16
jun
Seneste opdatering: 16/6-18 kl. 0957
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Jeg har ønsket at se portrættet af Joseph Goebbels sekretær Brunhilde Pomsel siden filmen kom, og igår havde jeg muligheden. De sidste tre år af krigen arbejdede hun i Propagandaministeriet i Wilhelmsstrasse i en bygning, der mirakuløst nok findes endnu. I dag er adressen Mauerstrasse 45.

Hun har mange fællestræk med Hitlers sekretær, Traudl Junge. De havner begge midt i nazismens magtcentrum som unge og bundnaive, men de er ærlige som øjenvidner, og det piner dem senere at vide, hvad de uafvidende har været med til. Det havde dog været værre, hvis de havde vidst det.

Ingen af dem har nogen lighed med Leni Reifenstahl, der skabte sin karriere på Hitlers beundring, og tilbragte resten af sit liv med at bortforklare sin åbenlyse nazisme. En medløber og en løgnhals. Junge og Pomsel er den komplette uskyld sammenlignet. Pomsel er over hundrede år i filmen, men hun er piv-nærværende og husker i detaljer tilbage til udbruddet af første verdenskrig. Enhver der har låner log in på et dansk bibliotek, kan se den på Filmstriben. Et tysk liv. (Ein deutsches Leben.)

Folkefesten 2018. Tilmelding indtil tirsdag den 19.6

Arrangørerne for folkefesten 2018 har besluttet at udskyde tilmeldingsfristen for arrangementet søndag d. 24. juni på Christiansminde Uddannelsescenter uden for Jægerspris med to dage, således at sidste frist for tilmelding er tirsdag d. 19. juni. FOLKEFESTEN 2018

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x