27
jun
Seneste opdatering: 27/6-18 kl. 1231
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!
Del...

Musik som bedøvelse: Kulturtabet er så universelt, at vi næppe bemærker det

Jeg har bemærket, at jeg med alderen har sværere og sværere ved at udholde popmusik, men det var ikke nogen bevidst indsigt, før jeg hørte Peter Hitchens foredrag i København i vinter, at jeg begyndte at tænke over hvilket kulturtab Vesten frivilligt har påført sig selv på bare halvanden generation. Det var bare sket, uden at nogen havde artikuleret det.

I dag har vi 50-årige, hvis musikalske horisont er såkaldt ‘heavy metal’, vi har 60-årige der hænger fast i deres ungdoms musik fra 1965-72, og aldrig er kommet videre. Det er som at spise ostemadder og bananmos hele livet. Jeg har ikke tal på pop-stationerne på min mobiltelefons radio, og jeg bruger dem kun som bedøvelse, når jeg er hos tandlægen, for at overdøve tandrensningens højfrekvente lyd. Det er billigere end lattergas, at overdøve den ene smerte med den anden.

Mit radioliv er blevet et slalomløb, hvis primære formål er at undgå popmusik og politikere. Enhver kan forestille sig hvilken Ingemar Stenmark, det kræver. TV var blevet det samme, men det røg ud for femten år siden. Derfor kender jeg ingen af dem, der figurerer i tandlægens SE & HØR. Hvilken udsøgt lettelse. Poison for the soul – Scruton on pop music.

Den industrielle dåsemad

Prøv at hør Paul Joseph Watson her forklare i detaljer, hvad det er for noget industrielt dåsemad vor tid lader sig spise af med, om som vi lader vores unge vokse op med som ernæringserstatning. Samtidigt som vi bliver rigere, bliver vi fattigere og fattigere. Vi har folk, der vil ‘forsvare den vestlige kultur,’ men næppe aner, hvad den består i, og aldrig har hørt dens musikalske mesterværker, der er beundret i hele verden. Arabere bryder sig ikke om meget vestlig kunstmusik, men japanere og kinsere har symfoniorkestre og fremtrædende dirigenter og musikere. Der er symfoniorkestre i hele verden, endda i Egypten og Marokko.

The Truth About Popular Music


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Hr. Snusk

Posted: 28 juni 2018 - 01:43 - Svar

Det var dog et irriterende elitært indspark Steen. Især dit angreb på heavy metal genren generer mig. Du finder ingen anden genre inden for rytmisk musik, der spænder så bredt. Og hvad angår hippietiden, så var opfindsomheden enorm – aldrig før set i menneskehedens historie.

Det er en ommer, kammerat!

Hr. Snusk

Posted: 28 juni 2018 - 02:03 - Svar

Hvor f….. bliver mit andet indlæg af???

Hr. Snusk

Posted: 28 juni 2018 - 02:08 - Svar

Der må åbenbart ikke være links i …

anno

Posted: 28 juni 2018 - 18:04 - Svar

“I dag har vi 50-årige, hvis musikalske horisont er såkaldt ‘heavy metal’ ..” Gid det var så vel.. ikke mange er nået så langt 🙂 Mange ‘metal’ musikere er inspiret af klassisk musik – og så er det en vestlig værdi i modsætning til rap/hiphop osv.

Marxistfeministerne siger de kæmper for ligestilling (reelt kæmper de for diversitet, hvilket her betyder færre ‘hvide’ mænd) har gjort hvad de kunne for at begrænse rock/metal, ikke så meget på grund af musikken, men ‘hudfarven’: “”Rockisme vil sige at have en forkærlighed for musik spillet af hvide middelklassebands med udelukkende mandlige medlemmer, med elektrisk forvrængede guitarer ..” http://gaffa.dk/nyhed/45724/henrik-marstal-kritiserer-rockismen

Og det bedste fra Marstal hvor det tydeligt fremgår, at han godt ved rap/hiphop osv. ikke fremmer ligestillingen, men det er jo heller ikke det vigtigste https://www.information.dk/henrik-marstals-blog/2010/10/koen-fordomme- rocknroll Du burde forsvare ‘rock og heavy metal’ 🙂

Leave a Comment