5
jul
Seneste opdatering: 5/7-18 kl. 2225
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

Zlatan Ibrahimovic – journalist- og politikeralibiet for det svenske indvandringsvanvid

af Henrik M. Jensen

Gennem mange år har den svenske fodboldstjerne med bosniske rødder, Zlatan Ibrahimovic, fungeret som et alibi for den svenske indvandringspolitik. De talløse problemer med indvandrerne blev fejet til side med et: Se på Zlatan! Han er en succes! Og hans navn blev af kvindelige journalister udtalt med en særlig kælen stemme: Zzla tan.

Jeg husker en lokalguide i Malmø, der adspurgt om forholdene i Rosengården og om den store kriminalitet ikke var et problem for turistbranchen, gik i panik og straks begyndte at snakke om den “underbare Zzla tan” og den boldbane, som han generøst havde skænket ghettoen, efter at han slap ud derfra.

Og på fodboldlandsholdet fejrede Zlatan triumfer og kunne skræppe op om, at han var den største stjerne nogensinde i svensk idræt. Men landsholdet fejrede aldrig de store triumfer, hvilket hang sammen med, at Zlatan ikke spillede for holdet, men fik holdet til at spille for ham.

Og i samme periode kunne den Sverige og danske kulturradikale bebrejde det fremmedfjendske Danmark, at der ikke var nok indvandrere på det danske landshold, og hvor var den danske Zlatan?

Men selv en overmenneskelig størrelse som Zlatan har en udløbsdato, trods hans status i den svenske magtelite som en halvgud (David Lagercrantz skrev en helgenbiografi, hvor Zlatans dybsindigheder i øvrigt var opdigtet af forfatteren).

Op til VM-kvalifikationen trak Zlatan sig fra landsholdet, der herefter måtte stå på egne fodboldben, og det klarede de så godt, at Sverige kvalificerede sig til slutrunden ved bl,a, at besejre Italien, så dette land for første gang nogensinde ikke kom med til VM. Denne sejr affødte en twitter fra Zlatan, hvor han skrev “Congratulations Zweden” – og dermed antydede, at Sverige succes skyldtes ham – og at han forresten alligevel gerne stillede op for landsholdet i slutrunden.
Det blev der nu ikke noget af, og Sverige har da også klaret sig glimrende uden.

Og nu hvor Sverige endelig har fået hold på holdspillet, er der ingen der savner den storskrydende egoman.

Forleden vandt de en kamp mod et multikulti-hold fra Svejts og kvalificerede sig dermed for første gang siden 1994 til kvartfinalerne ved VM. Og det skete med lutter svenske navne og et enkelt finsk i startopstillingen.

Nå ja, og så målmanden Robin Olsen, en dansker fra Skåne, som spiller for FCK, både er svensk og dansk statsborger og hvis forældre kommer fra det fremmedfjendske Danmark!

Lige som det tyske landsholds og dets træner Löws fiasko ved dette VM afspejler den krise som hele Tyskland og Merkel befinder sig i just nu, afspejler den svenske fodboldsucces det tidehverv, som Sverige står over for til september:
Sverige – Zverristan 1-0.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment