3
aug
Seneste opdatering: 3/8-18 kl. 1800
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

Erdogans DITIB-imperium ville bygge en moske i den bayerske by Kaufbeurer. Det blev nedstemt med en majoritet på 60 procent. Kommunalrådet Martina Wischhöfer lod sig rive med af sine følelser, ligesom svenske Åsa Romson gjorde, da Sverige rent formelt strammede sin asylpolitik. At Sverige havde aldrig fulgt sine egne love, men bevilliget asyl til enhver, der spurgte, var ikke i Romsons sind. Jeg mener nu ikke, politikere skal stå og græde offentligt. Netop hos dem, er grådlabilitet ikke et tegn på styrke, den går imod selve stillingsbeskrivelsen. Åsa Romson tuder for åben skærm.

Europæerne må lære, at en moske ikke er en synagoge eller en kirke, den er  meget mere. Den er et rådhus, en skole, et socialkontor, en domstol, en militærforlægning og i krig en overkommando. Vi gør ret i ikke at acceptere at installere denne parallelle, antagonistiske administration. De moskeer dumme politikere allerede har tilladt, kommer vi bittert til at fortryde. What is a mosque? Et apropos fra idag: AMSTERDAM MOSQUE SHELTERED EXTREMISTS: REPORT.

En Østerbro klidmosters klimadepression

I morges stod min radio uforvarent på P1. Jeg overhørte den sædvanlige politiske aktivisme, som borgerlige regeringer gennem årtierne har syntes, enhver dansker skulle financiere. Jeg blev hængende. Det er, som at være i Rom på Thorvaldsens tid. Man ved, man ikke kommer igen før i næste liv. Her hører ligheden nok også op.

“Klimaforandringernes psykologiske konsekvenser”

Klimaforskere verden over begynder nu at mærke klimaforandringernes psykologiske konsekvenser. Hver dag arbejder de sig ned i de dybeste forudsigelser, fremskriver den mest uhyggelige virkelighed om enorme oversvømmelser, dræbende tørke og i værste fald, menneskehedens undergang. Da klimaaktivisten Jennie Kaae Ferraras klimadepression var i sit dybeste, havde et dystopisk filter lagt sig ned over hendes syn. Københavns gader var oversvømmet, folk hamstrede forråd og flygtede ud af byen i både. Feature: Hjælp jeg er klimadeprimeret.

Netop i dag spørger Lars Hedegaard professor emeritus i fysisk geografi Ole Humlum om vejret:

Der er noget galt med tørken

Ifølge den i medierne og på Christiansborg almindeligt accepterede teori om den menneskeskabte opvarmning skulle CO2 have to effekter: Det skulle blive varmt, og det skulle blive fugtigt. Som enhver kan se på sin græsplæne, er den sidste effekt udeblevet.

Jeg har spurgt Ole Humlum, hvordan det hænger sammen. Humlum er professor emeritus i fysisk geografi ved Oslo Universitet og forfatter til bogen, “Det ustyrlige klima: Eksperternes vej fra forskere til flagellanter”.

Beviser varmen, at CO2-prædikanterne har kronede dage? spurgte jeg.

Her er Humlums svar:

“I virkeligheden har de ikke kronede dage, undtagen ifølge nyhedsmedierne.

Klimamodellerne, som bygger på CO2-hypotesen, er enige om, at fremtidens klima bliver varmere og vådere, hvilket er i modstrid med det, som alle kan observere.

Den nuværende varmebølge (et regionalt nordeuropæisk fænomen; ikke globalt) er karakteriseret ved tørke, dvs bestemt ikke våde forhold.

Dermed er klimamodellernes hypotese om varmt og fugtigt vejr modbevist ifølge reglerne for klassisk videnskab.

Moderne politisk videnskab (og journalister) ser derimod bort fra dette og fokuserer kun på varmen, mens den ikke forudsagte tørke ignoreres som del af en naturlig videnskabelig test.

Det, som i dag desværre dominerer nyhedsbilledet, er disse politisk styrede forskere, som bedst karakteriseres som pseudoforskere, da de ikke følger reglerne for klassisk videnskab.

Vor tørre og varme sommer skyldes en klassisk blockingsituation, hvor jetstrømmen på den nordlige halvkugle kun viser meget lille mobilitet og dynamik. I år ligger vi på den varme og tørre side, mens vi sidste sommer tilsvarende længe lå på den kølige og våde side.

Hvorfor jetstrømmen for tiden opfører sig på denne måde ved ingen. Min egen formodning er, at det skyldes et stort område med koldt vand, som de sidste få år er begyndt at dominere Nordatlanten. Havoverfladens temperaturforhold har ofte stor indflydelse på jetstrømmens konfiguration – helt naturligt.”

Så vidt Ole Humlum.  (Facebook)


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment