13
aug
Seneste opdatering: 14/8-18 kl. 1019
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

I går kunne man på SVT se Val 2018: Hur stoppa gängkriminaliteten?. Jeg pinte mig igennem det, af misforstået pligtfølelse, må jeg nu indrømme, for det eneste jeg egentlig fik ud af det, var tanken, at jeg er ved at blive for gammel til at høre på politikere. Især i valgkampe.

Normalt mister man jo illusioner jo ældre man bliver, men heldigvis er det så viseligt indrettet, at man bliver mindre og mindre afhængig af illusioner som levekrykker. Illusioner er derimod absolut nødvendige, hvis man vil høre på de samme politiske ulykkesfugle, komme med de samme bud på, hvordan de vil løse problemer, de selv har insisteret på at skabe i flere årtier.

Der må unge friske folk til, de kan svindle og bedrage. Jeg bedømmer dem på resultatet, ikke på ét eneste ord, de kan finde på at sige om det. Giv dem 25 blåøjede idealister friske fra deres hjernevaskende, såkaldte ‘gymnasier’ og lad mig sidde over dette gennemregisserede amatørteater. Det er lavet af reklamebureauer, og det er det længste fra kunstnere, man kan komme – bortset fra i egen indbildning.

Arnstberg taler i denne video om noget vigtigt: Sveriges manglende evne til at få opinionen til at lande på en middelgrund. Det pendulerer fra den ene ekstremisme til den anden, og passerer kun midten i forbigående.

Der er for mange ekstremister og fantaster med for megen indflydelse. Vil svenskerne blive “verdens fascistiske supermagt,” om de skulle få besked på det af den offentlige mening? Er det det, den dominerende orden tænker, og tænker de derfor dybere, end jeg lige havde regnet med?

Dan Park dokumentar med advarselsmærkat

Främling överallt – om gatukonstnären Dan Park

Alt går jo lidt langsomt i den svenske såkaldte elite, men nu er SR i al fald nået helt frem til at røre ved Dan Park med en ildtang. Dan Park spiller på den svenske offentligheds bogstavelighed og hykleri som på et klaver, men er det nu en dokumentar om Dan Park eller imod ham? Begge dele formentlig. Magnus Thorén ved, at han er på mineret grund, så er det sikrest at spille på flere heste.

Park er ikke en meget verbal person, hans billeder er hans udsagn, og det er mildt sagt ikke alle, der kan afkode dem. Svenske jurister var komplette billedanalfabeter, hvorfor de smed ham i fængsel. Makode Linde siger, at ‘Sverige har fået den satire, det fortjener.’ Det producerer i al fald flere bemærkelsesværdige outsidere end Danmark. Lars Vilks giver programmet en kvalificeret kommentar med på vejen.  Hør SR P1: Främling överallt – om gatukonstnären Dan Park. 50 minutter.

Uwe Max Jensen: Staten har sendt ham i fængsel. Venstreekstremister har tæsket og stalket ham, og senest er kunsthadere begyndt at overmale Dan Park ‘s collager med blå spray. Men Park har svar på rede hånd. Her hans censursmølf, der forholder sig til de blå overmalinger.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x