Millioner venter på at komme til Europa. Alle nationer skal nå ‘et svensk point of no return’

Marakesh-mødet fandt sted i Rabat den 18 maj. Dansk presse havde ikke skrevet et ord, men jeg fandt stof om mødet den 23 maj ved en ren tilfældighed.

Nu træder “Rabat-processen om legal indvandring til EU” i kraft, og der har stadig ikke været nogen offentlig debat om det her i september-oktober.

Kenneth Kristensen Berth (DF) har stillet spørgsmål om det i Folketinget, Morten Messerschmidt har skrevet om det og Mikael Jalving har.  Den Korte Avis havde en meget læst artikel: DF slår alarm: Regeringen er ved at underskrive en erklæring, der kan medføre nordafrikansk indvandring til Danmark. Ellers intet, så vidt jeg kan konstatere uden Infomedia.

Sådan ændrer det udemokratiske bureaukrati EU vore nationer for altid: I total tavshed til de ikke længere tilhører deres oprindelige folk. Det er kun otte sider, læs det selv: Marrakesh Political Declaration. I løbet af ganske kort tid vil der foreligge en dansk oversættelse her på bloggen. (Video, tysk utekstet)

Måske vil de slet ikke have magten?

Jeg følger det sørgelige resultat af det svenske valg ud af øjenkrogen, for da den nuværende palaver kan vare i flere måneder, tænker jeg ikke at lade mig detailunderholde af det.

Hvis alle partiledere står fast på deres krav, bliver der nyvalg, hvilket betyder et SD på vel over tyve procent. Det vil de nok gå til yderligheder for at undgå, men de er ikke begyndt at gå endnu.

Journalisten Chris Forsne, der er kendt for sit nære forhold til præsident Mitterand, er noget foran i sine tanker: Måske er Sverige allerede så ustyrligt, at de betakker sig? Jeg ville betakke mig.

I fire år ville de såkaldt ‘borgerlige’ ikke tage magten, selvom de kunne. Måske er de kun i politik for privillegierne eller fordi de mangler kvalifikationer til at tjene så meget på noget andet?