4
okt
Seneste opdatering: 4/10-18 kl. 2058
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

Fra Deutsche Welle: Terror at the Moria refugee camp. Se også A Muslim Immigrant to Chemnitz Talks About the Migration Crisis og Germany: Migrant gangs attack people in park, police, media denials.

Biskoppens blinde øje

af Henrik M. Jensen

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, mindes i en artikel i Altinget 30.9. 75-årsdagen for det hyrdebrev, som en af hans forgængere, Hans Fuglsang-Damgaard, sendte til alle landets menigheder i oktober 1943 i anledning af den tyske besættelsesmagts nye og hårdere kurs mod jøderne. I brevet redegjorde han for den danske kirkes holdning i jødespørgsmålet, og det indeholdt en teologisk og juridisk begrundelse for at værne de danske jøder.

I forbindelse med gudstjenesten 3.oktober 1943 blev hyrdebrevet oplæst i næsten alle landets kirker, og fik dermed stor betydning for befolkningens holdning.

I artiklen fortæller Peter Skov-Jakobsen også om terrorangrebet på Synagogen i 2015 (og ikke 2014, som biskoppen daterer det til) og om ny-nazismen som nutidens største trussel mod jøderne.
Om den nazistiske ideologi skriver han bl.a.:

“De er klar til inddele menneskeheden i værdige og uværdige liv. De er klar til at ophæve demokrati og religionsfrihed og klar til at forfølge mennesker på grund af (…) religion og seksualitet..”

Men biskoppen nævner ikke manden bag terrorangrebet på synagogen, Omar Hussein, med ét ord. Og han nævner heller ikke Omar Husseins inspiration, islamismen, på trods af at denne ideologi står bag langt størstedelen af nutidens trusler mod jøder både her og i udlandet, og på trods af at den beskrivelse af nazismen, som Skov-Jakobsen giver ovenfor, lige så godt kunne være skrevet om islamismen.

Hvorfor ikke?

Har Biskoppen af København aldrig hørt om Koranen og dens skriftsteder, der omtaler jøder som aber og svin og gør dem til guds og de rettroendes største fjender?

Eller ligger biskoppen blot under for sin sin højrehånd, Anders Gadegaard? Den multireligiøse, propalæstinensiske domprovst, som er fortaler for en stor-moské i København, som bakkede op om Hamas-citaterne på Stefanskirken, og som går ind for oplæsning af Koranen i Domkirken.

Københavns biskop Fuglsang-Damgaard gik med sit modige hyrdebrev i 1943 op mod den nazistiske besættelsesmagt, som dengang var den største trussel mod jøderne.

Men 75 år senere sætter en konfliktsky (dvs. krysteragtig) biskop kikkerten for sit blinde øje og nægter at indse vor tids største trussel mod danske jøder: Den islamiske ideologi og de hundredevis af fanatiske, voldsparate muslimer, der er parat til at føre den ud i livet.

Og som det danske samfund må bruge milliarder af kroner på at forsvare jøderne – og sig selv – imod.

Det er gået tilbage for Københavns Stift.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment