8
okt
Seneste opdatering: 8/10-18 kl. 1008
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

Af Tim Pallis

Der er gennem tiderne skrevet uendeligt meget om, hvad religion er. Jeg bliver nødt til at begrænse mig til nogle ganske enkle ting. Man kan næppe klart definere, hvad religion er, skønt det efterhånden er ret klart for mig, hvad den kristne tro egentlig talt betyder. Men det må blive en anden gang.

Den store danske Encyklopædi lægger ud med at sige, at en definition på religion kunne være ”et totalt livsmønster.” Det kan også være troen på Gud og udfoldelsen af den rituelle side af tilværelsen?

Grundbetydningen af ordet ”religion” er at binde og være forpligtet til rituelle pligter dvs. at overholde og gentage de hellige handlinger. Senere fik ordet også en anden betydning: At være forbundet med Gud. Den indre, personlige tro kom dermed i centrum.

”Denne dobbelthed er stadig central. Skal man forsøge at definere religion, kan det indre og det ydre aspekt hver deles i to momenter: det indre, individuelle, der består af en intellektuel overbevisning om, at der findes en højere magt, og en emotionel tilknytning til og afhængighed af denne magt; og det ydre, kollektive, der består af et adfærdsmoment med et handlingsmønster af rituel og etisk art og et socialt moment med fællesskabsformerne.” (Marie-Louise Hammer)

Politikens Håndbog i Verdensreligioner (2003) forholder sig til, hvor svært det kan være at definere, hvad religion er for en størrelse:

”Religionsdefinitioner kan altid kritiseres, enten fordi de er alt for vidtfavnende eller fordi de ikke får alting med. Problemerne melder sig, hvad enten definitionen fokuserer på religionernes indhold, form eller funktion.”

Her kommer så et udvalg:

”Religion er den form for menneskelig virksomhed, hvorigennem der oprettes et helligt kosmos… Det kosmos, som religionen fremstiller, både overskrider og omfatter mennesket.” (Peter L. Berger 1929-2017)

”En intuition af Gud, en følelse af menneskelig svaghed og afhængighed, en tro på guddommelig ledelse af verden, en distinktion mellem godt og ondt, og et håb på et bedre liv, disse er nogle af de radikale elementer i alle religioner.” (Friedrich Max Müller 1823-1900)

”Vi ved jo nu, at den frygtprægede barnlige hjælpeløshed vakte behovet for beskyttelse gennem kærlighed et behov, som faderen dækkede, og at erkendelsen af denne hjælpeløsheds viderebeståen gennem hele livet har forårsaget den omtalte fastholden ved eksistensen af en endnu mægtigere – fader (Gud)”. Sigmund Freud (1856-1939).

”Ved religion forstår jeg en formildelse eller forsoning af højere magter end mennesket, da de højere magter menes at styre og kontrollere naturens og menneskelivets gang.” James George Frazer (1854-1941).

Indledningen til Koranen dvs. Sura 1: Åbningen, al-Fatiha siger følgende:

I den nådige og barmhjertige Guds navn.
Lovet være Gud, alverdens Herre,
Den Nådige og Den Barmhjertige,
Herskeren på dommens dag!
Dig tjener vi, og Dig beder vi om hjælp.
Led os ad den lige vej!
Vejen, der følges af dem, som du viser nåde;
ikke den, der følges af dem, som vreden rammer,
eller af de vildfarne. ( Ellen Wulffs oversættelse)

OIC kæmper i FN for at begrænse ytringsfriheden*

Vejen der her omtales er selvfølgelig shari’ah. Shari’ah betyder vej. Islam er identisk med shari’ah. De vantro, der ikke følger den vej, rammes af Allahs vrede.

Organization of Islamic Cooperation (OIC) er verdens største mellemstatslige organisation af nationer under en fælles ideologisk overbygning. Det drejer sig om 57 islamske lande som i fællesskab arbejder for at beskytte islam og fremme islams indflydelse i verden.

Organisationen for Islamisk Samarbejde, OIC kæmper i FN for at begrænse ytringsfriheden, fordi ytringsfrihed begrænser islams dominans i verden.

OIC vedtog i 1990 den såkaldte Kairo-erklæring om menneskerettigheder, som i de to sidste paragraffer opsummerer, hvad der er centralt i de islamiske menneskerettigheder.

Article 24: All the rights and freedoms stipulated in this Declaration are subject to the Islamic Shari’ah.

Article 25: The Islamic Shari’ah is the only source of reference for the explanation or clarification of any of the articles of this Declaration.

Er islam en politisk ideologi, som skjuler sig bag forestillingen om at være en religion?

Det er derfor naturligt at spørge: Er Kairo-erklæringen en politisk eller en religiøs ideologi eller begge dele?

Er islam overhovedet en religion? Eller er islam et politisk system, der bruger Allah, som på arabisk betyder ”guden”, til at fremskynde sin dagsorden, som er en verdensomspændende erobring.

Er islam en politisk ideologi, som skjuler sig bag forestillingen om at være en religion?

Islam er i hvert fald også et politisk system som er autoritær, enemægtig, diskriminerende, ekspansionistisk, voldelig og aggressiv.

Islam er identisk med shari’ah

Det er i hvert fald helt sikkert, at Islam er identisk med shari’ah.

Det er også evident, at de islamiske shari’ah loves politiske doktriner er imod næsten alt vedrørende vore forfatningsmæssige friheder og FN’s mennskerettigheder f.eks. talefrihed, religionsfrihed, ligestilling af køn, ikke at slå børn, ingen mishandling af levende væsner osv.

Der hvor islam hersker tvinges ikke-muslimer til underkastelse. Der er dødsdom for frafald fra islam, for homoseksuel aktivitet, diskrimination af kvinder og meget mere.

Bryder islam landets love?

Jeg tror det bliver nødvendigt med en grundig juridisk diskussion af, om vor religiøse frihed giver muslimer ret til at bryde landets love, og om de sider af sharia lovene, som modsiger landets love, egentlig talt er velkomne her til lands.

Måske er en lovgivning mod shari’ah nødvendig, således at dette udefrakommende islamiske lovkompleks ikke kan forurene vore egne forfatningsmæssige love, men beskytte vort land mod islamisering.

Det er også et meget stort spørgsmål, om vor Grundlov og de forskellige forfatningstillæg her i landet overhovedet gælder for troende muslimer, som jo ifølge islam bør overholde Kairo-deklarationen i stedet for FN’s menneskerettigheder.

Lad os se nærmere på nogle paragraffer i Grundloven.

Danmarks Riges Grundlov kapitel 7:

§ 66
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

(Sindsro: ”Ordnes ved lov, er et ordvalg der siger det vil ske, engang. Ikke noget om hvornår.”)

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

§ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Muslimer eller andre, kan ikke undrage sig den almindelige borgerpligt

Her kommer en kommentar af Sindsro i Uriasposten den 14. december 2016.

Vi går lige §70 efter i sømmene:

“Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder”

Fint nok, men der er også nogle betingelser der skal opfyldes, betingelserne er:

“eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”

Det vil sige: Muslimer eller andre, kan ikke undrage sig den almindelige borgerpligt.

Muslimer må ikke integrere sig i et vantro land

Det betyder: Ifølge Koranen må muslimer ikke integreres i et vantro land, end sige betale renter af eventuelle lån, hvilket også er en borgerpligt. Integration er altså umulig.

Lad os se nærmere på § 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

Denne længe ventede lov om trossamfund uden for folkekirken trådte i kraft den 1. januar 2018.

Den er formuleret af Det rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund

Dette udvalg vejleder Familiestyrelsen (før Kirkeministeriet) om hvilke religioner, der kan blive godkendte trossamfund i Danmark. Den endelige beslutning om et trossamfund godkendelse er dog Familiestyrelsens.

Udvalgets religionsbegreb omfatter en lang række elementer, såsom abstrakte gudsbegreber, og ikke kun personlige guder. Derudover skal trossamfundet have en trosbekendelse, retningslinjer for menneskets handlinger, såsom etik og have ritualer, såsom vielse. Trossamfundet skal være en organisation med vedtægter, repræsentanter, der står til rådighed for myndigheder, samt et formelt medlemskab. (Religion.dk)

Lov om trossamfund uden for folkekirken siger følgende:

Anerkendelse.

§ 7. Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det
1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og
2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Trossamfunds grundlæggende frihed og rettigheder.

§ 2. Trossamfund kan frit dannes med ethvert lovligt formål.
§ 3. Et trossamfund har ret til at udøve sin religion, herunder ved overholdelse af religiøse ritualer og skikke samt religiøs undervisning, såfremt der ikke herved opfordres til eller foretages noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller i medfør af lov.

Definition af trossamfund.

§ 1. Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.

Tilsyn og tilbagekaldelse af anerkendelse.

§ 22. Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne for anerkendelse, eller overholder trossamfundet ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne lov, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen.

Stk. 2. Har trossamfundet i forbindelse med den manglende opfyldelse af de fastsatte forpligtelser udvist svig, tilbagekalder kirkeministeren anerkendelsen af trossamfundet.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2018

I denne vigtige lov omtaler også forskellige ting, som er interessante for forståelsen af dens betydning:

Kravet til læretekster lempes. I forbindelse med ansøgning om at blive godkendt som trossamfund skal man indsende samfundets læretekster. Med den nye lov skal teksterne udtrykke, beskrive eller henvise til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion, hvilket er en lempelse i forhold til tidligere praksis, hvor der skulle indsendes en egentlig trosbekendelse eller anden tilsvarende tekst, som indeholder religionens læregrundlag og/eller læretradition.

Der er tilmed en ny lovfæstet definition på trossamfund: ”… et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.”

Men man kan stadig oprette et trossamfund, selv om det ikke anerkendes. Man kan blot ikke få offentlig bemyndigelse til, at dets forkyndere kan foretage vielser, få fradragsret for gaver eller få opholdstilladelse til forkyndere i medfør af udlændingelovens § 9 f.

Kommentar: En måske overset pointe – man har jf. religionsfriheden al mulig ret til at oprette et trossamfund: også selv om det ikke lever op til kriterierne for anerkendelse.

Danmarks Riges Grundlov kapitel 8 paragraf 78 siger følgende:

§78 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2 Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3 Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4 Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5 Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Jeg er ikke jurist, men autodidakt religionsfilosof med et forfatterskab i zen buddhisme og sammenlignende spirituel ateisme bag mig. Derfor vil jeg ikke gå dybere ind i disse vigtige spørgsmål her og nu, men opfordre andre som er langt mere kvalificerede til dette nitty gritty juridiske arbejde om at undersøge sagen nærmere.

Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der er en forskel på paragrafferne i Grundlovens kapitel 7 og 8, idet 7 vedrører de forskellige islamiske trossamfund, men 8 vedrører de mange islamiske foreninger. Men i en islamisk politisk-religiøs sammenhæng er trossamfundene og foreningerne i virkeligheden ikke adskilte fra hinanden. Det er de samme imamer som leder dem.

Af Tim Pallis

*Se september 2018: OIC adopts statement calling for showing respect to Islam, its personalities and symbols og OIC calls for end to hate campaigns against Islam.

* Tim Pallis har uddannet sig selv med lidt hjælp af japanske zen mestre. Han har skrevet et par bøger om zen buddhisme og mange artikler i ind og udenlandske tidsskrifter. I mere end 30 år var han ansat på Det kgl. Bibliotek og var medstifter af Zen Buddhistisk Forening. Han var i bestyrelsen af Dansk Japansk Selskab og medlem af Buddhistisk Forums tidsskriftudvalg. I 1970 traf han sin japanske kone på verdensudstillingen i Osaka. Siden har han jævnligt haft sin gang i Japan og har boet i Kyoto det meste af tiden. Tim Pallis har praktiseret zen i flere forskellige templer og gør det stadig. Han er ikke en zen lærer i traditionel forstand, men forsøger gennem sit forfatterskab og som foredragsholder at formidle en introduktion til zen, zen æstetik og sammenlignende mystik.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment