6
nov
Seneste opdatering: 6/11-18 kl. 1530
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Af Tim Pallis

Jeg tør ikke skrive Jihad i overskriften, fordi jeg udmærket ved, at de sociale medier ikke kan lide det. De har deres hatespeach algoritmer, som er et politisk korrekt forsøg på at hindre det frie ord og bremse en anden politisk holdning end den på bjerget. Det afspejler en himmelråbende uvidenhed om, hvad religionen islam egentlig talt er for en størrelse.

Det er svært at vide, hvad FN, IOM, OIC og EU i det skjulte har gang i ved at islamisere de vestlige lande med vedvarende muslimsk indvandring. Er det den verdensomspændende globalismes Kalergi-plan, som er under udvikling?

Der er mange skøre idealister, multikulturalister, kulturrelativister og kulturmarxister rundt omkring på Vesten universiteter, blandt politikere og journalister, som gør, hvad de kan for at udslette nationalstaternes kultur, fordi borgerskabet opfattes som racistisk, eller det der er værre.

Jeg er i dag ikke i tvivl om, hvad islam er for en religion. Det har jeg vidst siden 9/11. Før den tid mente jeg, at den ”rigtige” islam var sufismen, fordi jeg er en gammel religionsfilosof med hang til mystikken i alle religioner. En dag blev jeg stoppet af Torben Snarup Hansen, der blot sagde hov hov!, da jeg kom med min uforbedrelige mening om islam.

Han havde uhyggelige erfaringer med sig fra sin tid i Iran. Siden den dag har jeg studeret den rigtige islam, og derfor har jeg nu læst Robets Spencers store værk ”The History of Jihad from Muhammed to ISIS”. Det er en moppedreng på 439 sider.

Det er ingen spøg at komme igennem denne bog, men den giver en en enorm indsigt i et historisk forløb på over 1400 år, som ikke kan læses magen til i nogen anden religionshistorisk beretning. Det er en meget stringent og detalieret redegørelse af, hvad der er sket i verdenshistorien siden krigsherren Muhammed begyndte sin erobring af verden i begyndelsen af 600-tallet.

Hellenismen dør i slutningen af 300-tallet med den katolske kirkes udslettelse af de eleusinske mysteriers helligdomme. Disse mysteriekulter var den græsk-romerske kulturs spirituelle arnested i 1000 år. Romerkirken kom til, og Det byzantinske Rige opstod i de næste århundreder som bærere af kristendommen i Mellemøsten og Nordafrika.

Robert Spencer følger den islamiske historieskrivning, skønt det måske er lidt uvidenskabeligt. Han ved dog bedre, fordi han har skrevet en anden bog om den nyere Koran og Muhammed forskning, som fortæller en helt anden historie om islams historiske begyndelse.

Men Robert Spencer vil have de første Jihad-erobringer med lige fra de første kampe, hvor Muhammed selv deltog. Det forklarer nemlig, hvorfor det kom til at fortsætte i 1400 år indtil vore dage. Det kan godt være, at denne begyndelse er en fake konstruktion for at begrunde verdenserobringen, men det ændrer ikke ved bogens dokumentation.

Robert Spencer er et fantastisk menneske, som i sine utallige foredrag kan citere Koranens suraer udenad med nøjagtig nummerering. Selvfølgelig kan han læse det hele på arabisk. Han er enormt arbejdsom og velformuleret med en stilfærdig undertone af både alvor og humor. Det er simpthen nødvendigt for at kunne fortælle os om den grusomme viden, som han ikke kan lade være med at delagtiggøre os andre i. Vi ved ikke en brøkdel af det, han ved om islam.

Jeg har siden 9/11 læst flere af hans 18 bøger om islam. Denne er hans hovedværk. Robert Spencer konverterede for ikke længe siden til græsk ortodoks kristendom fra den romersk katolske tro. Jeg gætter på, at det var fordi han ikke vil være med til Pave Frans og Vatikanets nuværende, urimelige kristne tolerance overfor islams udbredelse i verden. Vend den anden kind til, elsk dine fjender.

Robers Spencer er født i USA, men hans familie, der stammer fra Kreta i Grækenland, flygtede i begyndelsen af 1900-tallet fra det tyrkiske osmanerriges hærgen og undertrykkelse. Han er direktør af Jihad Watch, som er en blog under David Horowitz Freedom Center, hvor han er en Shillman Fellow. Spencer har tidligere undervist om islam hos både FBI, US Army, Justice og State Department – stillinger som Obama Administrationen lukkede ned.

I dag er det forbudt Robert Spencer at komme ind i England for at holde foredrag om islam. Han bliver sammenlignet med de værste muslimske terrorister af de engelske myndighederne, fordi han siger sandheden om islam. Han er en ”notorious Islamophobe” og ”anti-Muslim propagandist” i de venstreorienterede medier. Det bunder i hovedsagen på en enorm uvidenhed. Hvis de kulturelativistiske intellektuelle vidste, hvad Spencer ved om islam, ville de nok være enige med ham.

Uvidenheden kommer af, at de fleste mennesker antager, at Koranen ligesom alle andre religiøse hovedværker indeholder en smuk religions fredelige, medfølende og tilgivende lære. De kan ikke forestille sig, at en hellig bog tilskynder de troende til had og foragt mod de ikke troende og opfordre til vold og krig mod dem.

De fleste mennesker formoder også, at Muhammed, som grundlægger af en af verdens store religioner, var en slags Gandhi-agtig person: genial, mild og venlig – en vismand med dyb indsigt i menneskers liv. Det er umuligt at tro, at han i virkeligheden var en krigsherre, som opfordrede til henrettelse af sine fjender, holdt sex slaver og fuldbyrdede et ægteskab med et 9 årigt barn. Han lærte også sine tilhængere, at de ville får seksuelle belønninger i paradiset for at dræbe og selv blive dræbt i terrorhandlinger.

Man regner det også for givet i vor multikulturelle æra, at islamisk historie har mange, lange perioder, hvor muslimerne levede i fred, harmoni og gensidig respekt med jøder, kristne, hinduer og buddhister osv. Det kan jo ikke være rigtigt, at den islamiske historie er én lang, uophørlig optegnelse af de muslimske krigsherrers barbariske vold, grusomheder og undertrykkelse af ikke-muslimer.

Det er også en udbredt opfattelse i de moderne samfund, at de myndigheder, som skulle sørge for at beskytte os mod jihad terror trusler ikke gør det. Den sørgelige virkelighed er, at de i vid udstrækning benægter disse truslers eksistens og samarbejder med de personer og organisationer som ikke er en del af løsningen, men en del af problemet.

De fleste mennesker i vort pæne humanistiske land aner ikke, i hvilken udstrækning de mange pro-shariah organizationer og moskeernes imamer arbejder på at undergrave og omstyrte vort frie, demokratiske samfund. Vi har ikke en fri og åben debat i dag om islam, som blandt andet burde debattere spørgsmålet, om shariah lovgivningen i Koranen og ahadith overholder vor Grundlov og tillæggene for trosfrihed og forsamlingsfrihed.

Er islam overhovedet en religion? Eller er islam et politisk system, der bruger Allah, som på arabisk betyder ”guden”, til at fremskynde sin dagsorden, som er en verdenserobring – altså en politisk ideologi, som skjuler sig bag forestillingen om at være en religion. Mainstream Islam er i hvert fald også et politisk system som er autoritær, egenmægtig, diskriminerende, ekspansionistisk, voldelig og aggressiv.

Denne sandhed kan efterhånden ikke skjules længere, skønt verdens ledere og kulturrelativistiske journalister siden 9/11 har forsøgt at bilde os ind, at islam i virkeligheden er fredens religion, og at den blot er blevet hijacket af forbrydere og galninge. Lars Løkke kom med den ubegavede forklaring, at islam var blevet ‘voldtaget af Islamisk Stat.’

Her har det Muslimske Broderskabs fremmeste talsmand Præsident Erdokan mere ret, når han siger, at islam er islam, og at det er en forbrydelse at skelne mellem fundamentalistisk islam og moderat islam. Der er kun én islam.

Derfor er Robert Spencers bog ”The History of Jihad from Muhammad to ISIS” så vigtig at læse, især af vore politikere og journalister. Spencer beretter om et vedvarende plyndringsstogt, som i 1400 år har forsøgt at islamisere den erobrede verden med vold og magt. En anden islamkritiker Andrew G. Bostom, som skrev ”The Legacy of Jihad”, skyder på, at det har kostet 250 millioner menneske livet indbefattet de islamiske slavetransporter.

De tre vigtigske elementer af 1400 år krigen har været 1) krigsbyttet, hvor krigsherren (den første var Muhammed) skulle have en femtedel af krigsbyttet bestående af værdier og slaver. 2) inddragede landområder, der selv om de bliver tilbageerobret til evig tid tilhører kalifatet – således også Palestina, Andalusien og Balkan mm. 3) at befolkningerne i de erobrede lande konverterer til islam – hvis ikke skal de dhimmificeres og betale en hård kopskat – hvis ikke skal de dræbes.

Robert Spencers bog er en lang og trist gennemgang af disse uhyrlige historiske hændelser, som pæne akademikere ikke vil berette om, fordi de hellere vil beskæftige sig med den fine muslimske digtning, mystik, kaligrafi, ornamentik og arkitektur. Ikke et ondt ord om denne pragtfulde kultur.

Jeg har selv været i Granada, Kairuan, Isfahan og Istanbul, og har set en skønhed, som et helt forskellig fra vesterlandsk kultur. Som gammel hippie har jeg røget kif i Tanger og lyttet til Om Kalsoum, Fairouz og Hamza el Din.

Det er guddommelig musik, som jeg stadig dyrker. Gå en tur ned i Davids Samling i Kronprinsessegade og fordyb jer lidt i denne kultur. Men pas på! for skønt de siger, at det er islamisk kultur, så tro dem ikke. Det er Mellemøstlig kultur – ikke islam.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x