FAQs zur Plakatkampagne “Dein Land. Deine Zukunft. Jetzt.”, Seehofers Plakatkampagne erhitzt die Gemüter .

Poul Højlund: Migrationsaftalen

Statsministeren ytrer sig i dag om Migrationspagten syv måneder efter at hans egen regering har skubbet den videre til godkendelse. Han tager ikke stilling til indvendingerne imod den, og intet i hans udtalelse indikerer, at han aner hvad der står i den. Det væsentlige er mildt sagt ikke om repatriering af migranter. Hvorfor er der ikke en MSM journalist, der borer i, hvad han, Støjberg og Fuglede faktisk ved om den? Hvis de læser med her, så sparer de i al fald deres embedsmænd for en briefing på ti minutter:

Af POUL HØJLUND

Som en dansk integrationsplan – fra de mest naive år i Danmark

Aftalen består i sin kerne er 23 områder og forpligtelser (objectives and commitments), hvoraf nogle er ufarlige set fra dansk side, mens andre ikke er det.

Blandt de ufarlige, måske endda gavnlige er fx nr. 1 om data og information om migration, nr. 2 om mindskelse af de faktorer, der får folk til at migrere, nr. 3 om naturkatastrofer og nr. 5 om alles krav på legitimationspapirer. Nr. 9 og nr. 10 forpligter på et stærkere internationalt samarbejde mod menneskesmugling og trafficking – heller ikke noget, Danmark kan have noget imod.

Område nr. 11 er et af de typisk kryptiske punkter i aftalen. Tilsyneladende drejer det sig om bedre beskyttelse af nationale grænser; reelt handler det om lettere adgang til at krydse grænser og transitlande (!) for migranter, uanset deres eventuelle flygtningestatus. Med andre ord kan Danmark næppe lukke sin sydgrænse for migranter: De kan jo være i transit til Sverige!

Område nr. 12 er et løfte om at skabe sikre og kendte procedurer for migration. Nr. 13 forbyder tilbageholdelse af migranter uden som absolut sidste udvej, – i stedet skal de håndteres med respekt for menneskerettigheder, og i følge nr. 14 skal de tilbydes konsulær støtte fra hjemlandet. Tilsammen er de tre områder og forpligtelser ikke til Danmarks fordel; de vil tværtimod gøre det både mere attraktivt og mere sikkert at migrere. Og stadig skal man huske, at migranter ikke er flygtninge.

I nr. 15 forpligter underskriverne sig til at ligestille migranter med landets egne borgere når det gælder basale behov, herunder sundhedsbehov, uddannelsesbehov og lignende. Underskriverne lover også, at oprette nationale og lokale uafhængige institutioner til overvågning af migranternes rettigheder – i stil med Institut for Menneskerettigheder, denne gang blot Migrantrettigheder.

Nr. 16 er den mest vidtgående – endnu. Den fortjener at blive oversat i sin fulde længde:

”Vi forpligter os til at fremelske inkluderende og sammenhængende samfund ved at styrke migranter til at blive aktive medlemmer af samfundet, og fremme det gensidige engagement mellem det modtagende samfund og migranterne i udøvelsen af deres rettigheder og pligter overfor hinanden, inklusive overholdelse af national lovgivning og respekt for skik og brug i det modtagende land. Vi forpligter os videre til at styrke velfærden for alle samfundets medlemmer ved at minimere ulighed, undgår polarisering og ved at øge befolkningernes tillid til politikker og institutioner relateret til migration, idet vi anerkender, at fuldt integrerede migranter bedre kan bidrage til velstand.”

De følgende underpunkter til nr. 16 kunne ligne en dansk integrationsplan – fra de mest naive år i Danmark.

I nr. 17 forpligter vi os til at fordømme enhver form for diskrimination, og til at lovgive imod hadefuld tale og hatecrimes samt at hjælpe ofrene på enhver tænkelig måde. Vi skal også uddanne journalister i korrekt sprogbrug og stoppe offentlige støtte til publikationer mistænkt for systematisk at fremme ”intolerance, xenofobi, racisme og andre former for diskrimination af migranter”. Man kan roligt se den danske debat i international sammenhæng og forudse FN’s fordømmelse.

Nr. 18 handler om uddannelse og især gensidig anerkendelse af opnåede kvalifikationer i hjemlandet. Altså at hjemlandets uddannelsesstandard skal godkendes i det nye land.

Nr. 19 beskriver migrationens fordele og uafvendelighed, og anviser et utal af måder, der kan fremme migranternes bidrag til bæredygtig udvikling.

Nr. 20 drejer sig om de penge, migranter sender tilbage til oprindelseslandet. Her skal skabes billigere og bedre instrumenter, fordi disse beløb er og skal være en væsentlig del af oprindelseslandenes økonomiske udvikling.

Endelig kommer så nr. 21 om migrantens ret til sikker og værdig hjemrejse til oprindelseslandet. Det er denne paragraf, Kristian Jensen henviser til, når han mener, at vi med aftalen kan presse migrantlandene til at tage deres migranter tilbage.

Det er dog med det lille forbehold, som Kristian Jensen bekvemt udelader, at vi samtidigt forpligter os til ikke at returnere migranter, hvor der er risiko for død, tortur og anden grusom, inhuman eller degraderende behandling eller straf, eller med et engelsk juridisk udtryk irreperable harm”, skade, der ikke kan gøres god igen ved fx erstatninger.

Nr. 22 garanterer migrantarbejderen retten til sociale ydelser i modtagerlandet og til at tage optjente sociale ydelser med til hjemlandet.

Nr. 23 er en gensidig forsikring om at støtte hinanden i gennemførelsen af de mange løfter og mål.

De to sidste kapitler handler om implementering og review. Det første er en omfattende gang FN-prosa, det sidste om review omretter et International Migration Review Forum under FN’s generalsekretær. Det skal mødes første gang i 2020 og derefter samles hvert fjerde år. Alle lande skal rapportere detaljeret om status og initiativer til fremme af aftalens mange punkter.

GLOBAL COMPACT FOR SAFE, ORDERLY AND REGULAR. MIGRATION- FINAL DRAFT