11
dec
Seneste opdatering: 13/12-18 kl. 1448
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Lille MUKO er sammen med Bo Holtens Musica Ficta et af de fineste kor, vi har. Denne version af En Rose Så Jeg Skyde viser graden af kunstnerisk format hos dem, brug høretelefoner eller en god højttaler.

Jeg ville have ventet med at poste videoerne, for at skrive lidt om Kastrup Kirke, men da den samme koncert gives i Johan Otto von Spreckelsens Vangede Kirke i morgen, ville jeg give interesserede en chance for at komme til den. Det er et blændende kor, og Vangede Kirke er en oplevelse i sig selv. Spreckelsen er kendt for Grande Arche de la Défense.

Jeg nærmest boede i Kastrup Kirke i de fem år fra 1978 til 1983, jeg sammen med Johannes Cramer-Møller arbejdede for Svend Wiig Hansen på hans store udsmykning Det Sårede Menneske. Det kurerede mig helt for min bogstavelighed og kirkofobi, sådan at jeg idag kan gå til alters, uden at føle mig falsk.

Det var også der, jeg var så heldig at nå at møde Ole Sarvig inden hans tidlige død. Jeg burde måske have fortalt ham, at jeg havde læst alle hans bøger, men jeg var ung, jeg tav for de ældre herrer. Wiig og Sarvig var samtidige, de var født i 1921 og 1922.

PS: Den lange løber på gulvet, har intet med Wiig at gøre. Svend blev bisat fra kirken i 1997. Han havde også forsonet sig med sin kristne arv, tror jeg. Når vi sad i linje 9 derud, og han læste Jørgen B. Holmgaard i Politiken, sagde han: “Åh, de mener og de mener.” Det gør de. “Opinions are like assholes, everybody has one.”

Der var også et par fællessange på det store program

Julen har bragt velsignet bud

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Der var også et par fællessange på det store program Snaphanen.dk […]

Elisabeth
Elisabeth
5 years ago

Tak Steen. Saa smugt, saa smugt. Maaske netop ogsaa paa grund af halv-tempoet. Men koret klarer det. Du giver mig altid gode musik oplevelser; nu igennem mange aar.

Jeg har fundet frem til 3 jeg vil dele med dig. Jeg skal bare lige finde udaf hvordan jeg goere det.

ino
ino
5 years ago

Koret synger godt nok smukt, men ak – at sætte tempoet ned til det halve i En rose så jeg skyde ødelægger den smukke barokmelodi fuldstændigt. Havde det været fornuftigt, havde gamle Johan Sebastian selvfølgelig gjort det; han elskede jo selv den melodi så inderligt, men halvt tempo – aldrig! Gør det venligst ikke igen, Erbarme dich.

Søren
Søren
5 years ago

Dejligt med denne historie. Og Sarvig!

Voldposten
5 years ago

Selv om Bertel Haarder (vistnok, og på trods af al anstændighed) stadig er medlem af Venstre, vil jeg lige mindes én af de meget få fornuftige ting han har sagt. Nemlig at tonelejet i kirkesangen burde sænkes 1½ tone. Prøv selv at synge med på disse skønne sange og du finder ud af, at også her har madammerne fået overtaget. Tænk, hvor meget mere fyldigt det hele ville lyde, dersom der kom lidt bas eller blot baryton med i billedet… Ellers: tak for video’erne, Steen.

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x