Danske politikere synes enige med FN og EU

Af Jens Graae

EU’s opfattelse af indvandringen

Uden indvandring fra Afrika vil Europa være fortabt! Vi må skabe legale veje til Europa for afrikanerne. Vi må tilføre nye afrikanske borgere til erstatning for en svindende, aldrende europæisk befolkning. Der vil blive behov for millioner af afrikanske indvandrere. Det er Jean-Claude Junckers opfattelse og dermed EU’s opfattelse.

Europæisk kultur og sammenhold skal nedbrydes

Den mulige afløser for Jean-Claude Juncker er den hollandske politiker Frans Timmermans. Han fastslår, at Europa og Afrika har et skæbnefællesskab. Frans Timmermans mener, at europæerne skal betale for at løfte Afrika ud af fattigdom og yderligere bør modtage millioner af afrikanere, formentlig dels i den hensigt at betale deres uddannelse og dels at give dem europæisk statsborgerskab. De skal jo ifølge EU erstatte den svindende europæiske befolkning. Endelig er det EU’s hensigt at ødelægge kulturen, sproget og sammenholdet i de enkelte nationer.

Masseindvandring gør det nemlig lettere for EU at nedbryde den enkelte nation, f.eks. Frankrig, Tyskland, Danmark, Sverige osv. Derefter kan det europæiske område opdeles i harmløse multikulturelle regioner, der er lette for EU at beherske.

Multi-kulti i stort format i Europa

EU’s udenrigschef Federica Mogherini har som bekendt den opfattelse, at muslimer hører hjemme i Europa. Sammen med EU’s kommissær for migration, grækeren Dimitris Avramopoulos, støtter de også tanken om indvandring af millioner af sorte afrikanere. Der er følgelig ikke længere tvivl om EU’s støtte til FN’s planer om million-store indvandringer fra Afrika. Ingen kan være i tvivl om, at det bliver multi-kulti i så stort et format, at europæerne indenfor kort tid skal blive mindretal i deres egne lande.

Det glade vanvid

FN’s og EU’s vanvittige tanke at lade afrikanere inkl. muslimer erstatte en svindende europæisk befolkning, vil kun kunne resultere i håbløs europæisk fattigdom og sandsynligt på længere sigt en voldsom borgerkrig. Det sker, når de etniske danskere langt om længe opdager, at deres egne politikere af ukendskab til den virkelige verden har tvunget deres egen befolkning i fattigdom ved at lade økonomiske indvandrere få de samme rettigheder som forfulgte indvandrere (flygtninge) via statsministerens underskrift på Marrakesh Erklæringen.

Formentlig vil der ske det samme som i 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen forsikrede befolkningen om, at vi kun var forpligtet til at modtage 1.000 såkaldte flygtninge (indvandrere), hvorefter han umiddelbart efter fuldt bevidst lukkede mere end 25.000 indvandrere ind. Senere blev dette antal væsentligt forøget ved de indvandredes koner og børn.

Bemærk, at vi med statsministerens underskrift på Marrakesh Erklæringen kan risikere, at politikerne lukker millioner af afrikanere ind i vores land til erstatning for de børn, som de etniske danske kvinder aldrig fik, fordi politikerne aldrig gav den nødvendige økonomiske støtte til familierne. Politikernes egne fejltrin bruges nu politisk til at skabe et multikulturelt samfund, som flertallet af befolkningen aldrig har ønsket at få!

En enkelt politiker med visioner og mod

Den italienske indenrigsminister Matteo Salvini har fat i noget rigtigt, ved at hævde, at man politisk må sikre så gode økonomiske forhold for landets egne unge familier, at de har mulighed for eksempelvis at få tre børn. Matteo Salvini er meget populær i sit land af mange årsager. Han er et eksempel på en politiker, der har modet til at være politiker. Og så nægter han at modtage flere indvandrere.

Statsministeren sælger den danske befolkning

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet Marrakesh Erklæringen, og har derved accepteret EU’s og FN’s planer for det europæiske samarbejde med de afrikanske stater om indvandring i Europa. Det er derefter op til EU g FN, hvor mange afrikanere de kan tvinge os til at modtage.

Og tag ikke fejl af EU. De har stor magt bl.a. via FN overfor de stater, der har underskrevet erklæringen. Netop derfor er det meget mærkeligt, at den danske statsminister har en væsensforskellig opfattelse af situationen. Sagen drejer sig nemlig ikke kun om afrikansk accept af returnering af afviste asylansøgere, som vores danske statsminister hævder. I øvrigt mangler den danske befolkning en redegørelse for de skriftlige forbehold, som statsministeren lovede at meddele ved Marrakesh mødet inden underskrivelsen.

Dansk slavetilstand

Har du som etnisk dansker lyst til at få fem millioner afrikanere direkte leveret uden væsentlig uddannelse fra afrikanske storbyers slumkvarterer? Hertil skal sikkert lægges en million unge muslimer, også uden væsentlig uddannelse. Alle leveret direkte til staten Danmark med det sigte at omgøre Danmark til en ligegyldig region og med en etnisk dansk befolkning, der skal tvinges til at arbejde til deres høje alderdom for at betale for føde, klæder og boliger til de mange nye afrikanske borgere.

Det er den lykkelige slavetilstand, der bliver tildelt den etnisk danske befolkning i forbindelse med indvandringen. Det bør nok nævnes, at EU i 2010 i en rapport havde den komiske opfattelse, at et land som Danmark kunne rumme 37 millioner mennesker inkl. de oprindelige danske borgere. Lad os ikke håbe, at det bliver aktuelt.

Sandsynligt stort folketingsflertal for indvandring

Nu er der nok nogle, der vil hævde, at en statsminister ikke er hele folketinget. Det har de selvfølgelig ret i, men mærkeligt nok har kun Dansk Folkeparti af samtlige partier i folketinget, protesteret mod statsministerens underskrivelse af Marrakesh Erklæringen. Det kan der være to årsager til, enten har de pågældende medlemmer af partierne ikke læst Marrakesh Erklæringen, hvilket er ret naturligt, idet regeringen ikke synes at have gjort sig den ulejlighed at oversætte teksten før i 11. time. Men det kan vel ikke udelukkes, at nogle partier virkelig er tilhængere af EU’s og FN’s ønsker om nedbrydelse af det danske folkelige sammenhold. Sidstnævnte kan være sandsynligt set i det perspektiv, at alle aftaler siden 1973 omkring indvandring tilsyneladende er søgt hemmeligholdt overfor befolkningen. Er det en normal fremgangsmåde i et demokrati?

Svenske erfaringer

I Sverige har man erfaret, at muslimer og afrikanere som helhed belaster sundhedssystemet uforholdsmæssigt meget, fordi de kropsligt ofte har vanskeligt ved at tilpasse sig de koldere nordiske forhold. Deres klædedragter, der skal beskytte dem mod solen, er knap så nyttige i et nordisk klima og kan betyde bl.a. mangelsygdomme. Udover manglende vaccinationer mod mange sygdomme medfører indvandrere både vaner og tilskud fra kosten, som er nødvendige i et anderledes klima, men i mange tilfælde ikke er så hensigtsmæssige i norden. Det har vist sig at være en væsentlig omkostning sundhedsmæssigt udover bidrag ved arbejdsløshed etc. Sverige har mange problemer.

Har vi brug for alle de mange ufaglærte afrikanere

FN og EU og næsten alle vore danske politikere i folketinget er tankemæssige fortidslevn med hensyn til Danmarks behov for afrikansk arbejdskraft. Det burde være muligt selv for folketingspolitikere at forstå, at robotalderen er i stormende fremmarch, og industrielt vil begrænse behovet for arbejdskraft og reducere priserne for mange produkter, så selv den billigste ufaglærte arbejdskraft ikke kan konkurrere lønmæssigt. Det er bl.a. årsagen til, at produktioner kan trækkes hjem fra f.eks. den billige arbejdskraft i Kina. Udviklingen på næsten alle produkttyper stormer frem. Det kræver følgelig en mangeårig specialuddannelse at blive en attraktiv arbejdskraft.

Hvordan forestiller man sig, at uuddannede afrikanere eller muslimer, bortset fra nogle enkelte, skal kunne leve op til de krav der stilles til arbejdskraften i et moderne samfund. Husk lige på, hvor svært det i sin tid var for danske arbejderbørn at overvinde den mentale tærskel til en højere uddannelse. Den tærskel er formentlig ikke mindre for afrikanske børn.

Afrikas problemer bør løses i Afrika

Som jeg ofte har anført, så er løsningen på Afrikas problemer ikke at eksportere problemerne til Europa, hvor afrikanerne i øvrigt ikke vil kunne finde arbejde. Til gengæld bliver vi alle, europæere og afrikanere, lige fattige.

Afrikas problemer skal løses i Afrika med en stramt styret familieplanlægning, iværksættelse af uddannelser, opstart af produktionsenheder, ligeværdig samhandel med Europa, dyrkning af jorden af Afrikas egen befolkning i samarbejde med ressourcepersoner. Alt sammen med henblik på at skabe forbedrede levevilkår og en forbedret indtjening i Afrika.

Jens Graae

Tidligere artikler af samme forfatter