14
maj
Seneste opdatering: 15/5-19 kl. 0203
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Rasmus Paludan på Udlændinge- og Integrationsministeriets dør i Adelgade 11 til aften; “De skal ikke integreres, de skal ud”. (Mobilfoto © Snaphanen) Danske politikere leger med ilden, det har de gjort i 36 år. Deres angivelige  arbejdsgivere – befolkningen – var ikke inviteret til at lege med.

Vi er ved godt mod. Dejlig majdag i dag

Der analyseres på kraft i det venstresnoede og flygtningeglade Danmark, thi noget er sket. “De forkerte” møver sig ind, og det kan da ikke være rigtigt.

Hvor det begyndte? Det begyndte for alvor med valget af Donald Trump til ny amerikansk præsident, og vi kan roligt slå fast – igen, igen – at valget var en sensation og i samme ombæring en rystende oplevelse for “de rigtige”, altså de rigtige amerikanere, det rigtige Amerika, altså CNN, Washington Post, New York Times og den øvrige elite af velaflagte borgere i Guds eget Land.

Den bedste forskrækkelse i nyere tid

Forskrækkelsen sidder stadig i “de rigtige”, den har taget bolig i dem, og det er aldeles glimrende og som sådan den bedste forskrækkelse i nyere tid. Faktisk. Lokalt, nationalt, globalt.

Kina er sat på plads, EU er sat på plads, Den arabiske verden kender sin plads, og en ny balance er opstået mellem USA og Rusland. Den balance ser fornuftig ud, for Putin kan lide stærke mænd, og Trump er gået styrket ud af de politiske slagsmål. Mueller-rapporten er en triumf for Trump, og det er chokerende, når det hele var lagt an på en nedgørelse af Trump. Ak, ak.

Lad det være sagt, at Trumps hadere er i chok, både de professionelle hadere og amatørerne, mens vi andre er ved godt mod. Dejlig majdag i dag! Putin må ligeledes være tilfreds, for nu har Rusland og USA etableret en respektabel balance, tak for det, mens Kina bliver holdt i ørerne, og Nordkorea og Iran ved, det er alvor.

“Center for panikslagen analyse”

Trump er alvor, Trump er forskrækkende, det er noget nyt i international politik, og det kan “de rigtige” ikke goutere. Dels fordi de bliver fejet til side, det er aldrig morsomt, dels fordi et nyt Europa pibler frem. Det forkerte Europa set med de rigtiges øjne, men det rigtige Europa set med andre øjne.

Således har “Center for panikslagen analyse”, altså Weekendavisen, kastet sig ud i et drabeligt opgør med de såkaldte højrekræfter i Europa – og Danmark – så læs avisen og bliv klogere på panikken og et nu hedengangent syn på verden.

For selvfølgelig trænger højrekræfterne frem i Tyskland. Selvfølgelig trænger højrekræfter frem i Polen. I Ungarn. Selvfølgelig trænger de gode, nationalistiske højrekræfter frem i Rusland. Selvfølgelig trænger højrekræfterne frem i Italien, og selvfølgelg trænger Marine le Pen og hendes nationalistiske parti frem i Frankrig. Selvfølgelig, selvfølgelig. Det er faktisk verdens største selvfølge, hvis ellers “de rigtige” kunne se det, hvad de ikke kan, for så var de jo ikke rigtige mere.

Orban er oplagt kandidat til Nobels Fredspris

EU? Det er gamle minder, og det bunder alt sammen i en eneste ting: Masseindvandringen fra den muslimske verden og Afrika med og ikke mindst etableringen af et arabisk proletariat i Vesteuropa.

Det synes “de rigtige” er storslået, mens “de forkerte” er knap så begejstrede. Eller for nu at tale lige ud af posen. Vesteuropæerne gider det ikke. Tålmodigheden er slut. Østeuropæerne gider det heller ikke og kan prise sig lykkelige for, at de gik fri. Ungarns Viktor Orban gik foran med en demonstrativ afvisning af flygtninge og asylsøgere fra den muslimske verden og Afrika. Han satte hegn op, og manøvren lykkedes. Orban er oplagt kandidat til Nobels Fredspris, mens Vesteuropas ledere fortjener alle de ufredspriser, der kan opdrives.

“De forkerte” er på vej til at blive “rigtige”

For Vesteuropas ledere har stiftet ufred med deres politik. De har stemplet deres egne borgere som “forkerte” ligesom den selvretfærdige elite i USA stemplede Trumps vælgere som “forkerte” og det, der var værre.

I sandhed, det er store tider, hvor “de forkerte” er på vej til at blive “rigtige”, og “de rigtige” godt på vej til at blive forkerte. “De rigtige” har stadig magten i politik og medier, som hos os er to alen ud af et stykke, men noget er i gære.

Fortsat god valgkamp!


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

14
Deltag i debatten...

avatar
7 Comment threads
7 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
9 Comment authors
Peter ZichauOle Jakob Dueholm BechSvend Gønge BorgMortensteen Recent comment authors
  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
T. Snorrason
Guest
T. Snorrason

Atter et glimrende indspark fra Ulrik Høy.

Ole Jakob Bech
Guest
Ole Jakob Bech

Lige på kornet. Jeg forstår efterhånden, hvorfor jeg ikke længere gad læse Weekendavisen, efter at Ulrik Høy trak sig tilbage.

AlFredsModer
Guest
AlFredsModer

“– befolkningen – var ikke inviteret til at lege med.” Ikke nok med det – eliten og dens lakajer havde på forhånd udnævnt deres demografiske kamikaze projekt til at være en bragende succes. For at garantere projektets “die Endlösung der dänischen Frage” vedtog eliten at danskerne i det skjulte langsomt skulle udskiftes med tilkaldte muslimer. Ingen har endnu kunnet forklare fornuftigt, hvorfor muslimer er en bedre underklasse end danskerne. Kendsgerningerne beviser i al sin vælde, at muslimer ikke har evnet at indføre religionsfrie demokratier noget sted på jorden. Hvad laver de her ???

Morten
Guest
Morten

Der er et paradigmeskifte i gang på højrefløjen og medie-eliten kan ikke lide det. VKOs fupnummer om den “stramme udlændingepolitik” er forbi, og NB og SK kommer til at sætte retningen fremover. Mediedanmark kan lige så godt acceptere det, for protesten vil kun vokse! – Hvad fanden havde de regnet med?

Maren i Kjæret
Guest
Maren i Kjæret

Ulrik Høy er en af få kloge mænd i Danmark 👍 HER er en anden klog mand, en cowboy, der kan digte om indskrænkning af ytringsfriheden, løgnepressen, djævelen osv. Super fedt! https://youtu.be/kIe3ChCMqj0 – gid man kendte sådanne mænd, som man kunne sidde med om lejrbålet og synge politikersmædende sange, akkompagneret af guitar og vagthundens hylen.

Felix Krull
Guest
Felix Krull

Mueller-rapporten er en triumf for Trump,

Justitsminister Barr har annonceret, at han vil undersøge hvordan FBI håndterede undersøgelsen af Trump.

Barr sent shockwaves through Washington after he acknowledged earlier this year during a hearing that he would review the origins of the FBI’s investigation into the Trump campaign, and again when he referred to those activities as “spying.”

Specifically, he has said he wants to review whether the FBI had appropriate predicate for spying on the Trump campaign, for example, when it sought a surveillance warrant against former campaign adviser Carter Page.

https://www.breitbart.com/politics/2019/05/13/attorney-general-william -barr-appoints-us-attorney-to-look-into-origins-of-fbi-probe/

Peter Zichau
Guest
Peter Zichau

Nogen er sikkert i gang med at pakke kuffert.

Svend Gønge Borg
Guest
Svend Gønge Borg

Altid en fornøjelse, at læse Ulrik Høys skriverier. En begavet, humoristisk og velformuleret debatør, der tør gå frontalt til angreb på de forudsigelige, overfladiske og kedsommelige main-stream-media meninger. Jeg tror og håber, at hans profetier vedrørende den politiske udvikling i Europa vil holde stik.

Ole Jakob Dueholm Bech
Guest
Ole Jakob Dueholm Bech

Helt enig. Men udover det velformulerede og velbegavede, vil jeg også fremhæve den helt unikke sprogbehandling, ordvalgsæstetikken. Jeg kan kun, hvis jeg skal nævne andre store journalistiske stilister fra vor tid, komme i tanke om Lars Hedegaard og Claes Castholm.