21
jul
Seneste opdatering: 21/7-15 kl. 2246
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg har klippet de sidste 26 minutter ud fra dagens radio RLM, fordi de handler om noget opløftende og alment, men også fordi den første del af udsendelsen er fortærskede og specifikke svenske emner, der ikke siger nogen udenfor Sverige særlig meget. Jeg kalder dem surrogatdebatterne: Racisme, homo, genus, HBTQ und so weiter. Nedkaldt af staten over hr. og fru Svensson, så de kan skændes om det, mens de virkelige æggehoveder i Riksdagen ordner de vigtige ting i fred. Ikke at Conrad og Ingrids polemik ikke er på sin plads i Sverige, men selv der er en Prideparade på Järvafältet et sideshow.

De tager derefter en interessant diskussion om det Sverige, hvor familier og venner splittes af asylpolitikken, og hvor man helst kun ytrer sig under pseudonym. Det er en diskussion der berører mange helt personligt også i Danmark og Norge, og på grund af det og Carlqvists opmuntring til modstand, jeg har klippet dette afsnit ud. Hun tager udgangspunkt i London’s borgmester Boris Johnson’s bog The Churchill Factor: How One Man Made History. Sverige trænger til at høre de ord.

Swedish top imigration official caught praising islamic state

Samiya M. Warsame bliver kendt i den store verden. Hendes Facebook er her:

Samiyah M Wasame, who serves on Sweden’s Migration Board, is accused of ‘liking’ numerous jihadi posts on Facebook. In one example, she ‘liked’ a picture of an AK-47 next to the words “Remember the Mujahdieen in your prayers… Because they are fighting on your behalf.”

She also liked a black Islamic flag as well as a status by a jihadist who lamented the problems he was having travelling to Syria. She commented underneath, calling his decision “beautiful”.

However, after being exposed by various Swedish newspapers, Wasame said the revelations were an example of “increased hatred of Islam and widespread Islamophobia” and showed the “strongly growing baiting of Muslims in today’s society.” Breitbart



 21
jul
Seneste opdatering: 21/7-15 kl. 0458
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Av Thomas Nydahl

Indspilning i fuld skærm 21-07-2015 044646

2011 skrev socialantropologen Aje Carlbom en artikel med rubriken ”Ett samhälle vid sidan om samhället” där han utifrån exemplet Malmö resonerade om etniska enklaver.

”I min doktorsavhandling som publicerades 2003 påstår jag att den etniska segregationen har ändrat karaktär. Under arbetskraftsinvandringens dagar handlade det primärt om att invandrare med europeisk bakgrund bodde avskilt från infödda svenskar. De senaste tjugo åren präglas dock av att det håller på att växa fram etniska parallellsamhällen i de städer där det bor många invandrare. I avhandlingen kallar jag de här samhällena i samhället för etniska enklaver för att hålla isär dem från idén att segregation bara handlar om boende.”

Han menar i artikeln att den förändring som ägt rum är det faktum att man nu i städer som Malmö kan skapa sociala nätverk och sammanhang helt utanför det svenska samhället. Förr kallade jag detta fenomen för gettoisering, Carlbom talar om etniska enklaver. Vad utmärker dessa? För det första visar de att det är fullt möjligt att leva ett parallellt liv i dem. Man behöver inte kunna svenska för att leva i Malmö. Med arabiskan kan du, med hjälp av etniska och religiösa institutioner, klara dig lika bra.

”Många är omgivna av arabiska vänner, familj och släktingar. De kan göra sina dagliga inköp hos arabiska handlare. De har tillgång till flera olika moskéer, ett par skolor och även daghem. Den kommunala skolan erbjuder också undervisning på arabiska i vissa skolor. Arabiska är det näst största modersmålet i staden. Det parallella livet förstärks av att det är enkelt att få tag i arabisk media. Ett tjugotal arabiska tevekanaler är tillgängliga via de parabolantenner som kommit att symbolisera de samtida förorterna. Dagstidningar finns tillgängliga i närheten av hemmet eller via nätet som också tillhandahåller religiös service på valfritt språk.” skriver Carlbom.

Læs mere »



 21
jul
Seneste opdatering: 21/7-15 kl. 0840
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Last week residents of the Italian town of Quinto di Treviso, near Treviso, protested angrily about the resettling of immigrants in their neighborhoods and residences. After two days of protests, the town’s mayor ordered the unwanted migrants moved elsewhere.

On Thursday there were ugly scenes, when mattresses intended to be used by the refugees were burned outside the complex and workers from a cooperative tasked with providing the migrants with food were denied access. Many local residents are angry that the authorities were allowing empty apartments in the complex to be used by the refugees. Veneto Governor Luca Zaia alleged the migrants’ presence was part of a process of “Africanization” of the region. “They Cannot Stay in Italy Because There is no Work”

Lone Nørgaard: Journalist på stram line

Lone Nørgaard om Weekendavisens beskrivelse af Mosbjerg Folkefest 2015. Leny Malacinski havde fået adgang og rapporterede inde fra den eksotiske, zoologiske have. Indlægget blev ikke optaget i avisen, men er sakset fra Facebook.

lone nørgaardDet er altid såre interessant at deltage i arrangementer, som af the establishment (herunder journaliststanden) bliver opfattet som ikke-mainstream, og det der er værre – og som derfor efterfølgende med stor sandsynlighed kan regne med en eller anden form for nedgøring eller latterliggørelse i medierne. Senest har Leny Malacinski begået reportagen ‘Intet land skal dø frivilligt’ (Weekendavisen d.10.7.15) fra den nationalkonservative folkefest på Mosbjerg ved Skanderborg d. 4. juli.

Da jeg har haft et blødt punkt for Malancinski siden hendes ironiske opgør med (dele af) feminismen ‘Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’, regnede jeg med, at nu kom undtagelsen fra reglen: En artikel, selvfølgelig kritisk, men til gengæld støvsuget for de små besserwissen-nålestik skåret over læsten: Hold kæft, hvor er de bare til grin, de tosser, der bruger kostbar (fri)tid på – i dette tilfælde – at sætte sig ind i islam, islamisering og masseindvandringens konsekvenser for demografien og nationalstaterne.

Forventningens glæde er som bekendt den største. Jovist, Malancinskis reportage er absolut velskrevet. Og sjov. Og sylespids. Og samtidig oser den af arrogante og nedladende karakteristikker af dels oplægsholderne, dels deltagerne. Et enkelt eksempel: ‘Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie [læs: ha-ha – totalt til grin]. Iført praktisk fodtøj [læs: utrendy] er de i gang med opstille deres medbragte klapstole [læs: de mangler kun klaphatten] på græsset. Der er ryglæn [læs: gamle og u-fittede]og en holder til dåseøllen i armlænet [læs: øllen SKAL hele tiden være inden for rækkevidde] Ifølge dem selv har de forstået faren [læs: snotindskrænkede, fordomsfulde og forhudsforsnævrede] (…) Et par ældre mænd med sideskilning og strømper i sandalerne [læs: usexede, kiksede] klapper ved et bænkebord (…)’

Malancinski lyver ikke, men djævlen ligger i den sproglige selektion og de alt andet end smigrende konnotationer. Og selvfølgelig kan vores udsendte reporter ikke dy sig for at trække N-kortet. Intet nyt under solen.

Læs mere »