Vi diskuterar censur ur flera perspektiv. Skribenten Marika Formgren berättar om sina erfarenheter av svenska medier, författaren Per Ström visar på medveten eller omedveten censur. Widar Nord, som ger ut nättidningen Fria Tider, medverkar också. Mikael Jalving

Før jeg selv oplevede det i svenske aviser i slutningen af 90 erne, da jeg troede det var lige så enkelt at skrive i Sverige som i Danmark, ville jeg have sagt, det er lidt drastisk et ord. Så forskellige kan vi da ikke være på hver side af Sundet. Jo, hør selv de tre fortælle. I Sverige er der to gangbare ideologier: Liberalisme og afarter af socialisme. Ingen af dem giver lov til islam- eller indvandringskritik. De der vil dyrke det, kan godt søge sig et andet arbejde og skaffe sig et pseudonym. Det er selvfølgelig også det, der gør 120 svenske avis så ens, at man kun behøver læse en.

‘Jeg kan ikke holde op med at tænke på, hvad samfundet har gjort mod os’

(Athena Farrokhzad i Information) Det er vel på sin plads med en smagsprøve på hvad der er middle of the road opinion i svensk public service. Den læspende, iranske digter Athena Farrokhzad synes at Europa og Sverige er usselt, råddent og gennemracistisk, og hun mener Sverige skal åbne sine grænser helt for alle. Hendes taknemmelighed over at være blevet reddet for mullaherne, kan ligge på et meget lille sted. Hvad hun gerne ville have sagt, men ikke må for SR’s regler, var “styrt regeringen.” I mangel af bedre lader hun Ebba Grön synge sangen om at give de borgerlige lidt bly i nakken.

Dette kommunistiske selvynk er efterspurgt i main-stream Sverige, hvor en almindelig konservativ som Marika Formgren må lade sig omskole fra lederskribent til ingeniør, fordi hun ikke kan ytre sig frit. Så forrykt fra almindelig fornuft er det offentlige Sverige, ikke den almindelige svensker, naturligvis, de finder sig bare i det og betaler.

Eliter cirkulerer og er ofte selvsupplerende, venner giver venner og venners børn job. Den svenske er et eksempel på den intellektuelle degeneration der indtræder, når nogen har cirkuleret for nogle omgange for længe. Man kan følge dens pompøse latterlighed  på Carl Bildt og Cecilia Malmströms twitterkanaler.

I dag gnubber de to statsmænd hinanden på ryggen: “Another Brussels day. But it could be far worse than starting with breakfast with @MalmstromEU. Certainly much to talk about these days.” C Bildt.  Cecilia twittrer koket videre. De er så betydningfulde, at verdens ville gå til grunde uden et Tweet hver time om deres mindste prutter.

Ingen ville formentlig lægge mærke til, hvis de begge var borte i morgen. Alligevel har jeg svært ved at forlige mig med, at to sociale tremmekalve og politiske jetsettere, der ikke har haft et rigtigt arbejde i så mange årtier, som nogen kan huske tilbage, har afgørende indflydelse på mange menneskers liv.

Invandringsbomben briserar äntligen?. Om Sverigedemokraterne får 10, 15 eller 20 procent bliver ikke det mest interessante, da det ikke umiddelbart ommer til at betyde noget når svenskerne har valgt en rød-grøn regering. Der skal mere til at fremkalde det jordskredsvalg Lars Hovbakke Sørensen spåede forleden. Først vil jeg se efter til hvilken grad paniske, røde svenske journalister er parate til at prostituere sig selv.

Dernæst vil jeg iagttage Moderaterne, når de mister magten, karrieren og levebrøddet, når Reinfeldt frivillligt abdikerer fra magten, som han let havde kunnet sikre sig med SD, hvis han ikke havde malet sig op i et hjørne. Er Reinfeldt og mange andre dummere end jeg og Bo Frank nedenfor? Næppe, han er bare fejg, han har hjerte som en backbencher og tænker bare, han når at slippe ud, inden lokummet brænder sammen. De rødgrønne kommer til at stå med aben, - 2000 asylsøgere om ugen, måske 90.000 i år – og Fredrik kan se på fra en ‘international toppost’.

Hold øje med partiet, der har været mange tegn på indre opløsning og faneflugt de senere år. Mere kom så sent som i går fra den moderate Bo Frank fra Växjö. Han har nemlig helt ret, bortset fra at han tror at EU’s befolkninger vil hæfte solidarisk med Sverige. De nuværende tilstande lakker mod enden:

Flyktingströmmarna ökar. Och kommer att öka. Och jag ser inte att vår regering vill göra ett solidariskt flyjtingmottagande till ett prioroterad fråga i EU. Sveriges extrema hållning är inte hållbar och kommer att behöva revideras. Frågan är inte om, utan när. Det är få i regeringskretsen som har någon kunskap om vilka överväganden det finns i kommunerna. Som ju måste ta ansvaret. De flesta kommunpolitiker oavsett parti tycker som jag. Men de flesta är i karriären och säger varken bu eller bä. Det vilar en outtalad tunghäfta i dessa frågor. Bo Frank Dagbok.

For our children, before it’s too late

Testimony detailing the reasons a Belgian Jewish family chose to leave Belgium for the United States: the rise of anti-Semitism, anti-Zionism, the attacks of Toulouse, Islamism, etc.

Læs mere »

Det fremgår ikke, om denne fyr er vores landsmand endnu, altså ikke min men multikuturalisternes, men hvis han er, skulle politiet aflægge ham et besøg. Trusler og opfordring til vold er ikke 266 b, der er bare ulovligt i al almindelighed. Da han falder tilbage på dem selv og ingen andre, er danske politikere kortvarigt  rutinechockerede. Det er glemt i morgen, men den tyske statsanklager tager ret tungt på sagen.

Den danske imam Abu Bilal Ismail opfordrer i en fredagsbøn til drab på zionistiske jøder.Det viser et oversat videoklip fra hans prædiken, der er lagt ud på Youtube. BT har fået bekræftet, at oversættelsen er korrekt.»Allah, destruer alle de zionistiske jøder. De er ingen udfordring for dig,« siger Abu Bilal Ismail, der er kendt fra Grimhøjmoskeen i Aarhus, som er blevet beskyldt for at radikalisere unge muslimer.

Abu Bilal Ismail nægter dog, at han har opfordret til drab på alle jøder. »Jeg mener ikke, det er alle jøder, der skal dø. Det er kun de jøder, der har dræbt befolkningen i Gaza. Jeg har bedt gud om at ødelægge de jøder, der dræber os. Det er ikke alle jøder, for jeg kender jøder, der er gode mod os. Jeg har aldrig ment, at det er alle jøder,« siger han til BT. Tilbage i januar måned var Abu Bilal Ismail i medierne på grund af sin rolle som imam i Grimhøjmoskeen i Aarhus-bydelen Gellerup. Dansk imam opfordrer til drab på jøder

Uyøya plus tre år

Knapt bemærket i danmark af andre end Hans Hauge i en kronik i Berlingske. I Norge er det selvfølgelig en smertelig dag, der stadig giver anledning til fornyet indbyrdes skænderi og positionering. Det tabende Arbejderparti og nogle journalister prøver stadig at få Breivik til at lægge et par guldæg for dem. Guldet er uægte som sigøjnerguld, men det skinner og det må være godt nok for den billige langside.

ABC Nyheter prøver endnu engang at knytte en række islam- og indvandringskritikere fra Vilks og Hedegaard til Peder Jensen og Gates of Vienna sammen med Breivik, men enhver kan se hvor ynkeligt det falder ud. I Bjørn Larsen samarbeidet med terrormistenkt organisasjon mangler næsten kun den dramatiske underlægningsmusik for at kompencere for den manglende substans. De har betalt for mit foto, og det anede mig da, hvad det skulle bruges til. Jeg har selv lidt tilbage at sige om Utøya, men jeg vil vente til Peder Jensens bog kommer efter sommerferien.

Mogens Berendt 1944-2014

En lille rune ristet for en af TV-Avisens sidste større personligheder. Hans forebillede var Flemming Madsen, det var ambitionsniveauet. (Man kan se Madsen her, desværre ikke hans “tale til vælgerne” – det vat en medlevende kalkunfarm, eller hans indslag med Jaques Tati.)

Jeg tænker særligt på Berendt for bogen Tilfældet Sverige, 1983, der var det første blik jeg fik på Sverige under overfladen, så jeg var nødtørftigt klædt på, da jeg sad i Norskåne den februardag den 28 i 1986, da Olof Palme blev myrdet. Det gik op for mig, at jeg trods kendskab til sproget, historien og litteraturen kun kendte Sverige overfladisk. Her 31 år efter kan jeg dog ikke påstå, jeg husker dens indhold tydeligt, men bogen står en meter væk og en genlæsning kunne være fristende med tanke på, hvad der er sket siden.Berendt forlod tidligt medierne, godt ham ham utvivlsomt, men skidt for os andre. Man kan se Politikens nekrolog her.