The five-day censorship trial of Khurrum Awan v. Ezra Levant is now half way over. You can attend the trial yourself on the seventh floor of the court house at 393 University Avenue in Toronto.
Awan is represented by two lawyers from Clayton Ruby’s law firm. Ruby himself, who is not in court on this case, is Canada’s most activist left-wing lawyer. He was the lawyer who unsuccessfully tried to sue Toronto’s mayor out of office. He currently represents a U.S.-funded environmental extremist group suing the Conservative government, trying to make oil and gas development more difficult. Ruby also represents Ben Levin, the former Ontario deputy minister of education now charged with making child pornography.
On Wednesday, Mr. MacKinnon’s cross-examination of Awan is expected to continue in the morning. Then Awan’s lawyer is expected to call his other witnesses. They include fellow Muslim activists Faisal Joseph and Naseem Mithoowani. Depending on how long that testimony and cross-examination takes, Ezra could take the stand as soon as Wednesday afternoon. Update from the Court House
“Åsiktskorridoren”
I kväll sänds Debatt från Mediedagarna på Svenska Mässan i Göteborg. Sveriges mediemakthavarelit är på plats och frågan är: Släpper de fram alla åsikter, eller finns det en gräns för vad man får säga i Sverige idag? Forskaren Henrik Oscarsson kallar det en åsiktskorridor. Enligt honom är varannan svensk skeptisk till att homosexuella ska få adoptera barn. Speglas den åsikten i medierna? Och hur är det: får man kritisera invandring eller feminism? SVT Debatt kl 22.
Då Mrutyuanjai Mishra, 48, hoppade av SD på grund av sina märkliga ”påhittade” anledningar fann vi det troligt att något annat låg bakom än det han påstod själv. Målet är så färskt så att det har inte ens lett till åtal. Den 28 december 2013 gjordes en så kallad framställan om förordnande av offentlig försvarare åt Mishra. Den 30 december 2013 blev målet är omfördelat från häktningsjour till en avdelning.
Den 20 januari gjordes en framställan om förordnande av målsägandebiträde. Enligt en uppgift skall det även finnas flera äldre polisiära och rättsliga dokument om Mishra i Danmark, som handlar om rättsfall med hans kvinnor han har haft där. Den 10 januari har en person även ansökt om ”prövning av besöksförbud” mot Mishra, även detta ligger hos Malmö tingsrätt. Mishra ligger också i en så kallad vårdnadstvist, som inkom 11 december 2013. SD-avhoppande Avpixlatkrönikören Mrutyuanjai Mishra misstänkt för våldtäkt, (Se min egen kommentar og uddybning)
Man kan med en vis ret hævde, at det er lovlig tidligt at publicere, men sammenholder man det med Mishras grovheder og løgne den sidste måned mod mennesker, der har gjort ham tjenester, og hvis tillid, han har forrådt, forekommer svaret mig fuldstændigt proportionalt. Mishra åbnede ballet, nu spiller musikken, som er hans egen komposition. Anklagen kan være falsk, vi ved det ikke endnu, men det finder vi ud af.
Den voldtægtsmistænkte Mishra taler her om Sverigedemokraternes ‘sexisme’ og ‘kvindeundertrykkelse’, og om sin magistergrad, naturligvis. Det skal blive interessant at læse dommen fra Malmø Tingsrätt, når den kommer. Skulle der være en nysgerrig journalist på Politiken tilbage, kunne han også spørge The Maharaja Sayajirao University of Baroda, om de nogensinde har hørt om studenten Mrutyuanjai Mishra. Jeg gør ikke Politikens arbejde for dem. Hans danske ‘universitetsuddanelse’ er en et-årig mastergrad fra Institut for Menneskerettigheder betalt af EU.
Mishra har frivilligt lagt hovedet på bloggen. Hvem af mange rigtig mange tænkelige, der fører øksen, er helt uforudsigeligt, og det kan ikke være særlig betryggende for Mishra at vide. Sverigedemokraterna mener endnu ikke at Mishra er vigtig nok til at eksponere, men det kan han nå at gøre sig. De sidste par måneder via egen ihærdighed, i de kommende via andres og begivenheder, han ikke længere kontrollerer. Især ikke i en hed, svensk valgkamp hvor løse, men også fastere kanoner vil gå af efter noder. Bliver han dømt for voldtægt, kan han vælge mellem at gå Gentle Into That Good Night, eller gå mindre gentle.
Den endnu ureformerede Mishra
Han kan ikke skrive på noget sprog, siger de svenske ghostwriters, jeg kender, og som er er stået af uigenkaldeligt af projekt Mishra. Mrutyuanjai Mishra overlever indtil videre på deres diskretion , på sine talrige eks. partneres og hvem ved hvilke andres. Mon angreb til højre og venstre i Politiken, Expressen og Sydsvenskan stadig er det strategisk bedste forsvar?
Ingen har tvunget ham til at skrive det, med mindre han har været under ‘islamofobisk’ hypnose i mange måneder, ja faktisk siden han begyndte at dænge dansk presse til med artikler omkring 2001. At han spontant og af overbeving har ændret sig fra de slagord på en måned, savner enhver troværdighed.
Det kan selvfølgelig også være “internaliseret kolonislisme”, som han selv anfører i feministinterviewet. Der er mange mulige eufemismer, for at være en uhæderlig udnytter andre af folks tillid gennem femten år. Jeg har oplevet Mishra i begejstret selskab med Sarrazin, Daniel Pipes, Wafa Sultan, Geert Wilders, og hvem han ellers gerne ville fotograferes sammen med, som var kendte nok til stive hans vakkelvorne ‘karriere’ af, som nu hedder arbejdsløs i Oxie, en Malmøforstad. Hvorfor han ikke bor i Danmark, kan man også spørge sig.
Det hele bliver formentlig ret uskønt de kommende måneder, men når man selv server, må man modtage returbolden, selvom den er underskruet og ligger til ens baghånd.
Her snakker han dygtigt svenske feminister efter munden 2. marts 2014, men noget mere gået galt kort tid efter publiceringen, for de fortrød interviewet, der ellers sviner alle ‘de rigtige’ til. Med så mange ytringer dannet efter svensk journalistiks mest elskede klicheer, lige ned i Feministiskt Perspektiv’s turban, hvorfor kunne det så alligevel ikke bruges? Spyt ud med lidt søstersolidaritet, Feministiskt Perspektiv og redaktør Anna-Klara Bratt!
Jeg har det med Anton Bruckner, ligesom man har det med sine børn. De kan være kejtede, umulige og kluntede, jo længere man kender dem, desto mere elsker man dem. Ligesom med en gammel mølædt hund, man har haft i fjorten år. Man elsker den, fordi den er så uperfekt og uforstilt, og fordi man har kendt den i så lang tid. Man vokser sammen.
Bruckner, denne inderligt troende, østrigske provinsorganist, den kroniske ungkarl med en uforløst kærlighed til meget unge kvinder, den lille, ydmyge mand med den store musik. Det siges, at det pludselige voldsomme udbrud med bækkener og triangler skyldes, at Bruckner da hørte om Wagners død. Hans symfonier er meget lange. Man er nødt til at elske dem på forhånd, eller bruge nogle årtier på at komme til det. De er så lange, at novicerne klapper efter én sats i koncertsalen, hvad man jo ikke gør.
“his life doesn’t tell anything about his work, and his work doesn’t tell anything about his life, that’s the uncomfortable fact any biography must start from.”
Nazisterne kunne lide denne sats af Bruckner, men det er han uden skyld i, da han døde i 1896 som det sidste, romantiske åndedrag fra den gamle verden, der forsvandt i 1914. Efter det fik romantikken sværere kår.
According to Frederic Spotts Adolf Hitler compared this symphony favorably with Beethoven’s Ninth Symphony. When he consecrated a bust of Bruckner at Regensburg’s Walhalla temple in 1937, the Adagio from the Seventh was played as Hitler stood in quiet admiration. A recording of the Adagio was played before the official radio announcement of the German defeat at Stalingrad on 31 January 1943 and before Admiral Karl Dönitz announced Hitler’s death on Radio Berlin on 1 May 1945; a recording by Furtwängler was used
Four unidentified Arab men savagely beat a French Jew in a Paris Metro train, a watchdog organization reported. The attack happened Sunday as the train was traveling from Nogent Sur Marne to Gare de Lyon.
Two of the attackers held down the 28-year-old victim, who was identified only as A. Levy, while a third strangled him and beat his face. The report said Levy sustained some injuries but did not specify. His attackers shouted the Arab word for “Jews” before attacking Levy, who is a religious Jew belonging to the Chabad-Lubavitch movement, the report said. One of them also told him: “Jew, we are going to lay into you, you have no country,” according to the report.
On Sunday, the SPCJ monitor unit of the French Jewish community reported in its annual summary that it had recorded 423 anti-Semitic incidents in France during 2013. The figure constitutes a 31-percent decrease over the previous year, but is still eight percent higher than in 2011.Arab men beat French Jew in Paris train
Boris Johnson: Radikale muslimers børn bør tvangsfjernes
Muslim children who are radicalised by their parents should be considered abused and taken into care, Boris Johnson has said.
The Mayor of London warned that hundreds of children were at risk of radicalisation but that authorities were not taking them into care because of “absurd” political correctness.He warned that young people were increasingly being “radicalised at their home” and “taught crazy stuff” like the views espoused by the killers of Drummer Lee Rigby. Boris Johnson: Islamists’ children should be taken into care, The children taught at home about murder and bombings
There are few if any Western nations less suited intellectually to deal with the Islamic challenge than Sweden. It shows. Sweden is already a banana republic, perhaps on its way to becoming an Islamic republic. Swedish culture is disappearing with astonishing speed in front of our eyes. If the trend isn’t stopped, the Swedish nation will simply cease to exist in any meaningful way during the first half of this century.
The country that gave us Bergman, ABBA and Volvo could become known as the Bosnia of northern Europe. The “Swedish model” will no longer refer to a stable and peaceful state with an advanced economy, but an Eurabian horror story of utopian multiculturalism, Socialist mismanagement and runaway immigration. Sweden has national elections in 2006. This will be one of the last opportunities the country has to resolve its towering internal tensions in peaceful and civilized ways. Some fear it’s already too late.
Ti år til? Nødigt, men dog gerne, II
Der har været en del overvejelser undervejs, man kan ane dem i Ti år til? Nødigt, men dog gerne, I. Den blev måske lovligt fabulerende, men hvordan skal man sammenfatte ti meget, meget begivenhedrige år på en halv kroniks plads?
Jeg har længe samarbejdet med store udenlandske blogs, mærkeligt nok ikke svenske. Vi har delt stof og hjulpet hinanden med lokal information. Nu fusionerer jeg med nogle af dem, jeg har ikke tænkt at sige hvilke, for man vi altid i ond vilje kunne altid smøre Snaphanen af på dem: Du omgås dette frygtelige menneske, vil det hedde i MSM, og det er der naturligvis ingen grund til at påføre sig. De skal ikke hæfte for, hvad jeg mener i et svagt øjeblik. Grunden var også økonomisk. Jeg skrev:
Jeg havde to problemer ved udsigten til ti år til. Det ene problem er omkostningerne. De er ret små, men de er der på et lille budget. Dyrt domæne, hardware anskaffelser og fornyelser og rejser. Der er 4.300 besøgere om dagen. Hvis hver gav fem (5) kroner én gang om året = 21.500 kr., ville der aldrig være noget underskud. Jeg er klar over, at alle online medier har økonomiske problemer, men de er også meget, meget dyrere, hvad nogle af dem også er værd, men jeg dækker med jævne mellemrum begivenheder MSM aldrig sender nogen journalist eller fotograf til. Sådan er det: Fem kroner én gang om året hvis det skal fortsætte.
Jeg kunne lave en indsamling en gang om året, for at skaffe de 21.000 kroner, og alle læserne har været fantastisk imødekommende, jeg kan ikke takke jer nok. Men jeg kunne også sikre mig på en anden måde. Det har jeg gjort. Jeg ville gerne udvide, men det kunne ikke lade sig gøre. Om to år, kan situationen være anderledes, det eneste vi ved, er at alt flyder. I dag er du gift, i morgen er du skilt. I dag er du rig, i morgen er du ruineret.
Jeg ville være uafhængig og sikre, at bloggen kunne hvile i sig selv. Når nogen gider læse én, er det først og fremmest en tillidserklæring. Man ved, at jeg dokumenterer, at jeg ikke manipulerer, at jeg regner jer for mine ligemænd. I kan pille hvad som helst på bloggen fra hinanden, hvis I ønsker det. Vi er fejlbarlige mennesker, der udveksler synspunkter efter bedste evne.
Jeg har med jævne mellemrum priviligeret adgang til personer og historier, og jeg lægger dem frem til fri bedømmelse. Politiske modstandere mener, jeg er i lommen på nogen, men det er på ingen måde tilfældet. Jeg diskret nok, til at jeg ikke mener noget offentligt om de mennesker, som har tillid til mig og som jeg af og til arbejder for. Det er noget andet. Man kan godt have loyaliteter, og stadig være et frit menneske. I det daglige er jeg ikke bundet af andet end min samvittighed og min dømmekraft, som enhver er velkommen til at sætte spørgsmålstegn ved.
Jeg ville gerne hoppe af nyhedstrømmen og det dagsaktuelle, for at hellige mig andre interesser mere. Musik, film og litteratur. Jeg tager masser ind, og jeg deler det med mine partnere, men jeg behøver ikke skrive om det. En énmandsblog er per definition noget mindre. Den er, at filtrere store mængder information, og vælge en lille-bitte brøkdel, et lille hjørne af verden. Det vil jeg stadig gøre, hæmningsløst selektivt.
Af og til vil jeg få en prosaisk eller poetisk raptus, men ikke for tit. Verden er ikke lyrisk, men måske kan jeg yde mit lille bidrag, til at gøre den en anelse mere. Det ligger ikke lige for, i en tid, hvor Europa in stor stil bliver forrådt af sine egne, men det er dog bare et spørgsmål om, hvorhen man retter sin opmærksomhed. Hvis noget er for grimt, kan man se den anden vej, og det er netop hvad europæerne vælger at gøre, så hvorfor skulle jeg ikke tillade mig den luksus, mens den endnu er mulig? Måske er det som min ven historikeren siger.
These numbers, that Muslims who consist of only 4% of the UK population have 200 times the number of sexual perpetrators than any other group, is only a small number of the actual reality. It only represents cases that have come to light. The more cases that are prosecuted, the higher that number goes.
Donationer til driften af Snaphanen.dk
Donationerne kan indbetales via ens egen PayPal-bruger eller direkte med Dankort/VISA til PayPal. Alle indbetalinger holdes hemmelige. Størrelsen af donationerne bestemmer doner selv og gives i danske kroner. Alle donationer modtages med stort tak!
Mail adresse: snappost (snabel a) yahoo (punktum ) dk Regarding use of my copyrighted photos on the blog, please contact the mail above.
