“Vi är så olika som man kan vara”
Sverige är ett av världens mest extrema länder, visar en kartläggning av värderingar i världen. Svenskarna känner sig generellt sett trygga, jämställda och tycker migration är bra. Sverige är ett av världens mest extrema länder
For tre dage siden gjorde Sveriges Radio denne forbløffende opdagelse, men den er sand. SR’s konklusioner er dog yderst mangelfulde, hvad der også er typisk for SR. De kan servere ‘farlige’ nyheder, men de får lov at stå og blafre alene.
Af Robert Redeker, Le Point, 10 januar 2015
Tag ikke fejl: Som Giordano Bruno og Giulio Cesare Vanini, der blev brændt levende på Inkvisitionens bål i 1600-tallet, således døde Charb, Cabu, Wolinski, Maris og Tignous fra Charlie Hebdo en heltedød. Det samme skete med Georges Politzer, den kommunistiske filosof og modstandskæmper, der blev henrettet i fæstningen Mont Valérien (i Paris-forstaden Surenes, o.a.) i maj 1942, mens han sang la Marseillaise.
De døde som helte, og de døde for os præcis som modstandsfolkene fra 1940 til 1944. De døde for at vi kunne fortsætte. Også de to politifolk, som vi ikke skal glemme, døde som helte og for os.
De døde helt åbenlyst for friheden. Alligevel undgår kommentarerne at sige, at de døde for Frankrig – for en bestemt opfattelse af Frankrig som et åndfuldt land med en strålende, boblende og uafhængig intelligens. “Ånd” er et ord med en særlig mening i Frankrig. Det er meget forskelligt fra en filosofisk, metafysisk eller teologisk mening. Betydningen fremgår af udtrykket “åndrig”. La Bruyère, La Fontaine, Voltaire, La Mettrie, Vauvenargues, Rivarol havde ånd, som også udfoldes i fransk samtalekunst.
Charlie Hebdos tegnere, der faldt for obskurantisters kugler, var denne ånds arvtagere. De videreførte denne tradition og det, der er mest originalt i Frankrigs åndsliv.
Der er ingen tvivl om, at morderne hadede Frankrig som en åndfuld civilisation. Eller rettere: De hadede de to Frankrig’er. Det ene er knyttet til en tro, som de afviser – d.v.s. det kristne Frankrig, som har sine rødder i kong Klodevigs dåb (for halvandet årtusind siden, o.a.). Det andet er den åndrige intelligens, der sætter ordenes ild og jern til de ømme punkter – sådan som det blev gjort af Voltaire, de La Mettrie, Guitry og Charlie Hebdo.
Der er nogle forældre, der er forargede over SVT’s tissemænd og koner til de 3-årige. Det er der ingen grund til. Jeg bliver mere træt. Igen skal den svenske stat møve sig ind på det private. At børn er erotiske væsner, er en af Freuds store og modige indsigter, men de er erotiske på en måde og med en styrke, de fleste voksne ikke har adgang til.
Helt små lever med stærke forelskelser, som de ikke ved, hvad er, de lever i det ukendtes fortryllelse hvor alt er nyt og bevæger sig ganske langsomt, hvis ikke nævenyttige voksne bryder ind i det naturlige forløb. Jeg ved det, for jeg kan svagt huske det. Hvis jeg nogen gang tvivler på mine følelser over for kvinder, skal jeg bare huske mig selv som fire-årig.
Der er ingen tegnefilm der overhovedet kan leve op til et barns fantasi. Det det der irriterer mig sådan ved denne film er den voksne indbildskhed og nedladenhed. Den er et lidet flatterende selvportræt af voksent armod, der tror, at hvis det bare er imbecilt og kulørt, så er de små kvarte mennesker med.
Farliga Ord