16
jun
Seneste opdatering: 17/6-19 kl. 1130
24 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Min sidste øjebliks-stemme. Tyve-tredive års modstand bliver ‘no bullshit’ Paludan

Det er ikke så tosset, det her. Han er nede på jorden og ræsonnabel. Denne udgave af Paludan kan man rynke på næsen af, men  kun fordi ens spindoktor har instrueret én til det.

Jeg blev opmærksom på Rasmus Paludan for to år siden, og jeg var ikke begejstret. Han gjorde intet for at gøre sin uomtvistelige viden om islam spiselig, noget utallige kronikører og forfattere har forsøgt at gøre siden Krarup og Hedegaard.

Men måske drager Paludan nytte af nogle frø, der er plantet for 25 år siden. Af de nævnte. af mig, af Fjordman, Ibn Warraq, Robert Spencer, Bat Ye Or, Lars Hedegaard, Hans Rustad, Hege Storhaug, Jan Milld, Gunnar Sandelin, Thilo Sarrazin, Douglas Murray, Mikael Jalving, Morten Uhrskov, Kasper Støvring, Kai Sørlander, Katrine Winkel-Holm, Marie Kraup, Lene Kattrup, Lone Nørgaard, Torben Hansen, Jan Sjunnesson, Gates of Vienna og andre, der lagde halsen ud til halshugning, og var ligeglade med de sociale følger.

Paludan er nu én af dem. Plantede frø spirer. Der er uenighed om detaljer, men ikke om det væsentlige. Tyve-tredive års modstand er i færd med at blive main-stream. Alt for langsomt. Såkaldt demokratisk politik er 25 år parallelforskudt i forhold til den mest vågne erkendelse. Skaden er sket, dagens politik handler om reparation. Hvem kan gå op i det, hvis det ikke lige var for deres børns skæbne?

 En totalitær, fascistoid ideologi

Han er den første danske politiker, der har demonstreret nogen detaljeret viden om islam overhovedet. Han har læst koranen og haditherne, og han har set konsekvensen af deres masseimport til Danmark. Hvilken anden dansk politiker har det? Der kan være andre, der vidste noget, men de vidste, det var socialt selvmord at røbe det. En Jørgen Bæk Simonsen, bange personer, der havde for meget at miste på sandheden.

Læs mere »



 15
jun
Seneste opdatering: 16/6-19 kl. 2112
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Du mußt dein Leben ändern

Someone has picked up on comments I recently made on ‘Meaning and Western civilisation’ and turned them into this rather elegant video.

Murray har læst om Sveriges accelererende opløsning hos Paulina Neuding: The Reality of Sweden’s Migration Problem. Mikael Jalving skriver også om den søndag: Vesteuropa betaler allerede prisen for radikal indvandringspolitik. Rilke: Archaïscher Torso Apollos

The Ballad Of Black Pigeon vs Witless Fanatics

Black Pigeon lader ikke You Tune dø i synden, men dø vil de, hvis de fortsætter ud af censurtangenten.

Læs mere »



 14
jun
Seneste opdatering: 14/6-19 kl. 1946
37 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Oscarsborg

Jeg er forelsket i historien om sænkningen af den svære krydser Blücher i Oslofjorden. Den er det private initiativs usandsynlige sejr mod overvældende odds. Det er den sunde fornufts sejr over angsten for de storpolitiske implikationer. Det sikre ville have været, ikke at skyde,  ni ud af ti ville have valgt det. og Birger Eriksen og Andreas Anderssen ville være blevet endnu to i hoben af anonyme landssvigere. Men nej.

Natten til den 9 april 1940 var Norge egentlig neutralt. På papiret.  Fæstningen Oscarsborg ved Oslofjordens smalleste sted, der kun er 500 meter, var kun bemandet med en uge gamle rekrutter, to forlængst pensionerede befalingsmænd, nogle antikke  kanoner og torpedoer. Kommandørkaptein Andreas Anderssen fra Drøbak havde været pensionist siden 1927.

“Enten blir jeg stilt for krigsrett, eller så blir jeg krigshelt. Fyr!”

Ved firetiden om morgenen den 9 april ser udkiggen en eskadre på syv skibe med slukkede lanterner, heraf tre sværtbevæbnede krydsere. Kl. 4:21 giver kommandant Eriksen ordre til at fyre løs på det forreste skib. «Enten blir jeg stilt for krigsrett, eller så blir jeg krigshelt. Fyr!»

På 1800 meters afstand træffer kanonerne «Moses» og «Aron» krydseren Blücher, der glider videre mod Oscarsborgs østvendte torpedobatteri. Ingen ved, om de virker, de er 40 år gamle og af Østrig-Ungarnsk fabrikat. På 500 meters afstand affyrer den pensionerede kommandørkaptajn Anderssen tre torpedoer med katastrofal virkning. Blücher er dødsdømt og spærrer fjorden.

Rekrutter, pensionister og tusind døde tyskere

Kl. 6:22 ruller Blücher rundt og går til bunds med næsten tusind unge tyskere – marinere som Wehrmacht soldater. Der ligger de den dag i dag. Kongen og regeringen nåede at flygte fra Norge – som bekendt ikke til Sverige – på grund af en samling rekrutter og pensionister. Det hele er detaljeret beskrevet her: Senkingen av «Blücher».

Billedet er fra da jeg for en måned siden passerede Drøbak for første gang i 41 år, hvor den 70 kilometer lange Oslofjord viste sig fra sin allersmukkeste side. Jeg har sejlet jorden rundt nogle gange, og det må være en af de smukkeste vandveje i verden.

De andre sommerbilleder er fra København og af Oslo Operaen og det nye, endnu ikke åbnede Munch Museum på havnen og en sauna med herskabelig udsigt. Jeg kigger forbi bloggen i sommer, men ikke hver dag. Fotos © Snaphanen.dk, klik for helskærm.

Læs mere »