16
okt
Seneste opdatering: 17/10-18 kl. 0939
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

“Jeg trodde ytringsrommet i Norge var trangt. Det var før jeg møtte den svenske korrekthetspisken.”

Forleden kunne man høre Anders Lindberg i debat med Janne Josefsson påstå, at “vi har da frit debatteret indvandring i årevis.” Jeg ved ikke om han er løgnagtig eller uvidende, men sådan taler en mand, der har rigeligt med ytringsfrihed selv, men gerne lukker munden på andre.

Ikke et firelinjers læserbrev

Enhver der har været på nært hold af ‘svensk debat’, ved at indtil midten af 90 erne var der en ret åben debatmosfære, som Ingrid Bjørkman har fortalt. Så som på et centralt signal var der lukket de næste tyve år. Ikke et firelinjers læserbrev om indvandringen kunne trykkes.

Om det var centralt styret, får vi nok aldrig at vide, men historien vil sikkert interessere sig for, hvordan en lille klike personer kunne ødelægge Sverige i to årtier, mens offentligheden havde hænderne bundet på ryggen. Jeg siger ikke, at der ikke er meget mere Sverige at ødelægge, men jeg siger, at det der er ødelagt, aldrig kan repareres. De der påstår det, har bevisbyrden.

Debattens permafrost

I denne debatpermafrost revolutionerede politikerene 30 procent af Sveriges befolkning. Det havde næppe været muligt i et land med almindelig ytringsfrihed. Svenske journalister er med andre ord lige så skyldige i enhver milliardudgift, ethvert mord og enhver voldtægt, som politikerne.

 Nu vågner svenskerne op til  et radikalt forandret land, og de har ikke fået indført ét eneste ord om det. Nogle falder ned i depression, andre emigrerer, men vil nogle blive voldelige over at have fået stjålet deres land? Den revolutionære elite har end ikke tænkt tanken.

 Sverige er et spejkabinet af illusioner

I firserne fik nogle militærer og poliser for sig (‘polisspåret‘), at Olof Palme var sovjetisk spion. Lidt langt ude, han var snarere som officer af reserven halvvejs amerikansk agent,for Sverige var pseudo-neutralt under den kolde krig. Hvad ville de samme kræfter ikke kunne få ud af Sveriges massive bortgivelse af land de sidste tyve år? I Sverige er alt en illusion, WW2, den kolde krig, humanismen, men så er åsiktspolisen Daniel Poohl til gengæld suppleant i stiftelsens ledelse.

Hvis ikke nettet slog igennem i den periode, var SD aldrig kommet i Riksdagen. Det var en virkelig svipser for censorerne. For norske Anki Gerhardtsen var det en nyhed, at Sverige ikke er et ægte demokrati, men i årevis tilsidesatte den vigtigste af alle demokratiske rettigheder. Hun var på Segerstedtsseminariet “Den bräckliga demokratin.” Torgny Segerstedt havde ikke brudt sig om sine journalistiske efterkommere. Hvad de ikke af behagesyge har forkludret.

Læs mere »



 15
okt
Seneste opdatering: 16/10-18 kl. 0013
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Vi er omgivet af industriskabte myter og fejlagtige kostråd: At mættet fedt er usundt, at sukker og overforbrug af kulhydrater ikke er skadeligt. For 100 år siden fik hver dansker to kg naturligt sukker om året. Idag får han i gennemsnit 50-60 kg, og ingen fortæller ham, det gør ham fed, giver sukkersyge og hjertekarsygdomme og slår ham ihjel, for sukkerindustriens propaganda er blevet en accepteret sandhed.  Ligeså medicinalindustrien der tjener milliarder på at bilde os ind, at et højt kolesteroltal er farligt. Man kan også høre Lars Bern om 50 års felaktiga kostråd som gör oss sjuka.

Festen er forbi

Salvini præsenterer Italiens nye fremmedpolitik. Han var også i Hard Talk den 12.9, hvor BBC gav ham en betydelig grovere behandling end de gav Sherin Khankan for en uge siden.

Læs mere »



 14
okt
Seneste opdatering: 14/10-18 kl. 1517
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

Som bekendt er der i himlen større glæde over én synder, der omvender sig end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Den omvendte er denne gang tdl. minister og MF for Socialdemokratiet Karl Hjortnæs, og englen, der bidrog til omvendelsen, er tdl. minister og MF for samme parti, Karen Jespersen!

Det blev afsløret i DR2’s Deadline 13.10. minut 16, hvor Jacob “undskyld jeg afbryder” Rosenkrantz havde Hjortnæs i studiet i anledning af dennes nye bog “Kampen om Socialdemokratiet”.

Og på trods af Rosenkrantz’ evindelige afbrydelser lykkedes det Hjortnæs at bringe det glade budskab frem om endnu en synder udi udlændingepolitikken, der er blevet overmandet af virkeligheden og omvendt.

Mellem Auken og Karen Jespersen

Læs mere »