18
apr
Seneste opdatering: 19/4-17 kl. 2344
39 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Johan Westerholm med Fredrik Antonsson, der skrev “Lastbilsdådet” nedenfor. Westerholm har Ledarsidorna og man kan om ikke andet bruge ham til at vide, hvor den rigtige side af ‘åsiktskorridoren’ går lige i dag. Det kræver nemlig betydelig ekspertise og balancekunst at vide, men jeg kan betro ham, at når man som jeg har befundet sig på ‘den forkerte’ i tyve år, så ophører man med at bekymre sig om det.

Denne debat kunne ikke finde sted i Danmark, hvor ‘borgermedier’ ikke er stærke som i Sverige, og hvor grænsen mellem dem og MSM er langt mere flydende. Blandt andet har dansk MSM aldrig kørt langvarige smædekampagner mod blogs endsige omdøbt dem til ‘hadesider.’ Sandheder hører man fra mennesker, der ikke har andet at miste end deres troværdighed, og Westerholm kan stadig miste sit svenske socialdemokrati, hvilket nok ville være sundt for ham.

I Danmark kan vi i dag se, at Torben Steno nu er ved at befinde sig der, hvor Søren Krarup befandt sig i 1985: Multikultur uden islam. 30 års politisk parallelforskydning (!)

“Lastbilsgerningen” (“lastbilsdådet”)

Svenske medier er ganske enige om ordet “lastbilsdåden i Stockholm.” Enkelte brugte om nøjagtigt det samme i London en måned tidligere ordet “terror,” men ellers var de enige om ordet “Londonattacken,” et lidt mere vovet udtryk på linje med samme presses forkærlighed for indiske voldtægter frem for svenske.

Så enige, at man skulle tro dusinvis af redaktioner i Sverige havde en rød linje til hinanden. Man finder næppe den standardiserede terminologi i nogen anden såkaldt fri presse i Vesten. Fredrik Antonsen skriver om fænomenet i Lastbilsdådet, og Rokokkoposten gør tykt grin med det i Fra højresvingslykke til terror, ti pct af alle lastbiler er i fare for at blive radikaliseret. Nu spørger man, blev de døde på Drottninggatan ikke myrdet, men elimineret eller gik de simpelthen bort, eller endnu bedre: Blev de gået bort?

Jeg kan love, at når man først begynder at lægge mærke til svensk presses newspeak, er man ikke så langt fra et nervøst sammenbrud af realitetstab og depersonalisering, som man har været. At der findes en del svenskere, der ikke har fået deres sprog ødelagt af dette massive humbug, tjener dem til ære.

Læs mere »



 18
apr
Seneste opdatering: 18/4-17 kl. 1331
32 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Spørger filosoffen Eva Selsing i Berlingske. Ikke ret meget. Danske politikere er kun marginelt mere vågne. Også kun cirka 20 procent af danskerne stemmer imod ødelæggelsen af (velfærds)samfundet. Tusinder af danske bøger, kronikker og læserbreve i 30 år – og næsten ingen i Sverige i samme tid –  har ikke gjort den store forskel. Kort sagt: Debattens kvalitet betyder ikke noget særligt, selvom avislignende blogs nu har hævet den svenske kvalitet betydeligt. Politikerne læser det næppe, og flertallet befolkningen læser ikke kronikker og bøger.

At 37 procent af den svenske befolkning nu er indvandrere og efterkommere, og at det ikke er tilfældet i Danmark, skyldes andre ting. F.eks. at svenske politikere havde sådan et kissejav med at eliminere folket ud af nationen, at plus 90 procent af de indvandrere der er kommet, ikke har behøvet indentificere sig (og dermed dokumentere asylbehov). Den skadelige nation skulle væk, så den aldrig mere kunne komme tilbage (og skabe 200 års fred og velstand.) Og det kom den!

Kort sagt, vi bliver til Sverige, bare langsommere. Svenskerne vågner nu, det demografisk er for sent, og det ser danskerne også ud til at ville gøre. I påsken lukkede Frontex 7-8000 velfærdsmigranter over Middelhavet på tre dage, danske politikere snakker om tørklæder og socialdemokratiets gruppeformand siger nogle selvfølgeligheder 34 år for sent. Kun Østeuropæerne giver EU en kamp over den egentlige grund til “flygtningekrisen,” og Europa drukner videre i almindelig hverdagspludder. Vi når det, men først når alle fremtidige danskere er stillet overfor et demografisk fait accompli uden nogensinde at være blevet spurgt.

Læs mere »



 17
apr
Seneste opdatering: 17/4-17 kl. 1553
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Åsiktspolisen ringer på dörren hemma hos Erik Johansson på medborgarinitiativet Granskning Sverige. Utanför dörren står reportern Diamant Salihu och en fotograf från Expressen. De är utskickade av tidningens chefredaktör Thomas Mattsson för att hänga ut och begå karaktärsmord på ännu en person vars åsikter Mattsson inte gillar. Reportern har letat reda på Erik Johanssons identitet och söker upp honom i hans privata bostad. Att ofreda privatpersoner i deras egna hem och sedan hänga ut dem i tidningen är en del av Expressens och andra svenska medias Stasistrategi – en systematisk åsiktsförföljelse mot oliktänkande.

Læs mere »