21
sep
Seneste opdatering: 21/9-19 kl. 1153
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

De svenske meningsmaskiner ompositionerer sig diskret, de håber ikke vi opdager det

Når man tænker på de ufattelige skader Sverige er tilføjet bare siden år 2000, må man spørge sig: Hvor verdensfjern og langsom i hovedet kan en “elite” tillade sig at være uden at bliver krævet til ansvar? Jeg har skrevet om dette i snart tyve år, og jeg er næppe tyve gange klogere end den fisefornemme, højrøvede svenske elite.

At iagttage deres ompositionering er nok underholdende, men for mig er det mest tragisk. Jeg har fået en lektie i, hvorfor historien er en perlerække af katastrofer, hvor krig er det normale. Disse mennesker kan ikke betros at lede et land. Sverige må have Vestens værste politikere, og det siger ikke så lidt. De burde sidde i en retssal, ikke i et parlament. Der er ingen øvre grænse for, hvor slemt dette kan udvikle sig i deres børns tid. Vi skal igennem mange mord, voldtægter om bomber endnu, før den er feset ind.

Jeg fik jo ret, men jeg havde meget hellere været fri. Jeg får ikke noget ridderkors, jeg er stadig en skidt karakter. Sådan er det offentlige teater. Her lades alt håb ude. En  god Hakelius, der både får Mikael Jalving og den næsten helt forsvundne Lena Sundström med: Reträtterna är i gång – snart är Sverige som Danmark. Bara lite långsammare, lite tråkigare och lite sippare.

Uhellig alliance bag nedmonteringen af Sverige

Prof. Lars Trägårdh om “mishandlingen af den svenske samfundskontrakt”

Dagens Sverige med sine gettofiserte del-samfunn og sin politiske splittelse er et resultat av en uhellig allianse mellom et postnasjonal venstreside og en statskritisk høyreside som man så konturene av fra begynnelsen av 1990-tallet, mener den svenske historieprofessoren, Lars Trägårdh.

Læs mere »



 20
sep
Seneste opdatering: 21/9-19 kl. 1057
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

En idealist i storpolitik. Et sindbillede på Sverige

Pelle Neroth er en udsøgt filmmager, hvad man kan se i de senere års bedste Sverigesfilm, Sweden: Dying to be multicultural. Hans Palme-film er fra 2017, men jeg har først fået set den nu. Den er som forventet fremragende.

Jeg var for en gang skyld i Sverige den 28 februar 1986, hvor et puslespil begyndte for mig, der først er begyndt at danne et billede i de senere år. Det er billedet af en svensk idealist, der slår sig selv ihjel på en brutal virkelighed, og et samfund der har foretrukket indbildningen så længe, at det nu er tvunget til at leve permanent med den. En dyd, der kunne forveksles med en brist, blev til en skæbne.

Den kolde krig blev Palmes død

Palmes fjender var vestlige og indenlandske, U-bådsaffærerne i Skærgården var vestligt iscenesat for at kompromittere ham. Det lykkedes, lokale landsbytosser troede, han var sovjetisk spion. Palme var “en smerte i røven” på Reagans kun alt for jordiske, men succesrige strategi for at bringe Sovjet til fald, ligesom i øvrigt den danske venstrefløj var med deres inkompetente og populistiske Fodnotepolitik.

Læs mere »



 20
sep
Seneste opdatering: 20/9-19 kl. 2234
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Der findes selvsagt en helt anden forklaring

Af Hans Rustad (fordanskning, Snaphanen.dk)

Vil nogen politiker eller medie kræve at Facebook udredes og underlægges kontrol? Hvad ville reaktionen have været hvis Facebooks politiske orientering havde gået i en helt anden retning? Det er selvsagt utænkelig, for alt går nu i samme retning, og det er nettop dette som gjør, at det er blevet et demokratisk problem, for ikke at sige en krise: Der findes ingen legitime alternativer, og de som findes bliver diskrediteret og udelukket. Det er demokratiets selvødelæggelse.

Facebooks sammenligning av Tommy Robinson med krigsforbryderen Ratko Mladic er så simplistisk og himmelråbende stupid at man begynder at undre, om kommunikationschef Peter Münster virkelig mener det han siger. Eller om der ligger en mere kompleks forklaring bag.

Læs mere »