15
okt
Seneste opdatering: 5/12-12 kl. 1759
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Et andet af R√łde Bo¬īs indl√¶g i valgkampen 2002

Offentliggjort 14. september 2002 03:00

Af NIELS LILLELUND Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Globaliseringen s√¶tter de skandinaviske velf√¶rdssystemer under pres. Drastiske √¶ndringer er n√łdvendige, og de vil uafvendeligt komme, mener det tidligere socialdemokratiske medlem af den svenske Riksdag, professor i international √łkonomi Bo S√∂dersten. Den svenske samfundsmodel br√łd sammen i √•rene 1991-93, mener han.

At v√¶re gift med en √¶gte landsh√łvding indeb√¶rer flere fordele. For eksempel den, at man kan bo i noget, der m√• v√¶re J√∂nk√∂pings mest imposante lejlighed med cirka 10 meter til loftet, pragtfulde paneler, smuk og tung stuk, detaljerede fyldningsd√łre og skinnende parketgulve s√• langt √łjet r√¶kker. Det er professor Bo S√∂derstens sk√¶bne at bo her, men hans √¶gteskab er ogs√• af en anden grund interessant. Han, den tidligere socialdemokratiske rigsdagsmand, er nemlig gift med en tidligere boligminister og indvandringsminister. Fra det borgerlige Folkpartiet. De to m√łdtes i Rigsdagen, hvor S√∂dersten sad fra 1979 til 1988. F√łr da havde han bl.a. v√¶ret professor i p√• det amerikanske Berkeley-universitet, s√• n√•r han i dag – bl.a. gennem det stort anlagt forskningsprojekt Globaliseringen og den generelle ligev√¶gtsteori – betragter det svenske samfundssystem, er det alts√• p√• √©n gang indefra og udefra, b√•de som borger og som forsker.

¬ĽFor at forst√• tilstandene i Sverige, m√• man se de historiske linier. Fra 1870 til 1970 havde vi uafbrudt v√¶kst. Levestandarden blev groft sagt fordoblet med hver generation, alts√• hvert 25. √•r. Besk√¶ftigelsen var meget h√łj, og det er en n√łdvendig foruds√¶tning for velf√¶rdsstatens succes.

Omkring √•rhundredeskiftet s√• vi det, jeg vil kalde de svenske genier, der grundlagde store virksomhedersom f.eks. ABB. Hverken de eller andre blev v√¶sentlig forstyrret af F√łrste Verdenskrig, som satte andre lande tilbage. Selv krisen i 1930’ene var kun en krusning p√• kurven, der gik j√¶vnt opad. Under Anden Verdenskrig leverede vi malm og maskiner til Hitler. Vi svenskere f√łlte os som det udvalgte folk, en f√łlelse, der holdt til langt op i 1960’erne …¬ę

Omkring 1970

Men omkring 1970 begyndte der at ske afg√łrende ting i verden. Fra sit vindue p√• Berkeley kunne professor S√∂dersten se studenterne demonstrere hver dag, der var krig i Vietnam, araberne lukkede for olien, og kvinderne str√łmmede ud p√• arbejdsmarkedet. ¬ĽI Sverige blev Olof Palme statsminister. En veltalende mand, inspirerende, en ven af den tredie verden, n√¶r ven af Castro osv. Vi var et uskyldigt folk. Vant til fremgang. Og vant til at blive reageret af Socialdemokratiet, som arbejdede p√• at fordele den velstand, som blev Sverige til del.¬ę Men nu begyndte krisen. Inflation og stagnation h√¶rgede landet, industrien skrantede, og socialdemokraterne vidste ganske enkelt ikke, hvad de skulle stille op, mener S√∂dersten, der som en del af partiets √łkonomiske strammerfl√łj har oplevet diskussionen p√• n√¶rmeste hold.

¬ĽVi fik s√• en borgerlig regering. Den f√łrste efter 44 √•rs uafbrudt socialdemokratisk styre. Og den var utrolig optaget af at bevise, at den ikke var s√• slem, som det blev sagt om den. Derfor satsede man entydigt p√• at bevare den h√łje besk√¶ftigelse. For enhver pris. Og da arbejdsudbuddet steg med kvinderne,der kom ud p√• arbejdsmarkedet, s√• skulle der virkelig jobs til. De blev skabt i den offentlige sektor, som voksede eksplosivt. For l√•nte penge, for den borgerlige regering √łnskede jo heller ikke at s√¶tte skatten op.¬ę

Bo S√∂dersten blev alts√• valgt ind i Rigsdagen i 1979, og i 1982 satte socialdemokraterne sig igen til rette p√• ministertaburetterne. Gener√łs velf√¶rd¬ĽVi havde en svag regering, der ledede landet efter princippet tax and spend – de satte skatterne og de offentlige udgifter i vejret. Og mens produktiviteten i den private sektor steg, s√• faldt den i den offentlige sektor. I 1980’erne blev verdens mest gener√łse velf√¶rdssystem grundlagt – og dermed ogs√• grunden til det, der i dag er det svenske problem, som nu virkelig sl√•r igennem, fordi antallet af folk uden for besk√¶ftigelse er stigende. Dermed smuldrer grundlaget for hele velf√¶rdsstatens id√©.¬ę Professoren understreger, at det er v√¶sentligt at skelne mellem de to udtryk for arbejdsl√łshed. Den registrerede arbejdsl√łshed og s√• den reelle arbejdsl√łshed, der afspejles i antallet af mennesker, der st√•r uden for arbejdsmarkedet. Af den ene eller den anden grund. Politikerne fokuserer p√• det f√łrste tal, for det lader sig sminke, men det er det andet tal, der er det v√¶sentlige, √łkonomisk set.

Bo S√∂dersten vil godt s√¶tte √•rstal p√•, hvorn√•r den svenske model br√łd endeligt sammen. Fra 1991 til 1993 forsvandt 500.000 jobs, besk√¶ftigelsen faldt fra 88 procent til 80 procent, og den svenske industri, der ellers traditionelt har v√¶ret st√¶rk, er aldrig kommet p√• fode igen.

Et af de store emner i valgkampen er – set fra borgerlig side, socialdemokraterne ser det ikke som noget stort problem – virksomhedernes flugt fra Sverige. Store svenske koncerner som Ikea og Tetrapak har allerede flyttet deres hovedkvarter og dermed deres centrale aktiviteter til udlandet, og mange flere truer med at g√łre det. Presset p√• de offentlige kasser stiger, ikke mindst fra det store antal indvandrere, der er kommet til landet. Uden uddannelsesm√¶ssige ressourcer af betydning.

Kostbar indvandring

Den indvandring, vi har set siden 1970, har v√¶ret kostbar. Mens indvandrerne tidligere leverede et netto bidrag til samfunds√łkonomien, s√• er det omvendt i dag. Et lavt g√¶t siger et underskud p√• 40 milliarder svenske kroner (32 mia. dkr.) om √•ret – det er i hvert fald ikke mindre. Andre siger 100 milliarder, men tallets st√łrrelse er ikke det v√¶sentligste, det vigtige er, at tallet vokser. Problemet √łges, for det har vist sig meget vanskeligt at integrere de nye indvandrere i det svenske samfund. En meget stor del af dem st√•r uden for arbejdsmarkedet, og det er et sp√łrgsm√•l, man ikke har t√¶nkt igennem – og ikke vover at t√¶nke igennem.¬ę

Konstant sygdom

Et andet p√•tr√¶ngende problem er syge svenskere. Hver sjette svensker er langtidssygemeldt eller p√• invalidepension, og udgifterne til sygedagpenge er mere end 100 milliarder svenske kroner om √•ret. Hertil kommer v√¶rdien af de tabte arbejdstimer, som ansl√•s til 150 milliarder svenske kroner om √•ret. Folk melder sig ustandseligt syge i et land, hvor vilk√•rene p√• arbejdsmarkedet h√łrer til de mest sk√•nsomme i hele verden, og hvor mennesker, hvis man ser p√• den forventede levealder, bare f√•r det bedre og bedre. ¬ĽOg s√• er statistikken endda pyntet, fordi kun sygeforl√łb p√• mere end 15 dage er regnet med. S√• i realiteten er sygefrav√¶ret alts√• endnu h√łjere. Men selv den foreliggende statistik er tydelig. For kvinder er det gennemsnitlige sygefrav√¶r 32 dage om √•ret, man har alts√• i realiteten bevilget sig selv en god m√•neds ekstra ferie. Ogs√• blandt unge mennesker mellem 20 og 24 √•r er sygefrav√¶ret ekstraordin√¶rt h√łjt, og hvad er vel forklaringen p√• det …? Vi m√• se i √łjnene, at mennesker ikke er s√• gode, at de ikke udnytter et system, der lader sig udnytte. Vores ordninger er ganske enkelt for gener√łse, og det lader sig tydeligt afl√¶se i statistikken: Jo h√łjere sygedagpenge, jo flere sygemeldinger.¬ę

Erkendelsen af menneskets knap så gode natur er særlig svær i Sverige, mener Bo Södersten.

¬ĽN√•r Sveriges situation er s√¶rligt grel set f.eks. i forhold til Danmark, s√• skyldes det, at vi her i realiteten har haft et-parti styre. Mens man i andre lande har haft koalitionsregeringer, s√• har Socialdemokratiet i Sverige har noget n√¶r monopol p√• magten. Det er blevet sagt om os, at i Sverige er alle i virkeligheden socialdemokrater, og noget er der om det, fordi partiet har v√¶ret garanter for den lighed, vi l√¶gger s√•dan v√¶gt p√• her. Men den igangv√¶rende krise har forarmet den offentlige sektor, og brandbeskatningen er med til at proletarisere store dele af de offentligt ansatte.¬ę

Presset √łgesPresset p√• velf√¶rdsstaten vil inden for en ikke fjern fremtid f√• nogle helt konkrete konsekvenser: ¬ĽDer er ingen tvivl om, at forsikringsprincippet vil blive langt mere udbedt end i dag, og at adgangen til offentlige ydelser vil blive vanskeligere,¬ę siger professor S√∂dersten. ¬ĽDet vil ske, fordi det er n√łdt til at ske, hvis samfundet ikke skal bryde sammen √łkonomisk. Her skal man ogs√• bet√¶nke EU-udvidelsen,. som ikke kan undg√• at f√• konsekvenser for Sverige og for det svenske arbejdsmarked. Og det vil ske uanset udfaldet af det kommende valg. Hvis socialdemokraterne vinder, kommer det muligvis til at g√• lidt langsommere, og til sidst vil kuren s√• blive h√•rdere. Men det vil ske under alle omst√¶ndigheder.¬ę

niels.lillelund@jp.dk”niels.lillelund@jp.dk


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.