24
sep
Seneste opdatering: 20/8-18 kl. 2042
1 kommentar - Tryk for at kommentere!


Jonathan Friedman © Snaphanen.dk, klik for helskærm

Den undertrykte ytringsfrihed i Sverige er et symptom p√• noget st√łrre og v√¶rre, nemlig hele den vestlige civilisations sidste krampetr√¶kninger, mener en professor i socialantropologi – amerikaner og ansat ved Lunds Universitet.¬†– Jonathan Friedman i samtale med Niels Lillelund.

Jonathan Friedman er j√łde og New Yorker, og som hantager imod d√©r i d√łren, if√łrt kr√łllet h√•r, hawaiiskjorte, kakibukser og bare t√¶er, ligner han Bob Dylan, som denne ville have set ud, havde han turneret lidt mindre og spist lidt sundere og mere regelm√¶ssigt. Dagligstuen i den store lejlighed i det centrale Lund ligner virkeligg√łrelsen af den multietniske vision, den moderne, lyse sofa, den afrikanske kunst p√• v√¶gge og gulve og den klassiske porcel√¶nskamin i hj√łrnet.

Manden er professor i socialantropologi, trivelig at se til med s√łvnige,¬†intelligente √łjne, men tag ikke fejl; han siger ting, man kun kan sige i¬†Sverige, hvis man ikke er svensker: “Jeg g√•r n√¶rmest og venter p√•, at helvede skal bryde l√łs. Men forel√łbig lader de mig v√¶re i fred og jeg har kun m√łdt kritik internt p√• universitetet. Hvis jeg havde v√¶ret svensker, var jeg blevet halshugget, nu ignorerer de mig bare.”

Friedman er ansat ved Lunds Universitet, og det samme er hans svenske kone, der ogs√• er socialantropolog og professor. Og hende er der ikke blevet taget p√• med de samme fl√łjlshandsker. Kajsa Ekholm Friedman begik den fejl at tage imod en invitation fra foreningen Folkeviljen og Masseindvandringen, en sammenslutning, der i dag ikke eksisterer mere, men som typisk bestod af pensionister og skuffede socialdemokrater, der var kritiske over for indvandringen. Ekholm er ikke medlem af foreningen og deler ikke dens¬†synspunkter, men alene det faktum, at hun havde talt i det forum, udl√łste et krav fra 27 l√¶rere og studenter i Lund om, at hun skulle fjernes. Jonathan Friedman ved en del om den slags mekanismer. Han har fungeret b√•de i New York, Paris og K√łbenhavn, f√łr han kom til Lund, og han har netop lagt sidste h√•nd p√• en bog med titlen PC Worlds, en analyse af f√¶nomenet politisk korrekthed.

Debattens √łkologi

– Vi taler om begrebet “debattens √łkologi,” introduceret af en svensk sociologiprofessor ved K√łbenhavns Universitet, Margareta Bertilsson:

“Retten til at tale m√• afvejes mod, at de eller den, som taler, ogs√• har noget at berige samtalen med. Retten til at tale indeb√¶rer ogs√•pligten til at ud√łve ansvar, vi l√¶gger beslag p√• andres tid. At v√¶rne om den offentlige samtales “√łkologi” har lige s√• stor v√¶rdi som at v√¶rne om ytringsfriheden,” skrev hun i Weekendavisen den 12. juli i √•r.

Jonathan Friedman er ikke chokeret. “Undertrykkelsen af ytringsfriheden i Sverige er et led i en magtfuld mekanisme.¬†Nu er du herovre under valgkampen, og du vil se, at journalister og¬†medier pr√łver at f√• debatten til at se stor og bred ud – ved simpelthen at flytte fokus fra det v√¶sentlige og tale om noget andet, f.eks. om trafikpolitik. Om indvandrerpolitikken kan man ikke have en kritisk diskussion, man undg√•r sp√łrgsm√•let.”

Hvorfor?

“For mig at se er det et led i en lang tradition. I USA, f.eks., er den politiske korrekthed et universitetsf√¶nomen, i det offentlige liv og blandt almindelige mennesker er det en joke. I Sverige er der en t√¶t forbindelse mellem de forskellige elitegrupper,¬†politikere, journalister osv. De omg√•s privat, de gifter sig med hinanden, f√¶rdes i de samme selskabelige kredse. Den politiske klasse lukker sig om sig selv, l√¶g dertil, at Socialdemokratiet har og har haft noget n√¶r et monopol p√•¬†magten. Det giver en vis grad af sikkerhed – men ogs√• en usikkerhed for, hvad der vil ske, hvis der pludselig g√•r hul p√• den boble, den opfattelse af verden.

Eliten er i kraft af deres isolation blevet mere og mere bange for folket og for, hvad det kan rumme. Holdningen er, at folk i almindelighed er farlige og dumme. Den politiske klasse er rykket op og v√¶k fra folket. Den er kosmopolitisk indstillet og ser sig selv som over nationen, snarere end som en del af den.¬†√ėkonomisk underst√łttes det af, at netop denne klasses l√łnninger er de hurtigst voksende af alle.”

Absurd udemokratisk Men er det noget nyt? “

Der er sket et skred. Da jeg kom her til landet, var det stadig s√•dan, at man kunne ringe til sin politiker. Det var et sundt demokrati. I Danmark, hvor jeg boede i 1970erne, var der allerede dengang en politisk klasse. Det er den, der er opst√•et her i endnu h√łjere grad – og de er nerv√łse for deres magt og det, der kan rokke den. Derfor lukker de munden p√• kritikerne, f.eks. Sverigedemokraterna. Det er et legalt parti, de m√• bare ikke tale. Det er jo absurd udemokratisk. Man marginaliserer dem, mobber dem ud … og kalder dem udemokratiske.

I virkeligheden flytter man fuldst√¶ndig betydning af begrebet¬†demokrati. Man siger: demokrati er en bestemt m√•de at t√¶nke p√•, et s√¶t af meninger, og hvis du ikke deler dem, er du ikke demokratisk, og s√• tager vi afstand fra dig, du b√łr elimineres. Folket, det er ikke demokratisk, det er vi, eliten. Det er grotesk, og det er i hvert fald ikke demokrati, snarere en art moralsk diktatur.”

Jonathan Friedman mener, at forholdene i Sverige også er særlige, fordi man her har en lang tradition for at bevare en korrekt overflade.

“Bergmans film handler jo ikke om andet, om d√¶monerne, der lurer under den t√łrre og korrekte overflade.

Et parti som Sverigedemokraterna er som en national libido, der skal¬†undertrykkes. Udgangspunktet er, at vi inderst inde alle sammen er racister, hvis det ikke kontrolleres. Ligesom vi alle ville blive drankere, hvis det ikke var for Systembolaget – det sidste er der faktisk en l√¶ge, der engang har sagt til mig. I fuldt alvor. Det er et meget interessant kulturelt f√¶nomen, som g√•r igen hele tiden. Man er bange for sin egen skygge. Skolerne t√łr ikke flage med svenske flag eller fejre jul, og sp√łrger du en svensk minister (som en journalist gjorde det, red.) om han er svensk, s√• skynder han sig at forsikre, at det er han skam ikke, han er en blanding af alt mulig andet.

Den svenske h√łjesteret har med en dom i princippet fastsl√•et, at¬†racisme er et svensk f√¶nomen, noget, der per definition ud√łves af svenskere og ikke af andre. Sk√łnt mange af de gruppevoldt√¶gter, hvor indvandrere i √łvrigt er st√¶rkt overrepr√¶senterede blandt gerningsm√¶ndene, har et tydeligt racistisk¬†isl√¶t. Men det vil man ikke vide, og det m√• vi ikke vide.”

Weekendracister er Friedmans ord for mange svenskere, der drikker sig fulde i weekenden, hvor det er alment accepteret, og s√• slipper al det undertrykte had l√łs. Han n√¶vner en ledende politiker, der til daglig talte varmt for indvandring og integration, og som ganske enkelt m√•tte smides ud af Grand Hotel en l√łrdag aften, fordi han¬†r√•bte og skreg sine racistiske synspunkter ud. I en brandert.

Rascistiske udtalelser

Jonathan Friedman vil ikke n√¶vne navne, men hans eksempel er for ganske nylig blevet overg√•et. En svensk journalist fik under d√¶kke af at v√¶re en almindelig borger en hel r√¶kke svenske politikere til at¬†bekr√¶fte de mest groteske racistiske udtalelser og optog det p√• b√•nd. Flere af de folkevalgte har m√•ttet tr√¶kke sig efter offentligg√łrelsen p√• svensk TV. “Pr√łv at se p√•, hvordan politiet behandler en fulderik p√• en tirsdag. Og hvordan de reagerer i weekenden. I weekenden er det accepteret, at man drikker sig fuld, mange g√•r simpelthen bers√¶rk. I weekenden skal det hele ud, pr√łv s√• at overf√łre den model til det politiske.”

Kriminaliteten stiger

Men kritikken og problemerne forsvinder vel ikke?

“I Sverige er der masser af konflikter og en stigende usikkerhed. Vi¬†har set flere episoder af det, jeg vil kalde klassisk racistisk natur, hvor to befolkningsgrupper st√łder voldeligt sammen. Kriminaliteten stiger. De nytilkomne er i meget h√łj grad arbejdsl√łse, og det koster velf√¶rdsstaten mange, mange¬†penge. Velf√¶rdsstaten er jo baseret p√• lukkethed, den skal tage sig af en afgr√¶nset gruppe mennesker. Den kan slet ikke h√•ndtere det √•bne samfund, men den slags erkendelser er for store for politikere i almindelighed. De t√¶nker meget¬†kortsigtet. Jeg mener, det er absurd at tro, at f.eks. mange tusind somaliere kan “integreres” i et samfund som det svenske. Men der er akademikere, som tror p√• det. Og politikerne er n√łdt til at tro p√• det, de baserer hele deres tilv√¶relse p√•, at morgendagen bliver bedre end dagen i dag. Det g√łr den ikke. S√• hvad g√łr en politiker, der m√• se i √łjnene, at fremtiden tegner langt m√łrkere endnutiden …?”

Lukker √łjnene og h√•ber det bedste? “

Ja. Og p√• en m√•de forst√•r jeg det godt, for det er jo en hel¬†samfundsvision, der ved at bryde sammen. Sverige er et t√¶t samfund, hvor ideen om f√¶llesskabet st√•r over alt andet. I den by, jeg kommer fra, er alle ligeglade. Man undg√•r √łjenkontakt p√• gaden, man siger how are you og mener ikke noget med det, pr√łver hele tiden at skabe et vakuum omkring sin egen person. Det er ekstremt individualistisk. I den svenske model er devisen, at enten er noget¬†centralt styret – eller ogs√• er der kaos.”

Men ideen om folkehjemmet er ogs√• udfordret. Og svenskerne tackler det p√• deres egen m√•de. I integrationsloven af 1997 hedder det direkte. Efter som en stor gruppe mennesker har sin oprindelse i et andet land, savner den svenske¬†befolkning en f√¶lles historie. Tilh√łrsforholdet til Sverige og opslutningen bag samfundets grundl√¶ggende vurderinger har derfor st√łrre betydning for integrationen end en f√¶lles historisk oprindelse. Friedman ryster p√• hovedet.

“I virkeligheden t√¶nker man verden som best√•ende af et antal¬†forskellige racer og folkegrupper. Man oph√¶ver Sveriges historie og lader den afl√łse af de forskellige racers historie. Denne lov vil h√¶ve staten op over nationen og lade det afg√łrende for nationaliteten v√¶re en tilslutning til en r√¶kke v√¶rdier. Men i virkeligheden er den svenske nationalitetsf√łlelse fuldst√¶ndig lige s√• bundet til det kulturelle og det historiske som f.eks. den danske.”

Og kaos kan der vel komme alligevel? Styrer vi mod eksplosionen?

“Det tror jeg. Af mange grunde. Alene √łkonomisk kan det ikke blive ved med at g√•. Sverige er faldet fra en topplacering til en 17. plads p√• listen over verdens rigeste lande. Velf√¶rdsstaten er i dyb krise. Skatterne trykker folk ned – t√¶nk p√•, at i USA, hvor skatteprogressionen slet ikke er som her, kommer alligevel hovedparten af skatterne fra de rigeste. Her kommer skatten hovedsageligt fra bunden. Og skattegrundlaget indskr√¶nkes dag for dag. Kapitalen flygter, og mennesker uden uddannelse og ressourcer kommer ind. Derfor m√• staten stifte k√¶mpeg√¶ld for at klare sk√¶rene. De nytilkomne marginaliseres, og de lavere stillede offentligt¬†ansatte, f.eks. l√¶rere, proletariseres. Ved siden af opst√•r en v√¶ldig sort √łkonomi, som man stiltiende accepterer.

Og indvandrerne bidrager ikke til den √łkonomi, tv√¶rtimod.¬†Selv i USA, hvor velf√¶rdsydelserne er langt lavere end her, er det p√•vist af en Harvard-√łkonom, at indvandrerne koster samfundet penge. Det er i √łvrigt typisk at se, at det i USA er de sorte, der er mest imod indvandring – det er jo dem, der er truet, det er deres job, de nye indvandrere kan tage. “

Mod dyb finansiel krise Og dog er der jo ingen tegn p√• opr√łr i folk, f.eks. mod skatten?

“Nej, folk betaler stadig en h√łjere pris for en ringere service. Men¬†det bliver ikke ved. De vestlige samfund bev√¶ger sig, tror jeg, mod en dyb finansiel krise, og de eneste, der ikke opdager det, er den politiske klasse, for den har aldrig haft det bedre. I den forstand minder situationen om romerrigets sidste 100 √•r ” Det lyder voldsomt “Jo, men man skal ikke v√¶re blind for de store historiske linier. Den folkevandringstid, man taler s√• meget om i disse √•r, den var jo netop et resultat af, at samfund rundt omkring br√łd sammen, og folk blev tvunget til at vandre. Pr√¶cis som i dag.”

Livet p√• flere niveauer¬†Og s√• m√• man sp√łrge: Hvordan skal det ende?

“Det ved jeg ikke. Men jeg har da nogle ideer.¬†Et samfund, som det er skitseret i filmen Blade Runner, er t√¶ttere¬†p√•, end du aner. Et samfund, hvor livet leves p√• flere niveauer, og hvor stigerne mellem de forskellige lag bevogtes af bev√¶bnede politifolk. I Los Angeles ser du allerede byggerier, der breder sig ud over slumkvartererne. Og man bygger runde b√¶nke for at sikre, at bumserne ikke kan sove der. Der skal s√• lidt til, f√łr vores p√¶ne samfund bryder sammen. Tag s√•dan noget som Roseng√•rden¬†i Malm√∂ – hvis kommunen pludselig ikke har flere penge at pumpe i det, s√• er det sort slum p√• fem √•r. Eller mindre.”

På sin vis et gammeldags klassesamfund?

“Ja, det er umoderne at tale om klasser. Men sj√¶ldent har det v√¶ret mere aktuelt. Meget mere aktuelt end i 1970ene, hvor alle talte om det. Klassesamfundet kommer tilbage, og mange er p√• vej nedad – men det kan man et sted som Sverige slet ikke forholde sig til. P√• engelsk hedder det downward mobility. Det er karakteristisk, at der ikke findes noget tilsvarende begreb p√• svensk.”

Kan vi¬†g√łre noget ved det?

“Jeg tvivler i hvert fald p√•, at der vil blive gjort noget ved det. Moderne politikere over alt i Vesten taler, som om der kun findes √©n vej. De har de samme √łkonomiske r√•dgivere, der siger det samme til dem hele tiden. Managementteorierne har for l√¶ngst vundet fodf√¶ste i det politiske, the power of positive thinking styrer processen. Det virker n√¶sten, som om man har givet op.”

niels.lillelund@jp.dk Jyllands-Posten 15 september 2002

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

1 Comment
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] det, der er foreg√•et i Sverige. I 2002 interviewde b√•de Jyllands Posten og Weekendavisen ham i ¬†Aftenlandets Undergang og Bl√•gul Racisme.De findes oversat til svensk, for i de dage var det virkelig magert med […]