I dagens Weekendavis kan man sĂŠtte sig ind i det gennemsocialiserede uddannelsessystem i Sverige – lighedsgymnasiet, hvor 98 % af en Ă„rgang gĂ„r, og hvor bilmekanikere, damefrisĂžrer grĂŠssser side om side med kommende kirurger og astrofysikere. Noget for Ulla TĂžrnĂŠs ?
Af TINE EIBY
DE unge myldrer ind i klasselokalet. Til sidst er de sÄ
mange, at der mÄ hentes flere stole, sÄ pigerne ikke behÞver klemme sig
venindeagtigt sammen to og to pÄ en enkelt stol.
Pigerne er forvejen klemt
godt ned i stramme cowboybukser, tÊtsiddende t-shirts og de smÄ hvide balletsko,
der tilsyneladende hĂžrer til uniformen for tiden. Ligesom drengene generelt har
sat pandehĂ„ret op til fest og gĂ„r med jeans’ene sĂ„ lĂžsthĂŠngende, at skridtet
hĂŠnger i knĂŠhĂžjde, og buksebenene hober sig op i tunge folder om
kondiskoene.»I skal gÞre jer klart, at de karakterer, I fÄr, mÄ I leve med resten
af livet,« siger lÊreren og ser ud over klassen.Eleverne er lige startet i 1.g, har hÞjst gÄet der en fire-fem uger og
fÄr lÞbende nye informationer om, hvad det vil sige at gÄ i gymnasiet.
Pointsystemer. Karakterer. Adgangskrav til de videregÄende uddannelser. FravÊr,
manglende godkendelse og sÄ videre.
Hvor man dog kender det, tĂŠnker man. Men
herefter hÞrer alle ligheder med dansk gymnasieliv ogsÄ op. For vi er pÄ den
anden side af Ăresund. PĂ„ Filbornaskolan – et af de store forstadsgymnasier i
Helsingborg.Herovre er det noget helt andet at gÄ i gymnasiet, end det er i
Danmark. FÞrst og fremmest fordi alle gÄr i gymnasiet. AltsÄ det, de herovre
kalder for gymnasiet. For at vĂŠre helt nĂžjagtig er det 98 procent af en
ungdomsÄrgang, der fortsÊtter i gymnasiet efter grundskolen.
»Det er slet
ikke noget, vi reflekterer over lÊngere. SÄdan er det bare,« siger en svensk
gymnasiechef. Og dog er der kun ni Ă„rs undervisningspligt i Sverige – ligesom i
Danmark. Hvordan hĂŠnger det sammen?Ud med klasseskolen
Helt tilbage i 1970 lavede svenskerne systemet
om, sĂ„ alle ungdomsuddannelser – det vil sige bĂ„de erhvervsuddannelserne til for
eksempel tĂžmrer, kleinsmed og landmand og gymnasierne samt alle Ăžvrige
ungdomsuddannelser til eksempelvis sygepasser, plejer etcetera – blev slĂ„et
sammen til en fÊlles gymnasieordning.»Det skete ud fra et Þnske om ligestilling. Om at skolen skulle vÊre
for alle. Og det var vel et billede pÄ den socialistiske drÞm, som var sÄ
karakteristisk i det svenske samfund pÄ den tid,« forklarer Lennart Edlund, der
er rektor for en rĂŠkke af Filbornaskolens afdelinger.
»Inden da havde vi haft
en heftig debat mellem dem, som ville forsvare gymnasiet, som det var. Det vil
sige som et sted, hvor man ville beskytte sig imod bestemte grupper.
Klasseskolen kan man sige. Og sÄ dem, der mente, at man ikke bÞr dele bÞrn op i
sĂ„ ung en alder. At skolen bĂžr vĂŠre et sted, der giver ‘mere til flere’, som vi
sagde. I et samfund som det svenske, hvor det er knowhow, vi konkurrerer pÄ, var
det vigtigt for os at fÄ sÄ mange som muligt til at gÄ i skole sÄ lÊnge som
muligt,« siger Lennart Edlund.Skolen skulle i det hele taget menneskeliggÞres. Ved samme lejlighed
gjorde svenskerne det derfor ogsÄ af med studentereksamen. For den betÞd
udskillelse af alt for mange. Frem for elitÊr bedÞmmelse af enkeltstÄende
her-og-nu-prĂŠstationer ved den grĂžnne filt ville man fremover give afsluttende
helhedsbedĂžmmelser. Og her taler vi ikke om karakterer ud fra en 13-skala, som
vi kender den. Det svenske karaktersystem i gymnasieskolerne rummer alt i alt
kun fire karakterer: »Icke godkÀnd (IG), GodkÀnd (G), VÀl godkÀnd (VG) samt
Mycket vÀl godkÀnd (MVG)«, fremgÄr det af Skolverkets hjemmeside. I forbindelse
med en kommende reform diskuteres det dog nu at genindfĂžre eksamen under en
eller anden form.I de fÞrste mange Är gik bestrÊbelserne pÄ at skabe lige forhold mellem
hÄndens og Ändens arbejde sÄ vidt, at elever fik papir pÄ, at de havde afsluttet
gymnasiet, hvad enten de havde taget en toÄrig praktisk eller en treÄrig boglig
uddannelse pÄ samme sted. Ved gymnasiereformerne i starten af 1990erne blev
resultatet for sÄ vidt en yderligere udjÊvning. Nu skulle eleverne pÄ de
praktiske uddannelser ogsÄ til at gÄ tre Är i gymnasiet, og der blev lagt ekstra
stor vÊgt pÄ de sÄkaldt almendannende kernefag. Denne gang var det en borgerlig
regering, der sad for bordenden. Enhedsskolen var kommet for at blive.For lidt slik
»MÄ vi selv lave grupper?« spÞrger en platinblond pige
i cyklamenfarvet t-shirt og ser op pÄ lÊreren med et bedende blik.
»Ja!«
svarer hun hurtigt. »Men sÄ mÄ I ogsÄ vise, I kan klare det,« tilfÞjer hun. Og
begynder at skrive grupper op pÄ tavlen: »Emmy, Madde, Therese, Nanna.«
Faget
er HelsepÊdagogik, og vi er pÄ BÞrne- og Fritidsprogrammet, sÄ her er et massivt
overtal af piger. Ud af 17 elever er der kun 5 drenge.LĂŠreren har – som det er kutyme i mange fag her pĂ„ skolen – valgt at
lÄse dÞren for at lÊre eleverne at komme til tiden pÄ den barske mÄde. Nu
buldrer det pÄ dÞren igen og igen, og der fnises over hele linjen. Der rÄbes
ogsÄ lidt udefra, men de formastelige bliver fÞrst lukket ind senere, da en
aktuel avisartikel om problemer med sĂžde sager i gymnasieskolernes cafeterier er
blevet runddelt.
Kostchefen i Helsingborg har udtalt, at hun synes, eleverne
er for umodne til selv at vĂŠlge, om de skal kĂžbe mad eller kanelboller og andre
sÞde sager i skolernes cafeterier. Nu er det op til eleverne pÄ BÞrne- og
Fritidsprogrammet at tage stilling. Er der for mange sÞde sager pÄ skolerne, og
hvad skal man gÞre ved det?»Jeg synes, der er for lidt,« siger en tyk pige og vifter sig
demonstrativt med artiklen.
Filbornaskolan er med sine tusind elever og
tilbud om ni ud af sytten nationale gymnasieprogrammer indbegrebet af tanken om
en gymnasieskole, hvor bÞrn af alle slags forÊldre gÄr. En skole, der
reprÊsenterer »hele samfundet«, som Lennart Edlund siger.
Man kan gÄ om ad
gymnasiets HÄndvÊrkerstrÊde eller ind pÄ Medieafdelingen, lÊse sprog, gÄ pÄ
pĂŠdagogisk linje eller tage BĂžrne- og Fritidsprogrammet. Fra industrihallen
hĂžres svejseapparaternes knitren, mens andre studerer naturvidenskab eller
samfundskundskab inde ved siden af. Man kan fÄ sig en International
Baccalaureate (IB) eller gÄ eliteidrÊtsvejen. Endelig kan man som handicappet gÄ
vejen om ad Filbornaskolans tilbud om gymnasiesĂŠrskole. Her er plads til
alle.Hvor er tĂžrklĂŠderne?
Visionerne om lighed og integration synes ved
fÞrste Þjekast at vÊre lykkedes. Kun skiltene pÄ skolens hovedstrÞg, tvÊr- og
sidegader antyder hvor i samfundshierarkiet det lige er, at eleverne pÄ lÊngere
sigt stiler imod. Ellers er her nogenlunde ens overalt. Kun afbrudt af smÄ
cafeer, mĂždesteder og elevernes lockers, selvfĂžlgelig. High school-modellen er
Äbenbar. Og mon ikke ogsÄ den har vÊret med til at sÊlge produktet til mange
svenske forĂŠldre og elever.
OgsÄ fysisk er Filbornaskolan barn af sin tid. En
etplanskole, der breder sig ud over grĂžnne omgivelser. Bygget i starten af
80erne og allerede godt brugt.Tonen er uformel. »Hej chef,« rÄber eleverne, da gymnasiechef Lars-Olof
Ludvigsson pÄ et tidspunkt viser sig pÄ gangene. GrÊnsen for ligevÊrdigheden gÄr
dog ved dÞren til lÊrervÊrelset, hvor lÊrerne mÄ have nÞglerne frem og lÄse sig
ind.Eleverne selv ligner hinanden til forveksling. Kasketter, kĂŠder og godt
med gele i hÄret for drengenes vedkommende. Og hestehaler, smÄ fikse hÄndtasker
og stramtsiddende tĂžj for pigernes – det gĂŠlder ogsĂ„ de tosprogede piger. Til
trods for at omkring en tredjedel af eleverne pÄ Filbornaskolan er af anden
etnisk herkomst, er her ikke et tĂžrklĂŠde at Ăžje.
»Nej-nej, selvfÞlgelig
ikke,« lyder Lennart Edlunds himmelfaldne svar pÄ et direkte spÞrgsmÄl om,
hvorvidt der er forbud mod at bĂŠre det muslimske tĂžrklĂŠde. Faktisk havde skolen
for nylig en svensk konvertit, men hun blev overtalt til at lade det muslimske
slĂžr falde igen, forklarer han.Filbornaskolan har som forstadsskole et stort optag af socialt
belastede elever og fik ogsĂ„ hurtigt ry for at vĂŠre ‘indvandrergymnasium’. Af
samme grund fik skolen for fÄ Är siden sikret sig nye gymnasieprogrammer som IB
og eliteidrĂŠt med naturvidenskab, pĂŠdagogisk linje og samfundskundskab
kombineret med medie. SelvfÞlgelig med det formÄl at tiltrÊkke flere
ressourcestÊrke elever.»Vi har vÊret tvunget af omstÊndighederne til at gÞre det bedre, gÞre
noget sĂŠrligt. For selv om vi har mange elever, der mĂ„ske kun fĂ„r ‘GodkĂ€nd’,
mens de pĂ„ friskolerne har mange elever med ‘Mycket vĂ€l godkĂ€nd’, sĂ„ fĂ„r vi de
samme penge. Det kan man blive noget sÄ forbandet over,« som rektor Edlund
siger.Profilskoler
Netop friskolerne myldrer frem som et af mange tegn pÄ,
at det i realiteten er sÄ som sÄ med ligheden i den svenske gymnasieskole.
Friskolerne er privat drevet, om end de er offentligt finansierede skoler. Alene
inden for det seneste Ă„r er andelen af elever, som vĂŠlger frie gymnasier steget
fra 8,2 til 10,3 procent.
»PÄ den mÄde fÄr vi den segregerede skole igen ad
bagvejen,« mener Lennart Edlund.
For at klare sig i konkurrencen med
friskolerne sker der samtidig det, at flere og flere offentlige gymnasier – isĂŠr
i de store byer – gĂ„r hen og bliver sĂ„kaldte profilskoler. Det handler meget
naturligt om at lokke de dygtige elever til.En af dem er Tycho Braheskolan, der hÞjst ligger fem minutters vej pÄ
cykel fra Filbornaskolan – men godt placeret i et villakvarter og tĂŠt op ad
andre uddannelsesinstitutioner. Ligesom Filbornaskolan er det en stor skole med
godt 1000 elever og op imod en fjerdedel bĂžrn af anden etnisk herkomst. Men her
byder man isÊr ind pÄ de ambitiÞse elever, der vil lÊse natur- eller
samfundsfag.I Ă„r har skolen udbudt et helt nyt program: Life Science, der er
skrĂŠddersyet til de elever, som gerne vil specialisere sig inden for biotek. For
de samfundsfaglige er der en meget velbesĂžgt og delvist engelsksproget
Europa-linje, der gÄr i dybden med Europas nationaliteter, konflikter og
relationer til omverdenen, med EUs institutioner og med ‘Sverige set udefra’. PĂ„
den praktiske side har skolen profileret sig med en sĂŠrlig sĂžfartslinje samt en
tekniklinje, hvor design og datateknologi stÄr stÊrkt.
Men selv pÄ en
alfavnende ‘skolen for alle’ som Filbornaskolan gĂ„r der – nĂ„r det kommer til
stykket – ogsĂ„ meget tydelige sociale skel ned gennem skolen. Alene
selvbevidstheden pÄ de studieforberedende fag er til at tage og fÞle pÄ.»Jeg vil lÊse pÄ universitetet,« siger en ungersvend med lange sorte
krĂžller og smiler underspillet, uden at man dog et sekund er i tvivl om
selvvĂŠrdet.
De er bare tretten elever pÄ faget erhvervsÞkonomi. Godt
halvdelen af gruppen gÄr pÄ samfundskundskabsprogrammet, mens de resterende
lĂŠser en kombination af medie og samfundsfag. Eleverne mĂžder til tiden og
smÄsnakker voksent med lÊreren, inden undervisningen begynder. Da lÊreren tager
ordet, stĂ„r dĂžren fortsat Ă„ben – her er der ikke behov for at lĂ„se nogen ude. Og
der er heller ikke fnis eller surmuleri i krogene. Her er det tydeligvis i orden
at vĂŠre interesseret, uden at man af den grund risikerer at blive betragtet som
dukset.Efter en kort introduktion om lĂžbende kontering, deles klassen op i et
hold, der gÄr ud og finder PC-skÊrme, mens resten bliver og arbejder i klassen.
LĂŠreren gĂ„r lidt frem og tilbage for at hjĂŠlpe – disciplinen er der ikke noget i
vejen med. Eleverne arbejder bare stille og roligt og mÄlrettet med deres
opgaver.Klippe-klistre
Det er pÄ fag som samfundskundskab, naturvidenskab og
til dels ogsÄ handel og medier, at man finder den elevgruppe, der kan
sidestilles med dem, der tager en gymnasial vej i Danmark. Og procenterne i
Danmark og Sverige svarer nogenlunde til hinanden – begge steder er det godt og
vel 55 procent, der vĂŠlger den egentlig studieforberedende vej gennem
ungdomsuddannelserne, mens 40-45 procent vÊlger at gÄ den erhvervsfaglige
vej.
OgsÄ efter gymnasiet er parallellerne til at fÄ Þje pÄ. Det er omkring
42 procent af de danske og 43-45 procent af de svenske unge, der fortsĂŠtter med
en eller anden form for videregÄende uddannelse, inden de er blevet 25 Är. Selv
om det svenske skolesystem lÊgger ud med en ambition om at ville have fat pÄ
alle, har det altsÄ ikke nÊvnevÊrdig stÞrre succes med hensyn til at fÄ de unge
til at lĂŠse videre.
Et af den svenske models store udfordringer er, at den
har specialiseret sig i en sÄdan grad, at eleverne allerede i 9. klasse skal
foretage meget grundlĂŠggende valg for deres fremtid.
I fĂžrste omfang har det
vÊret for at favne sÄ bredt som overhovedet muligt. Men lighedstanken har ogsÄ i
sig selv genereret yderligere specialisering. Et eksempel er BĂžrne- og
Fritidsprogrammet, som blev en forrygende succes, da det var lanceret i 1992.
Alene i Helsingborg meldte der sig 240 elever, som gerne ville uddanne sig til
at arbejde med mennesker og pÊdagogik.Men det varede ikke lÊnge, fÞrend faget blev hÄnet som
»klippe-klistre«, og eleverne sÞgte over pÄ samfundsskundskab igen. I anden
halvdel af 1990erne var det kun omkring 30 om Ă„ret, som sĂžgte BĂžrne- og
Fritidsprogrammet. NĂ„r man skulle have de bogligt svage med kunne det ikke
samtidig give tilstrĂŠkkeligt med points til, at eleverne bagefter kunne lĂŠse til
lĂŠrer eller pĂŠdagogik pĂ„ universitetet.»Og sĂ„ var der problemet med, at ‘dem, der gĂ„r der, vil jeg ikke gĂ„
sammen med’,« som Lennart Edlund siger. Programmet var sĂ„ specielt, at det var
blevet socialt stigmatiserende at gÄ der. Derfor mÄtte man oprette endnu et
specialprogram – det pĂŠdagogiske.
Konsekvensen af det store udbud af
programmer er, at mellem 30 og 40 procent af de unge vĂŠlger om. Alene inden for
de fĂžrste fire uger af 1.g vĂŠlger en fjerdedel af Helsingborgs unge om igen,
oplyser Lennart Edlund. Valget er ganske enkelt for kompliceret.
Hvem er
du?Og sÄ er den faglige pris for ligheden fortsat til debat.
PĂ„ et sted
som Filbornaskolan kan man som dansker godt savne den akademiske Ă„nd, som trods
alt stadig prÊger atmosfÊren pÄ mange danske gymnasier. Her emmer der typisk af
fag og af bĂžger og uddannelsestradition. Af lyst til lĂŠrdom. Det danske
gymnasium bryster sig fortsat af at vĂŠre noget helt andet end
folkeskolen.
Anderledes pÄ de menneskeliggjorte svenske gymnasier, hvor man
forlĂŠngst har lagt op til brud med traditionerne, siger den svenske etnolog
professor Jonas Frykman fra Lunds Universitet.
»Den svenske skole har lÄnt
mange ideer fra privathjemmet i et forsÞg pÄ at menneskeliggÞre skolen. Det er
kommet til at handle om identitet. Om hvem man er, frem for hvad man kan blive –
hvilket jeg jo synes, at skolen burde handle om,« tilfÞjer Jonas
Frykman.
Tycho Braheskolans stedfortrĂŠdende gymnasiechef Malcolm Hansson er
til gengĂŠld kritisk over for den danske model:
»Jeg mÄ nok erkende, at jeg
betragter det danske gymnasium som funderet pÄ nogle forholdsvis konservative
vÊrdier. Det er, som om man i Danmark stadig er mere fokuseret pÄ kundskaber i
traditionel forstand, hvor vi prĂžver at arbejde med eksempelvis naturvidenskab
pÄ en anderledes mÄde med flere praktiske Þvelser,« siger han. Og refererer til,
hvordan et par naturvidenskabsklasser netop har brugt en hel dag i
forlystelsesparken Liseberg med at tage livtag med diverse fysiske love og
konkrete mÄleredskaber.PÄ de svenske erhvervsuddannelser er fagtabet Äbenbart. Det fremgÄr af
en dugfrisk rapport fra Stockholms regionplankontor, at erhvervsuddannelserne
ikke klÊder de unge pÄ til at gÄ ud og fÄ arbejde. De »duer ikke«, udtaler
regionplandirektĂžr Sven-Inge Nylund ligefrem til Dagens Nyheter. Eleverne har
fÄet alt for lidt tid til selve praktikken.De unge selv er heller ikke tilfredse med erhvervsuddannelserne. En
LO-rapport fra forÄret kunne melde om, hvordan frafaldet er steget dramatisk. 80
procent af dem, der begynder pÄ automekanikerprogrammet falder fra igen. Det
samme gÊlder for halvdelen af de unge, der starter pÄ BÞrne- og Fritids-, bygge-
og industriprogrammerne.»Det var en smuk tanke, der lÄ bag Þnsket om at bryde med traditionerne
og skabe en skole for alle. Men effekten blev en eliteskole,« lyder Jonas
Frykmans dom. NĂ„r man vil bryde med skolens formelle verden af
uddannelsestraditioner og lade de uformelle – i praksis de sociale og
individuelle forhold – spille en stĂžrre rolle henne i skolen, sĂ„ er man ogsĂ„ med
til at udskille bÞrn. For sÄ bliver det af afgÞrende betydning, hvordan man er
klÊdt pÄ i forvejen. Og om forÊldrene er lÊger pÄ sygehuset eller arbejder ved
samlebÄndet henne pÄ Alfa Laval, siger Frykman. SÄ bliver det svÊrt at flytte
sig fra sin baggrund.
