21
mar
Seneste opdatering: 21/3-05 kl. 1448
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Søren Espersen

Medlem af FolketingetMember of Parliament
Qvi desiderat pacem, praeparet bellum

http://www.soerenespersen.dk/

Spørgsmål til ministeren for nordisk samarbejde
– af Søren Espersen (DF)
– til skriftlig besvarelse

“Vil ministeren give en redegørelse for, hvorledes valghandlingen i forbindelse med Riksdagsvalget foregår i Sverige?”

og

“Finder ministeren at den måde, hvorpå valghandlingen i Sverige gennemføres, er i overensstemmelse med de krav, der må kunne stilles til et vestligt demokrati, og vil ministeren i benægtende fald tage initiativ til, at der i forbindelse med det kommende Riksdagsvalg i Sverige, fra international side udsendes valgobservatører?”

Begrundelse:
Spørgeren ønsker en bekræftelse eller afkræftelse på de seneste, i danske medier fremsatte, foruroligende påstande om, at det svenske valgsystem ikke skønnes at være i overensstemmelse med de krav, der må kunne stilles til et frit og demokratisk land. Således har det eksempelvis været fremført, at partierne og kandidaterne i Sverige ikke findes på samme stemmeseddel, men at stemmesedler fra de enkelte partier ligger frit fremme, og at den svenske vælger – i fuld offentlighed – skal gå frem for at hente stemmeseddelen for det parti, han agter at stemme på. Således, hævdes det, er valghandlingen ikke som i andre vestlige demokratier, hemmelig. Det hævdes yderligere, at enkelte partiers valgsedler ofte fjernes i løbet af valgdagen, og at det kræver stor opmærksomhed specielt for små, ikke-repræsenterede partier valgdagen igennem at sørge for, at der hele tiden ligger stemmesedler fremme. Det fremføres i medierne – med talrige eksempler – at den specielle svenske valgmetode gør det let for ubefæstede sjæle at foranstalte valgsvindel, som betegnes som “udbredt”.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.