et monument over den i 1730 vundne kamp mod sandflugten. Jeg mener der ligger en seks-syv landsbyer begravet under sandbjergene, der nu er Tisvilde Hegn. I 1970 var Hegnet de bedste kantarelmarker i Danmark. Det har naturvejledernes svampeture fået sat stop for. Foto © Snaphanen
“Det er en kamp der aldrig slutter”
Magnus Ranstorp terrorforsker, Forsvarshögskolan Sverige, var den forsker der først gjorde verden opmærksom på Al-Qaeda netværket , og som har fulgt det lige siden. Han siger bl.a. til TV Avisen DR 1, søndag kl. 21 i indslaget Al Qaeda rekrutterer over nettet:
” I Europa har vi siden d.11 september 2001 haft 40-50 forskellige terrorplaner. Efterretningstjenesterne har været dygtige til at styre det her effektivt, men det er hele tiden op ad bakke. De har en langsigtet strategi om at ”fange” stater for at opnå regimeskift, opnå polariseringer. De konfronterer for at skabe en modreaktion, så de kan vokse.
”Magnus Ranstorp forklarer at Mohammed Atta blev udset til at være den der var mest velegnet til at gennemføre ”det her ” . Netop på grund af krigen mod uskyldige civile civile i Vesten er Al-Quaida blevet større og stærkere, end hvis de kun havde kæmpet i Afghanistan, og at de har “millioner af sympatisører”. Hvis disse millioner af sympatisører skal findes mellem muslimer i Europa , må islamisterne udgør en høj andel. ”Al-Qaeda er stærkere i dag hvad gælder antal af sympatisører og antal af potentielle rekrutter, end det var i 2001.Og når der sker noget i Europa næste gang ( ……) fører det direkte til polarisering, til indgreb fra staten i jagten på dem og så vokser de. Det er en kamp der aldrig slutter ”.
se og hør det på TV-Avisen, søndag kl.21. Al Qaeda rekrutterer over nettet, min 5:04 Terrortiltalt indrømmer – jeg har lavet TATP
Dele af islam vil altså have krig med os , og det vil de utvivlsomt få, for der skal kun én part til at begynde en krig , hvor der skal to til at slutte fred. Ikke gode odds for fred. Fremsynede politikere* fra 1975-2001 har sørget for, at krigen kommer til at foregå på hjemlig grund. Det bør man huske, når det går løs og begynder at koste liv i større tal, og Tøgeristerne siger det er DF´s skyld. (Det er som bekendt Michael Jarnvigs skyld, når det blir regnvejr, ikke sandt?) Man kunne kalde det Jan Guillou syndromet. ” Krigen er så småt begyndt, som det vides. Der er bare nogle, der endnu ikke har fået øje på den.
(* “Vet du då inte, min son, med hur lite visdom världen styrs?” , Axel Oxenstierna)
Henryk M. Broder advarer
Broder “rakt på sak”. De der fortrækker at høre det, her MP3 – her Flash Player min. 7:40 
Publizist spricht sich gegen Konzessionen gegenüber Islam aus
Laut Henryk M. Broder taugt Willy Brandts Konzept “Wandel durch Annäherung” nicht im Umgang mit dem radikalen Islam. Die Konzessionen des Westens an die islamische Welt seien eine Einladung an die Extremisten, noch radikaler zu werden. Der geplante Moscheebau in Köln sei allerdings gutes Recht der islamischen Gemeinde, fügte der Publizist hinzu.
Broder warnt vor Selbstmord der westlichen Kultur
Nattens gruppevoldtægt
kommer med fordi den fandt sted, nærmest på Rådshuspladsen i centrale Malmø (!)
Vendtrefløjens vold , I
Magnus Sandelin, journalist: Sluta försvara extremvänstern
När sambon till ordföranden i Sverigedemokraternas ungdomsförbund för en tid sedan blev överfallen, hotad och bunden i sitt hem satte spekulationerna genast igång. Kan det vara frågan om en intern uppgörelse inom partiet? Eller till och med en iscensatt händelse av Sverigedemokraterna för att vinna sympatier hos allmänheten? SVT
(SVT har netop lanceret endnu en selvoptaget TV serie om “de glade 68-ere”. Personligt har jeg ingen somhelst lyst til at geopleve min ungdom som fiktion til aftenkaffen. Jeg ser min navle hver dag – gratis. Det er rigeligt.)
Venstrefløjens vold, II
Lone Nørgaard: Civil ulydighed
Venstrefløjen og islam har det til fælles, at ingen af dem kan forstå, at volden er en central del af dem selv. Nørrebro er chokeret over sine optøjer, ghettoen over sine bombemænd. Jeg mener ikke, man bør være så forbløffet. Begge bevægelser splitter sig tilsyneladende tilfældigt op i moderate tilhængere, der har moralsk ret og pligt til at underlægge sig resten af verden, men som afstår derfra i ydmyghed og tålmodighed – og radikale tilhængere, undertrykte, marginaliserede, diskriminerede brushoveder, der udlever den retfærdige raseri, de moderate dagligt bekræfter dem i. Den manglende respekt for demokrati og retsstat ikke en tilfældig variation, der skyldes enkelte brushoveder. Den er en essentiel del af begge bevægelser.
Aldersstegne ungdomsoprørere bliver som unge igen ved tanken om aktioner. Der bliver plirren i de rødrandede øjne. De snapper efter luft. De vil sige noget om det. De mener, at aktioner – en fællesbetegnelse for varierende arter af organiseret, forstyrrende eller decideret kriminel adfærd, motiveret og legitimeret af en forestilling om, at man herigennem udbreder sit moralsk overlegne synspunkt til verden – de mener, at disse aktioner er en essentiel del af demokratiets væsen. Aktioner er ikke båret af argumentets kraft, men af pressionens. Fordi man i egen selvforståelse er en svag part, der er oppe mod et voldeligt, illegitimt regime, behøver man ikke begrænse sig til saglig argumentation. Man må gerne spille på sit forstyrrende og ødelæggende potentiale. Aktioner er altså en slags terror. Men det er i orden, for man har jo ret.
Det samme gælder begrebet civil ulydighed. Så virrer de med hovedet, måske rejser 68´erne sig endda op på de usikre ben. For selvfølgelig behøver man ikke adlyde love, man ikke kan lide. Hvad er kriteriet, spørger man måske. Hvilke love behøver man adlyde, og hvilke love behøver man ikke tage sig af? Svaret kommer med en selvsikkerhed, som vi har talt om: Åbenlyst forkerte og urimelige love, dem er man ikke forpligtet på. Men hvilke love er rimelige og hvilke er ikke? Hvordan ved man det? Det er bare noget man ved som venstreorienteret. Jamen, hvad med demokrati og retssamfund? Hvad med anerkendelse af demokratisk valgte love? Så kommer der som regel noget med flertalsdiktatur og absolutisme og fascisme. Onde magter må bekriges med alle forhåndenværende midler. Når bare man har retten på sin side, og det har man jo.
Islams rollefordeling mellem tilskyndere, opskrigere, lidere, beroligere, ugerningsmagere og legitimanter er alle vist på det rene med, så den skal ikke gentages her. Men læg mærke til parallelliteten mellem vores to mest fremtrædende modstandere af demokrati og retsstat: begge skyder sig behændigt frem og tilbage på aksen mellem de vilde unge i gaderne og deres åndelige hyggeonkler i tv-stationernes bløde sofaer, der sidder og støber kuglerne.
Det borgerlige Danmark har i modsætning hertil bundet sig til retsstaten og til demokratiet som legitim lovgivende myndighed. Vi argumenterer og anvender det politiske system – og så ikke mere. Det er bemærkelsesværdigt. Jeg kan komme i tanke om masser af åbenlyst urimelige love, som man kunne bryde, hvis man fulgte ikke-reglerne om civil ulydighed og destruktive aktioner.
Tag Nørrebro-oprørerne. Det var vel ikke urimeligt, hvis de fik en røvfuld af en civil folkehær, så vi fik ro for dem én gang for alle. Vores retssystem beskytter dem, mon dog det er helt rimeligt. Og bekvemmelighedsflygtningene, som har løjet sig ind i løbet af de seneste 30 år. De har åbenlyst misbrugt systemet. Det ville vel være rimeligt og rigtigt at kyle dem ud af landet i samme tempo som der er ballade med dem. Og børnebander, der hærger i gaderne, hvornår har man hørt om, at civile borgere har sat dem på plads? Men den slags er ikke en del af vores tankegang. Vi kunne ikke drømme om det. Borgerlige laver ikke aktioner på de offentlige arbejdspladser, hvor mange af vores penge de end hælder ud i rendestenen. Vi sprøjter ikke maling på nogen, vi råber ikke op om, at vi har en snylterembedsstand og at den skal holde op med at misbruge vores penge. Det falder os ikke ind. Vi lader tomme busser køre. Vi betaler licens til DR. Vi betaler vores skat. Vi generer ikke Pædofilforeningen og Hizb-ut-tahrir. Vi smider ikke så meget som en småsten på handicaphjælpere, der sætter sig i sofaen kl. 6 om morgenen og råber til beboerne, at de ikke skal tro, at de skal stå op før kl. 10.
Destruktive aktioner og civil ulydighed er ikke noget for os borgerlige. Heldigvis. Men nu har vi tænkt tanken. Og venstrefløjen har set sig i spejlet. Lone Nørgaard
