Jens Blauenfeldt: The video

Jeg aner ikke hvem manden er, men det er jo umiskendeligt Danmark Radio i al fald. Det interessante er ikke om stadig mener det, han mente for seks år siden. Det tankevækkende er, at man kan tænke sådan -og referere det offentligt uden at skamme sig – næsten.

Hooray! The Americans Got Spanked!

11/9-fortalelse bekræfter billede af venstreorienteret DR

DRs hang til venstre
 DR-værten Jens Blauenfeldt var glad for at USA “fik smæk” den ellevte september 2001, siger han, og DRs generaldirektør Christoffer Plummer har vist sig offentligt i en t-shirt til støtte for Ungdomshusets autonome. Uh, det var ikke så godt, siger medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitet i Nyhedsavisen, fordi “disse udtalelser kommer på et død uheldigt tidspunkt”. Ja, måske. Men uheldigt for hvem? Nok mest for de mange akademikere og mediefolk, der hårtnakket bedyrer at DR ikke hælder til venstre.
 Nyhedsavisen citerede en af dem, professor i medieforskning Gunhild Agger, der siger at “tidligere undersøgelser har fastslået, at DRs nyhedsdækning ikke favoriserer venstrefløjen”. Det siger hun, altimens man hver aften ser Karen Jespersen blive ristet over en sagte ild i interviews, der ligner en retssag. Sådanne chikane-interviews bekræfter – endnu en gang – hvad alle kan se med et halvt øje: At DR’s journalister er røde og har svært ved at skjule det. Dette fremgår af mange undersøgelser som for eksempel Rockwool Undersøgelse om DRs partiskhed under Golfkrigen, Hovdabrekka undersøgelsen om journalisters udprægede hang til venstre, og ikke mindst en phd. undersøgelse af Nete Nørgaard Kristensen fra Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, der viser, at Det Radikale Venstre fik hele fem gange så stor en andel af journaliststemmerne som det samlede vælgerkorps gav det lille parti. Derudover gav de adspurgte journalister tilsammen SF og Enhedslisten 33 procent af stemmerne, mens vælgerne i alt kun tildelte de to partier 11 procent af stemmerne. Ingen af journalisterne stemte på Dansk Folkeparti. Det må være noget, medieprofessor Gunhild Agger har overset?
Geoffrey Cain

Hadet til New York

11. september: Også Adolf Hitler drømte om at sende fly ind i Manhattans skyskrabere – og ud fra de samme motiver som islamisterne.
Allerede i 1940’erne blev der lagt planer om at smadre skyskrabere i Manhattan ved selvmordsangreb fra luften.
»I krigens sene faser så jeg aldrig Hitler så meget ved siden af sig selv, som når han, næsten i delirium, for sig selv og os andre udmalede New Yorks fald med tårne af flammer,« skrev Albert Speer i sin dagbog.
»Han beskrev skyskrabernes forvandling til enorme, brændende fakler, der faldt hid og did og beskrev skæret på den mørke himmel fra den forsvindende by,« lyder det videre i dagbogen fra Det Tredje Riges rustningsminister.
Den tyske historiker Matthias Küntzel gør opmærksom på parallellen til vore dage i en ny bog, der udkommer om kort tid, “Jihad and Jew-Hatred: Islamism, Nazism and the Roots of 9/11“.

Fly på tegnebrættet
Hitler lod det ikke blive ved sine vellystige fantasier. Han lagde konkrete planer, der foregreb 11. september 2001: Når teknologien var rede, skulle tyske kamikaze-piloter styre sprængstof-læssede små fly uden landingsstel ind i Manhattans skyskrabere.
Daimler-Benz havde tegningerne af deres “Amerika-bomber” klar i foråret 1944. Det var et gigantisk, firemotorers moderfly, der skulle bære de mindre fly frem til et sted nær den amerikanske østkyst.
Det beskriver Matthias Küntzel i et essay i Weekly Standard, der løfter sløret for dele af hans kommende bog.

Pengejøden
I et interview her i avisen den 25. maj i år fortalte Küntzel om den intensive antisemitiske bearbejdning af den muslimske offentlighed fra nazi-Tysklands side fra 1939 og seks år frem. Den forbindelse og dens uhyggelige frugter efter Anden Verdenskrig udreder han i bogen “Djihad und Judenhass”.
Küntzel peger nu på den fælles fiksering på New York hos Adolf Hitler og vore dages terrorister.
Hitler svælgede i ragnarok-syner af et New York i flammer, fordi han anså byen med dens store jødiske befolkning og dens position som globalt finanscentrum, for “verdensjødedommens” hovedstad. Hitler betragtede “pengejøden” som den, der via Wall Street trak i alle finansielle tråde til ulykke for Tyskland.
Ideen var Hitler langtfra alene om. I en populær bog udgivet i München 1919 hedder det: »Wall Street er så at sige Judæas militære hovedkvarter. Derfra stråler dens tråde ud over hele verden.«

Cellen i Hamburg
Angrebet på World Trade Center blev 60 år senere faktisk koordineret i Tyskland, påpeger Küntzel. Fem af de centrale 11 september-terrorister lærte hinanden at kende i Hamburg, hvor de dannede en Al Qaida-celle, der mødtes til koran-læsninger.
Det drejede sig om tre af de fire piloter, Mohamed Atta og Marwan al-Shehhi, der fløj ind i hver sit tårn på Manhattan, Ziad Jarrah, piloten i flyet, der havarerede i Pennsylvania, samt deres venner, Ramzi Binalshib og Mounir al-Motassedeq.
Da sidstnævnte stod for retten i Hamburg i vinteren 2002-03, fortalte et vidne fra koran-studiekredsen, at Attas verdensanskuelse var nationalsocialistisk inspireret, og at både han og Motassedeq talte om New York som “verdensjødedommens centrum”.  (JP, 12  september 2007)