27
sep
Seneste opdatering: 3/9-09 kl. 1939
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Skuespilleren Jesper Christensen er i studiet hos Mikael Bertelsen. You Tube lagt af Skattetryk. M√• han ikke sige det ? Jo, det m√• han da¬† gerne, ¬†men i l√¶ngden bliver det noget tr√¶ttende. Jeg vil p√•st√• at public service, som egentlig var en god¬† id√©, er blevet sin egen v√¶rste fjende. Og jeg mener – i mods√¶tning til de fleste – at kulturtabet ved DR¬īs degenerering er v√¶rre end den politiske slagside. San√©r det til elitefjernsyn og radio, udelukkende den slags de¬† kommercielle¬† aldrig ville sende, ¬†eller nedl√¶g det. For¬† 30 √•r siden var “de r√łde lejesvende” i det mindste¬† interessante¬† lejesvende.

Er det sv√¶rt¬† at lave interessant¬† TV ? Er det dyrt? N√¶h, pr√łv at se disse¬† 30 √•r gamle udsendelser, lavet efter devisen: Man invitere en interessant person og taler med vedkommende¬† i en time. Se navnlig Sten Broman og Svend Stolpe¬ī. P√• den anden side – som det er, slipper man jo for at se TV, dog ikke for at betale.

Svensk unders√łgelse: 63,6 pct. mener at kriminelle indvandrere skal smides ud af landet

– 63,6 pct. mener at kriminelle indvandrere skal smides ud af landet.
– 81,8 pct. mener indvandrere skal tilpasse sig svensk kultur.
Р60,0 pct. mener at muslimske kvinder er mere undertrykte end andre (alene vinklen…).
– 49,8 pct. mener det skal v√¶re forbudt at b√¶re sl√łr i skolen eller p√• arbejdspladserne.¬† Uriasposten (det havde nok v√¶ret smartere¬† om de var kommet¬† i tanker om det, dengang det var realistisk – for ca. 20 √•r siden inden Bildt regeringen (91-94) gik asyl-amok.)

Lars Noréns brodermord
s√•dan skulle det vel v√¶re, men det ligner¬† mere et karatermord p√• Shakespeare. Jeg er¬† hverken teaterg√¶nger¬† eller¬† maschochist, s√• jeg har ikke set et Noren stykke i 22 √•r. En ferm teaterskr√¶dder, der forveksler¬†patologier med kunst. Hvor mange¬† HIV-smittede, incestu√łse, alkoholiske, schizofrene selvmordere kr√¶ver det egentlig at lave¬† stort teater ?¬†Riksteatern skal skam Sverige rundt bagefter. Fra Politikens¬† omtale:

Lars Nor√©ns ops√¶tning af ‘Hamlet’ er b√•de et politisk statement og et personligt h√¶vntogt. Og s√• er det dr√¶bende kedsommeligt.
Det st√•r √•benbart slemt til, hvis man skal tro dramatikeren og iscenes√¶tteren – og svenskeren – Lars Nor√©n. Vel er Danmark ikke ligefrem ber√łmt som noget foregangsland i forhold til sin flygtninge- og indvandrerpolitik, men ligefrem at blive kaldt for et af de v√¶rste f√¶ngsler i verden og det, der er v√¶rre. ‘

¬ĽDer er noget r√•ddent i det danske rige¬ę, lyder det hos Shakespeare. Men det har vi danskere for l√¶ngst l√¶rt at leve med. I Lars Nor√©ns ops√¶tning p√• Kronborg f√•r replikken en s√¶rlig drillende klang, netop fordi det siges p√• svensk: ¬ĽN√•got √§r ruttet i den danska staten¬ę. Og s√• griner publikum. Det har de jo altid sagt om os i Sverige, s√• det er ogs√• til at leve med.

Men l√¶g m√¶rke til scenografien. I Kronborgs riddersal st√•r en sortspejlende k√¶mpekasse med d√łre, der kan skydes fra og til – is√¶r til. Som i et f√¶ngsel. Kig ogs√• lige p√• kostumerne. De syv skuespillere er uniformerede; de samme sorte l√¶derst√łvler, de samme m√łrke kapper. Fangeuniformer! I begyndelsen f√•r hver skuespiller tegnet et nummer i panden. Et f√¶ngselsnummer! Og da Hamlets ‘At v√¶re eller ikke’-monolog kommer, s√• siges den ikke alene, men fremmesses af alle syv spillere. Som et kor. For ikke at sige: som et fangekor fra Kronborg! Og der er mere af samme kasse.
For lyt nu godt til replikkerne. Lars Nor√©n har nemlig ikke bare instrueret, men ogs√• intrigeret i teksten. ¬ĽDanmark er et f√¶ngsel¬ę, bliver det sl√•et fast af prinsen af Danmark. Men det er og forbliver jo en metafor. Et billede p√• selve livet ikke bare i Danmark, men i hele verden. Ja, p√• livet i det hele taget. Hos Shakespeare tilf√łjer Hamlet: ¬ĽEt stort, rummeligt f√¶ngsel, med mange aflukker og celler og fangehuller, og Danmark er et af de v√¶rste¬ę. Hos Nor√©n hedder det: ¬Ľ… med mange celler, huler og torturkamre. Danmark er et af de v√¶rste¬ę.

Torturkammerstaten: Er det dagens Danmark i en svensk n√łddeskal? Hvis vi forh√łjer indsatsen (og dermed g√•r med p√• Lars Nor√©ns onde dr√łmme om Danmark), s√• er skuespillerne ikke bare fanger, men flygtninge, der m√• leve som fanger. Lukket inde i en stor sort kasse; ikke ulig en container. Flygtninge i Danmark er, kort sagt, ikke mennesker, men alene et r√•ddent nummer i panden.[..]

Og den st√łrste h√¶vner i dette drama? M√•ske er det i virkeligheden instrukt√łren selv! Det her lugter nemlig af Lars Nor√©ns personlige h√¶vntogt i Danmark –¬†….. I den forstand beg√•s der ikke her et fadermord, men et godt gammelt, svensk brodermord. (Politiken: Lars Nor√©ns Hamlet er dr√¶bende kedelig)¬†¬† (Kronborg¬† da det i for√•ret havde¬† bes√łg af en noget anden g√¶st, Baron Bodissy fra Gates of Vienna –¬† foto ¬© Snaphanen)

910_20033_1_.JPG

Robert D. Putnam om social kapital på Yale

“If you don¬īt go to somebodys funeral, they won¬īt come to yours”

The Arthur Allen Leff Fellowship Lecture: Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community video 1 t. : 35

Mona Sahlin p√• ¬Ľretf√¶rdighedsturn√©¬ę

St√•r der¬† i Sydsvenskan. Det er ikke¬† frit for at lyde lidt komisk. “Retf√¶rdighed” er stadig¬†et gangbart, politisk argument i Sverige. Jeg kan ikke lade v√¶re med at t√¶nke¬† p√• retsfilosoffer som f.eks. Alf Ross, der¬† n√¶ppede vovede at bruge¬† ordet.¬†Men Sveriges kommende statsminister¬† ved skam¬† hvad det er, men ingen har vist heller¬† beskyldt hende for at v√¶re¬† filosof.¬†Jeg mist√¶nker¬†retf√¶rdighed er, n√•r Sverige¬† har en socialdemokratisk flertalsregering*.¬†Se¬† Sydsvenskan¬īs¬† billedspil. (foto: Sahlin spiser¬† falafel hos Kessam i Roseng√•rd)

P1020470.JPG

( * Det minder om Kim Bilds√łe i DR ig√•r, der i et interview med Hjort Frederiksen ikke kunne¬† forst√• at Sveriges¬† borgerlige¬† regering g√•r s√• hurtigt frem med reformer, mens VK- regeringen ikke g√łr. “Prioriterer VK virkelig taburetterne¬† h√łjere?”.¬†Det¬† kan jeg nemt¬†svare p√•: Der er¬† intet der tyder p√• at Reinfeldt f√•r mere end¬† √©n periode, og det ved¬† han tilsyneladen godt.¬†Den danske¬† regering mener jo, – helt uanst√¶ndigt – ¬†at man b√łr¬† blive siddende¬† i regering, for at udrette det man vil.)

Henrik Nordbrandt: ¬ĽDe skulle jo slet ikke¬† v√¶re her¬ę

Uddrag af interview med Henrik Nordbrandt ‚ÄĚMan skal kende sin bes√łgstid‚ÄĚ (der st√•r “bes√łgstid”)¬†af Jens Winther, Arnold Busck, Bogmagasinet. (udskrift¬† Snaphanen). Digteren Nordbrandt har studeret tyrkisk og arabisk, boet mange¬† √•r i Tyrkiet, fik Nordisk R√•ds litteraturpris i √•r 2000.

‚ÄĚDet m√¶rkelige ved det er, at de islamiske fundamentalister, der i dag bor i Europa, slet ikke skulle v√¶re her. Islam er en religion for vindere. At v√¶re en del af et befolkningsm√¶ssigt og religi√łst mindretal kan de slet ikke finde ud af. Det er alt for sv√¶rt. Islam forbyder ligefrem muslimer at befinde sig i den svages rolle. ‚Äď det er en sv√¶r rolle at tackle, n√•r Koranen er Guds ord og man nu engang gerne vil have del i det behagelige liv, der leves i Europa. Det er en konflikt der er til at f√• √łje p√•, en ren Catch 22, som vi i de vestlige samfund ikke har villet indse eksisterer.‚ÄĚ

Religionen

Allerede¬† i dine tidligste digte fra midten af 60 √©rne kan man l√¶se digte der er kritiske overfor religionen ‚Äď hvorfor spiller¬† det religi√łse s√• central en rolle i dit liv ?

‚ÄĚEgentlig interesserer religionernes indhold mig ikke. Min rolle som revser af det relgi√łses placering i samfundet er kommet af sig selv p√• grund af den irritation, jeg har m√¶rket vokse frem i mig¬† selv i takt med, at religiionerne og is√¶r islam i h√łjere og h√łjere grad pr√¶ger vores samfund. I min ungdom troede vi, at religionerne var kommet p√• Frilandsmuseet, hvor man s√• kunne¬† tage hen og se dem p√• lige¬† fod med langpiberne, halmen i¬† senge og tr√¶sko. S√•dan gik det bare ikke. Det¬† skyldes i h√łj grad et sammenst√łd mellem forskellige¬† kulturer. Muslimerne¬† f√łler sig fortabt i forhold til den vestlige kultur og dens¬† verdensopfattelse. Den islamistiske v√¶kkelse er en reaktion p√• de vestlige fremskridt. Islam er fundamentalistisk i bund og grund og f√łler afmagt¬† overfor¬† Vesten. Den islamiske del af verden er g√•et i st√•, og de, der kan t√¶nke i den islamiske verden, er n√łdt til at tage¬† udgangspunkt i vestlige tankegang og forskning.
Islam stivnede¬† i 12-1300 tallet. Det er selvf√łlgelig rigtigt at den mauriske kultur i Spanien var blomstrende, hvor man oven i¬† k√łbet til en vis¬† grad¬† tolererede anderledes t√¶nkende. Det gjorde man s√• l√¶nge de grupper ikke udgjorde nogen politisk fare. Hvis de gjorde det, blev de¬† deporteret til Sahara, hvor de d√łde.
En sammenligning med den katolske kirke, der  overtog efter maurerne, falder absolut ud til maurernes fordel.
Indvandringen af muslimer fra¬† Tyrkiet og de tidligere¬† kolonilande i Nordafrika, f√łrste¬† i 50¬īerne og 60 √©rne til, at der for f√łrste gang boede store muslimske¬† mindretal i kristne¬† stater i Europa.‚ÄĚ

Hvilke konflikter¬† har det s√• f√łrt med sig ?

‚ÄĚDet m√¶rkelige ved det er, at de¬† islamiske¬† fundamentalister, der¬† i dag bor i Europa, slet ikke¬† skulle¬† v√¶re her. Islam er en religion for vindere. At v√¶re en del af et befolkningsm√¶ssigt¬† og religi√łst mindretal kan de slet ikke finde¬† ud af. Det er alt for sv√¶rt. Islam forbyder¬† ligefrem muslimer¬† at befinde sig i den svages rolle. ‚Äď det er en sv√¶r¬† rolle at tackle, n√•r Koranen er¬† Guds ord og man nu engang¬† gerne vil have del i det behagelige¬† liv, der¬† leves¬† i Europa. Det er en konflikt der er til at f√• √łje¬† p√•,¬† en ren Catch 22, som vi i de vestlige¬† samfund ikke¬† har villet¬† indse¬† eksisterer.‚ÄĚ

‚ÄĚI Danmark er¬† pr√¶ster og imamer¬† g√•et i dialog, men det kommer der ikke noget godt¬† ud af efter¬† min opfattelse. Pr√¶sterne g√łr det udelukkende for at f√• mere¬† magt, og de ved slet ikke hvad de har at g√łre med. Islamister tror p√• absolutter, ligesom man g√łr, n√•r man g√•r ind for nazisme eller¬† fascisme. Et af de helt¬† s store¬† problemer for muslimer er, at de er n√łdt til at forsvare de uhyrligheder, der st√•r i Koranen. For et¬† stykke tid siden kunne man opleve den danske konvertit imam Abdul Wahid Petersen forsvare¬† flerkoneri. Han gik ikke personligt ind for det, men¬† n√•r det st√•r i Koranen skal han forsvare det. Og det gjorde¬† han. Det g√¶lder¬† ogs√• d√łdsstraf og afhugning af tyves¬† h√¶nder. Det er da et forf√¶rdeligt dilemma At v√¶re n√łdt til at forsvare s√• forf√¶rdelig ting.‚ÄĚ.

Hvorfor spiller  islam så stor en rolle for dig ?

‚ÄĚJeg tror det skyldes, at jeg er vokset op i skyggen af 2. verdenskrig med¬† nazisme, koncentrationslejre og mangel p√• frihed. Det er en sand r√¶dsel for mig at skulle forestille mig at leve¬† i et¬† islamisk styret land uden demokratiske rettigheder. Der er¬† ikke stor forskel p√• den form for styre Talebanerne ud√łvede i Afghanistan og Hitler¬īs¬† nazi-Tyskland.

Den debat, der er kommet i gang efter¬† Muhammed-tegningerne er enorm vigtig. Muslimerne¬† f√łler sig specielt kr√¶nkede over Muhammed med¬† bomben i turbanen. Det kan jeg godt forst√•, for her er han skildret som en krigerisk karl, og det var jo det han var. Det var derfor de blev s√• vrede. Der findes mange mennesker i Danmark, der ikke tager det her¬† sp√łrgsm√•l alvorligt nok. Blandt de politiske partier, synes jeg Enhedslisten har gjort sig helt til grin i t√łrkl√¶desagen. N√•r man udviser¬† tolerance¬† overfor totalit√¶re id√©er, er man efter min opfattelse latterlig‚ÄĚ.

P1020460.JPG


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.