13
okt
Seneste opdatering: 17/10-10 kl. 0410
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Dansk velf√¶rd og velstand i nordisk perspektiv.I nogle √•r efter 2. verdenskrig var udenlandsk valuta rationeret i Danmark. …….Titusinder af k√łbenhavnere til Malm√ł, Landskrona og Helsingborg for at g√• i biografen og se Borte med Bl√¶sten og andre amerikanske film. Et helt rederi, Scarlett-b√•dene, opstod p√• det grundlag, vistnok opkaldt efter en hovedperson i Borte med Bl√¶sten.Men ligesom Scarlett-rederiet for l√¶ngst er oph√łrt at eksistere, er Sverige heller ikke det meget rigere land, som det engang var. Dengang k√łbenhavnerne brugte s√łndagen ‚Äď l√łrdag var skoledag og arbejdsdag indtil klokken to ‚Äď til at se amerikanske film p√• den anden side af √ėresund, var Sverige verdens rigeste land n√¶st efter USA. Meget har √¶ndret sig siden.Sammenligner vi alene de fem nordiske lande, er Sverige rykket ned fra en f√łrsteplads til en fjerdeplads.Nordisk Ministerr√•d udsender hvert √•r en f√¶llesnordisk, statistisk √•rbog, og heraf fremg√•r, at bruttonationalproduktet pr. indbygger opgjort i k√łbekraftkorrigeret valuta var 29.000 euro i Sverige i 2006. Lidt bedre end Finlands 28.300 euro, men efter Norges 42.900, Islands 31.700 euro og Danmarks 30.600 euro. (En euro er ca. 7,50 kr). […]I stedet for bruttonationalprodukt pr. indbygger er det derfor mere retvisende at se p√•, hvor meget borgerne i de enkelte lande har til r√•dighed til privat forbrug, n√•r skatterne er betalt, dvs. den disponible indkomst. Man kunne ogs√• kalde det den private velstand. En s√•dan sammenligning viser, at nordm√¶ndene, p√• trods af olien, ikke er dem, der har den h√łjeste levestandard.Det fremg√•r af figur 1, der viser de disponible indkomster i euro korrigeret for k√łbekraft. Denne figur, der desv√¶rre ikke omfatter Island, viser, at danskernes disponible indkomst ikke bare overstiger svenskernes og finnernes, men ogs√• er st√łrre end nordm√¶ndenes. Og dette p√• trods af, at nordm√¶ndene og finnerne f√• lov at beholde en st√łrre del af de penge, de tjener. I b√•de Norge, Finland og i s√¶rdeleshed i Island (40,4 procent i 2006) er skattetrykket lavere end i Sverige (50,2 procent i 2006) og Danmark (48,9 procent i 2006).

Weekendavisen:¬† Nordens rigeste ‚Äď s√• l√¶nge vi lever¬†¬† Nordisk Statistisk √Örsbok, med CD-rom med database. 349 s. kr. 350. Nordic Statistical Yearbook, pdf 352 sider

Sverige  venter 20.000 irakere i år

plus p√•r√łrende, naturligvis. EU betaler¬† svenskerne for deres¬† godhjertethed – m√•ske.¬†I Danmark lobbyer¬† DR og TV 2 heftigt¬† for 600 afviste, og det giver pote.¬†Med de¬† menneskemasser der kan forventes¬† de kommende¬† √•rtier, som vi n√łdvendigvis m√• have¬† ondt af, kan man ikke konkludere andet end at en stram udl√¶ndingepolitik altid vil v√¶re¬† i fare. Medf√łlelsen vil heletiden kunne overmande forstanden, og hvis ikke¬† det sker , er der altid EU og FN til at tampe os p√• plads. Glipper alt, har vi populisten Helle Thorning, der sukker efter at adlyde¬† de Radikale. ¬†Svenske tilstande vil v√¶re en kronisk mulighed. (se f.eks. “Slut op om vores¬† irakere“). Jeg kan¬† kun pege¬† p√•¬† Sverige og¬† sige – det er s√•dan jeres¬† b√łrn kommer til at leve, tro mig eller¬† lad¬† v√¶re. -uden realisme og en portion kynisme, installerer I et Helvede. I kommer til at g√• i fakkeltog og gr√¶de snot og det vil intet forandre.¬†Det er ingen sp√•dom, det¬†er¬† allerede virkelighed.

20.000 irakier ber√§knas komma till Sverige i √•r. 95 procent f√•r uppeh√•llstillst√•nd. I slutet av juni hade 9.330 redan kommit.¬† Vid samma tidpunkt hade, enligt UNHCR, 449 irakier kommit till Danmark, 485 till Norge, ingen till Island och 92 till Finland. Av dem fr√•n Irak som i dag flyr till n√•got EU-land kommer mer √§n h√§lften till Sverige.Migrationsverkets projekt med en snabbfil f√∂r enkla Irak√§renden kostar 50 miljoner kronor. 30 miljoner av dem kan t√§ckas med s√∂kt EU-bidrag, men inget beslut fr√•n EU finns √§nnu.¬†¬†¬† 20.000 irakier v√§ntas komma i √•r,¬†P√• ett √•r polisanm√§ls n√§stan 2000 ungdomsbrott i Malm√∂,“Varf√∂r ska jag sluta g√• ut, sluta leva?”,Man b√łr tvangsfjerne nogle af b√łrnene i asylcentrene

Minaret Debate Spreads Through Europe

“Unlike other religions,” says Sch√ľler, “Islam is not only a religion. It’s an ideology aiming to create a different legal system. That’s sharia. That’s a big problem and in a proper democracy it has to be tackled. If the politicians don’t, the people will,” he added, a reference to the petition he has launched to gather 100,000 signatures in order to force a referendum on banning the building of minarets in Switzerland. He has 40,000 already.¬†¬† “We’ve got nothing against prayer rooms or mosques for the Muslims. But a minaret is different. It’s got nothing to do with religion. It’s a symbol of political power.”Courrierinternational

“Undercover Mosque” – tendenti√łs og fordrejet ?

Hodja:

Den uafh√¶ngige, engelske TV-station Channel4 bragte for en¬†nogen tid siden den meget omtalte TV-dokumentar ‚ÄúUndercover Mosque‚ÄĚ. Det britiske kulturparnas – det stedlige Politiken-segment – fors√łgte naturligvis at standse udsendelsen, men forg√¶ves. Dokumentaren har sidenhen sl√•et alle rekorder p√• YouTube. Nu har The West Midland Police ogs√• set den. De finder den skadelig for relationerne til den lokale mosk√© og ville f√łrst melde TV-stationen til politiet. Men s√• kom de i tanker om, at politiet jo var dem selv, s√• i stedet har de meldt den til det lokale pressen√¶vn. Ganske i overenstemmelse med islamisk rygmarvs-refleks kaldes filmen ‚Äúislamofobisk, stigmatiserende og ude af kontekst‚ÄĚ. Disse p√•stande tilbagevises her:


se Undercover  Mosque via Hodja, hvis du endnu mangler det.

Sverige : Militærnægter som forsvarsminister

på den anden side, Sveriges  hær er nu så lille at der er en vis logik i det. Jeg læste for nylig,  at det ville tage  12 måneder bare at mobilisere soldater nok til at fylde et fodboldstadion.

Sten Tolgfors, ny moderat försvarsminister, har inte gjort värnplikten Рhan var så kallad samvetsöm. Nu har han ändrat sig och är sålunda chef för till exempel Nordic Battle Groups, framstående experter på snabbt dödande.

Varför kunde inte Sten Tolgfors, kallad Tomhylsan, göra värnplikten, vad var så hemskt i denna samhällsinrättning? Jag har grävt i Vapenfrinämndens arkiv och fann denna intressanta brevväxling:

Västra Värnpliktskontoret
1985 02 19,  Ansökan om vapenfri tjänst

Jag, Sten Tolgfors, ansöker härmed om att få fullgöra vapenfri tjänst istället för värnpliktstjänstgöring. Jag har en djup religiös övertygelse som hindrar mig att använda våld eller bruka vapen mot andra människor. Jag är aktiv inom Åmåls missionskyrkas ungdomsverksamhet. Av detta skäl ansöker jag alltså om vapenfri tjänst.

Sten Tolgfors, Åmål
UNDERTECKNAD intygar härmed att Sten Tolgfors aktivt deltar i Åmåls missionsförsamlings verksamhet samt att han har en djup och uppriktig övertygelse mot att använda våld och bruka vapen mot andra människor.

Sven-Olof Olsson, Ungdomsledare,i Åmåls Missionsförsamling

Vapenfrinämnden 1985 11 05

Sten Tolgfors

Vapenfrinämnden har denna dag bifallit din ansökan. Om ca 6 månader kommer nämnden för vapenfri utbildning att informera dig om olika tjänstgöringsalternativ och infordra dina önskemål.

Försvarsministern: Jag vägrar använda vapen

Kronik: Derfor skal vi have en folkeafstemning

en interessant¬† sammensat forfatterkreds. Man kunne ogs√•¬†kalde kronikken: “Mens den tidligere¬† EU apparatnik Helle Thorning t√¶ller p√• knapper” – f√łlge hjertet eller¬† bek√¶mpe VK regeringen ?

Af Hans Henningsen, Hardy Hansen, Hanne Reintoft, Agnete Engberg, Henning Gottlieb, Poul Dissing, Christian B. Karstoft, Kirsten Lehfeldt, Sanne Salomonsen, Mrutyuanjai Mishra, Kristen Touborg, John Holten-Andersen, Lene Kattrup, Helge R√łrtoft-Madsen, Villo Sigurdsson og Karl-Otto Meyer

Et flertal i befolkningen √łnsker en folkeafstemning om den kommende EU-reformtraktat.

Men statsministeren og nogle folketingsmedlemmer har skabt tvivl om, hvorvidt befolkningen skal stemme om den eller ej. Det er yderst beklageligt, for dermed siger politikerne, at de ikke regner befolkningernes synspunkter for væsentlige i forhold til deres egne vurderinger og hensigter.

I et samfund, der med stolthed vedkender sig folkestyret, b√łr politikere ikke f√łre sig frem med en demokratisk set s√• underl√łdig magtfuldkommenhed. Det g√łr vi indsigelse imod med henvisning til nogle af de vigtigste grunde til, at den kommende reformtraktat b√łr til folkeafstemning. Selv om vi ikke kender traktatteksten endnu, mener vi, at den under alle omst√¶ndigheder b√łr til folkeafstemning. Og at det vil v√¶re en historisk og politisk skandale for folkestyret, hvis statsministeren eller folketinget hindrer det.

Af mandatet fra topm√łdet i Berlin til at udarbejde reformtraktaten fremg√•r det, at den vil indeholde n√¶sten alt fra det forkastede forslag til en EU-forfatning. Og at den ogs√• med de foresl√•ede √¶ndringer i forhold til det forkastede forfatningsforslag bliver af stort set samme omfattende politiske og juridiske betydning som EU-forfatningen. De to traktatforslag er n√¶sten identiske, og √¶ndringerne er detaljer uden tungtvejende betydning. Selv formanden for det EU-konvent, der i sin tid udarbejdede forfatningstraktaten, Giscard d`Estaing har sagt, at s√•dan er det.
Et traktatforslag, der tilmed vil g√łre grundlovens og folkestyrets betydning v√¶sentlig mindre i fremtiden, er naturligvis ikke kun en sag for de valgte folketingspolitikere at tage stilling til. Vi ved, at allerede i dag skyldes hovedparten af dansk lovgivning forpligtelse i forhold til EU-bestemmelser. Og tidligere tyske forbundspr√¶sident og pr√¶sident for forfatningsdomstolen Roman Herzog og L√ľder Gerken, direkt√łr for Center for Europ√¶isk Politik, har gjort opm√¶rksom p√•, at 84 pct. af Tysklands nye regler, forordninger og love stammer fra EU, kun de resterende 16 pct. fra de to lovgivende forsamlinger. EU udg√łr en fare for det parlamentariske demokrati i Tyskland og andre EU-medlemslande, mener de.

Traktatforslaget indeb√¶rer tilmed, at der f.eks. i praksis ikke l√¶ngere vil kunne f√łres selvst√¶ndig dansk udenrigspolitik, fordi den bliver underlagt en samlet EU-udenrigs-, sikkerheds- og milit√¶rpolitik. Og forslaget g√łr det muligt for Ministerr√•det at give EU endnu mere beslutningskompetence uden at sp√łrge parlamenterne og befolkningerne. S√• vidtg√•ende √¶ndringer er selvf√łlgelig en sag for det danske folk at tage stilling til. S√• sandt grundloven og folkestyret i sin tid tog udgangspunkt i dansk politisk selvst√¶ndighed og blev til af et folkekrav om en demokratisk forfatning.
Nogle politikere har meldt ud, at de kun √łnsker en folkeafstemning om reformtraktaten, hvis den er n√łdvendig af hensyn til grundlovens ¬ß 20 om suver√¶nitetsafgivelse. Men det er en alt for sn√¶ver og formalistisk m√•de at anskue sp√łrgsm√•let p√•. M√•ske ogs√• en bevidst valgt m√•de at se det p√•, fordi en folkeafstemning efter den anskuelse ikke er n√łdvendig, hvis der formelt ikke er tale om suver√¶nitetsafgivelse i forfatningsjuridisk forstand. ¬ß 20 betragtningen er med tiden blevet b√•de for sn√¶ver og meningsl√łs, fordi det overstatslige element i EU g√łr det absurd at tale om EU som en ‚ÄĚmellemfolkelig myndighed‚ÄĚ. Det er derimod relevant at vurdere, i hvilket omfang vi afgiver noget af vores selvst√¶ndige og demokratiske, politiske magt. Hvor absurd er det ikke, hvis jurister kan p√•vise, at reformtraktatens bestemmelser om EU-udenrigs-, sikkerheds- og milit√¶rpolitik ikke i juridisk forstand betyder suver√¶nitetsafgivelse, mens de i praksis betyder, at vi ikke vil kunne f√łre selvst√¶ndig udenrigs-, sikkerheds- og milit√¶rpolitik, som grundloven foruds√¶tter. Det er et eksempel p√•, at politiske sp√łrgsm√•l naturligvis ikke bare kan anskues juridisk. For her er tale om en sag med vidtr√¶kkende, politiske konsekvenser for enhver borgers fremtid. ¬ß 20-vurderingen er p√• ingen m√•de tilstr√¶kkelig, uanset hvordan denne m√•tte falde ud, fordi en sag af denne karakter indeb√¶rer en overordnet etisk og politisk overvejelse om, hvad vi hver is√¶r finder vil v√¶re det rigtige for os selv og Danmark.

Vi mener derfor, at der skal laves en p√•lidelig, tilbundsg√•ende udredning af ikke bare det forfatningsjuridiske sp√łrgsm√•l, men af reformtraktatens magtpolitiske betydning. Som foruds√¶tning for, at befolkningen kan vurdere, hvordan der b√łr tages stilling til reformtraktaten. Hvis reformtraktaten reelt tilsides√¶tter grundloven som basis for vores demokratisk-politiske selvst√¶ndighed, er grundloven og folkestyret i en s√• fatal krise, at Danmark enten ikke kan tiltr√¶de reformtraktaten eller kun kan g√łre det efter en grundlovs√¶ndring. I det dilemma er demokratiets fremtid p√• spil, for hvis ikke det overlever nationalt, er demokratiet reelt afskaffet. For det findes ikke og er reelt m√•ske heller ikke muligt p√• europ√¶isk plan.
I sin tid fik vi ikke bare l√łfte om en folkeafstemning om forslaget til EU-forfatning. Den var planlagt at skulle finde sted i september 2005. Og der n√•ede at komme gang i oplysningen om den og i forberedelserne til den folkelige debat forud for selve afstemningen. Men s√• kom de franske og hollandske nej’er, og kun godt to m√•neder f√łr den skulle afholdes, aflyste statsministeren s√• folkeafstemningen. N√•r indholdet i den kommende reformtraktat er s√• t√¶t p√• det oprindelige forfatningsforslag, m√• konsekvensen da v√¶re, at den i sin tid aflyste folkeafstemning nu skal gennemf√łres om reformtraktaten. Det er inkonsekvent at afvise en folkeafstemning nu og efterlader indtrykket af politisk manipulation og up√•lidelighed.

Det er penibelt, at statsministeren allerede f√łr topm√łdet i juni luftede, at der m√•ske ikke skulle v√¶re en dansk folkeafstemning. P√• den m√•de har han underkendt betydningen af vores demokratiske selvbestemmelse af hensyn til processen med at gennemf√łre en ny traktat efter den strandede EU-forfatning.

P√• baggrund af t√¶nkepausen, hvor vi kunne diskutere og komme med forslag til fremtidens Europa, m√•tte vi naturligvis forvente at blive h√łrt og kunne tage stilling til det, der til sidst blev resultatet af processen.

Den demokratiske begrundelse for t√¶nkepausen, at man var interesseret i befolkningernes mening om ‚ÄĚEuropas fremtid‚ÄĚ, er i sig selv et argument for, at der efterf√łlgende b√łr holdes folkeafstemning om reformtraktaten. Uden en folkeafstemning st√•r t√¶nkepausen tilbage som en demokratisk skinman√łvre.

I vores over 30-årige danske EF/EU-historie har der været folkeafstemninger om alle store traktatændringer. Nice-traktaten er undtagelsen fra den regel. Derfor er det en historisk velbegrundet forventning, at det også sker denne gang.

Hvis ikke de ansvarlige politikere indfrier den forventning i forbindelse med en så væsentlig ændring i EU-samarbejdet, som reformtraktaten er, stempler de sig selv med et demokratisk snyderi af format.

Den danske s√¶dvane at holde folkeafstemninger om vigtige EU-√¶ndringer er overordentlig vigtig, fordi EU-sp√łrgsm√•l desv√¶rre aldrig indg√•r i folketingsvalgene. Dem holder de allerfleste politikere og partier beh√¶ndigt udenfor deres valgkamp. Derfor har v√¶lgerne i realiteten ikke mulighed for at vurdere og v√¶lge politikere bl.a. ud fra deres EU-synspunkter. Og dermed ingen n√¶vnev√¶rdig mulighed for at p√•virke EU-kursen via det parlamentariske demokrati.

Den eneste, reelle mulighed befolkningen har for at blive h√łrt om den europapolitiske udvikling er, at der holdes folkeafstemninger om EU-traktaterne.

Der er alts√• s√• gode og tungtvejende grunde til, at vi skal have den folkeafstemning, at det demokratisk uacceptable ikke m√• ske, at politikerne n√¶gter os den – m√•ske endda med p√•stand om, at den ikke juridisk er n√łdvendig.

Jyllands Posten – kronik


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.