(“Historisk” er TV-Avisens ord – men det er da de første terrordomme til voksne.)
“Lange straffe i Vollsmose-sag”, skriver TV 2. Holder anklagen, mener jeg ikke de kunne ønske sig mildere straffe. Hvem hvor mange ville være blevet myrdet, hvis de dømte havde fået held til at handle på deres muslimske tro.? Den beklageligvis danske statsborger Khaldhadi, bør selvfølgelig også kunne udvises. Her er tale om mindre “Oklahoma-bomber” med massiv sprængkraft. Han må have fortabt sin ret til at være dansker. Men retsvæsnet vil få fremtidige lejligheder til at justere praksis: (omtalen i Sverige, kunne ikke være mere minimal. Hverken SVT eller DR nævner nationalitet, endsige navne. DN- online omtaler skyderiet på Tagensvej, men ikke dommen ! Svenska Dagbladet nævner historien.)
Den 22-årige Achmed Khaldhadi blev idømt 11 års fængsel for forsøg på terrorisme efter straffelovens terrorparagraf. Den 34-årige Mohammaz Zaher fik 11 års fængsel, mens den 32-årige konvertit Abdallad Andersen blev idømt 4 års fængsel.
Skærpende omstændigheder
Anklageren sagde i sin procedure, at det var en skærpende omstændighed, at de tre nu dømte havde eksperimenteret med at lave sprængstoffer, og at de havde udpeget mulige bombemål. Under retssagen kom det frem, at blandt andet Tivoli i København, Odense Banegård, Rosengårdscentret i Odense, Hovedbanegården i København og JyllandsPostens redaktion i København var et muligt bombemål.
“Kontroversiel”
hedder det hergang nogen “træder på muslimske følelser” og pådrager sig en dødsom. Vi bør fastholde, at det er “dødsdommene”, der er kontroversielle.
Bangladeshi writer Taslima Nasreen has been forced to leave her adopted city of Calcutta in India after riots by Muslims there. Her writings have made her a controversial figure for more than a decade.
Taslima Nasreen: Controversy’s child
Dagens samtaleemne : Birthe Rønn Hornbech
Fremmedpolitikken er et område, der er viklet ind i mere eller mindre vag jura, som kommer ud af pølseenden som pseudopolitik. Men området bør i bund og grund være det det er – politik. Der er en del, der kan siges til Rønn Hornbechs fordel. Hun var en af de første , der advarede mod de mulige katastrofale virkninger Udlændingeloven af 1983 kunne få , den lov De Radikale pressede Schlüter til at gennemføre, for at han kunne fortsætte med at rette Danmarks økonomi op. Og hun fik ret, næsten også med antallet af udlændinge loven ville løbe op i på lang sigt. Desuden er hun myreflittig, ikke noget der plager alle i Folketinget. Jeg oplevede hun skulle til et møde i Cepos om Peter P. Rohde, min gamle lærer. Aftenen inden læste hun lige Niels Barfoeds bog “I Unåde” for at være ordenligt forberedt. Den er på 457 sider (!). Hun bør få sin chance, og hun bør kunne læse ret hurtigt op på islam. Og så forbigår vi lige venligt hendes totalkiks under Muhammedkrisen. Den fare der lurer på hende, er at hun trods sin politiske tæft, som den fhv. vicepolitimester hun er, for meget kommer til at betragte fremmedpolitikken som jura. Som yderpunkterne Sverige og Finland tydeligt illustrerer, er det først og fremmest politik. Nå ja, og så blev præstedatteren forresten også kirkeminister.
Birthe Rønn skælder ud på pressen
Hvis journalister satte sig ordentligt ind i de enkeltsager, som de fremfører på udlændingeområdet, så ville de vide, at meget af det simpelthen ikke passer. Sådan lød opsangen fra Birthe Rønn Hornbech, da hun fik overdraget sit nye ministerium.
Medierne og journalisterne var i centrum i Birthe Rønn Hornbechs tale, da hun her til eftermiddag fik overdraget Integrationsministeriet af sin forgænger Rikke Hvilshøj. Den nye integrationsminister skosede pressen for at løbe med en halv vind i mange af de sager, hvor afviste asylansøgere gøres til ofre for en angiveligt uretfærdig udlændingepolitik.
“Så kan jeg sige med det samme – der er jo et par journalister, kan jeg – at man ikke skal forvente, at jeg begynder at udtale mig om enkeltsager, med mindre jeg er sikker på, at den enkelte journalist har læst alle sagens bilag,” sagde Birthe Rønn Hornbech – til de forsamlede embedsmænds udelte fornøjelse.
Da latter og klapsalver var forstummet fortsatte hun:
“Og det kan jo være, vi bare skal have lavet en blanket, der hedder, at man indhenter fuldmagt (som giver ret til alle myndighedsakter, red.) fra den, der så gerne vil i avisen med sine egne sager. Så er det klaret, og så kan det være, at vi får lidt mere folkeoplysning i stedet for disse evindelige fremstillinger, som de, der har kendskab til systemet, jo ved ikke passer.”
Samtidig mente Birthe Rønn Hornbech, at en af hendes betydeligste opgaver vil blive at forklare pressen, at man godt kan “føre en humanitær politik” overfor de asylansøgere og flygtninge, som er her – uden at åbne grænser for flygtningestrømme, ikke-flygtninge, som kommer til landet med hjælp fra menneskesmuglere, og arrangerede ægteskaber.
“Det har jeg stadig en tyrkertro på, at jeg vil være i stand til at forklare medierne,” sagde Birthe Rønn Hornbech og blev igen mødt med latter af de ansatte i ministeriet.
Tror på godt samarbejde med Langballe
Efter sin tale bedyrede hun overfor 180Grader.dk, at samarbejdet med Dansk Folkeparti vil fungere glimrende, til trods for at hun for kun kort tid har afsluttet en retssag, som var anlagt mod hende af DF-folketingsmedlem Jesper Langballe, som har sæde i både Folketingets indfødsretsudvalg og kirkeudvalg, som Birthe Rønn Hornbech nu skal betjene som minister.
“Langballe og jeg taler, som vi altid har talt til hinanden,” sagde Birthe Rønn Hornbech.
Hvordan er det?
“Det er jo et godt intellektuelt slagsmål engang i mellem. Det kan vi jo begge to li’.”
180 Grader
