24
nov
Seneste opdatering: 25/11-07 kl. 0851
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

¬†1) man kan bestille¬† en kebab¬† 2) man kan sige: “Hej, hvad¬† hedder du ?¬†¬† 3) man kan blive¬† leder¬† af et institut i¬† Mellem√łsten¬†¬† 4) Man kan l√¶se¬† Koranen p√• originalsproget. Sveriges¬† samhandel med arabisktalende¬† lande¬†(hvilket¬† bare betyder at arabisk ogs√• er¬† officielt sprog, ikke at det tales og forst√•s), er s√• diminutiv at den ikke er til at f√• √łje p√•. De p√•st√•ede 250 mio taler endda¬† forskellige dialekter. Det ville v√¶re¬† nyttigere¬† at l√¶re gr√łndlandsk.¬†I et mediem√¶ssigt normalt land, ville man skrive et l√¶serbrev imod¬† s√• √•benlyst¬†urimelig en artikel, men et s√•dant¬†l√¶serbrev tager svenske “aviser” ikke imod. Men¬†man kan sp√• at¬†arabisk v√¶ldigt anvendeligt i Sverige. I S√ĄPO.

Svenska elever lär sig arabiska som b-språk

Marhaba! Mak ismak? Den frasen har 15 elever på Bernadottegymnasiet lärt sig. De är först i Sverige med att läsa arabiska som B-språk.
‚Äď Mimmi, kan du l√§sa det h√§r? fr√•gar Muhammed Ashur Mustafa.
‚Äď B, s√§ger Mimmi, och f√•r sin l√§rare att le stolt.Gruppen √§r den f√∂rsta och kanske enda i Sverige att l√§sa arabiska som modernt spr√•k, eller B-spr√•k som det tidigare hette. Med runt 250 miljoner arabisktalande i v√§rlden kommer kunskaperna att vara till stor nytta. ‚Äď Arabiska √§r unikt, helt annorlunda. Jag har l√§st spanska och tyska innan och det h√§r √§r en helt annan grej. Jag vill jobba som officer, och d√• √§r det v√§ldigt bra att kunna arabiska, s√§ger Kenny Grip, 18.
‚Äď Det bor ju m√•nga araber h√§r. Kul att kunna best√§lla en kebab p√• arabiska, s√§ger Mimmi Grafstr√∂m, 17. Vad frasen betyder? “Hej! Vad heter du?”

Metro 

Siewert √Ėholm ¬ĽM√§nniskor och Islam¬ę¬†

(√Ėholm mange√•rig “TV-profil”, som det hedder)

√Ąr islam SR:s enda religion?

Jag erkänner som det är. De så kallade livsåskådningsprogrammen i Sveriges Radio ger mig ingen ro. Alltför sällan ger de ens någon riktig behållning. [..]
Jag lyssnar ofta med nyfikenhet p√• prestigeprogrammet fr√•n Livs√•sk√•dningsredaktionen. Man kallar programmet ‚ÄĚM√§nniskor och tro‚ÄĚ. √Öterigen finns det anledning att p√•peka att redaktionen har missuppfattat √§mnet. Programmet skall naturligtvis etableras och erk√§nnas under namnet ‚ÄĚM√§nniskor och islam‚ÄĚ . N√§r jag lite ironiskt f√∂reslog detta redan f√∂r ett par √•r sedan, trodde jag att vi skulle f√• ig√•ng ett samtal mellan publik och stora m√§ktiga Radiobolaget. Men icke! Sj√§lvgodheten l√§t meddela att man visst s√§nt inslag √§ven om kristna religionsyttringar.

Men låt oss ta programmet den 9:e november. Av fem inslag handlade fyra om Islam. (audio) Рbegynder efter 2 min.
Först sände man ett inslag om konflikterna i Pakistan. Det var ett lite omarbetat material som jag redan hört i ekot. Lite senare berättade man om en eventuell(!) konflikt kring ett moskébygge i Umeå för att senare ta upp muslimerna i Danmark och hur de skulle klara valrörelsen där. Som för att demonstrera uppfinningsrikedom i ämnesvalet fick publiken sedan en rapport om hur muslimer i London kan rösta fram stans snyggaste moské. Proffsiga inslag av skickliga reportrar, men trots allt lite vid sidan av religionens huvudfåra både i Sverige och world-wide.
Ett inslag hade anknytning till kristen tro. Men det f√•r betraktas som ett antiinslag f√∂r att ber√§tta hur korrumperade amerikanska tv-evangelister √§r. Alltid f√•r det n√•gon att konvertera till Islam.¬† […]

√Ąr islam SR:s enda religion?¬† (indlsaget¬†med Asmaa – “en skarp og¬† dygtig politiker”¬†og om Danmark begynder¬† min. 37:10. Udsendelse klarede sandelig¬†ogs√• at g√łre¬†glimrende reklame¬† for Yvonne¬† Ridley¬īs Islam Channel. (se ogs√• Islamofobi-konference i Bella Centret – J√łrgen B√¶k Simonsen i godt selskab‚Ķ)

 Skytte: Nyheter i tv som en ond dröm

Sveriges Television använder tittarnas licenspengar för att finansiera en till synes ändlös reklamkampanj med innebörden att SVT är friare och bättre än alla andra tv-kanaler. Jag utesluter inte att det kan vara sant. Men samtidigt vill jag stillsamt påpeka att utbudet i SVT numera inte sällan påminner om en journalistisk härdsmälta.   SvD

¬ĽTerrordomme kan √łge radikalisering¬ę

siger Anja Dahlgaard Nielsen i Kristeligt¬† Dagblad.¬† √ėger voldsdomme volden ? ¬†(Magnus Ranstorp siger modsat, at dommene¬† kan afskr√¶kke, men s√•dan er det jo med eksperter.¬†). En ond cirkel, men hvilke valg har vi ? Sp√łrgsm√•let er hvad man skal stille op med folk,¬†hvis s√•rede f√łlelser (“for sjov”) ¬†fabrikerer bomber s√• potente, at de kan dr√¶be¬† tusinder? Tale p√¶nere til dem?¬† K√¶le deres offermytolgi med¬† h√•rene ? Der er selvf√łlgelig kun¬† √©n farbar vej – h√•ndfast at lade dem forst√•, at apirerende¬† massemordere ikke¬† skal g√łre sig nogen forh√•bninger¬† om forst√•else for deres¬† hensigter. Den onde cirkel falder lige s√• meget tilbage¬† p√• de politikere, der oprindeligt¬† skabte den. Hvad¬† forsl√•r de mon¬†for at r√•de¬† bod¬† p√• deres¬† fad√¶se?¬† Sende flere penge?

Terrorbek√¶mpningen er blevet effektiv, ( SR og venner¬† har givet PET h√¶nderne¬† fulde)men der vil uv√¶gerligt slippe en bombe¬† igennem¬† engang imellem. Det kan man lige¬† s√• godt¬† indse. Men er evt.¬†fremkaldelse af s√•rede f√łlelser¬†en grund til ikke¬† at minimere antallet af “vellykkede” terrohandlinger ?

I Samme tr√•d er Lone N√łrgaards artikel i Information: Der er kun √©n kur¬† mod¬† selvmedlidenhed og uduelighed, og det er at tage sig¬† sammen:

Ikke diskrimination men mangel på forudsætninger
Af: Lone N√łrgaard


Unge af anden etnisk herkomst b√łr spare p√• offerretorikken og i stedet dygtigg√łre sig
Naser Alsehli skriver 19. november: “Debatten der √•r efter √•r drejer sig om integration har stadig et fokus et andet sted end p√• de unges kundskaber, kompetencer og medborgerskab i det danske samfund. Det handler mere om hvad disse unge nydanskere – som er f√łdt og opvokset her – har af navn og hudfarve (-) Hvordan kan det ellers v√¶re, at en ung pige p√• 18 √•r med anden etnisk baggrund ved navn Aisha valgte at forlade skolen efter at have oplevet at hendes skolevejleder med et langt foredrag knuste hendes dr√łmme om at blive l√¶ge ved at sige:’Danmark har ikke brug for indvandrere der kun bliver l√¶ger.'”
Jeg forst√•r ganske enkelt ikke citatet…..

¬†Hvis st√łrsteparten af indvandrerne rent faktisk havde de n√łdvendige foruds√¶tninger for at kunne blive l√¶ger, som der er mangel p√•, ville det v√¶re fantastisk, s√• citatet er meningsl√łst. Men n√•r studie- og skolevejledere gang p√• gang oplever, at unge nydanskere gerne vil v√¶re advokater, l√¶ger og ingeni√łrer, til trods for at de ikke mestrer helt basale f√¶rdigheder, s√• er man n√łdt til at skyde deres dr√łmme ned. Og foresl√• jobs som f.eks social- og sundhedsassistent, p√¶dagog, buschauff√łr og h√•ndv√¶rker. Det g√¶lder for nydanskere – og det g√¶lder for gammeldanskere.Indvandrere og udl√¶ndinge kan som hovedregel kun siges at v√¶re ofre for diskrimination, hvis diskrimination defineres p√• den m√•de, at en indvandrer/udl√¶nding skal have jobbet, selv om hun/han ikke er lige s√• godt kvalificeret som sine konkurrenter. F.eks. pga af manglende (pr√¶cis) sprogbeherskelse. For sprogbeherskelse er i sig selv en kvalifikation – vel at m√¶rke hvis der er eftersp√łrgsel p√• det p√•g√¶ldende sprog, og i Danmark vil der nok lidt endnu v√¶re eftersp√łrgsel p√• dansk.
Hvad er det for unge?
N√•r etniske unge udtaler, at de ikke kan f√• et arbejde, ikke f√łler sig som ligev√¶rdige borgere, og derfor ikke f√łler sig forpligtede til at yde noget i samfundet, s√• vil jeg svare med et sp√łrgsm√•l: Hvorfor f√łler de unge sig sat uden for samfundet? Hvad er det for nogle unge, der h√¶vder ikke at kunne f√• et arbejde, hvis de har de n√łdvendige kvalifikationer til at bestride jobbet? Og er den bedste kandidat i ans√łgerfeltet? Lad mig citere fra Karen Jespersen bog Til st√łtte for Fatima – indvandrernes omstilling til Danmark:

“Mange af de unge mangler de helt grundl√¶ggende foruds√¶tninger for at gennemf√łre en uddannelse. N√¶sten halvdelen l√¶ser s√• d√•rligt dansk, at de ikke umiddelbart kan leve op til kravene p√• ungdoms- og erhvervsuddannelserne. ” (s. 96)

Den karakteristik kan jeg skrive under p√• ud fra egne erfaringer. Diskrimination kan finde sted, indr√łmmet, men min modp√•stand er, at den er langt sj√¶ldnere, end hvad der h√¶vdes. I et land, hvor selv akademikere g√•r arbejdsl√łse, viser diskrimination sig at v√¶re meget langt nede p√• forklaringslisten over, hvorfor indvandrere f√łler sig sat uden for samfundet. For √•rsagerne er i al deres banalitet at finde i komplekset: Manglende skolekundskaber og manglende l√¶sning af, lytning til og brug af dansk, fastholdelse af for√¶ldrenes modersm√•l, manglende kontakt med danskere og f√łlgelig med danske normer og dansk adf√¶rd, ghettoisering og uddannelsesfremmede milj√łer.

Sagt lidt anderledes: Spar p√• offerretorikken og brug i stedet tiden til at l√¶se aviser, b√łger og i det hele taget dygtigg√łre sig.

Lone N√łrgaard er cand. mag. (foto Snaphanen)

PICT0345_5B1_5D_1_.JPG

Information. dk


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.