24
nov
Seneste opdatering: 24/11-07 kl. 2253
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

 webb_alfsson_137281l_1195934747.jpg
problemet¬† er nok , “svenska folket ” associerer nok helt¬†noget andet ved¬† Dannebrog, end¬†¬† den svenske¬† jouraliststand.

“Mitt st√∂d till DF p√• denna blogg fick Barometern att g√∂ra detta bildcollage p√• sin ledarsida.

DET √ĄR MIN UPPFATTNING ATT DETTA √ĄR HUVUDORSAKEN TILL DEN MINSKADE BROTTSLIGHETEN I DANMARK.

Detta faktum √§r dock tabu att ber√∂ra i svensk media men f√∂r var och en som studerat BR√Ö:s rapport om brott bland invandrare och svenskar f√∂rst√•r att detta √§r huvudorsaken till skillnaderna mellan Malm√∂ och K√∂penhamn. Skillnaderna kommer att bli √§nnu st√∂rre i framtiden d√• Malm√∂ under 2006 fick 6500 nya invandrare till kommunen medan ca 1500-2000 svenskar flyttade ut ur kommunen. Var och en kan s√§kert r√§kna ut hur utvecklingen i Malm√∂ kommer att fortskrida.Inte bara Malm√∂ utan hela Sverige kommer att f√• en utveckling mot mer kriminalitet och grovare brottslighet och det kan vi tacka de m√•ngkulturella f√∂respr√•karna f√∂r.”

Thoralf Alfsson

¬†Erik Meir Carlsen ¬ĽPia K. rejser sofav√¶lgerne¬ę

interessant¬† analyse, hvor EMC dog pr√¶tenderer at vide¬† mere¬† om¬† HVEM der stemmer¬† DF, end vi ved. “De underprivilligerede”……..

Valget har ikke skadet Dansk Folkepartis mulighed for fortsat at spille en rolle som de underpriviligeredes parti. De kommende opg√łr om EU-politikken og en eventuel lavkunjunktur vil v√¶re ideelle betingelser for partiets fortsatte v√¶kst
Novembervalgets mest markante resultat var stemmeprocenten. 87 procent* af danskerne gik til stemmeboksen. Det placerer Danmark i international s√¶rklasse. Alle vore nabolande har i de seneste √•rtier oplevet faldende stemmeprocenter. Danmark har fastholdt et enest√•ende h√łjt niveau for valgdeltagelse.

Forskerne er ikke i tvivl om, hvad grunden er til, at Danmark udmærker sig på denne måde:

Dansk Folkeparti sikrer, at det danske demokrati fungerer langt bedre end andre landes. Mere generelt kunne man m√•ske sige, at den kreative danske partifornyelse har holdt dansk politik p√• sporet i en dynamisk udvikling, der ikke alene s√łrger for, at et meget stort flertal af borgerne aktivt bidrager i den politiske proces, men ogs√• har udvirket en tilpasningsdygtighed, der har gjort den danske velf√¶rdsstat mere robust og konkurrencedygtig end nabolandenes.

Ny orientering

Dansk Folkepartis voksende tilslutning betyder, at store grupper borgere med lavere uddannelse deltager i demokratiet og bliver repr√¶senteret, hvor de i andre demokratier ofte ender som passive tilskuere til en politisk proces, der domineres af bedre uddannede. …[…]

Vækstbetingelser
Dansk Folkeparti f√•r formentlig gode betingelser for at udvikle den relativt nye partidannelse til en bredere identitet end den oprindelige ensidige fokusering p√• udl√¶ndingepolitikken. Realiteten i dansk politik er i dag, at de meget kontroversielle elementer i den stramme udl√¶ndingepolitik i dag har meget bred tilslutning i Folketinget, og at valgkampen gjorde det klart, at den eneste t√¶nkelige alternative regeringsmulighed ville have betydet en videref√łrelse af den stramme udl√¶ndingepolitik. Men selv om udl√¶ndingedagsordenen i den forstand er udt√łmt, tyder ikke meget p√•, at Dansk Folkepartis n√łgleplacering, som taler√łr for is√¶r mindre privilegerede befolkningsgrupper, er overst√•et.¬† L√¶s det hele i Information

 (*Ved det svenske 2006  valg stemte 81.9 procent Рi Norge 2005 var procenten  77,4)

Når gerningmænd bliver  ofre

alt dette og meget¬†mere, gjorde¬† de¬† iflg. SVT bare fordi de blev sl√•et derhjemme¬† af for√¶ldrene. Men det er ikke¬† for√¶ldrenes skyld, det er¬† deres “samfunds”.¬†Skolen m√•tte lukkes, men det var andres skyld, eller¬†rettere – ingens. I Sverige er det ikke let¬† at blive erkl√¶ret personlig¬†skyldig¬†i noget. De egentlig skyldige, er de der foresl√•r praktiske l√łsninger, som ikke er rent¬† psykolog bavl.

¬† (Da Henrik¬†Stangerup i 1973 udgav “Manden der ville v√¶re skyldig“, hans Kallocain, 1984, Fagre nye Verden, ¬†– om en mand der har myrdet sin kone, men¬†ikke kan f√• lov at¬†blive¬† d√łmt og sone sin skyld¬† for¬† lutter¬† “behandlere og samfunskritikere”, blev Stangerup¬†indkaldt til¬† ukammeratlig samtale¬† p√• Gyldendal, et storm√łde ikke ulig Kulturrevolutionens bekendelsesm√łder med¬† hele centralkomitteen, Rifbjerg, Jesper Jensen osv.¬†Det endte i skandale. Stangerup eksploderede¬† og udvandrede.¬†I Sverige¬† ville han end ikke v√¶re blevet indkaldt. Han ville rent √•ndeligt¬† forsvinde, oph√łre med at eksistere, blive en ikke-person.¬†)

 Skoldilemma

Hermodsdalsskolan i Malm√∂ har blivit riksbekant. Vandalisering och hot mot l√§rare har d√§r varit mer vanligt f√∂rekommande √§n p√• kanske n√•gon annan h√∂gstadieskola i Sverige.I Sydsvenskan publicerades en “meritlista”:

* December 2004: Metodiskt krossar någon 38 fönsterrutor på skolan.

* Mars 2005: Anlagd brand inne på en toalett i rasthallen. Personal och elever lyckas släcka branden.

* April 2005: Anlagd brand på en av skolans toaletter.

* Maj 2005: Rektorn Jytte Lindborg beslutar att flytta 20 bråkiga elever från skolan.

* Maj 2005: Räddningstjänst rycker ut till skolan efter larm om ammoniakutsläpp. Elever börjar då kasta sten på brandbilarna. Det upphör först efter att polis anländer.

* Maj 2005: Stort gängslagsmål med 30-tal ungdomar inblandade.

* November 2005: Stadsdelsfullmäktige i Fosie beslutar att rusta upp skolan för 30,5 miljoner kronor. Moderaterna motsätter sig planerna och menar att eleverna ändå kommer att förstöra skolan.

* December 2005: Ett femtontal staketstolpar rivs upp vid skolan. Kostnaden för kommunen: 20.000 kronor.

* December 2005: Skolan nära att brinna ner. En vaktmästare upptäcker en morgon att det har brunnit i en soffa i ett elevutrymme. Brandrisken var överhängande, men elden självdog.

* Januari 2006: En våldsam brand förstör fyra klassrum, eller cirka 400 kvadratmeter av skolan. Branden är troligen anlagd och det beräknas kosta 9 miljoner kronor att bygga upp skolan.

* April 2006: En 28-årig lärare på skolan hotas med en luftpistol av två elever. När eleverna försöker avlossa ett skott kommer det dock bara luft.

SVT:s “Dokument inifr√•n” s√§nde i november 2007 ett program om denna invandrart√§ta skola.¬†¬†¬†¬† BGF¬†¬†

(se programmet  online)

¬†¬ĽTiden skriger p√• kulturkonservatisme¬ę¬†

En DF-vælgers bekendelser
Af Katrine Winkel Holm РSognepræst

Tiden skriger p√• kulturkonservatisme, men den g√•r man forg√¶ves efter hos de Konservative. Konservatismen har trange k√•r i dette land. Derfor er DF aldrig for alvor blevet stueren.Ville der v√¶re et VKO-flertal i dag, hvis valget var foreg√•et som i Viggo H√łrups dage? Dengang v√¶lgerne stod p√• byens torv og afgav deres stemme ved at r√¶kke h√•nden i vejret. Dengang man i fuld offentlighed m√•tte st√• ved sin stemme og ikke kunne sige ¬ĽVenstre¬ę eller ¬ĽSocialdemokratiet¬ę til meningsm

ålerne lige efter at man i stemmeboksen havde sat havde kryds ved Dansk Folkeparti.

Jeg tror det ikke.

For det er det samme valg efter valg: I meningsm√•lingerne f√•r DF en markant lavere tilslutning end i virkeligheden. En vis procentdel er simpelthen bange for, at det skal slippe ud, at de har gjort det un√¶vnelige. Det var derfor DF fik et mandat mere i virkeligheden end i exit polls‚Äôene. Mandatet udg√łres af den procentdel af v√¶lgerne, der ikke ville have vovet at r√¶kke poten i vejret p√• byens torv.

Latterligt med en s√•dan mangel p√• civilcourage. Men ikke uforst√•eligt. For forskere, kulturpersonligheder og journalister er alle r√łrende enige: Man er enten dum eller ond, hvis man stemmer DF.

Ond, fordi tilh√¶ngere af stram udl√¶ndingepolitik simpelt hen ikke kan v√¶re ¬Ľanst√¶ndige¬ę. Og hvis DF h√¶vder, at de faktisk ikke er racister, skal de nok blive bel√¶rt af kulturpersonligheder som f.eks. popsangeren Steffen Brandt, der i Jyllands-Posten proklamerede, at DF har et ¬Ľmeget trist syn p√• mennesker med et andet udseende¬ę. At de er racister med andre ord. Det er l√łgn, det ved han sandsynligvis ogs√• godt. Men i kampen for anst√¶ndigheden m√• man godt tage uanst√¶ndige midler i brug. S√• bliver det ligesom mere tydeligt, at de onde er onde. Og det er godt.

Og s√• er man ogs√• lidt dum. DF er jo et arbejderparti. Uhyre fint, skulle man tro. Socialdemokratiet har jo altid pralet af at v√¶re det. Men n√•r arbejdere stemmer Dansk Folkeparti er de ikke l√¶ngere arbejdere, men tabere. Et ¬Ľtabernes parti¬ę, kaldte den radikale Dennis N√łrmark DF her i avisen for nylig. De landsbytossede underklassemennesker med anh√¶ngertr√¶k og grimme skjorter. Den f√•r ikke for lidt, n√•r valgforskerne ruller sig ud. DF ¬Ľrepr√¶senterer det indadvendte¬ę kunne Johannes Andersen s√•ledes oplyse og hans kollega Rune Stubager kunne supplere, at der i gymnasiet foreg√•r ¬Ľen socialisering i et humanistisk s√¶t af v√¶rdier¬ę, hvad der er grunden til, at f√• med studentereksamen stemmer DF. P√• den diskrete m√•de fik forskeren sagt to ting: DF er inhuman og der foreg√•r en politisk ensretning i gymnasieskolen.

Det f√łrste er vr√łvl og vidnesbyrd om mandens egne fordomme, det andet har efter alt at d√łmme mere p√• sig.

Man er jo en minoritet, hvis man som gymnasiel√¶rer ikke stemmer SF, men hvis man stemmer DF, er folk ved at besvime. En gymnasiel√¶rer fortalte efter valget sin samfundsfagsklasse, at han havde stemt DF og redegjorde ogs√• hvorfor. Klassen reagerede ved simpelthen at n√¶gte at tro p√• det. For gymnasiel√¶reren var hverken ond eller dum. Han var smart, velkl√¶dt og h√łrte vel n√¶rmest hjemme i caff√® latte-segmentet. Han havde heller ikke f√•et en hjernebl√łdning ‚Äď hvad der if√łlge Weekendavisens Martin Krasnik er n√łdvendigt for at kunne stemme DF. S√• hvordan kunne han?

M√•ske kunne han stemme p√• Dansk Folkeparti, fordi DF er det eneste parti, der tager kulturkampen mod islamismen alvorligt. Det eneste parti, der har rygrad nok til at st√• ved den stramme udl√¶ndingepolitik, som Fogh og Bendtsen under valgkampen var klar til at skippe af hensyn til Khader. Og det eneste parti der for alvor l√¶gger v√¶gt p√• de traditionelle kulturelle institutioner. For integration handler ikke kun om at tjene sine egne penge, men ogs√• om at h√łre til og sl√• rod. Men der skal jo gerne v√¶re noget at sl√• rod i.

Derfor m√• Danmark ikke blive et kulturelt tomrum, hvor vi pakker alt, hvad vi st√•r for, af vejen for ikke at st√łde selvudn√¶vnte talsm√¶nd for muslimerne.

Tiden skriger p√• kulturkonservatisme, men den g√•r man forg√¶ves efter hos de konservative. Det var DF, der foreslog morgensang genindf√łrt i skolerne ‚Äď ikke de konservative. Det er DF, der forsvarer dansk suver√¶nitet over for EU ‚Äď ikke de Konservative. Og det er DF, der klarest tager opg√łret med kampen mod kundskaber p√• skoleomr√•det. Alligevel, eller netop derfor, ser de Konservative s√¶rligt sk√¶vt til partiet.

Konservatismen har trange kår i dette land. Derfor er DF aldrig for alvor blevet stueren.

Skal den konservatisme, partiet st√•r for, nogensinde blive det, m√• vi v√¶lgerne til at st√• ved vores st√łtte. Ikke kun i stemmeboksen, men ogs√• p√• byens torv.

L√łrdagens Perspektiv skrives p√• skift af Uffe Ellemann-Jensen, Peter Kurrild-Klitgaard, Katrine Winkel Holm og Mikael Jalving.

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

1 Comment
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Anonymous
Anonymous
13 years ago

Flot skrevet.
Lige på en prik.