kan kun slippe afsted  med  den slags påstande på grund af udbredt uvidenhed. På det grundlag der  foreligger, kan der ikke  føres nogen meningsfuld diskussion i Sverige, men det har vist heller aldrig  været hensigten:

Utan invandrares arbete stannar Sverige. Vilka skulle driva alla caféer, restauranger, krogar och kiosker? Vi skulle se till att de löpande banden kan hålla samma rytm? Vilka ser till att sjukvårdens, barn- och äldreomsorgens verksamhet hålls uppe? Jo, invandrarna.

Utan invandrare stannar Sverige

115.000 indvandrere står i øjeblikket helt uden for arbejdsstyrken i Danmark,  selvom alle  skriger  på personale. Andelen førtidspensionerede  indvandrere, er dobbelt  så stor som blandt indfødte. Kun ca. halvdelen af tyrkiske mænd – der har været her  længst, og ikke kan antages at lide af krigstraumer – er i arbejde. (s. 6) Når det er så ilde  i Danmark, hvordan er det så ikke  i Sverige, der  har langt flere  indvandrere , højere åben arbejdsløshed og flere førtidspensionerede ? Lad  os omformulere Baksi: Uden indvandring, havde  Sverige sparet hundredevis  af milliarder  kroner og megen lidelse og ulykke, og hvis han vil argumentere  imod  det, mod  han tale mod virkeligheden, hvad han allerede ingen problemer  har med på det kravleniveau svensk fremmeddebat er permanent  parkeret.     (“Debattøren” Kurdo Baksi)

Indvandring  og mord

Most murders in London this year were committed by foreigners, according to Scotland Yard figures obtained by The Times. Of 47 killings between April and September where the nationality of the accused is known, 26 of the suspects — 55 per cent — are not Britons. In 19 cases the killer is believed to be British. In a further 23 cases the nationality of the killer has not been determined.

Times  Online: Migrants and the murder rate,   I Danmark  tegnede  invandrere sig i 2005 for over  40 % af  alle mord og drab.

“Vildskab”

One mob victim, 43 year-old chief of the Sarcelles police department Jean-François Illy told Le Figaro who he ran to quell rising tension at the scene of an accident at Villiers le Bel. Illy, a peace-loving Buddhist was unarmed and was beaten with iron bars for his trouble, suffering three fractured ribs, one which perforated his lung, a broken nose, a deep cut in the brow and two black eyes.Illy at first wanted to reassure angry neighbors the accident would be properly investigated, under judicial control. He was soon surrounded by 25 to 30 hooded men, one of who hollered: “The pigs killed our friends!” The rioters smashed Illy’s unmarked police car. Another shouted “Some pigs are gonna die tonight.”His car aflame, Illy was trapped. He vainly tried defending himself with martial arts, but was soon smashed in the face with an iron rod, whereupon the blows raiend from all sides until he staggered to his feet and was rescued by responding policemen and a paramedic. Illy intends to go back to work after his 30-day convalescence. As if speaking directly to his assailants, Illy says “So far I’ve only identified one of the guys who cursed me… I don’t hold a grudge but I have a very good memory… it will help my colleagues find the others…”

Attempts to make Sarkozy bend to the forces of the street have hit a dead end, reports Nidra Poller.
Times Online: France stunned by rioters’ savagery

Søren Karup fylder 70

»I Danmark må man heldigvis nu godt sige sandheden, selv om den er ubehagelig. Jeg spørger sommetider mig selv, hvad årsagen er til, at man i Danmark efter systemskiftet (efter Krarups kalender fandt det sted i 2001, da VKO-flertallet blev etableret) reagerer ganske anderledes end i Sverige, hvor man er undergivet en politisk korrekthed, som jeg vil kalde politisk terrorisme, fordi den har skræmt svenskerne fra at tage til orde imod det, der sker i deres eget land. I Danmark har vi handlet stik modsat. Danskerne har turdet sige fra. Hvorfor? Jeg tror, det skyldes den åndelige situation, der udsprang af Grundtvig og Kierkegaard og – lad mig tilføje – Tidehverv. Danskerne har ikke ladet sig kue, selv om der stadig er alle de våde wienerbrød, der på enhver måde forsøger at forhindre, at der siges ét sandt ord.«

Ingen kan sætte et plaster på min mund

Bjørnsonprisvinder revsede islam

Islam har tvunget ordet i poesien i kne og ribbet den for dens frihet og uavhengighet. Vinneren av Bjørnsonprisen tok i sin takketale et kraftig oppgjør med islam.  rb.nett

Halal-yuppiernes tid er kommet! Farshad Kholghi og Britta Mogensen

“Det er ikke uanstændigt at tale åbent om eller kritisere en totalitær tankegang som islamismen”
»Jeg håber så inder­ligt, at Birthe Rønn Hornbech vil åbne sine øjne og ikke lade sig narre af imamerne – eller give efter for fana­tikernes krav om sær­behandling – i ‘an­stændighedens’ navn. Det er ikke uanstæn­digt at tale åbent om eller kritisere en totalitær tanke­gang som islamismen.«Midten i dansk politik er blevet til politikernes Paradis – men på længere sigt bliver den vælgernes limbo.

Valget af Birthe Rønn Hornbech (V) som integrationsminister er et klart bevis på denne konsensus-epidemi. I en tid med ihærdige imamer og religiøse integrations­konsulenter kræver en post som integrationsminister et ualmindeligt klarsynet menneske.

Hvis jeg var statsminister, havde jeg valgt en person, der havde indsigt i islamismen. Jeg havde udpeget en person, der kunne gennemskue al den snak om anstændighed, som imamerne lystigt udnytter og gemmer sig bag.

Jeg havde valgt Karen Jespersen (V) som Danmarks integrationsminister. Men tænk nu, hvis Karen Jespersen kom til at fornærme imamerne ved at sige, at ‘tørklædet er kvindens gule stjerne’, som en fatwa-ramt muslimsk forfatterinde engang skrev.

Eller hvis  hun åbenlyst erklærede sig enig med den muslimske forfatter Salman Rushdie og millioner af andre muslimer i, at islamismen er vore dages fascisme.

Birthe Rønn Horn­­bech vil aldrig komme med sådanne ‘sårende udtalelser’. For hun er nemlig ‘anstændig’ og vil aldrig genere folks religiøse følelser.

Hun vil aldrig skabe en konflikt og kan helt sikkert tilfredsstille både halal-hippierne på venstrefløjen og halal-yuppierne på højrefløjen. Det er bekymrende. Min bekymring bliver dog ikke mindre, når Islamisk Trossamfund erklærer sig lykkelig over valget af den nye minister.

»Jeg tror, hun er den rette person til de nye udfordringer, som Danmark står over for, når det gælder integrationen. Vi kender hende som en stærk person, og hun kommer til at påvirke debatten i den rigtige retning, så vi får en anstændig tone,« siger en glad Kasem Ahmad, talsmand for Islamisk Trossamfund, der for knap to år siden antændte Muhammed-krisen.

Jeg håber så inderligt, at Birthe Rønn Hornbech vil åbne sine øjne og ikke lade sig narre af imamerne – eller give efter for fanatikernes krav om særbehandling – i ‘anstændighedens’ navn.

Det er ikke uanstændigt at tale åbent om eller kritisere en totalitær tankegang som islamismen. Det er uanstændigt at lade være, bare fordi man helst vil have fred. Det skete under Muhammed-krisen og under Danmarks besættelse.

Metro Express

Britta Mogensen :  Farshad Kholghi citerer:
”Jeg tror, hun er den rette person til de nye udfordringer, som Danmark står over for, når det gælder integrationen. Vi kender hende som en stærk person, og hun kommer til at påvirke debatten i den rigtige retning, så vi får en anstændig tone,« siger en glad Kasem Ahmad, talsmand for Islamisk Trossamfund”, og FK tilføjer: ”der for knap to år siden antændte Muhammed-krisen.”

Jeg deler Farshad Kholghis bekymring over Kasem Ahmads glæde ved udnævnelsen af Birthe Rønn Hornbech. Glæden skal formentlig ses i sammenhæng med BRH’s blåstempling af imamernes krav om indhylning af kvinder, eller måske husker han også BRH’s TV-optræden i 1996, hvor loven til beskyttelse af voldsramte kvinder mod udvisning var til behandling. Her udtalte hun, at hun ikke ville stemme for forslaget, da hun ikke ville være med til at ”kriminalisere danske mænd for at skaffe udenlandske kvinder opholdstilladelse”.

Loven blev vedtaget på trods af BRH’s indstilling. Den har dog ikke haft den store betydning på grund af den meget restriktive praksis. Det var slemt under den forrige regering. Det gik fra slemt til værre under den nuværende. Med udnævnelsen af den person, der var imod loven, må Kasem Ahmad knapt kunne få armene ned af begejstring. Nu er der frit slaw (bogstavelig talt): Tæv konen ud af hjemmet og få integrationsministerens hjælp til at få hende tævet ud af landet.

Herren se i nåde til tvangsgifte, voldsramte, udenlandske kvinder, for BRH gør det ikke.

Britta Mogensen, antropolog

Farshad Kholghi
Skuespiller og foredragsholder
(foto © Snaphanen)

ad de  samme linjer som Kholghi, bevæger Henryk Broder sig  denne artikel fra Berlingske  d. 23 november:

Islam: Tolerance er reaktionær

»Tolerance over for intolerance er en opfordring til kollektivt selvmord«, siger den tysk-jødiske debattør Henryk M. Broder med brod mod islam. Denne intolerance er rimelig, da den er rettet mod et system, der undertrykker kvinder, hænger homoseksuelle og lover paradis til dem, der slår os vantro ihjel.

Af Sven Hakon Rossel
Den tysk-jødiske skribent og journalist Henryk M. Broder skabte med sin bog fra efteråret 2006, Hurra, wir kapitulieren!, en debat, der gav genlyd i de store tysksprogede aviser. I foråret 2007 modtog Broder den prestigefyldte tyske Ludwig-Börne-Pris opkaldt efter en ligeledes liberal tysk-jødisk journalist, der for 175 år siden – ligesom Broder i dag – delte vandene. Og dette gør Broder med bøger, artikler og foredrag om tysk-jødiske forhold, islamisme, terrorisme og den latente antisemitisme på den politiske venstrefløj.
I sin bog fra 2006 behandlede Broder ikke mindst den militante islamismes undertrykkelse af frihed og demokrati samt dens truende fremmarch på grund af den vestlige verdens blåøjede tolerancebegreber. I sin takketale efter modtagelsen af Börne-prisen og i senere foredrag understreger Broder, at vore dages islamisme bliver det 21. århundredes totalitarisme. Et eksempel han gerne anvender for at demonstrere denne naivitet, er den tyske nobelpristager Günter Grass’ forslag om, som tegn på vores gode vilje over for islam, at lade de tyske muslimer indrette en kristen kirke til en moské. En letkøbt gestus, mener Broder, da der jo i forvejen findes ca. 2.000 moskeer i Tyskland, så at en enkelt hverken gør fra eller til. Nej, hvad Grass burde gøre, hvis han havde mod og mandshjerte, ville være at foreslå, at en moské i Saudi-Arabien blev lavet om til en kirke. Blev dette foreslået af en muslimsk intellektuel, ville denne omgående blive dømt til døden.
Broder giver mange eksempler på den eftergivende vestlige holdning over for islam. Hvis den nuværende hollandske indvandringspolitik f.eks. fortsætter, vil det medføre, at over 50 procent af indbyggerne i Amsterdam i 2015 vil være muslimer, og disse vil kræve, at Koranens ortodokse sharia-lovgivning sidestilles med det hollandske retssystem – et krav der allerede er blevet rejst, og i tolerancens navn sikkert vil blive imødekommet.

Broder henviser til tolerancebegrebets berettigelse i tider, hvor der ikke herskede frihed og lighed. Dette er i dag anderledes. Frihedsbegrebet er i dag generelt accepteret i den vestlige verden. Men nu ekspanderer en fanatisk religion, der råber højt op om tolerance men samtidig, når den har magten, afslører sig som intolerant og bagstræberisk. Derfor er ifølge Broder tolerance i dag forældet og faktisk reaktionær: »Tolerance over for intolerance er en opfordring til kollektivt selvmord«! Og denne intolerance er rimelig, da den er rettet mod et system, der undertrykker kvinden, dvs. halvdelen af sin egen befolkning, hænger homoseksuelle og tillader, at børn sprænger sig selv i luften på selvmordsmissioner – ja generelt lover paradiset til dem, der slår os vantro ihjel.
Ansvaret for disse handlinger grunder sig på Koranen, og dermed unddrager den enkelte muslim sig ethvert personligt ansvar for sine handlinger. Denne fundamentalistiske afhængighed af et skriftstykke, der i modsætning til Bibelen ikke må fortolkes, fører ifølge Broder til dén karakteristiske passivitet over for sociale og teknologiske fremskridt, der hersker i de fleste arabiske lande.

Og han går endnu videre i sin polemik: »Spørger man en muslimsk politiker, hvorfor den arabiske verden er så tilbagestående, vil denne gøre kapitalismen eller zionismen ansvarlig herfor. Vi står her over for en eksplosiv blanding af mindreværds- og overlegenhedsfølelse«. De fleste muslimer føler sig overlegne på grund af deres religion, men samtidig klager de over, at der diskrimineres mod dem. Hvorfor tager de ikke sig selv i nakken, spørger Broder, og begynder at blive intellektuelt mere aktive?

Han peger i denne forbindelse på, at der i Grækenland importeres lige så mange bøger som i hele den arabiske verden, og at det f.eks. i Tyskland er muslimske børn, der har rekorden i skolepjækkeri og uvilje mod lektielæsning, samtidig med at de samme unge mennesker, uden at der sker dem noget, skælder deres lærerinder ud for at være svinekødsædende ludere.
Ja, det er stærke ord, men Broder har statistikken med sig og kan dokumentere sine citater. Hans advarsel bør derfor ikke overhøres.
Ønsker Berlingske Tidendes læsere at stifte nærmere bekendtskab med en af Europas skarpeste og mest provokerende samfundskommentatorer, kan de enten læse det tyske ugemagasin Spiegel online eller Broders egen hjemmeside: www.henryk-broder.de.
Men hvad med at invitere ham til Danmark?