11
dec
Seneste opdatering: 11/12-07 kl. 1831
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Axess havde  nærvær til at lave  flere  interviews med Scruton:

Den konservative t√§nkaren Roger Scruton √§r kritisk mot Koranens sj√§lvsyn. Koranens texter saknar den ironi som de kristna evangelierna rymmer, menar han. I f√∂rl√§ngningen har tv√• ganska olika samh√§llen bildats. Thomas G√ľr intervjuar.

“People¬† that set out¬† to change the¬† world, always end up making¬† it¬† worse”

Axess TV  36 minutter

Kongens Nytorv

1670. Jeg ser¬† forbilledet er Place Vend√īme. Jyllands Posten, Den franske ambassade, Charlottenborg, Livgarden.¬† Foto Snaphanen¬† (helsk√¶rm i bedre kvalitet¬†her, 16:9)

tirsdag_010.jpg

 Godme

det er et godt ord. Og idag er den uheldige Poulsen s√• kommet¬† til at sige¬† “the N-word” – neger, gangbart i S√łnderjylland indtil ca. 1967. Fy ! siger en √¶gte Radikal, Manu Sareen.¬†Berlingske er en p√¶n avis, der¬† kender sine l√¶sere. Olav Hergel kunne¬† sagtens¬† v√¶re¬† blevet der.¬†D√©r¬† hedder pissekunstneren “urinkunstneren”, n√•r han bliver¬† bortvist igen, igen. Hvad skal¬† der dog blive af ham ? Nu blir¬īhan aldrig chefredakt√łr p√• den Berlingske Aver-tisse-mentstidende.


Hvorfor hedder det fedme, n√•r man er fed, men ikke godme, n√•r man er god? En sprogfilosof foreslog da ogs√• for omkring hundrede √•r siden, at ordet godme blev optaget i det danske sprog som en pendant til fedme. Deres Groft sagt har tit t√¶nkt p√• ordet, n√•r repr√¶sentanter for godhedsindustrien dukkede op og talte om vilk√•rene for de allersvageste. En af dem er R√łde Kors’ tidligere generalsekret√¶r J√łrgen Poulsen, der foruden de allersvageste og b√łrnene ogs√• har haft et klart blik for betydningen af, at hjulene k√łrer rundt derhjemme. Det gode ved historien er, at den h√¶derkronede institution dog har f√•et rabat, da Poulsen egentlig skulle have to millioner. S√• i virkeligheden foreligger dobbelt godme, idet Poulsen b√•de i √•renes l√łb har demonstreret godme udadtil som organisationens talsmand og alts√• ogs√• ved sin fratr√¶den viser godme og er behersket i sine krav. Og som en tredje god ting kan n√¶vnes, at R√łde Kors’ bidragsydere nu ogs√• ved, hvad deres penge g√•r til. Som Poulsen nemlig sagde i en anden sammenh√¶ng, hvor n√łdhj√¶lp og forretning var blandet sammen p√• en usk√łn m√•de: ¬ĽDet kunne jo ikke skade de b√łrn, vi hj√¶lper¬ę. Nu ved bidragyderne, at organisationen ogs√• hj√¶lper ret store b√łrn. Godmen har nemlig i mods√¶tning til godhed mange ansigter og kan lige som fedme virke overv√¶ldende.
Ditlev Tamm, Groft  Sagt

√Ąr du r√•nad eller v√•ldtagen? G√• p√• teater!
 
Regeringen skär nu ner på åklagarmyndigheten, skriver SvD. Alla extraanställda måste sluta och ännu fler ärenden kommer nu att läggas på hög.

‚ÄúVi f√•r fler √§renden f√∂r varje √•r och har allt sv√•rare att hinna med dem‚ÄĚ, s√§ger chefs√•klagare Stefan Bergman.Brottsligheten forts√§tter allts√• att √∂ka, men f√§rre kriminella kommer att √•talas och d√∂mas f√∂r sina brott – trots att polisen samlat bevisning.

Japp, det √§r sant. L√§s sj√§lv budgetpropositionen f√∂r 2008 p√• regeringens hemsida. √Öklagarv√§sendet f√•r totalt 960 miljoner kronor n√§sta √•r. Visst kan det k√§nns tr√•kigt att ett inbrott i din bostad med liten sannolikhet kommer utredas, och om det skulle utredas kommer en eventuell g√§rningsman varken √•talas eller straffas. –¬†¬† Men misstr√∂sta ej! T√§nk p√• hur kul det √§r att 6145 miljoner g√•r till migrationspolitik; f√∂r att utreda alla asylans√∂kningar. Eller att 27 702 miljoner g√•r till internationellt bist√•nd; f√∂r att skapa fungerande r√§ttsv√§senden i andra l√§nder (var inte egoistisk nu!). Eller att 6123 miljoner g√•r till kulturbidrag; teatrar och museer som kan muntra upp dig efter att du blivit r√•nad eller v√•ldtagen.Eller s√• t√§nker du p√• detta: Idag finns inget parti i riksdagen som s√§tter din trygghet och s√§kerhet fr√§mst. T√§nk p√• det, och gl√∂m det inte 2010.

Fredrik Brunna

¬†“Tegneren der kan li’ at g√• over stregen”

Jeg skal lige skyde¬† ind, at Osama¬†-Nissen ig√•r var af Bob Katznelson, en anden af Muhhamed¬† tegnerne. Han tegnede¬† K√•re Bluitgen, og en h√łjt rangerende¬† mufti, der ikke¬† var s√• ferm til dansk, ¬†reagerede¬† p√• den med¬† ordene: “Er vores¬† profet √•ndssvag”?

Der har altid været en strid om at være den, der trak
stregerne: Hertil og ikke længere!

Når vi betræder landskaberne med smag og behag og etik og
moral, så findes der i alt væsentligt tre forskellige typer
mennesker: de, der aldrig kunne dr√łmme om at n√¶rme sig
stregen, der markerer overgangen ind til det ikke
acceptable, de der tilbagevende elsker lige at ber√łre
stregen, og endelig dem, der igen og igen f√łler det
n√łdvendigt at g√• over stregen. Og som dermed er med til at
flytte den.

At v√¶re respektl√łs bladtegner – satiriker – n√łdvendigg√łr,
at du er grænseoverskridende i forhold til alt det
vedtagne. For ellers bliver du hurtigt oplevet som en
tandl√łs eftersnakker.

MORGENAVISEN Jyllands-Posten har heldigvis flere sådanne
respektl√łse tegnere. En af dem har p√• det seneste gjort sig
dus med læserne af JP Århus, hvor han hverdage på side 2
hudfletter hvem det skal være Рog hvad det skal være.

Hans navn er Rasmus Sand H√łyer og mens han tegnestil er
rund, farverig og smilende, så er der på samme tid et bid i
hans sagsfremstilling, der betyder, at dem, som det går ud
over, ind imellem vånder sig.

MEN HVEM ER HAN egentlig, denne 47-√•rige Rasmus Sand H√łyer,
der for godt to år siden var en af de 12 tegnere, der havde
lagt pen til, hvad der siden skulle blive d√łbt
Muhammed-krisen. En krise, der hurtigt skabte et
trusselbillede, som efterretningsvæsenet den dag i dag
tager dybt alvorligt?

Siden hans ansættelse på avisen tilbage i 1985 har hans
kolleger mest kendt ham som en aldeles selvudslettende
person, der sj√¶ldent √•bner munden for at “blande sig”. Som
én, der normalt taler kort og lavmælt.

Og som én, der i det hele taget er overordentligt fjernt
fra at være selvhævdende. Som hans indiskutable geniale
evner vel ellers godt kunne have undskyldt.

Men denne Rasmus er altså rasende selvudslettende.

Alligevel har vi her budt ham op til samtale.

¬ĽJeg kommer fra Randers, hvor min far var direkt√łr p√• en
t√łmmerhandel. Jeg voksede op med tre s√łstre og en halvbror.
Jeg var vist det, som man kalder indadvendt, men opdagede
så tidligt at have et sært held med at tegne. Og på samme
tid gav dette at tegne mig en glæde, som jeg ellers ikke
kendte til.¬ę

¬ĽSom 10-√•rig meldte jeg mig til et voksen-hold i
aftenskoleundervisning i tegning, og cirka på samme tid fik
jeg et par tegninger med i Randers Amtsavis, hvor jeg
illustrerede artikler af en journalist, der siden skulle
blive landskendt gennem tv. Det var Poul Thomsen.¬ę

Rasmus Sand H√łyer fort√¶ller, at han bestemt ikke var s√¶rlig
glad for at gå i skole, hvorfor han kom på kostskole.

¬ĽMen der sad jeg s√• ogs√• for det meste og tegnede.¬ę

DET FORTSATTE HAN med tilbage i Randers, hvor han som
17-√•rig f√łrst kom i l√¶re som reklametegner – men det duede
ikke – og siden ville dygtigg√łre sig p√• en ny√•bnet
kunstskole.

¬ĽDen viste sig nu hurtigt mest at v√¶re for fraskilte
kvinder, der netop havde opdaget kunstneren i sig selv.¬ę

Det var f√łrst da Ekstra Bladet udskrev en konkurrence om
den bedste “Danmarks-tegning”, at han opdagede, at
karikaturtegning lå godt for ham.

¬ĽJeg vandt nu ikke, men jeg vidste til geng√¶ld pludselig,
hvilken vej jeg ville.¬ę

F√łrst ville han dog v√¶re endnu dygtigere, s√• i 1982 blev
han optaget p√• Skolen for Brugskunst i K√łbenhavn.

¬ĽDen √•rgang, jeg var p√•, syntes at v√¶re gennemsyret af
dovenskab, og det var således ikke sjældent at se en elev
være en måned om at lave en tegning. Men opholdet her var
godt for én ting; Nu besluttede jeg at sætte alt ind på at
blive bladtegner.¬ę

DETTE F√ėRTE TIL en praktikplads p√• Morgenavisen
Jyllands-Posten. H√•ndv√¶rket blev kaldt “visualisering”. Men
den 1. oktober 1985 var der et egentligt job som bladtegner
samme sted.

Du fortalte, hvordan du oplevede dig selv som et
indesluttet barn. Jeg tror stadig mange oplever dig som
værende indesluttet.

¬ĽJamen, det er jeg jo ogs√•. Man kan vel sige, at jeg stadig
er sky eller genert Рeller begge dele. Og det er da også
sådan, at når jeg ind imellem skal i byen, så vil jeg
allerhelst ha’ min kone Sanne med. For s√• slipper jeg for
at snakke.¬ę

Man beh√łver ikke at have studeret dine tegninger ret l√¶nge
f√łr man indser, at du f√łlger overordentligt godt med i,
hvad der sker af dette eller hint i d√łgnet. Hvordan g√łr du
det?

¬ĽDet g√łr jeg ved at l√¶se aviser fra morgenstunden og s√• i
√łvrigt at lade radioen spille l√łs med snakke-programmer
dagen lang. Medmindre jeg af en eller anden grund er blevet
stresset, for s√• er jeg n√łdt til at lukke for radioen.¬ę

HVIS √ČN OG ANDEN ind imellem synes, at Rasmus Sand H√łyer er
meget hård ved eksempelvis lokalpolitikerne, så er hans
svar:

¬ĽFolk, der stiller sig op og vil bestemme over andre, de m√•
altså finde sig i at blive kikket i kortene og derefter fra
tid til anden udstillet. Det kan ikke være anderledes Рog
det b√łr ikke v√¶re anderledes. Men jeg g√•r da aldrig
l√¶ngere, end jeg selv finder ret og rimeligt.¬ę

¬ĽS√• selvom man kan sige, at jeg ofte g√•r over stregen, i
forhold til hvor nogen mener, at stregen burde være, så går
jeg aldrig over den streg, jeg selv trækker. Og når det
alligevel ind imellem sker, at jeg sidder og tegner mig ud
over min egen grænse til avisbrug, så bliver tegningen med
det samme lavet om – eller kasseret.¬ę

OG HER ER VI SÅ FREMME ved en af årsagerne til, at Rasmus
Sand H√łyer ofte maler videre p√• l√¶rreder, n√•r han har fri.

¬ĽJeg har ind imellem lyst til at lave noget helt for mig
selv. S√• at sige afpr√łve mine egne gr√¶nser – uden sm√•lig
skelen til, om det ville kunne gå til avisbrug. For det er
jo i situationen ligegyldigt.¬ę

For en halv snes √•r siden debuterede Rasmus Sand H√łyer som
billedkunstner, da han blev optaget på den censurerede
Kunstnernes Sommerudstilling.

¬ĽJeg kunne godt lide den her f√łlelse af, at dette billede,
det laver jeg altså for MIG! Derfor er det også
undtagelsen, at jeg vil sælge sådanne billeder. Og i alt
fald har jeg altid svært ved at skille mig af med
malerierne.¬ę

¬ĽDerimod vil jeg gerne p√• forskellige udstillinger – som
det er sket – vise andre “den anden mig”. Det kan jeg godt
lide. Mon ikke det er ligesom, når en journalist er digter
eller forfatter i sin fritid? Det tror jeg. Når
arbejdsopgaverne er l√łst, s√• er der andre m√•der at udtrykke
sig p√•, som man gerne vil have afl√łb for.¬ę

¬ĽFor mig er l√¶rrederne d√©r, hvor de store hjul s√¶ttes i
gang: Livet, d√łden, meningen – i det hele taget de store
sp√łrgsm√•l.¬ę

En mand, der tegner i arbejdstiden og maler i fritiden, har
han tid til andre fritidsinteresser?

¬ĽJeg ville gerne. Jeg k√łbte engang en fiskestang og
stillede mig med den ved noget vand. Men i stedet for at
stå og tænke på den fisk, jeg måske fangede om lidt, så
stod jeg og tænkte over alt det, jeg her kunne have tegnet
Рhvis jeg ikke lige havde stået med den dumme fiskestang i
h√•nden.¬ę

FOR GODT TO √ÖR SIDEN tegnede du den ene af 12 siden hen
verdenskendte Muhammed-tegninger. Hvilke tanker har du her
bagefter omkring det?

¬ĽDet hele forekommer mig stadig at v√¶re surrealistisk,
absurd og uvirkeligt. I flere uger – f√łr den direkte
opfordring til at lave en Muhammed-tegning kom – havde jeg
været i gang med at tegne Muhammed. Jeg kunne ganske
simpelt ikke leve med, at nogen havde efterladt en
terrortrussel på mit Рog alle andre tegneres Рbord: Det
kan blive farligt, hvis du tegner Muhammed!¬ę

¬ĽJeg kan ikke leve med, at der er noget, jeg ikke m√• tegne.
Jeg får ondt i maven af det. Der blev talt om respekt! Hvad
med at vise mig og mine kolleger respekt? Hvis vi nu var
gået ind på dette forbud, hvilken gruppe ville så være den
n√¶ste, der knaldede et forbud ud?¬ę

¬ĽHvis jeg har en arbejdsbeskrivelse, s√• lyder den: Udvis
respektl√łshed! I modsat fald er mit arbejde ligegyldigt.¬ę

Og hvis du dengang for to år siden havde vidst, hvad der
fulgte af d√łd og brand?

¬ĽAt reagere p√• trusler var dengang en indre n√łdvendighed –
ogs√• for mig. Og hvad det ang√•r, har intet √¶ndret sig.¬ę”


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.