Da jeg hørte dette i SR, blev jeg ført tilbage til den danske regerings pjece fra 1962 “Hvis krigen kommer“, der burde have heddet “Når atomkrigen kommer”. Træk gardinerne for, gem dig under køkkenbordet, tjek under sengen, hav rigeligt med sandsække, vand, jod, batterier og dåseskinke til en længere belejring. Kort sagt, bered dig på pædagogikkens magt:

Rasismen i Uppsala växer, det menar Herman Geijer från föreningen Uppsalabor mot rasism, (Fighting fascism since 1986 – det står der (!) – bland annat har föreningen sett hur antalet rasistiska klistermärken på skolorna ökat. En temadag ska ge redskap att motverka rasismen
– Vi har sett lite hur rasismen börjat öka igen i Uppsala, och vi tycker det är viktigt att man belyser och diskuterar rasismn på ett seriöst sätt, temadagen är ett sätt.Under temadagen, som hålls i Musikens hus kommer besökarna bland annat kunna höra en avhoppas nazist och också en paneldebatt om hur rasism kan bekämpas i vardagen:

– Förhoppningsvis kommer det sätta igång en större diskussion om rasism, och folk kommer kunna känna att de har fått redskap för att bekämpa rasism på ett bättre sätt. Överhuvudtaget att man börjar tänka mer på rasism, att det finns i hela samhället, att det inte bara är några konstiga rasister utan att det är en samhällsstruktur, säger Herman Geijer.

”Rasismen finns i hela samhället” – og mere pædagogik. Lovlig meget at gøre ud af 2 % af Sveriges eksport, men det er måske menneskeimporten til Sverige Westberg tænker på:

Vår svenska syn på yttrandefriheten ligger så långt från den som finns hos grupper i Mellanöstern att det bara är en tidsfråga när konfrontationen kommer. För att undvika en situation som den Danmark hamnade i måste Sverige tydligare sprida kunskap om sina lagar och värderingar i den muslimska världen. “Gör Sverige mer känt”

»Muslimsk polygami i Vesten«

As many as thirty thousand Muslim families in France include more than one wife. There are fifteen thousand in Italy and several thousand in Great Britain. Estimates for the United States typically run into the tens of thousands. Even Australia has been forced to crack down on Muslim men looking to meet potential second wives via the internet. […]
Nonie Darwish and Phyllis Chesler have noted that polygamy, when combined with other misogynistic provisions of sharia, breeds societal dysfunction. Plural unions not only inspire distrust between spouses and heightened competition among offspring. Children also learn from an early age that females are unworthy of exclusive affection and therefore hold less value than males. Moreover, if common, polygamy creates legions of unhappily unmarried young men who are ripe for radicalization.

Take My Wives, Please: Polygamy Heads West

»Udstillerne tager det alvorligt«

skriver Berlinerbloggen Forensik.blog, der har flere fotos og også beskriver stemningen i kvarteret Moabit (fuld størrelse) Forhåbentlig bliver der ikke brug for retsmedicinere. Tyske aviser skriver at galleriet insisterer på at genåbne tirsdag.

“It was a very explosive situation,” Jan Egesborg, whose satirical art group Surrend created the Galerie Nord exhibition, told SPIEGEL ONLINE. “We don’t want to be part of the current Islamophobic tendency in Europe. We weren’t trying to provoke Muslims.” Spiegel

Egesborg har skudt sig grundigt i foden, for han har ikke forstået meget af hverken islam´s eller satirens væsen. Hvis f.eks. ingen vrider sig lidt, er det ikke satire. I fremtiden vil man se Surrend nøjes med at have absolut uvoldelige objekter for sin kunst.

Margrethe Vestager: »Det her handler ikke om muslimer«

Over hele fronten foregår der nu ‘elastiske tilbagetog’ og ‘taktiske stillingsændringer for at afkorte fronten’. Vestager snublede, men var hurtigt oppe igen og vi bemærkede det næsten ikke. Hun leverer endda støtte til Wilders film. Men det er en svær øvelse, hun er ude i. Måske man skulle være så taktfuld at kigge den anden vej mens den pågår. Snart sidder kun figurer som Politikens chefredaktør, Asmaa og Uffe Ellemann endnu tilbage i deres “fox-holes” og ser vrisne og forpinte ud.

Vestager : “Men er det ikke vigtigt netop i denne her diskussion at sige, det her handler ikke om muslimer. Det handler om at NOGLE mennesker som vil ty til trusler om dødsvold, for at få noget stoppet. Det vil vi ikke finde os i”

Kurt Strand : Er der ikke nogen der er temmlig nærtagende ?

Vestager: “Det synes jeg gælder hele vejen rundt. I , der ikke mener det samme som os, I er imod ytringsfriheden”

Henriette Kjær og Margrethe Vestager diskuterer håndtering af ytringsfrihed efter de seneste dages trusler. Deadline min. 9:30

og så havde vi nær glemt alle de tyske jøder, der har bombarderet udstillingen med dynamitfyldte toraruller.

Danske politikere fordømmer muslimers lukning af kunstudstilling

Krænkelser udkommer i alle størrelser

Två försvunna mobiltelefoner, en försvunnen mp3-spelare och en eventuell kränkning mot islam var i fokus i Helsingborgs tingsrätt på torsdagen. — Jag sa att de kan få stora problem om de har en sådan ljudfil. Det är som Muhammedkarikatyrerna, sa en av dem.— De hånade vår gud och jag accepterade det inte.

Misstänkta mobilrånare i rätten kände sig kränkta

Søvndal undskylder……..så godt som:

I dag ville han heller ikke gentage sin optræden på tv-kanalen al-Jazeera i 2006. Til gengæld fastholder han, at det var en “fatal fejl”, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke ville mødes med muslimske ambassadører, da Muhammed-krisen begyndte. Søvndal: Jeg fortryder

Hvor imponeret skal man lige være af en partiformand, der er to år om at gøre op med sig selv, hvad han mener på det helt centrale område i et parlamentarisk demokrati ? Og fører Seidenfadens lamme krikke i marken, om “den fatale fejl i håndteringen af ambassadørerne”. Søvndal lader friskt som om han aldrig har læst denne artikel, men det har han, som det fremgår nederst i artiklen fra marts 2006 hvor han siger: »Det viser, at vi har behov for en undersøgelse…….. så Danmark kan lære, hvordan vi begår os i verden,«

Hun brugte Fogh i dobbeltspil
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og hele Danmark blev snydt af den egyptiske ambassadør Mona Omar Attia.Nu har hun i et opsigtsvækkende interview til den arabiske avis al-Watan indrømmet, at en officiel dansk undskyldning for de 12 Muhammedtegninger i Jyllands-Posten i virkeligheden var det eneste, hun frygtede.

Havde Fogh bøjet sig og givet den undskyldning, som egypterne havde krævet, var konflikten mellem Danmark og den arabiske verden nemlig med stor sandsynlighed ikke eksploderet i boykot, vold og kaos.

Frygtede at sagen lukkede

»Faktisk frygtede jeg, at sagen skulle ende med en undskyldning fra statsministerens side efterladende mere end en milliard muslimer overvældet af sorg og vrede.

Det bedste, den danske statsminister gjorde, var ikke at undskylde for denne skandaløse holdning. I og med at hvis han undskyldte, så ville denne sag blive lukket og afsluttet midlertidigt…,« udtaler Mona Omar Attia til al-Watan.

Alt tyder på, at egypterne ønskede en konflikt for at styrke den egyptiske regerings stilling i det meget vanskelige parlamentsvalg, som den stod foran på daværende tidspunkt.

Mona Omar Attias udtalelser viser ganske klart, at hun med de 11 ambassadørers brev til Fogh slet ikke ønskede nogen dialog.

Hendes overraskende tilståelse føjer en ny brik til det billede af dobbeltspil, som den danske regering længe har mistænkt egypterne for at have ført.

På den ene side optrådte Mona Omar Attia og hendes chef, den egyptiske udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit forurettet på en milliard muslimers vegne.

Lagde maksimalt pres på Fogh

Man tog initiativ til det meget omtalte protestbrev til Fogh i oktober, hvor man bad om et møde med ham. Og man rejste sagen i en række internationale forsamlinger. Formålet var at lægge det maksimale pres på Fogh, så han undskyldte på nationens vegne for Jyllands-Postens forhåning af profeten Muhammed.

Og på den anden side holdt man møder med de danske imamer. Skaffede dem visa og kontakter til højststående politiske og religiøse ledere, som de aldrig ville have haft mulighed for mødes med uden assistance fra den egyptiske regering.

Danmark skulle udsættes for et kryds-pres, og samtidig øjnede den egyptiske regering en chance for at score nogle vigtige point på den hjemlige scene, hvor der i november og december blev afholdt hele fire runder af det egyptiske parlamentsvalg.

Med sin faste holdning overfor Danmark lykkedes det regeringen i Cairo at holde de religiøse yderfløje i Egypten i skak.

Men det var naturligvis slet ikke den historie, som Ahmed Aboul Gheit fortalte Per Stig Møller under de 15 møder og kontakter, der var imellem dem i forløbet.

Mens han i oktober i dybeste hemmelighed forbereder en boykot af danske varer i Mellemøsten, understreger han enten selv eller gennem sine embedsmænd, at de dansk-egyptiske relationer fortsat er gode.

SFs formand Villy Søvndal er ikke overrasket over egypternes dobbeltspil.

»Det viser, at vi har behov for en undersøgelse. Også af den lidet glorværdige rolle, som egypterne har spillet. Det kunne være spændende at få klarlagt i en samlet beskrivelse af forløbet, så Danmark kan lære, hvordan vi begår os i verden,« siger Villy Søvndal.

BT 12 marts 2006

Dhimmitudens konsekvenser

Normalitet i Herluf Hansens verdensbillede er at lade de daglige nyheder prelle af på én. Det er at lukke øjnene for at mindst 10656 terrorangreb og voldshandlinger med udspring i islam har fundet sted siden 11/9-2001. Det er at ignorere truslerne fra jihadister og fremtrædende muslimske lærde som al-Qaradawi, det er at være ligeglad med de daglige knæfald og særhensyn som vidner om supremacisme og mangel på vilje til integration. Måske enkelte på venstre- og dhimmifløjen som Villy Søvndal kan begynde at orientere sig mod virkeligheden. Andre, som Herluf Hansen, Uffe Ellemann og Tøger Seidenfaden må man bare lade være med at spilde energi på. De har alt, alt for meget, følelsesmæssigt eller identitetsmæssigt, investeret i apologien for islam (LFPC).

HERLUF HANSEN skriver 20/2 at, Mogens Camre »lider af sygdommen islamofobi, oven i købet i svær grad.«

Vil HH også beskrive modstandere af fascisme og kommunisme som ”fascismofobiske” og ”kommunismofobiske”?

At betegne folk med andre politiske meninger som syge fremkalder minder om en ikke så fjern fortid, da kritikere af det sovjetiske diktatur blev defineret som syge og indlagt på sindssygehospitaler.

Er HH tilhænger af en totalitær debatform, eller lider han blot af ”islamofili” – en sygelig mangel på kritisk sans over for islam? Fobier: Af Henrik W. Jensen