14
mar
Seneste opdatering: 16/3-08 kl. 0509
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

t√¶nk, jeg blev s√• tr√¶t af politik (det er¬†nok tilladt efter fire et halvt √•rs blogging) at jeg ikke gad se den video der l√• her lige¬†f√łr¬†.¬†Fredag, g√¶ster, ¬†r√łdvin, mindsker¬† interessen for det svenske selvmord, for Helle, Villy og dr. Kamal betydeligt. Historiens vingesus dratter tonstungt¬† til jorden, n√•r man √•bner¬† for¬† radio eller¬† TV . Man l√¶nges¬†bort efter noget andet. ¬†¬†M√•ske¬† har det officielle¬† Sverige det tilf√¶lles med¬† islam, at det elsker d√łden h√łjere end livet. S√• lad dem da d√ł, n√•r de s√• gerne vil.¬†¬†¬†Hvad sagde de svenske,¬†politiske kandest√łbere lige f√łr¬†? Jeg har allerede glemt det. ¬†Bla ,bla ,¬†bla¬† og Jersild og Spin,¬† Pittelkow, Meir Carlsen, ¬†Peter Mogensen og Krause¬† Kj√¶r¬†?¬†Er livet¬†tilstr√¶kkeligt¬† langt til DR¬īs og TV2 ¬īs ¬†dameblade¬†?¬† ¬†“Tankev√¶kkende radio” ? ¬†Take a¬† hike ! ¬†S√• hellere denne.¬†Bachs allersidste toner og nogle af Goulds, nu vi er ved¬† canadiere.¬†

¬†– Alderdommens d√łdsm√¶rkede¬†Bach i¬†hans¬† sidste minutter. Ufuldendt, skrevet over noderne BACH. ¬†¬†¬†Hvilel√łst s√łgende kontrapunkt, ¬†videre, l√¶ngere, l√¶ngere mod¬†hans ¬†gud og hinsides. Sisyfos¬īl√¶ngsel, den modsigelse, det kontrapunkt vi skulle¬† v√¶re blevet gode til at leve med.¬† At der ikke¬† er absolutter, men bare frugtbar tvivl¬†, k√¶rlighed og daglig kamp¬†at s√¶tte sin lid til, ¬†og at netop det¬†, er det eneste der sk√¶rmer os mod barbariets f√¶rdige l√łsninger, som s√• mange besnakkere vil servere os p√• en tallerken.¬†Indbegrebet af det Europa, vores fordummede¬†generation s√• villigt¬†har sat p√• udsalg, som om vi ikke¬† havde arvet det hele¬†til l√•ns et kort √łjeblik.¬† Uden ro,¬†som den gamle¬†Bach¬†v√¶ltende fremad uden helt¬†at¬† vide¬† hvorhen, mod oplysning, forklaring, ¬†katastrofe¬†eller det hele.¬†Nordfranske katedraler, romerske¬† akvadukter, Panth√©on, ¬†norske¬† stavkirker, etruskere, vikinger, Shakespeare, Dostovjevski, Dante, Kafka, H√∂lderlin, Nietsche, Kierkegaard, Strindberg, ¬†Rimbaud, Michelangelo, Botticelli,¬†Giotto, Gr√ľnewald, Mantegna, Cranach, ¬†D√ľrer, Goya,¬†¬†Munch¬†– Verdun, Fort¬† Douaumont, Le Mort Homme, Les¬† Tranchee des Bajonettes, ¬† Marne, Paschendale, Bastogne, ¬†Ohama Beach, Hamborg, Dresden,¬† Neuengamme,¬† j√łdernes Theresienstadt, danskernes¬† Bergen-Belsen¬† –¬† ¬†hele arven. Alt det vi fik for√¶ret.¬†Alle de underlige¬† lyde, ingen p√• P 1 l√¶ngere¬† synes at genkende eller kunne udtale, hvadenten ¬†de er¬†ignoranter eller¬† bevidst taler ned til¬†os . Jeg ved ikke hvad der er v√¶rst.

Bach – Art Of Fugue – Contrapunctus14 – Last Fugue

Et persongalleri p√• 141 dybt kriminelle personer er politiets st√łrste udfordring, fastsl√•r rigspolitichef. Landets h√łjest rangerende politimand, rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, vurderer, at indvandrerbander er den st√łrste trussel for samfundets ro og orden.

¬ĽDe st√•r for den groveste form for organiseret kriminalitet. For dem handler det om narkomarkedet, men ogs√• om √¶resbegreber, prestige og magt,¬ę siger Torsten Hesselbjerg.¬†¬†¬† JP.DK

¬†¬ĽVelkommen i de ondes¬† klub¬ę

Jeg m√• indr√łmme, at jeg grinede s√• t√•rerne trillede, da man p√• TV-2 News fortalte, at man i √Ügypten faktisk troede, at Villy var fra DF og ikke SF!! Velkommen i det d√•rlige selskab, Villy. Du har selv v√¶ret med til at skabe fjendebilledet og myten om dette selskab ‚Äď og nu byder vi dig velkommen i de ondes klub.¬†¬†¬† Nomos¬† blog

I Sverige er sandheden strafbar

man m√•tte heller ikke sige at Kosovoalbaner stod for 80 % af al heroinsmugling, trods politiets dokumentation. Hvad ang√•r gruppevoldt√¶gter, kan man naturligvis p√•st√• at man ikke kender fakta, eftersom de skjules af BR√Ö.SE og medierne , men enhver almindelig borger i landet, ved hvordan det h√¶nger sammen. Hvorfor interviewer BR√Ö ikke √•rets samtlige 4.750 anmeldende voldt√¶gtsofre detaljeret om gerningsm√¶ndene ? Jeg kan svare : de vil ikke vide det. 80 dagsb√łder af 50 kroner, v√¶rsgo¬ī :

Att offentligt p√•st√• att invandrarg√§ng beg√•r gruppv√•ldt√§kter kan vara brottsligt. Det sl√•s fast av Helsingborgs tingsr√§tt som nu d√∂mer en √§ngelholmare f√∂r hets mot folkgrupp. Vid en demonstration mot rasism som anordnades av SSU i mars f√∂rra √•ret i centrala √Ąngelholm syntes √§ngelholmaren n√§r han bar p√• ett plakat med texten “Medans svenska flickor gruppv√•ldtas av invandrarg√§ng bek√§mpar SSU rasismen”.

Det resulterade i att mannen polisanmäldes och så småningom åtalades för brottet hets mot folkgrupp.

√Ąngelholmare d√∂md f√∂r hets mot folkgrupp

LATIFI: Moderne muslim?

P√• sin hjemmeside reklamerer Helen Latifi for en st√łttekoncert for unge pal√¶stinensere i den Hamas-kontrollerede Gaza-stribe. Det er som bekendt ikke kun Hamas’ m√•l at oprette en pal√¶stinensisk stat, men ogs√• at udslette Israel. Samme hede √łnske har folkene bag st√łttekoncerten, for p√• det landkort, som er p√•trykt indbydelsen, eksisterer Israel ikke. Latifi mener selv at v√¶re en moderne, oplyst og moderat muslim. D√łm selv.

Michael Sandfort i Nordjyske Stiftstidende | 14.03.2008

S√łrlander: Kristendommen stod mindre i vejen

Kulturkamp. Kai S√łrlander har skrevet en t√łr, ordentlig, klinisk og uhysterisk bog om, hvorfor det sekul√¶re demokrati slog rod i det kristne Vesten ‚Äď og ikke i det muslimske √ėsten.Kai S√łrlander: Forsvar for rationaliteten ‚Äď Religion og politik i filosofisk perspektiv. 232 sider. Kr. 248. Informations Forlag.

¬ĽER jeg sn√¶versynet,¬ę sp√łrger Kai S√łrlander p√• et tidspunkt, anklaget som han er blevet det for vestlig etnocentrisme, intolerance og en√łjethed. Det giver filosoffen sig s√• til at unders√łge over adskillige sider. Han n√•r ikke overraskende frem til, at det er han ikke.

Komisk er det naturligvis at bilde sig ind, at man kan stille sig til dommer over sig selv, men det fort√¶ller ogs√• noget om, hvor seri√łst han tager sin metode: rationalismen. Alt skal kunne diskuteres, alt skal der kunne kastes et kritisk fornuftsbetonet lys ind over, alt skal kunne efterpr√łves, ogs√• de anklager, andre har nedkaldt over √©n.

Hans selvfrifindelse kan sagtens retf√¶rdigg√łres. Det er ikke rimeligt at kalde Kai S√łrlander sn√¶versynet. I sin nye, gode bog l√¶gger han sine pr√¶misser √•bent frem, han bev√¶ger sig sj√¶ldent l√¶ngere, end der er d√¶kning for. Sn√¶vertsynede er kun de, som vil klandre ham for overhovedet at besk√¶ftige sig med s√• tabubelagte emner som at sidestille islam og kristendommen. ¬ĽIndflydelsesrige kredse, som omfatter b√•de politikere og intellektuelle ‚Äď folk, som i h√łj grad styrer debatten ‚Äď har misbrugt begreberne ‚Äôfremmedhad‚Äô og ‚Äôracisme‚Äô, og dermed √łdelagt foruds√¶tningerne for en saglig og anst√¶ndig debat,¬ę skriver han. Det har han ret i.

KAI S√łrlander ‚Äď Danmarks eneste filosof, som han er blevet kaldt ‚Äď har en pointe, som er h√łrt f√łr, men som sj√¶ldent har v√¶ret genstand for s√• t√łr, ordentlig, klinisk og uhysterisk behandling. Han mener, at det skyldes kristendommen, at demokratiet har sl√•et rod i Vesten fremfor p√• andre dele af kloden. Og at det omvendt skyldes islam, at demokratiet ikke har vundet fodf√¶ste i den muslimske verden.

Han n√•r frem til den konklusion ved at udrede de to religioners ideologier ‚Äď hvad de har at sige om den praktiske politiks gennemf√łrelse og om de love, som samfundet skal leve efter. Islam har som bekendt et udf√łrligt regels√¶t, sharia kaldet, mens det for kristendommen g√¶lder, at den er apolitisk. Man kan ikke udlede konkrete love af Det nye Testamente, snarere det modsatte: Jesus gjorde op med guddommelige love og indstiftede den s√•kaldte toregimentel√¶re: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Ud af denne tvedeling er der opst√•et et rum for den religionsuafh√¶ngige stat og for menneskeskabte love. Og s√• indf√łrer Jesus en lighedstanke, som er fundamentet for demokratiet. […]

Omvendt er de demokratiseringstendenser, som man trods alt har set i den muslimske verden sket p√• trods af Koranen ‚Äď ikke p√• grund af den. Der findes intet i de muslimske kilder, som kan begrunde en adskillelse af gudgivet lovsamling og et menneskeskabt regels√¶t. Religion er politik. Heller intet som kan begrunde at stille alle lige for loven. I Koranen st√•r muslimer over alle andre lovgivningsm√¶ssigt.

Vil man reformere de muslimske samfund, m√• man tolke sit religi√łse udgangspunkt meget kreativt. For kreativt, m√•ske. I hvert fald kan det konstateres, at den muslimske verden stadig har til gode at vise bare √©t vellykket eksempel p√• en oplyst demokratisk stat, som holder politik og religion adskilt. [..]

Her bliver S√łrlander s√• polemisk, som hans tilstr√¶bte videnskabelighed overhovedet tillader: ¬ĽJeg betragter forn√¶gtelsen af, at religioner (og kulturer) er forskellige med hensyn til, hvor let eller sv√¶rt de lader sig forene med en rationel demokratisk samfundsorden, som en politisk illusion. En illusion af samme kaliber som troen p√• det socialistiske samfunds velsignelser.¬ę

Vi m√• forst√•, at det er sv√¶rere at integrere end somalier end en chilener i Danmark, simpelt hen fordi de er opl√¶rt i helt forskellige ‚Äď religi√łse og politiske ‚Äď m√•der at t√¶nke p√•. Deri ligger der ingen fordom, skriver S√łrlander, blot en konstatering. Det er tv√¶rtimod en fordom og en nedvurdering at tro, at islam er ligesom kristendommen. Vi kan ikke g√łre noget ved konflikten med den muslimske indvandring, f√łr vi erkender, at ogs√• islam er en del af problemet. Den muslimske tro indeholder et radikalt andet bud p√•, hvordan samfundet skal styres. Det g√łr den kristne ikke.

Derfor m√• vi holde op med at tro, at det er let at opdrage nytilkomne til et rationelt demokrati. Det er det ikke, formaner han. Af samme grund giver det mening at begr√¶nse indvandringen, s√• vi undg√•r at g√łre problemerne st√łrre, end de allerede er.

Det skinner igennem, at Kai S√łrlander er pessimist. Han tvivler p√•, at vi finder en l√łsning p√• problemet med den muslimske indvandring, men her er han vist mere principrytter end realist. De fleste muslimer har ikke et dogmatisk forhold til deres egen religions politiske aspirationer og lever udm√¶rket i en modsigelse mellem deres tro og et irreligi√łst rationelt demokrati. Mennesker er b√łjelige v√¶sner.

Desuden er der i Vesten opst√•et en gruppe af trodsige, modige, veltalende og veluddannede kulturmuslimer, som afviser sharia, og som har taget et heftigt opg√łr med den islamiske fundamentalisme; Ibn Warraq, Wafa Sultan, Ayaan Hirsi Ali og Irshad Manji, for at n√¶vne de mest toneangivende. De har p√• f√• √•r rykket hele debatten. Denne interne og l√łfterige muslimske kulturkamp n√¶vner S√łrlander stort set ikke.

Det er en fordomsfri bog, S√łrlander har skrevet. En af de bedste i Danmark om tidens store emne.
Weekendavisen Document.no: Danmarks eneste filosof (foto Snaphanen)

kai_5.JPG

Man mærker den totalitære hensigt, og bliver forstemt

“Ytringsfrihed er ikke frihed til at forn√¶rme”. En ny floskel har sat sig i debatten. Igen noget uigennemt√¶nkt sludder fra apologeterne og appeaserne. Ingen overraskelser her. N√łgleordet er “er”. Som JP korrekt p√•peger er det lovgivningen der s√¶tter gr√¶nserne. Alligevel er nonsensp√•standen blevet et mantra. Bem√¶rk at der aldrig henvises til nogen jura n√•r dette fremf√łres, men blot alts√• “er”. Terry Davis og andre kan derfor kun mene at der ikke er moralsk frihed til at forn√¶rme, og formentlig ogs√• at juraen b√łr indrettes efter deres moralske kriterier. Dette er ganske rigtigt “dyster tale”, som man kun kan h√•be vil blive forpurret n√•r de formelle lovgivningsm√¶ssige procedurer skal gennemf√łres. At Davis og andre s√• ubesv√¶ret glider fra privat moral til lovgivning er skr√¶mmende.

¬ĽYTRINGSFRIHED er ikke frihed til at forn√¶rme¬ę, skriver Europar√•dets generalsekret√¶r, Terry Davis, i et l√¶serindl√¶g i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det har han misforstået.

Ytringsfrihed er netop også friheden til at fornærme hvem som helst inden for lovens rammer. Det er hele essensen i ytringsfriheden som grundlaget for den demokratiske styreform, at man kan fremsætte ytringer, som nogle mennesker bliver fornærmede over, og man kan fremlægge oplysninger, som nogle helst så ignoreret eller undertrykt.

At ytringsfriheden skal forvaltes med ynde, og at man i hvert fald ikke må fornærme mennesker, der reagerer med hærværk, drab og handelsboykot er efterhånden et velkendt synspunkt.

Det dystre i denne sag er, at det kommer fra generalsekretæren i Europarådet. Leder: Dyster tale

Det skal siges at JP ikke gengiver Davis helt pr√¶cist i sin leder. Davis skriver i sit indl√¶g: “Ytringsfrihed b√łr ikke udnyttes som en frihed til at forn√¶rme”. Men JPs gengivelse er alligevel korrekt i sin essens. Generalsekret√¶rens indl√¶g er faktisk √©t langt “men”. Her er nogle sigende uddrag – de obligatoriske figenblade om at ytringsfriheden er en helt fin ting er ikke medtaget:

Ytringsfrihed b√łr ikke udnyttes som en frihed til at forn√¶rme.[…]

Forargelse over endnu et tilf√¶lde af ekstremistisk vold er helt rimelig, men vi b√łr v√¶re varsomme med uovervejede reaktioner p√• den slags h√¶ndelser. Jeg vil gerne freml√¶gge tre punkter.[…]

Jeg mener ikke, at tegningerne skulle have været forbudt, men det er vigtigt at huske på, at ulig forbud mod tortur eller retten til liv så kan ytringsfrihed indskrænkes i bestemte tilfælde, der nævnes i selve konventionen.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har tidligere fastholdt s√•danne indskr√¶nkelser i forbindelse med et kunststykke, som ans√•s for kr√¶nkende over for en trosretning. M√•ske det er p√• sin plads at tilf√łje, at den religion, det drejede sig om, ikke var islam. Det var kristendommen.

For det tredje var de tegninger, der blev offentliggjort, kr√¶nkende – ikke kun for minoriteten af voldelige ekstremister, men ogs√• for majoriteten af muslimer, som ikke g√•r ind for vold.[…]

Vi er alle enige om n√łdvendigheden af at respektere og beskytte ytringsfriheden. Men jeg kan ikke se, hvordan trykningen af tegningerne, der endnu en gang har forn√¶rmet hele den muslimske befolkning verden over, har haft nogen positiv indvirkning p√• nogen af delene.[…]

Det er ikke op til mig at bed√łmme, om filmen, hvis alts√• den eksisterer, b√łr forbydes, men jeg tror ikke, at vi bare kan gemme os bag ytringsfriheden, lukke √łjnene og h√•be p√•, at det v√¶rste ikke vil ske.

Faktum er, at ytringsfrihed ikke b√łr udnyttes som en frihed til at forn√¶rme. […] Vi b√łr v√¶re varsomme

Terry Davis – privatpersonen eller generalsekret√¶ren? Ikke helt uv√¶sentligt – mener ikke at ytringsfriheden “b√łr” bruges til at forn√¶rme. Han n√¶vner at der er pr√¶cedens for at forbyde (“fastholdt … indskr√¶nkelser”) i s√•danne sager, og at man ikke kan “gemme” sig bag ytringsfriheden. Men intetsteds n√¶vnes der hvilket juridisk bel√¶g han taler ud fra. Forestiller han sig, at en dom om denne sag ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol vil f√• juridiske konsekvenser i Danmark? Det er vanskeligt ikke at l√¶se dette som en forblommet trussel: ‘Hvis I ikke selv retter ind vil I f√• lukket munden’. Og begrundelsen bygger ene og alene p√• at Davis f√łler og mener noget, og at nogle mennesker f√łler sig kr√¶nkede.

Som jeg skrev forleden, s√• er problematikken efterh√•nden reduceret (ad infinitum) til JPs tegninger. Hvordan vil Davis stille sig i en situation som den hvor pavens brug af et √•rhundredgammelt citat ogs√• medf√łrte f√łlelse af “kr√¶nkelse”, og endda et knivdrab p√• en nonne? (LFPC)

Politiken(!): Aalborg politistation invaderet af muslimer

M√•ske er jeg ut√•lmodig, men n√•r man inden for en m√•ned kan opleve 1) Villy S√łvndals holdnings/retorikskift, og 2) at “Sverige trodser FN og tvangshjemsender irakiske asylans√łgere“, s√• st√•r verden ikke l√¶ngere. S√• vil jeg f. g. m. ogs√• kr√¶ve bev√¶gelse i den stivnede debatproblematik som den fremg√•r i medierne: JP trykte nogle tegninger, nogle mennesker blev vrede og ‘kr√¶nkede’, var dette rigtigt gjort af JP? Jeg ville gerne have en debat der anlagde et st√łrre perspektiv: Hvor er Danmark og den vestlige verden p√• vej hen? Kan basale frihedsrettigheder overleve de n√¶ste par √•rtier med det pres de uds√¶ttes for fra muslimsk og venstrefascistisk side?

L√¶g vel m√¶rke til at i 2008, hvor antallet af muslimer er omkring de 5%, og antallet af autonome og lign. er mikroskopisk, er den frie demonstrationsret ved at v√¶re afskaffet. De sp√łrgsm√•l dette burde rejse i medierne, men som n√¶ppe vil blive rejst, er om Danmark fortsat skal v√¶re et demokrati hvor de ‘grimme’ som SIAD ogs√• skal have lov til at demonstrere, eller om muslimer og autonome skal have de facto vetoret. Dern√¶st b√łr man sp√łrge om perspektiverne for Europa, n√•r vi i dag – alts√• med omkring 5% muslimer – kan opleve scener som denne her refererede. Hvad siger dette om de demokratiske vilk√•r i 2050, hvor antallet af muslimer i Europa er sk√łnnet til at udg√łre 30-40%? Er denne primitive optr√¶den i Aalborg kun en ligegyldig h√¶ndelse som ikke siger noget om fremtidens Europa, enten fordi muslimerne til den tid p√• magisk vis har opn√•et demokratisk og psykologisk modenhed, eller fordi vi har postet et ukendt milliardbel√łb ind i at opdrage dem til denne modenhed? Vil nogen stille sig op og argumentere for dette synspunkt?

Jeg er d√łdhamrende tr√¶t af den blindgyde om JPs tegninger som debatten er strandet i (LFPC).

50 rasende muslimer trængte i dag ind på politistationen i Aalborg for at protestere mod demonstration, der ville vise omstridt tegning af Muhammed.

Politistationen i Aalborg blev her til eftermiddag invaderet af 50 vrede muslimer, oplyser TV2 Nord.

Demonstranterne ville vide, hvordan politiet vil forholde sig til morgendagens demonstration i Aalborg, hvor foreningen Stop Islamiseringen af Danmark havde planer om at vise tegneren Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Vicepolitiinspekt√łr Ole Kristensen fort√¶ller til TV2 Nord, at muslimerne stille og roligt blev gennet ud af politistationen, og at man efterf√łlgende har kaldt fire af dem ind til samtale.

Fogedretten i Aalborg nedlagde tidligere i dag forbud mod, at foreningen bruger tegningen, og Stop Islamiseringen af Danmark, Anders Gravers har sagt, at forbuddet vil blive respekteret. Aalborg politistation invaderet af muslimer

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Rettentilselvforsvar
12 years ago

K√¶re Henrik Jeg er helt, helt uenig med dig n√•r du skriver at vikingerne ikke havde demokrati. S√• l√¶nge vi kan spore tilbage har der v√¶ret tidlige former for demokrati i Norden. De gamle vikinger og deres forg√¶ngere m√łdtes regelm√¶ssigt p√• Tinge hvor de diskuterede og afsagde domme og love. Naturligvis var det de rige mennesker som bestemte mest, og som ofte valgte kongen, men s√•dan har det v√¶ret i alle demokratier. Det nordiske folk have skam ogs√• love og de som kunne lovene var blandt de mest v√¶rdsatte mennesker. Den det er rigtigt at der ikke var omfattende regels√¶t… Read more »

Henrik Ræder Clausen

K√¶re selvforsvarsret Indtil jeg havde l√¶st denne geniale bog The Victory of Reason af Rodney Stark havde jeg nogenlunde samme opfattelse som dig – at kirken ikke havde bidraget n√¶vnev√¶rdigt til demokratiet, men i det mindste heller ikke havde stillet sig afg√łrende imod. Og at demokrati og frihedsidealer var opst√•et i den protestantiske verden i mods√¶tning til den reaktion√¶re katolske. Det holder, til min store overraskelse, ikke. Det europ√¶iske demokrati stammer fra et sted, der minder om de gr√¶ske bystater, nemlig de europ√¶iske. Industribyerne i Norditalien, Flandern, Nederlandene, England og Hansest√¶derne. Her handlede og arbejdede folk, og byerne var i… Read more »

Rettentilselvforsvar
12 years ago

Meget interessant, jeg tror jeg vil bestille den bog. Men jeg mener dog som udgangspunkt at demokratiet blev indf√łrt i vesten p√• trods af kristendommen, eller rettere gennem protestantismen som opstod fordi kristendommen ikke kunne undertrykke den nordisk-hedenske kultur som endte med at reformere kristendommen.

Demokratiet er med andre ord resultatet af en meget gammel og ukuelig hedensk samfundsform der, som bekendt, eksisterede blandt mange hedenske folkeslag Рnordiske såvel som sydeuropæiske. Uden kristendommen ville vi sandsynligvis haft tusinder af år til at udvikle demokratiet.