11
jun
Seneste opdatering: 11/6-08 kl. 1614
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

fra ‚ÄĚUniversity College Sj√¶lland‚ÄĚ, (hvorfor ikke “Zealand”?) som er en sammenslutning af en r√¶kke uddannelsesinstitutioner for mellemlange sundhedsuddannelser i Region Sj√¶lland,¬†der uddanner blandt andet sygeplejersker og socialr√•dgivere. “Vaccin√©r fru Jensen mod t√łrkl√¶defobi?” Et helt nyt udgangspunkt for de to jobs – bel√¶rende nedladenhed! (reklamefotos fra K√łge Station, klik f. helbillede)

Svenske ex-kommunister i t√łrkl√¶detvivl

om piger¬† under 15 og t√łrkl√¶de i skolen. Patriarkat eller multikultur ?¬†– “race” trumfer¬† k√łn igen. Hvad har de snart ellers tilbage¬†at klynge sig til ? Deres intellektuelle krumspring er¬† ikke uden underholdningsv√¶rdi, og p√• et “h√łjt¬† intellektuelt¬† niveau” – det medgav formand Ohly¬† forleden i TV, at partiets diskussioner er. Fildeling var et hovedemne¬† p√• kongressen………..

“Kongressen sade nej till f√∂rslaget att f√∂rbjuda sl√∂ja i skolan f√∂r flickor under 15 √•r.”

USA l√¶ser Lone N√łrgaard

“What worries me most is the fact that the Lisbon Treaty is guided by a multicultural Utopian idea whose purpose is to put an end to the national state, writes Lone N√łrgaard”

Oversat på Gates of Vienna: That’s why we are not allowed a referendum on the Lisbon Treaty

Tyrkiet i EU Рden skæbnesvangre satsning

Vi har som bekendt to paradigmer i islamdebatten herhjemme. Den ikke-essentialistiske tilgang der i offentligheden kendes bedst gennem J√łrgen B√¶k Simonsen, og s√• den som halvstuderede r√łvere og islamofober som os henholder os til, og som har r√łdder tilbage til den uglesete orientalisme, og i dag tegnes af forskere mere eller mindre p√• kant med mainstream. Hvor Simonsens argumentation i h√łj grad bygger p√• eksistensen af en l√łbende debat i islamiske milj√łer, h√¶vder vores side, at islam som f√¶nomen har konsekvenser for et vantro samfund; konsekvenser som ikke forsvinder eller kan bortrelativiseres af en l√łbende diskussion eller pluralisme i gr√¶srodsh√łjde. Skal vi satse vores fremtid p√• eksistensen af denne luftige, l√łbende debat, eller skal vi tage udgangspunkt i udtalelser som denne fra Tyrkiets ministerpr√¶sident Erdogan, som trodser ikke-essentialisterne og siger det samme som vi siger? (LFPC)

“You cannot be both secular and a Muslim! You will either be a Muslim, or secular!…It is not possible for a person who says ‚ÄėI am a Muslim’ to go on and say ‚ÄėI am secular too.’ And why is that? Because Allah, the creator of the Muslim, has absolute power and rule!” Spencer: The Stealth Jihad in Turkey

¬ĽVi m√• holde et m√łde, og virker det ikke, s√• holder vi et til¬ę

Om en effemineret skole i et indvandrerkvarter, der  ikke er  uden egen skyld i  de  problemer, den står til halsen i :

Enhver, der har med opdragelse at g√łre, ved, at der i den skal v√¶re et element af tvang, mener l√¶rer Tue Bech. Fra sin folkeskole p√• Amager iagttager han et samfund, som lader socialt svage b√łrn vokse op med oplevelsen af skolen som en konsekvensl√łs m√łdemaskine og udsigt til et liv i √•ndeligt, √łkonomisk og uddannelsesm√¶ssigt armod.

KRIGSZONE Egentlig sl√•r omgivelserne og skoleg√•rdens metalskilt med teksten ¬ĽIngen elevbes√łg i undervisningstiden¬ę glimrende tonen an. Polensgade, hvor en 15-√•rig med en baseball-k√łlle for to en halv m√•ned siden smadrede livet ud af et avisbud, ligger lige rundt om hj√łrnet. Folkeskolel√¶rer Tue Bechs elever kender naturligvis b√•de drabsmanden og hans bror. Lige som de kender den tidligere elev med en otte √•r lang socialsag bag sig, som forleden r√łvede Shell-tanken et par gader v√¶k. Efter to m√•neders frav√¶r fra skole. Og n√• ja, to af f√¶drene fra Tue Bechs klasser sidder i √łvrigt inde for narkokriminalitet, mens deres b√łrn og deres kammerater flere gange har oplevet at blive kropsvisiteret p√• vej til skole om morgenen.
Velkommen til virkeligheden. Til en verden, hvor far og mor ogs√• hadede at g√• i skole og sandsynligvis ogs√• fik et par flade, n√•r de ikke opf√łrte sig ordentligt derhjemme. Men i det mindste ikke blev bedt om at tage ansvar for egen l√¶ring og selv forsyne sig fra den buffet, dagens folkeskole byder p√•.

¬ĽDe b√łrn, jeg underviser her, er s√• langt fra at v√¶re kl√¶dt p√• til folkeskolens p√¶dagogik, som man overhovedet kan v√¶re. Familierne er en sk√łnsom blanding af dem, der ikke vil og dem, der ikke kan, og flosklerne om ansvar for egen l√¶ring og kravene om refleksion og selvkontrol giver ingen mening for dem og deres b√łrn; kun nederlag p√• nederlag. For√¶ldrenes indstilling til skolen er, at den skal ligne den skole, de ¬Ľsgu selv hadede at g√• i¬ę. Skolen skal v√¶re en f√¶rdighedsmaskine, et sted, man l√¶rer at l√¶se og skrive og regne, og det er det. Jeg skal bruge timer p√• at forklare for√¶ldre, hvorfor vi har samfundsfag, eller hvorfor vi tager p√• bes√łg p√• Teknisk Skole og sammen med en gammel smed bygger en grill,¬ę siger Tue Bech, der siden 2001 har undervist de √¶ldste elever p√• √ėstrigsgades Skole p√• Amager.

Her er tilliden til skolen lige s√• lille som den gennemsnitlige indkomst i de splittede hjem, hvor far og mor ofte har h√•rdt fysisk arbejde eller slet intet. Her leves livet med en frav√¶rende far og en bebrejdende mor, der mellem reng√łringsjobbene fors√łger at holde styr p√• ungerne, indtil far kommer hjem fra nat-turen i taxaen og altid har ret. Ogs√• til at uddele t√łrre t√¶sk.
Den samme ret har de af gode grunde ikke i skolen. Her m√łdes man. Og taler om tingene. Hvis man alts√• ikke har opgivet at m√łde op. B√•de til undervisningen og til endnu et af de m√łder, hvor skoleledelse, l√¶rere, psykolog og tolk er k√łrt i stilling. Til ingen verdens nytte. Skolen opleves af b√łrn og for√¶ldre som konsekvensl√łs, og de skjulte forventninger ‚Äď om at tage for sig af retterne i folkeskolen ‚Äď kan de ikke gennemskue.

¬ĽSkolen er en m√łdemaskine af ren snak og tomme trusler. Den er et kedeligt f√¶ngsel ‚Äď oven i k√łbet stort set uden m√¶nd ‚Äď hvor det ikke har nogen konsekvenser, at du skaber dig √•ndssvag eller skulker. Skolens indflydelse har aldrig v√¶ret s√• lille, som den er i dag,¬ę mener Tue Bech, der understreger, at omdrejningspunktet for b√łrnenes problemer ikke er deres to sprog, men manglen p√• uddannelsestraditioner i familien. Uanset om den er brun eller hvid.

¬ĽEt par pakistanske l√¶gefor√¶ldre f√•r ikke et taberbarn, selv om de bor her i minefeltet. Det eneste, vi helt sikkert ved, er, at for√¶ldrenes indstilling til uddannelse betyder alt,¬ę siger Tue Bech, der sammenligner situationen i mange socialt d√•rligt stillede familier med hverdagen i et arbejderkvarter for 50 √•r siden.

Her havde far og mor heller ikke den store f√łling med eller forst√•else for det, der foregik i skolen, men kvarterets r√łdder kunne trods alt ende med en erhvervsuddannelse og et solidt hop opad i samfundet, netop fordi skolen var streng og disciplinerende. Det, man ikke l√¶rte derhjemme, l√¶rte man her.

I dag f√•r for eksempel en 15-√•rig dreng ‚Äď lad os kalde ham Ahmed ‚Äď i vidt omfang lov til at klare sig selv. M√•ske m√łder han stadig op i skolen indimellem. Sandsynligvis uden at have spist morgenmad og d√łdtr√¶t efter endnu en nat med kammeraterne eller foran computeren. Udadtil er han en snotforvirret, uopdragen, larmende, voldsom, fysisk, pralende, bandende og testosteron-plaget pubertetsdreng. Eller med Tue Bechs ord ¬Ľalt det, man i gamle dage ville kalde en rask dreng, der simpelthen mangler en fast, men k√¶rlig h√•nd¬ę.

For√¶ldrene magter ham ikke. M√•ske m√¶rker Ahmed fars h√•nd efter endnu et m√łde p√• skolen om den uvorne kn√¶gt, men fars forst√•else for s√łnnikes hverdag og kravene i det moderne liv kan ligge p√• et meget lille sted. Og i √łvrigt ligner Ahmed mange andre af skolens raske drenge, som uanset social baggrund bliver ¬Ľsyge¬ę af m√łdet med et bord, en stol og kravet om fem tiders stillesiddende arbejde hver dag. Her er intet fokus p√•, hvad Ahmed er god til, som dreng er han ikke biologisk disponeret for at sidde stille mere end 13-14 minutter ad gangen og er derfor allerede fra starten bagud p√• point.

Respekten hentes hos vennerne
Dagens ret er specialundervisning, st√łttetimer, flere m√łder og nederlag, og mens skolen, l√¶rerne, ledelsen, psykologen og m√•ske en socialr√•dgiver langsomt snegler sig ind p√• en diagnose af Ahmed, er han for l√¶ngst s√łgt hjem ‚Äď i gadens og drengegruppens trygge favn.

¬ĽDe raske drenge her forst√•r Ahmed. De er lige som ham blevet immune over for skolens ¬Ľvi m√• holde et m√łde, og virker det ikke, s√• holder vi et til¬ę. I drengegruppen er normerne til at forst√•, her er mulighed for at hente status og anerkendelse. Det eneste, han skal levere, er at forsvare gruppen. Ogs√• n√•r politiet banker p√•,¬ę siger Tue Bech, der ogs√• kan historien om Ahmed, efter han er udfaset af skolen:

¬ĽSocialr√•dgiveren i kommunen vil med bl√łde midler og f√¶rrest mulige indgreb s√łge at hj√¶lpe familien. Hvis Ahmed er heldig og ikke har alt for meget p√• straffeattesten, f√•r han m√•ske et job eller en kortere faglig uddannelse. Ellers ryger han ind og ud af institutioner, er overrepr√¶senteret i kriminalstatistikken, s√¶tter ild til biler og kaster med sten efter politiet. Han er en k√¶mpe omkostning for samfundet, der kr√¶ver strenge straffe for al balladen, en hjertesorg for familien, spild af tid ‚Äď og frem for alt lever han et m√łgliv.¬ę

Regnestykket ‚Äď en ressourcesvag familie, der ikke form√•r at opdrage sine b√łrn og i √łvrigt ingen forventninger har om uddannelse, plus en skole, der ikke har midlerne til at opdrage b√łrnene plus et samfund, der mener, at ansvaret alene hviler p√• for√¶ldrene, n√•r deres b√łrn er nogle l√łmler ‚Äď g√•r ganske enkelt ikke op.

Til geng√¶ld accepterer samfundet tilsyneladende, mener Tue Bech, det regnestykke, som viser, at nutidens rabarberb√łrn, typisk fra en etnisk underklasse, ikke f√•r en uddannelse. Her ender 60 procent uden en uddannelse. De er bogstaveligt talt uden for p√¶dagogisk r√¶kkevidde.

¬ĽI dag er der ingen tvang i skolen. Selv om enhver, der har med opdragelse at g√łre, ved, at der i den skal v√¶re et element af tvang. Det er gennem accepten af andres autoritet, at eleven efterh√•nden erfarer sin egen evne til at holde ud og forbedre sig, uden at kunne melde fra eller opf√łre sig ansvarsl√łst. Den evne er afg√łrende for at gennemf√łre en uddannelse ‚Äď og i processen udvikle sig til et selvforvaltende ungt menneske,¬ę siger Tue Bech, der indimellem oplever glimt af sm√• mirakler, n√•r han tager de fem u-underviselige elever med p√• Teknisk Skole, hvor de f√•r lov at g√• op ad en gammel smed, der kan sit kram. S√• kan de fem kn√¶gte pludselig regne, bruge vinkelm√•leren og bygge en grill.

¬Ľ√ėnsker vi reelt at inkludere de her b√łrn i samfundet, s√• er vi ovre i noget meget mere ¬ĽFulton-agtigt¬ę, hvor b√łrnene hentes, hvis de ikke m√łder op p√• skolen, og for√¶ldrene bliver trukket i b√łrnepenge, hvis de ikke samarbejder og viser reel interesse for deres b√łrns liv. For√¶ldrene skal tvinges, motiveres og bel√łnnes: To m√•neders tvungen lektiecaf√© ‚Äď ellers ryger b√łrnepengene,¬ę siger Tue Bech, der understreger, at han ikke under nogen omst√¶ndigheder accepterer vold mod b√łrn. Men det offentlige m√• gribe ind ‚Äď med andet end trusler om f√¶ngsel.

Politiske overbud
¬ĽI Danmark accepterer vi, at b√łrn, is√¶r af anden etnisk oprindelse, ikke g√•r i skole. B√łrn er for√¶ldrenes ansvar, og det er ikke tvangsfjernelsesgrund, at barnet ikke g√•r i skole,¬ę siger Tue Bech, der gang p√• gang har indberettet sine elevers forhold til kommunen. Stort set uden anden konsekvens end selv at blive kaldt til ¬Ľvenskabelig samtale¬ę med forvaltningens embedsm√¶nd.

¬ĽMan beh√łver ikke at have set ¬ĽJavel, hr. minister¬ę ret mange gange for at forst√•, hvordan systemet h√¶nger sammen. I det private erhvervsliv ville chefen have en direkte interesse i at forbedre produktet, hvis ikke det var i orden. I det offentlige h√¶nger meget p√• etikken. Embedsm√¶ndene sidder med budgetterne, mens politikerne er b√•ret af deres idealisme, ikke af realiteterne. Problemet er, at de ikke selv skal administrere de dr√łmme, de kaster i hovedet p√• andre. For naturligvis er det her i sidste ende et politisk sp√łrgsm√•l,¬ę siger Tue Bech, der mener, at man i lighedens navn lader de svageste i stikken. Ved ikke at ville udstikke en s√¶rlig p√¶dagogik for dem og deres b√łrn.

¬ĽB√łrns liv er relateret til hjemmet, skolen og samfundet. I dag form√•r hjemmet ikke at kl√¶de b√łrnene p√•, og i skolen har vi l√¶rt, at barnet er suver√¶nt og ikke m√• kr√¶nkes som dengang i den sorte skole. Barnet skal vandes som en sp√¶d lucernespire, til det en dag springer ud i fuldt flor med en stemme, der skriger selvforvaltning! G√łr b√łrnene ikke det, st√•r samfundet parat med det politiske overbud: Smid deres familier ud af boligselskaberne, send dem til en √łde √ł, udvis dem, straf dem, sp√¶r dem inde,¬ę siger Tue Bech, som har sv√¶rt ved at se logikken:

¬ĽDet er en k√¶mpe stor √łkonomisk omvej at tage, n√•r vi lader de her b√łrn sejle deres egen s√ł i 15 √•r og s√• burer dem inde et sted, hvor de l√¶rer at blive rigtig kriminelle. Som samfund har vi ingen interesse i at betale for deres ophold p√• institutioner eller i f√¶ngsler og for deres h√¶rv√¶rk og kontanthj√¶lp. Som mennesker b√łr vi slet ikke acceptere deres og familiernes tr√łstesl√łse tilv√¶relse.¬ę

Af Kirsten Weiss  9. juni 2008 /nr. 21   Ugebrevet A 4

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Vivi Andersen
Vivi Andersen
12 years ago

Janne

Man regner ikke med Fru Jensen tænker i de baner du fremlægger .

Reklamen og den holdning den ligger bag er arrogant indtil det latterlige.

Den er arrogant, fordi folkene bag ikke kalkulere med at dette samfunds Jensener kan tænke 2 sammenhængende tanker og slet, slet ikke finde frem til egne konklussioner og handle derefter.

Den er latterlig fordi den s√• pinligt, og √•benlyst utilsigtet, afsl√łrer konstrukt√łrerne bag, som de √•ndshovmodige bedrevidende typer disse er.

Janne
Janne
12 years ago

Er det samarbejde at tale ned til “Fru Jensen”?

Egil
Egil
12 years ago

Hvad er i det hele taget et “University College”? Hvis denne sproglige absurditet, “University College Sj√¶lland” har ansvar for at uddanne kommende l√¶rere siger jeg bare: Gud bevare Danmark!

B√łrre
B√łrre
12 years ago

Og de vil have mere i l√łn…

Janne
Janne
12 years ago

Hvad med de kvinder der f√•r bank af manden de lever sammen med, skal de vaccineres mod voldsfobi, s√• de t√•ler flere bank? Hvad med de familier der oplever at en datter mishandles af sin k√¶reste, skal den familie vaccineres mod kvindevoldsfobi, s√• familien kan t√•le at datteren f√•r vlere bank? Eller hvad med de b√łrn der misr√łgtes, skal de vaccineres mod ensomhedsfobi og sultfobi, s√• de t√•ler mere misr√łgt? Hvad med p√•r√łrende til en alkoholiker, skal de vaccineres mod alkoholfobi, s√• de t√•ler at se den p√•r√łrende blive endnu mere alkoholiker? Hvad med et samfund der oplever mere og… Read more »

Janne
Janne
12 years ago

Er det moderne sygepleje at bed√łve sund kritik af religi√łs kvindeundertrykkelse?

Er det sygeplejerskers opgave at bed√łve religionskritikere?

T√łrkl√¶depropagandaen er massiv i Danmark.