26
jan
Seneste opdatering: 26/1-09 kl. 2011
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

¬†¬† ¬†A third of all children born in Germany belong to immigrant families, but many immigrants are poorly integrated into German society. A new study has shown that Turks in particular are faring poorly in Germany. – ¬†A new study has delivered a damning verdict on the integration of Germany’s immigrants, concluding that an alarmingly high percentage of them live in a parallel world with poor prospects of a decent education and career advancement. ¬†Spiegel Online

Malm√ł update: “Hitler √§r stor”


( Skr√¶mmende nye optagelser, der s√¶tter svenske avisers d√¶kning i relief og placerer dem i den kategori, vi normalt kalder “Valium journalistik” her. – Se hovedhistorien fra Malm√ł s√łndag nedenfor)

Dogmatikkens magtmonopol

Det er en almindelig og uerkendt antagelse i medierne, at sp√łrgsm√•l om t√łrkl√¶de eller anden islamisk uniformering kan anskues p√• det individuelle plan: Kan kvinden med rimelighed siges at have ‘valgt’ de 30 g stof selv? P√• tilsvarende vis anskues hele problematikken om systemet islams tilstedev√¶relse i vore lande til et sp√łrgsm√•l om individers personlige kvaliteter: Kan man ‘forebygge radikalisering’ hos den enkelte m√• problemet jo v√¶re l√łst. Jeg plejer gerne i blogdebatterne at postulere at dette er en ufrugtbar anskuelsesvinkel, fordi det pres som f√•r den enkelte muslim til at v√¶lge orientering kun g√•r i √©n retning – trusler og intimidering for at f√• muslimer til at bekende kul√łr g√•r kun henimod det dogmatiske. Der er ikke nogen der truer indpakkede kvinder til at afl√¶gge sig uniformen, der er ikke nogen der kaster syre p√• dem i d√©n anledning i muslimske lande, der er ikke noget voldspotentiale der f√•r
rettroende muslimer til at tage mere afslappet p√• tingene og lade v√¶re med at g√• til b√łn i moskeen. Et konkret eksempel p√• denne envejsdynamik kan man iagttage i Tyrkiet (LFPC):

[…] For to √•r siden opfandt den velanskrevne tyrkiske sociolog, Serif Mardin, udtrykket ‘nabopres’ (‘mahalle baskasi’) for at forklare det sociale pres til at indordne sig efter konservative religi√łse normer. I sidste m√•ned bekr√¶ftede en kontroversiel rapport, ‘At v√¶re anderledes i Tyrkiet’, udarbejdet af Det √Öbne Samfunds Institut og Bosporus Universitet, at ikke-religi√łse og sekularister i Tyrkiet f√łler sig under pres for at indordne sig under de sociale normer fremmet af AKP.
Blandt eksemplerne er presset til at deltage i fredagsb√łnnen og at faste i Ramadanen og at s√łrge for, at hustruerne g√•r med t√łrkl√¶de for at beskytte deres virksomheder og jobs. Dengang Tayyip Erdogan var borgmester i Istanbul, var alkohol forbudt i kommunens udsk√¶nkningssteder, men nu kan den ikke serveres i 56 ud af Tyrkiets 81 provinser, hverken kommunalt eller i privatejede restauranter.
I november 2005 fastholdt Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol t√łrkl√¶deforbuddet p√• tyrkiske universiteter og understregede, at det er pluralisme og tolerance, der kendetegner et demokratisk samfund. Tayyip Erdogan var ikke enig og erkl√¶rede, at det kun var de religi√łse l√¶rde, der var berettiget til at udtale sig i denne sag.
I et fors√łg p√• at genoplive Tyrkiets chancer for EU-medlemskab har Erdogan udn√¶vnt sin n√¶re ven Egemen Bagis til chefforhandler. Det var denne herre, som sidste √•r i Los Angeles Times udtalte: “Vi opgraderer landets demokratiske niveau.”
Desv√¶rre er der fortsat en del europ√¶iske og amerikanske politikere og meningsdannere, der tror p√• denne fantasi, og derfor ville det v√¶re klogt at lytte til Bassam Tibis advarsel: “Ved at st√łtte det institutionaliserede islam mister Vesten sine √¶gte venner: liberale muslimer.” Robert Ellis: En brandklokke om natten [Information 26.1.2009, ikke online]

S√• st√•r verden da ikke l√¶ngere: Klaus Wivel i n√łgtern beskrivelse af islamisk intimidering

Jeg m√• indr√łmme at jeg n√¶rl√¶ste denne artikel for at se hvorn√•r apologetrefleksen blev udl√łst i Klaus, men der er s√•dan set ikke noget at uds√¶tte her. Allerhelst ville jeg jo kunne se dette som en begyndende opv√•gnen hos en af anst√¶ndighedens ypperstepr√¶ster, m√•ske starten p√• en trend. Man skal nok ikke i denne forbindelse overse at artiklen ikke n√¶vner Lars Hedegaard eller S√łren Krarup med √©t ord, men det m√• m√•ske komme i n√¶ste udviklingstrin: At de ting der her bliver fremsagt af √¶dle, autentiske vilde ikke bliver mindre sande af at blive sagt af de v√¶rste vederstyggeligheder for det kulturradikale parnas. Sm√• skridt, sm√• skridt (LFPC).

[…] Europas nye flygtninge har den uafh√¶ngige britiske t√¶nketank The Centre for Social Cohesion netop udsendt en l√¶ngere rapport om under titlen: Intimideringens ofre – ytringsfrihed i Europas muslimske milj√łer. Rapportens forfattere, centrets direkt√łr Douglas Murray, og arabisten Johan Pieter Verwehey, pr√¶senterer os for 27 muslimske dissidenter i Vesteuropa – fra de mest ber√łmte, Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali, til troende og ikke-troende muslimer, der i en dansk offentlighed er mindre kendte, men ikke mindre interessante.
Rapportens form√•l er at opfordre Europa til at tage vare p√• disse fredl√łse mennesker ved at s√¶tte et hegn om ytringsfriheden, selv n√•r den kommer p√• tv√¶rs af religi√łse f√łlelser. Europa b√łr p√•tage sig at s√łrge for deres sikkerhed og sl√• ned p√• de milj√łer, som st√•r for intimideringen.[…]

I 2000 blev Kadra Noor ber√łmt i Norge, da hun med skjult kamera fik norske imamer til at sige, at de gik ind for kvindelig omsk√¶ring – sk√łnt de udadtil havde fremf√łrt det modsatte synspunkt. Udsendelsen bet√łd, at kvindelig omsk√¶ring blev forbudt, og Kadra Noor vandt en norsk pris for sin journalistik. Men mange somaliere var rasende p√• en kvinde, som de ans√• for at v√¶re forr√¶der, og norske antropologer anklagede hende for ¬Ľkulturimperialisme¬ę.

I 2007 skrev hun en kronik i Verdens Gang og opfordrede til, at man omfortolkede Koranen, s√• den kunne passe til moderne kvinders forhold. F√• dage efter blev hun gennemt√¶vet p√• en bar af syv somaliere, der r√•bte ¬ĽAllah Akbar¬ę, og at hun havde besudlet Koranen. Hun blev sparket bevidstl√łs, br√¶kkede flere ribben og blev efterladt skamferet p√• kroppen og i ansigtet.[…]

De to forfattere til rapporten om Intimideringens ofre har ikke meget til overs for Europas evne til at hj√¶lpe de forfulgte. S√• snart truslerne tager fart, begynder en del europ√¶iske regeringer at betragte disse dissidenter ¬Ľsom mennesker, for hvem der ikke g√¶lder de samme frihedsrettigheder som de oprindelige europ√¶ere; som ikke kan g√łre krav p√• samme muligheder for at udtrykke sig selv; som ikke b√łr forvente at have friheden til at kritisere og lave grin med deres egne religioner og traditioner. Uden denne afg√łrende st√łtte fra regeringer og fra den europ√¶iske intelligentsia har mange af dem besluttet sig for at holde op med at h√¶ve stemmen; nogle er flyttet for at kunne udtrykke sig mere frit i et andet land, mens andre er blevet ved med at r√•be op, uanset at de derved satte livet p√• spil.¬ę Klaus Wivel: Politiske flygtninge: Flugten fra Europa [Weekendavisen 23.1.2009, ikke online]

Fjern religion fra offentlige arbejdspladser

fra den l√łbende ¬†diskussion i Ugeskrift for L√¶ger

‚ô† Mag.scient. Britta Mogensen, Frederiksberg,

L√¶geforeningens Etiske Udvalg (LEU) v/Poul Jaszczak (PJ) tager i sit svar p√• l√¶ge Kurt Charlemans (KC) indl√¶g i Ugeskr L√¶ger 2009;171:68-9 ikke det problem op, som KC n√¶vner, nemlig det sociale, psykologiske og etiske, men kaster i stedet et t√•gesl√łr, n√•r han anf√łrer, at hvis mennesker p√• grund af deres tro ¬Ľtager afstand fra etikken i bestemte behandlinger, kan de naturligvis ikke blive medicinske kandidater¬ę. Og videre, at ¬Ľder ikke kendes til tilf√¶lde af denne art i Danmark¬ę. Det kan PJ ikke vide noget om, medmindre han er tankel√¶ser.

Skulle PJ fors√łge sig med at stille sp√łrgsm√•l om den studerendes etik, f√•r han et problem, n√•r det g√¶lder fundamentalistiske muslimer, der i et og alt henholder sig til Koranen. Det i Koranen anbefalelsesv√¶rdige taqiyya s√¶tter en stopper for ethvert √¶rligt svar, hvis et s√•dant ikke fremmer sagen/personen. Den studerendes afstandtagen fra LEU’s v√¶rdis√¶t kan derfor alene afsl√łres i den udstr√¶kning, vedkommende √łnsker det. Og kortene vil helt afgjort blive holdt t√¶t ind til kroppen, hvis en studerende risikerer at se sin fremtidsdr√łm som l√¶ge fortone sig i det fjerne.

Hvis en studerende bekender sig til sharia – og det g√łr vedkommende, hvis eksponering af religionen prioriteres h√łjere end patienternes opfattelse af religion som en privatsag – kan PJ roligt tage for givet, at vedkommende ¬Ľtager afstand fra etikken i bestemte handlinger¬ę. If√łlge fundamentalistiske muslimer plukker man ikke det fra sharia, som man foretr√¶kker; man er n√łdt til at tage hele pakken. Man er alts√• n√łdt til som kvinde at g√• tilhyllet, uanset hvad andre (in casu: patienter) m√•tte mene om det, man er n√łdt til at dele verden op i ren og uren, i tilladt og forbudt, og man er n√łdt til at arbejde imod menneskeskabte love og demokratiske v√¶rdier. Man kan heller ikke tage afstand fra barbariske, umenneskelige straffemetoder, selv om det erkendes, at der lige nu ingen udsigt er til, at de vil blive indf√łrt i vestlige lande.

KC n√¶rer det h√•b, ¬Ľat muslimerne over tid omfortolker de over tusinde √•r gamle love¬ę. Det er tvivlsomt. Der er dog h√•b om, at fundamentalisterne en dag blot vil v√¶re en lille eksklusiv gruppe, da flere og flere muslimer har set fordelen ved at bekende sig til vestlige, demokratiske v√¶rdier.

Lige nu kan vi kun håbe på og arbejde for, at religion forvises fra alle offentlige arbejdspladser og ikke kun, som det er sket, inden for domstolene.  LINK

Det islamiske t√łrkl√¶de

♠ Reservelæge Helene Dal Bjerno, Odense, E

Ang√•ende den aktuelle l√¶gefaglige t√łrkl√¶dedebat kan man sp√łrge sig selv, om det islamiske t√łrkl√¶de altid er helt uproblematisk i l√¶ge-patient-kontakten. Det ses ofte i debatten, at fortalere for et t√łrkl√¶deforbud bliver beh√¶ftet med etiketter s√•som: ¬Ľracist, nynazist eller fascist¬ę osv. Men for det f√łrste er det at v√¶re muslim ikke nogen race, idet muslimer findes i alle nuancer og racer. At v√¶re t√łrkl√¶deb√¶rende muslim er at v√¶lge en s√¶rlig religi√łs levevis, som langtfra st√łttes af alle muslimer, og som heller ikke finder ubetinget opbakning i sin religi√łse fordring blandt alle de relevante, religi√łse fagfolk.

For det andet findes der i dette land enormt mange moderate muslimer, som er flygtet fra lande, hvor det netop er islamismen, der styrer med et st√¶rkt fascistisk og totalit√¶rt, religi√łst-politisk fundament. For disse mange herboende, moderate muslimer vil det at blive konfronteret med et islamisk t√łrkl√¶de, n√•r de er syge og har brug for l√¶gehj√¶lp, i bedste fald f√łles voldsomt ubehageligt og intimiderende – i v√¶rste fald vil det kunne udl√łse en retraumatisering i henhold til den vold og tortur, som dette religi√łse symbol st√•r for i deres hjemland. Hvis man alts√• skal tr√¶kke ¬Ľracismekortet¬ę, skal man samtidig g√łre sig klart, at man s√• s√¶tter de fundamentalistisk religi√łse muslimers ret og behov langt over den store gruppe af mere moderate, muslimske flygtninge og indvandreres rettigheder og behov.

Man kan sp√łrge sig selv, om religi√łse og politiske statements af nogen art overhovedet har noget at g√łre i en l√¶ge-patient-kontakt? Det er sv√¶rt at se et form√•l med dette, ud over at l√¶gen f√•r nogle behov opfyldt.

For en lang r√¶kke patienter vil konfrontationen med et st√¶rkt politisk-religi√łst symbol som det islamiske t√łrkl√¶de kunne medf√łre, at der opst√•r spekulationer om, hvorvidt man frit kan diskutere forhold omkring seksualitet, samliv, skilsmisser, abort og lign. med l√¶gen. Homoseksuelle og mennesker med en ¬Ľsk√¶v¬ę seksualitet vil ogs√• nemt f√łle sig mere eller mindre intimiderede i forhold til en religi√łs bekl√¶dningsgenstand, som alt andet lige st√•r for at ford√łmme homoseksualitet som syndigt. R√¶kken af eksempler, der kan tr√¶kkes frem, er nok i virkeligheden uendelig. Afsluttende m√• det konstateres, at der m√• skulle meget vidtg√•ende argumenter til, for at en l√¶ge bryder med god l√¶geetik og forpligtigelsen til at sikre, at l√¶gens p√•kl√¶dning og fremtoning er s√• neutral, s√• den optimale l√¶ge-patient-kontakt ikke forstyrres. Det er derfor ikke korrekt at postulere, at det islamiske t√łrkl√¶de ikke medf√łrer en lang r√¶kke l√¶gefaglige problemstillinger. ¬†LINK

¬ĽHele¬ę l√¶ger

‚ô† Speciall√¶ge Kurt Charleman, K√łbenhavn

Poul Jaszczak (PJ) pr√łver √•benbart i sit svar til min kronik (Ugeskr L√¶ger 2009;171:68-9) at f√• enderne mellem islams etik og vores humanistiske etik til at n√• hinanden. Det kan i praksis lade sig g√łre, mener PJ, n√•r muslimske l√¶ger, der bekender sig til sharia-lovene, v√¶lger at gennemf√łre en l√¶geuddannelse og herefter afl√¶gger l√¶gel√łftet. PJ kommer herved til at st√łtte de af sharia-lovene bestemte holdninger omkring kvindesyn, afstraffelse og synet p√• anderledes t√¶nkende.

PJ skriver, at l√¶ger, der bekender sig til sharia, godt kan v√¶re ¬Ľhele¬ę l√¶ger og ud√łve gerningen helt efter de standarder og den etik, vi har i de vestlige lande. PJ kan til en vis grad have ret, n√•r gerningen er rettet mod den rent somatiske problemsf√¶re. Men vore patienter er ogs√• udstyret med en psyke og har krav p√• at f√• hj√¶lp fra et ¬Ľhelt menneske¬ę. Det er her, det kan g√• galt, n√•r l√¶gen er handikappet eller ¬Ľamputeret¬ę i hovedet af r√¶kken af sharia-love, der dikterer tankegangen og handlingsm√łnstret. Kan de muslimer, der har valgt at v√¶re m√łnsterbrydere og har f√•et psykiske eller somatiske behandlingskr√¶vende lidelser, trygt s√łge hj√¶lp hos en s√•kaldt ¬Ľhel¬ę l√¶ge med t√łrkl√¶de, som symbol p√• renhed for Allah? PJ burde revidere, hvad det vil sige at v√¶re en ¬Ľhel¬ę l√¶ge. Men det forhold, at en muslim ogs√• kan v√¶lge at b√¶re t√łrkl√¶det som udtryk for veneration over sine etniske r√łdder eller for at vise, at hun b√¶rer troen p√• Allah i sit hjerte, taler for, at der ikke er mening i et generelt forbud mod at b√¶re t√łrkl√¶de.

L√¶gegerningen m√• anses for at v√¶re en gave, og den formidler ud√łverne af erhvervet med en autoritet og med magtbef√łjelser, hvor man kun kan dr√łmme om, at l√¶gerne er blevet uddannet som ¬Ľhele mennesker¬ę og ikke kun som kompetente somatikere. Med tanke p√• l√¶gens ansvar for andres ve og vel m√• man under uddannelsen s√¶tte fokus p√• evnen til at t√¶nke selvst√¶ndigt, til at forholde sig kritisk til et kildemateriale, ikke mindst n√•r sponsor er et medicinalfirma eller en sheik fra Saudi-Arabien, ligeledes m√• man opruste l√¶ger til at kunne bevare et overblik, h√•ndtere stressfaktorer, at kunne kommunikere med et √•bent sind og om muligt indg√• i konfliktl√łsninger.

Det er i den forbindelse langtfra tilstr√¶kkeligt at komme med gode hensigtserkl√¶ringer. Det m√• v√¶re relevant med kurser tidligt under studiet og postgraduat, hvor formen er s√•vel teoretisk som √łvelsespr√¶get, og hvor kurserne i al seri√łsitet g√łres obligatoriske med krav om, at en pr√łve skal best√•s. Alle skulle kunne profitere af kurserne uanset tro og kulturel baggrund, men hvor deltagerne gerne skulle blive bevidst om deres valgmuligheder og om n√łdvendigt se i √łjnene, hvorvidt evnen til at t√¶nke selvst√¶ndigt ikke er blevet tilstr√¶kkeligt stimuleret.

(Alle indlæg er fra dagens nummer)

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

17 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Whodares
11 years ago

TBH. Enig, det burde (det er det for s√• vidt jo ogs√•) v√¶re en borgerpligt at gripe ind og er man ikke stor og st√¶rk ja s√• m√• man benytte de midler man har r√•be op kontakte politiet osv osv. Men igen vi h√łrer jo ogs√• vores lysser√łde “ven” inde fra politietaten gang p√• gang mane folk til at blande sig helt uden om, de skal bare kontakte politiet, javel ja og n√•r og hvis de endelig dukker op ja s√• er ofret jo vitterligen et….Offer inden der bliver grebet ind. Dette samfund og dets befolkning er virkelig skredet i… Read more »

Magga
Magga
11 years ago

Vivi Andernsen “Strafm√¶ssigt burde det v√¶re meget, meget dyrt at ud√łve voldt√¶gt” Straframmen udnyttes vist aldrig eller yderst sj√¶dent. Jeg forst√•r det ikke. For mandlige danske dommere er det jo ikke flatterende, n√•r de tager s√• let p√• voldt√¶gter. Men hvorfor fors√łger de efterh√•nden mange kvindelige dommere og advokater s√• ikke at f√• indf√łrt en ny retspraksis i stedet for bare at traske i de gamle spor? Jeg har set till√łb til det, men slet ikke nok. Jeg skal aldrig glemme en kvindelig √•rhusiansk advokat, som jeg kendte lidt til, og som foran tv-kameraer mere end antydede,at en en purung… Read more »

Thomas Bolding Hansen
11 years ago

Det h√łrer nok bare til sj√¶ldenhederne, at nogle bliver d√łmt for at se den anden vej og lade som ingenting.
S√•dan burde det ikke v√¶re. Kan man ikke sl√•s, kan man r√•be, ringe til politiet og g√łre opm√¶rksom p√• at man har gjort det, aflede opm√¶rksomhed, finde eller presse andre omkring til at reagere osv.

Ulla
Ulla
11 years ago

Det er også strafbart ikke at hjælpe.

Vivi Andersen
Vivi Andersen
11 years ago

Thomas B.H. Du har ret. N√•r denne unge pige g√•r igang med at skulle arbejde sig igennem processen det er, at skulle l√¶re at forholde sig til selve voldt√¶gten og samtidig til det menneske hun er blevet efter voldt√¶gten, er der i dette specielle tilf√¶lde et forhold mere hun skal igennem en proces med. De 30 mennesker der stod og s√• p√• og intet gjorde for at hj√¶lpe hende. Denne mangel p√• indgriben er meget mere end et udtryk for ligegyldighed, idet denne hos ofret kan tolkes som, at lige netop hun ikke var v√¶rd at hj√¶lpe. Smertefuld og langvarig… Read more »

Johansen
Johansen
11 years ago

P√• Kristlig Dagblads hjemmeside er der en afstemning om det skal v√¶re forbudt at b√¶re det muslimske t√łrkl√¶de for hospitalsansatte:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kontakt

Thomas Bolding Hansen
11 years ago

Apropos de modige mænd, glemmer aldrig denne historie om en 17 årig pige, der blev voldtaget foran 30 vidner som ikke gjorde en skid. Hun bliver aldrig et helt menneske. Et er voldtægten, ligegyldigheden fra 30 mennesker er nok værre.

Mosemanden
Mosemanden
11 years ago

@Johansen

#Ligeledes er ugens klumme fra Ulrik H√ły superkontant under overskriften ‚ÄúD√łdkulten‚ÄĚ. Desv√¶rre kan jeg ikke umiddelbart linke til den i Weekendavisen.#

S√• “rip” den og smid den p√• en ukrainsk server , Kopier/S√¶t ind ūüėČ

Thomas Bolding Hansen
11 years ago

Hvis feminiseringen betyder flere modige kvinder alá Kadra Noor, Hirsi Ali, Shabana Rehman, Wafa Sultan, så er den måske slet ikke så slem endda, sorry Kimpo:)

Så mangler vi bare at nogle mander sig op og beskytter disse kvinder.

Der var sikkert mange “mandlige” g√¶ster p√• den bar, der havde travlt med at kigge den anden vej.

Det ville jeg ikke g√łre, win or lose, man skal kunne se sig selv i spejlet resten af livet.

Fandens til verden vi har skabt.

Rolf Krake
11 years ago

De er g√•et over stregen (venstretosserne og islamisterne), det er kun et sp√łrgsm√•l om tid,,,,

Janne
Janne
11 years ago

Jeg er enig med skribenter i Ugeskrift for L√¶ger, der mener, at ansatte i offentlige institutioner selvf√łlgelig ikke skal b√¶re religi√łse symboler – heller ikke t√łrkl√¶der.

Janne
Janne
11 years ago

“S√• snart truslerne tager fart, begynder en del europ√¶iske regeringer at betragte disse dissidenter ¬Ľsom mennesker, for hvem der ikke g√¶lder de samme frihedsrettigheder som de oprindelige europ√¶ere; som ikke kan g√łre krav p√• samme muligheder for at udtrykke sig selv; som ikke b√łr forvente at have friheden til at kritisere og lave grin med deres egne religioner og traditioner.” Ja det er en m√¶rkv√¶rdig dobbeltmoral. Det burde v√¶re en selvf√łlge at ogs√• muslimer i Danmark og i EU kan f√• lov til at sige ‘Rend mig i traditionerne’. Det m√• selv modernistiske Rifbjerg da give mig ret i. Eller… Read more »

Johansen
Johansen
11 years ago

Disse Hitler-forherligende islamister h√łrer til i √©n af de islamiske diktaturstater (Dar al-islam). Disse tilh√¶ngere af en sort ideologi er u√łnskede i Europa.

Godt g√•et i t√łrkl√¶dedebatten i Ugeskrift for l√¶ger. Helt enig i, at synlige religi√łse og politiske symboler skal forbydes p√• alle offentlige ansatte.

Johansen
Johansen
11 years ago

Nu skal I v√¶re s√łde, og ikke g√łre Klaus Wivel uret. ūüôā

Jeg l√¶ste ogs√• for et par m√•ndeder siden i Weekendavisen et indl√¶g af n√¶rv√¶rende person, hvor han virkeligt fik sk√•ret igennem mht. Muhammed-konflikten. Det var som s√łd musik.
Ligeledes er ugens klumme fra Ulrik H√ły superkontant under overskriften “D√łdkulten”. Desv√¶rre kan jeg ikke umiddelbart linke til den i Weekendavisen.

Christian W.
Christian W.
11 years ago

Digerne er ikke nogen hj√¶lp n√•r den st√łrste fare kommer indefra.
Mens de sad v√¶ldig tolerante og im√łdekommende og hyggede sigi hasht√•gen p√• byens coffeeshops, forandrede Holland sig fra en moderne turistidyl til et multikulturelt mareridt!

Magga
Magga
11 years ago

Jeg funderer over, om den store udenlandske opmærksomhed omkring Geert Wilders har sat noget i gang i Holland?

De f√łrste dage var der kun f√• holl√¶ndere, der skrev under p√• protestlisten, men i de sidste to dage har der v√¶ret mange.

Det er S√Ö nedv√¶rdigende for Holland – og ogs√• for os andre – n√•r man blot g√•r under √•get som idiotiske √¶sler og l√¶gger sig til at d√ł som nation til fordel for en ideologisk ondskab med gr√¶nsel√łse magtambitioner.

http://www.petitiononline.com/wilders/petition.html

JensH
JensH
11 years ago

Alliancen fra i sommers best√•ende af Morten √ėsterg√•rd og Berlingske Tidende h√•ber stadig:

http://www.berlingske.dk/article/20090126/politik/90126040/

Men det er rart at se, at hvis deres ‘v√•de dr√łmme’ om en genoptagelse af den massive k√¶de-indandring skulle g√• i opfyldelse, s√• vil DF tage det op med regeringen.