28
jan
Seneste opdatering: 22/1-11 kl. 2145
26 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Svenskerne bruger ikke ordet “terror”, men jeg kan ikke finde andet. De aner i virkeligheden ikke, hvad der har ramt dem. Jeg vil ikke pĂĄstĂĄ jeg selv gør, men jeg vil kalde det, som det ligner: terror. Eller en mini-guerillakrig krig, for mig gerne, selvom vi risikerer smæk fra Bonnichsen og DIIS. Det er ikke ordene, der skræmmer os, men det de beskriver. Brandene er et symptom pĂĄ et tillidsnedbrud, der gĂĄr langt dybere end til de enkelte bygninger og de mange penge. Hvis der er en mulighed for forsvare sig imod den, kræves der i al fald mere end psykologer. “Rätt sorgligt.. men men inte sĂĄ oväntat riktigt..” skriver fotografen til denne video resigneret, om den skole der forsvandt igĂĄr.

Varje dag brinner en skola i Sverige. Varje år kostar det kommunerna 500 miljoner kronor. Det motsvarar 1 000 lärartjänster. För tre veckor sedan brann Killebäcksskolan i Södra Sandby utanför Lund ned. I går var det Lombolaskolan i Kirunas tur. – Bara den kommer att kosta försäkringsbolaget omkring 100 miljoner kronor. 2007 ryckte räddningstjänsten ut på 439 skolbränder – minst 198 av dem var anlagda.* Men mörkertalet är stort. I verkligheten är antalet skolbränder ännu större. Enligt Svenska Brandskyddsföreningen, SBF, var antalet skolbränder förra året omkring 500, det vill säga minst en om dagen. – Mellan 1 november och mitten av januari i år har räddningstjänsten i Stockholm ryckt ut på 50 bränder. Bränderna kostar lika mycket som 1 000 lärartjänster varje år, ELDEN TOG SKOLAN, Elden lyser upp hela Kiruna (*Flertallet  må været påsatte, skoler i det antal brænder ikke bare af sig selv. Sverige ønsketænker.)

Rune Engelbreth pĂĄ speed

Han fylder godt nok meget her i Deadline og på Politiken. Dog ikke på denne blog. ER perletiet racister? Afsted farer Engelbreth fra studiet i Århus med  160 i timen:

Debat mellem Peter ibsen og Rune Engelbreth, 28.01.09 kl. 22:30 pĂĄ DR2 Deadline

Dansk Abu Ghraib: Uden tørklæde i 12 timer

Nu ved vi da hvad de 30 g stof gør ved en muslima: Forvandler hende til et klynkende, umodent pattebarn. Eller bare en kynisk manipulator.

15 klager, 18 vidneudsagn og en del videomateriale. Det er, hvad foreningen Forældre mod Politibrutalitet har indsamlet til statsadvokaten. Det hele skal bruges som dokumentation for politiets opsigtsvækkende håndtering af Gaza-demonstrationen den 13. januar. Og klagerne stopper ikke her, understreger gadekoordinator i Forældre mod politibrutalitet Lisbeth Bryhl:

“Vi forventer op til 20 klager mere,” siger hun. Én af klagerne kommer fra den 17-ĂĄrige palæstinenser Fatma Ghadban fra Brøndby Strand. Sammen med et par veninder og sin lillesøster deltog hun i demonstrationen, som sluttede pĂĄ Christiansborg Slotsplads. Ved et uheld blev hun af demonstranter, der kom bagfra, skubbet ind i en betjent og kom til at gribe fat i hans hjelm, forklarer hun. “Han lagde mig ned pĂĄ jorden og satte sin fod pĂĄ mit hoved for at holde mig der. Jeg har aldrig prøvet det før. Jeg var i chok – det var rædsomt,” husker Fatma Ghadban. Den 17-ĂĄrige pige blev anholdt og taget med pĂĄ politistationen. […]

Efter lidt ventetid blev Fatma Ghadban bedt om at tage sit hovedtørklæde af, fordi hun skulle fotograferes. Da hun af religiøse ĂĄrsager nægtede, blev en kvindelig betjent tilkaldt. Beskeden lød, at hvis hun ikke selv fjernede det, ville de gøre det for hende. “Jeg græd og følte mig nøgen, for jeg har været vant til at have mit tørklæde pĂĄ, siden jeg var syv ĂĄr. Jeg kunne ikke klare mere til sidst,” siger Fatma Ghadban, der sad i detentionen 12 timer uden mad og drikke. Og uden sit tørklæde. Efter episoden har Fatma Ghadban haft det dĂĄrligt: “Jeg har svært ved at sove om natten og bliver hurtigt stresset,” siger hun. […]

Derfor er jurist og leder af Dokumentations- og RĂĄdgivningscentret om Racediskrimination, Niels-Erik Hansen, ikke i tvivl: “SĂĄ gælder det ogsĂĄ pĂĄ politistationen, nĂĄr de skal fotografere i forbindelse med anholdelse.” […] Politiet tvang 17-ĂĄrig til at tage sit hovedtørklæde af

Her vil en professionel, årvågen journalist selvfølgelig stille kritiske spørgsmål: Kan du ikke bare i denne situation vælge at tage tørklædet af? Kan du ikke se at det kan være nødvendigt i sådan en situation at bede dig tage det af? Er det ikke bare lidt hysterisk at reagere på denne måde? Og til Niels-Erik Hansen: Har I ikke vigtigere sager at tage jer af, som f. eks. opfordringerne til folkemord på Rådhuspladsen? Kom journalisten så med kritiske spørgsmål? Ikke overraskende valgte Signe Rugholt Carlsen at være mikrofonholder.

Offerrollespillet er selvfølgelig second nature alene i kraft af at hun er muslim, og er rutine for venstreekstremister som Forældre mod Politibrutalitet, men det er i yderligere én forstand lige efter bogen. En såkaldt Al Qaeda-manual som det britiske politi fandt på en beslaglagt computer, giver helt eksplicitte instrukser om at påstå sig krænket eller mishandlet i politiets varetægt (LFPC):

1. At the beginning of the trial, once more the brothers must insist on proving that torture was inflicted on them by State Security [investigators ]before the judge.

2. Complain [to the court] of mistreatment while in prison.

Canada: Lawyers Allege Jihad Suspects Being Tortured In Jail

“Hopefully it will turn into an arab city shortly”

“Greetings from our brothers in Malmoe.
Malmoe is located in the south of sweden near denmark in which many arabs and moslems
hopefully it will turn into an arab city shortly”
og
“then they had links to the demonstration in duisburg and the flag of israel in the window that was removed and they are proud that the flag was removed and they send the link of the video to show their victory in Germany”

Om demonstrationen i Malmø forleden på debatforum via Ekeroth

Forbud mod islamiske tørklæder pĂĄ alle offentligt ansatte – NU!

af Britta Mogensen, antropolog

Flere og flere hospitalsansatte protesterer mod den omsiggribende eksponering af religionspolitiske symboler på hospitalerne. Nogle står offentligt frem f. eks. på Odense Universitetshospital (FOKUS nr. 3 2008 ) – i øvrigt med stort mod, da de uvægerligt beskyldes for racisme og islamofobi. Andre modstandere tilhører endnu det tavse flertal og nøjes med under personlige samtaler eller i personlige mails at tilkendegive, at de er enige. De bør ikke klandres, for det kan besynderligt nok i disse år have store omkostninger at melde ud, at patientens tarv er det eneste, der har betydning på et hospital.

Vi skal dog heller ikke være blinde for, at de hijabbærende har en del støtter. Disse medløbere tager fat to steder: 1) Med støtteerklæringer til de indhyllede, der munder ud i, at ”de er så søde og dygtige”. Sandelig et argument, der vil noget. 2) Modstanderne er islamofober, vil ikke have muslimske kolleger, stemmer sikkert på DF, er racister, mistænkeliggør dygtige kolleger m.v., og de karakteriseres ved negationer af alle de gode egenskaber, medløberne selv mener at besidde, nemlig rummelighed, respekt, professionalisme, tolerance. Enkelte (FOKUS nr. 4 2008) kommer for skade at offentliggøre deres uvidenhed og erklærer selvsikkert, at hijab slet ikke er islam, men kultur (det er måske ingen skade til at læse koranens sura 24:31, 24:60, 33:32f, 33:59). Vil man vide mere, kan man læse Fatima Mernissi: ”The veil and the male elite”. Mernissi er troende muslim og tillige nok en af de mest nutidige islamkyndige, så man får samtidig henvisning til alle de vigtigste kilder i islam.

Hensynet til patienterne
Hensynet til, hvad danske patienter måtte mene om indhyllet hospitalspersonale, er for hospitalsledelserne et fuldstændigt ligegyldigt emne at forholde sig til. Så hijabbærende personale har stor opbakning til at kræve, at enten må patienterne affinde sig med at blive konfronteret med et religionspolitisk symbol, når de er syge, eller også kan de ”blive hjemme” (Helen Latifi i Ugeskrift for Læger nr. 21, 2006). Det vil nok undre en og anden fra urbefolkningen, at personer, som vi har tilladt at flytte til vores land, mener sig i deres gode ret til at afgøre, om vi må lade os indlægge på et hospital, eller om vi skal ”blive hjemme”.

Andre (Imran Rashid i Ugeskrift for Læger 2007;169) mener, at modstandere af hijab kan ”finde et andet sted (at blive behandlet)”. Sagt på pænt dansk: ”Kan du ikke tåle lugten i bageriet, så er det ud.” Da bemærkningen kommer fra en minoritetsperson (der derfor pr. definition er et svagt offer), er det naturligvis ikke en racistisk udtalelse, men det ville det være, hvis jeg som medlem af majoritetsbefolkningen (og derfor pr. definition er undertrykker) havde haft den frækhed at bede ham om at forsvinde, hvis der var noget, han var utilfreds med. Hvor danske disse mennesker i egen selvforståelse end mener at måtte være, er deres særprægede opfattelse af læge-patient forholdet nok ret mellemøstligt og kan være svært at forene med det lægeløfte, som de formentlig har måttet afgive. Abir Al-Kalemji i FOKUS nr. 1 2009) er af den opfattelse, at det ikke i sig selv er nok, at patienterne er modstandere af hijabklædt personale (for at kræve, at de tager det af). Næh, det er begyndt at gå op for nogle af os, at hensynet til patienterne ikke er det mest hotte emne på et hospital.

Men hvad med de muslimske, kvindelige patienter da? Tages der da hensyn til dem? Nej, heller ikke. Hensynet retter sig alene til de hijabbærende ansatte. NĂĄr en muslimsk, ugift ung pige eller kvinde f.eks. skal have en abort, en ny mødom isyet, eller lider af en seksuelt overført sygdom, hvordan mon hun føler sig tilpas, nĂĄr hun konfronteres med islams renhedssymbol? I modsætning til medløberne er hun nemlig fuldt ud klar over, hvad dette symbol stĂĄr for. Hun ved, at i selve hijabben ligger fordømmelsen af hendes opførsel. Det er dog det mindste onde, hvor ubehageligt det end mĂĄ være. Hendes frygt gĂĄr først og fremmest pĂĄ, om nogen uden for hospitalet – gennem en af de ansatte – fĂĄr at vide, hvorfor hun er indlagt. At alle har tavshedspligt – og overholder den – kan det være meget svært at tro pĂĄ, nĂĄr man er opvokset i en kultur, hvor sladder er det, der gør den sociale kontrol sĂĄ stærk og allestedsnærværende. Nogle kvinder har været sĂĄ skræmte ved tanken om sladder, at de f.eks. har nægtet at være i stue med tolken. Tolkningen har derfor mĂĄttet foregĂĄ pr. telefon for at bevare kvindens anonymitet.
Så hensynet til i hvert fald de muslimske kvinder tilsiger, at de under ingen omstændigheder skal udsættes for at blive mødt af det religionspolitiske symbol for kvinders renhed, når de er i en svær krise og er rystende bange for, at det, de skal behandles for, kommer andre for øre.

Bare 30 gram stof
Når et religionspolitisk symbol af bærerne reduceres til et stykke stof på ”bare 30 gram”, så kan de fleste forstå, at de hijabbærende ikke selv regner det for noget, så hvad er problemet? Vil man sove roligt om natten, er det bedre ikke at vide, at de 30 gram repræsenterer en politisk ideologi og en lovreligion (sharia), som ingen af os – heller ikke de hijabbærende kvinder (tro mig) – ønsker at leve under. Og som vi har fået det at vide så tit: Sharia er udeleligt. Man kan ikke plukke dét ud, man foretrækker; man må tage hele pakken. Derfor er der heller ikke tale om blot det åndelige (for så ville det da være fint) – det hele skal med, herunder kønsapartheid og de uhyggeligt barbariske straffe. Og selv om shariastraffene (endnu) ikke praktiseres her i landet, så ligger der heri latent et så uhyggeligt menneskesyn, at det nødvendigvis må være i konflikt med lægegerningen i den vestlige verden.
Nogle medløbere har hævdet det synspunkt, at man intet vinder ved at forbyde kvinder at iklæde sig hijab i offentlige stillinger, for ingen kan kontrollere, hvad folk tænker. Det er korrekt. Selv om man fjerner deres religionspolitiske symboler, vil den samme ideologi stadig rummes inde i hovedet. Men det betyder ikke, at der ikke vil være indtil flere gevinster. De, der er tvunget, kan i hvert fald omsider frit smide indhylningen uden at risikere mobning og intimidering. De, for hvem det religionspolitiske symbol er alfa og omega, har for længe siden bebudet, at de vil forlade landet og søge andre steder hen, hvis de ikke fortsat kan eksponere deres ideologi.

Naturligvis er det trist at skulle miste dygtige mennesker med ”skatteyderbetalte høje uddannelser” (sagt af en medicinstuderende 2. G’er i TV, som ikke forstod, at mange hellere så hendes hæl end hendes tå), men på den anden side er der sikkert ikke så få muslimske lande, som mangler de dygtige læger og sygeplejersker, som er uddannet i et vestligt land. Så i stedet for at efterkomme kravene hos fundamentalisterne om særhensyn, kunne man lette deres ønske om at komme væk herfra ved at tilbyde en fremtid i f.eks. Bangla Desh eller Sudan. Ligesom Læger uden Grænser, bare mere permanent. Dér ville de falde naturligt ind i befolkningen, og Danmark ville have ydet et fornemt bidrag i ulandsbistand. Og vi skal såmænd nok klare os uden dem. Vi har stor erfaring i at klare os videre efter at være sluppet af med ideologier, der fundamentalt ønsker at ændre vores samfund.

Den politiske korrekthed

Hvis man vover at tale den politiske korrekthed midt imod og kritiserer, at der alene tages hensyn til særkrav fra eksponenter af en religionspolitisk ideologi og deres medløbere, så falder anstændighedens maske. Der anvendes beskidte tricks og underlødige beskyldninger om at have anvendt ord, der aldrig er blevet givet udtryk for. Medløberne kan slippe afsted med hvad som helst, og kan lukke diskussionen, når de har fået fordrejet alt, hvad kritikerne har givet udtryk for. F.eks. bliver ”skatteyderbetalte tørklæder” til beskyldning om at mene ”hovedtørklædebærere er erhvervs- og skatteydermisbrugere”, ”tørklædet skal fjernes fra offentlige stillinger” til en beskyldning om ikke at ville have ikke-hvide ansat, krav om at patientens tarv er vigtigst bliver til, at kritikerne skulle have omtalt de hijabbærende som ”undertrykte og mindreværdige eksistenser”.

Religionskritik og ønske om at få fjernet et religionspolitisk symbol fra en uniformsetikette fordrejes og bliver til et spørgsmål om, at man ikke vil have indvandrere i arbejde. Hospitalsledelsen sætter spørgsmålstegn ved kritikernes professionalisme, mens professionalismen hos de, der sætter en religionspolitisk ideologi højere end patienternes tarv, ikke er til diskussion. Kritikken bliver udlagt som mobning (se også Wahid Petersen 28.1.2009 i Kristeligt Dagblad). Kritikernes menneskesyn nedgøres og sværtes til. Medløberne opremser en masse plusord, såsom rummelighed, tolerance og respekt; egenskaber, som de selv mener at besidde, men som så sørgeligt mangler hos hijabkritikerne, da enhver kritik af hijabben oversættes til kritik af muslimer (FOKUS nr. 1 2009). Alt dette for at lukke munden på de, der kritiserer. Kan det undre, der er nogen, der nødigt vil stå frem? Det er nok mere uforståeligt, at der stadig er nogen, der vover at åbne munden. Og så meget mere beundringsværdigt.

Et forklaringsproblem

Jeg mener, politikerne og ledelser for vores offentlige verdslige institutioner har et forklaringsproblem. Hvorfor har man leflet og undladt at stille krav til fundamentalistiske muslimer i så mange år, mens befolkningen blot tavs har kunnet se til, at alt det, de holder af, har ændret sig foran deres øjne? Hvorfor mødes enhver kritik med beskyldninger om islamofobi og racisme? Hvorfor gør de ”ansvarlige” hellere knæfald for en fremmed religion fremfor at stille krav til de tilvandrede: ”Dette er vores værdier – dem er du velkommen til at dele, men hvis du ikke ønsker det, kan du ikke blive her i landet.” Denne leflen har ikke været et gode for hverken de tilvandrede selv eller for os andre. Det er lykkedes en klike (der vokser sig større og større) at stille krav til os alle, som vi end ikke selv ville vove at stille. Og alle krav bliver imødekommet. Hvad er årsagen? Betragter myndighederne folk fra den tredje verden som børn, der ikke er ansvarlige for deres opførsel, som ikke rigtigt civiliserede, og som derfor må have lov til alt? Et sådant nedladende menneskesyn kalder jeg racistisk.

Et legitimt krav

Tiden må være inde til, at samfundet afviser alle krav om særhensyn på grund af en eller anden gud. Særhensyn skal alene imødekommes over for handicappede ansatte, så de er i stand til at bestride deres stilling. Vi skal have et nationalt forbud mod synlige religiøse og politiske markører på alle offentligt ansatte. Det skal være slut med omvandrende reklamesøjler for islamisk kønsapartheid og sharitænkning. Kun patienternes interesser skal varetages i hospitalsregi, og patienter har absolut ingen interesse i, at personalet skilter med deres religiøse og politiske overbevisning. Tværtimod.

Britta Mogensen

0 0 vote
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

26 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Eskilstuna Paviljongen pĂĄ Slagstaskolan totalförstördes under natten till lördagen i en brand som misstänks ha varit anlagd. Trots att räddningstjänsten var pĂĄ plats inom tio minuter gick byggnaden inte att rädda. Branden upptäcktes strax före klockan ett. Av nĂĄgon okänd anledning kom larmet in till SOS som “containerbrand”, klockan 00.52. Därför skickades först bara en ensam släckbil till platsen. Den styrkan var pĂĄ plats klockan 01.02 men hade ingen chans att släcka branden som dĂĄ redan hade spritt sig till hela byggnaden.LĂĄgorna spred sig pĂĄ ett ovanligt vis under den uppallade byggnaden, vilket väckte släckningsstyrkans misstankar. Det var väl… Read more »

LFPC
11 years ago

Den antisemitiske skribent Carsten Halvorsen er nok mest en sag for politi og behandlere: “Med den klare afvisning af alle Carsten Halvorsens pointer og erstatningskrav har dommerne alene fokuseret pĂĄ hans handlinger den dramatiske morgen 8. august 2005 i Wiggers Park. Her kørte Carsten Halvorsen i medicin- og alkoholpĂĄvirket tilstand fra sin bopæl i Assens til Svendborg. Han havde et opgør at gøre med sin eks-kones tidligere bekendte. Men skønt han medbragte tre køkkenknive, havde han ikke til hensigt at dræbe ham. SĂĄdan har Carsten Halvorsen forklaret lige siden grundlovsforhøret samme dag. Han ville bare lave en “scene”, der skulle… Read more »

Anonymous
Anonymous
11 years ago

Ang. tørklædedebatten så anklages modstandere at islamiske tørklæder for at være sure jødiske kællinger:

http://www.fyens.dk/article/1171957:Debat–Hensigten-forstemmer

Jo, jødehadet popper sandelig op for tiden.

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
11 years ago

Jag är inte förvĂĄnad att Lunds Universitet eller Malmö Högskola kritiserar denna rapport. Vi vet redan att det är msulimernas strategi att infiltrera ALLA institutioner i väst. Vi vet ocksĂĄ att universiteten fĂĄr massor av pengar för att porträttera islam i sĂĄ fördelaktigt ljus som möjligt och fördöma dom som kritiserar islam. En bra sak var att saken kom upp pĂĄ Aktuellt igĂĄr kväll. I studion fanns Magnus Ranstorp som var lugn och sansad och Mohammed Omar som inte var det. Vi vet att mĂĄnga äldre inte har tillgĂĄng till internet men dom ser sannolikt pĂĄ Aktuellt och det är… Read more »

Rolf Krake
11 years ago

Utrolig godt udagn frq Brittq Mogensen, en ny folkehelt har set lyset, det varmede rigtig godt at læse den sunde fornuft for fuld skrue.

JensH
JensH
11 years ago

“Brandene er et symptom pĂĄ sammenbrud og et tillidsbrud, der gĂĄr langt dybere end til de enkelte bygninger og de mange penge” Og de viser hvor magtesløse de Skandinaviske ‘dialog’-demokratier er i forhold til disse determinerede samfundsnedbrydere. Det er vores samfund slet, slet ikke gearet til. Vi sĂĄ det her i landet under sidste ĂĄrs vinterferie-intifada, hvor nogle hundrede unge jihadister kunne sætte samfundet fuldstændig skakmat. Politiet kunne (tilsyneladende) intet gøre for at stoppe det, og politkerne og integrationsindustrien rablede om nye ungdomsklubber og flere ressourcer til ‘integrations-tiltag’. Disse optøjer stoppede først, da de mafia-lignende indvandrerbander synes at nu kunne… Read more »

Johansen
Johansen
11 years ago

Skal det være forbudt for sygehusansatte at bære det islamiske tørklæde:

Ja: 50 %
nej: 46 %
ved ikke: 4%

http://www.kristeligt-dagblad.dk/

PĂĄ den borgerlige netavis blev udfaldet:
67% for et forbud mod religiøse og poltiske symboler på sygehusansatte

Janne
Janne
11 years ago

Jeg kom desværre til at citere forkert.

Ordlyden er:

“Skal det være forbudt for de ansatte pĂĄ hospitaler at bære muslimsk tørklæde?”

Ja
49 %

Nej
47 %

Ved ikke
4 %

h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311994:Kronik–Det-tolerante-selvbedrag-er-kommet-til-kort

HelgeD-H
HelgeD-H
11 years ago

I B.T. af 29. januar kan man læse: “Bandevold pĂĄ hospitalerne”, og “Truede sygeplejersker kræver aflĂĄste hospitaler, fordi de nu invaderes af bandemedlemmer efter skudepisoder”, og “ikke alene udsættes personalet pĂĄ bl.a. Rigshospitalet for voldstrusler. Det er tidligere sket, at hætteklædte unge trængte ind og befriede et skudoffer”, samt »Jeg ved, hvem du er«. Jeg kan ikke umiddelbart finde linket til denne artikel i online-udgaven af B.T. Men jeg synes det er langt ude, for jeg kan regne ud at det ikke er Danere men flygtninge/ indvandrere som der fortsat undskyldes for deres opførsel som krigstraumer, og som har fĂĄet… Read more »

Janne
Janne
11 years ago

h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311994:Kronik–Det-tolerante-selvbedrag-er-kommet-til-kort

Ja eller nej til tørklæde på hospitalsansatte:

Ja
49 %

Nej
47 %

Ved ikke
4 %

Janne
Janne
11 years ago

“Jeg græd og følte mig nøgen, for jeg har været vant til at have mit tørklæde på, siden jeg var syv år. Jeg kunne ikke klare mere til sidst,”

Stakkelse pige at være sĂĄ underkuet ved hjælp af religiøse regler og et stigmatiserende tørklæde. Et rigtig godt eksempel pĂĄ kønsspecifik krænkelse. Godt at politiet behandlede hende som alle andre og ikke som en person hvor et tørklæde er klistret pĂĄ hovedet af hende bare fordi hun er en pige. Politiet behandlede hende som person og borger – ikke som underkuet kvinde.

Henrik Ræder Clausen

Her i Danmark må vi kunne bruge Hjemmeværnet til at bevogte vores skoler og lignende, hvis vi skulle komme så langt ud.

Sverige? De skærer deres militærbudget med 1/3…

Fritz
Fritz
11 years ago

Det er meget enkelt, er du imod danmark eller er du for danmark.

LFPC
11 years ago

“Hvad var i grunden ĂĄrsagen til at Kemal AtatĂĽrk forbøde tørklæderne?”

Mig bekendt fordi han så islam som noget der hæmmede Tyrkiets udvikling. Han prøvede delvist at sætte personkulten omkring hans egen person i religionens sted.

Johansen
Johansen
11 years ago

Tak til Britta Mogensen for et fantastisk rammende indlæg. Jeg er helt enig.
Nej til knæfald for islamiske særkrav. Religiøs særbehandling fremmer segregationen af mennesker i Danmark.
Ansatte i verdslige samfundsinstitutioner skal ikke sætte skel melllem “rene” og “urene” via religionspoltiske symboler som hijabs.
De islamiske hovedtørklæder skal forbydes på alle offentlige ansatte. Det kan kun gå for langsomt.

Cykelsmeden
Cykelsmeden
11 years ago

Hvad var i grunden årsagen til at Kemal Atatürk forbøde tørklæderne?

Janne
Janne
11 years ago

“Næh, det er begyndt at gĂĄ op for nogle af os, at hensynet til patienterne ikke er det mest hotte emne pĂĄ et hospital.”

Ja det er rigtigt.

JensH
JensH
11 years ago

@Robin_Shadowes “sĂĄ har ni ocksĂĄ sluppit sĂĄdant elände som Halal-tv.” Jeg kan tage Svensk TV, (SVT og TV4), og jeg sĂĄ en af disse kvalmende Halal-TV programmer, og hvis Dansk TV havde sendt et sĂĄdant islam-propaganda program ville der have været et rama-skrig her i landet. Faktisk havde DR2 or et par ĂĄr siden en række debat-programmer, hvor den kvindelige muslimske interviewer havde tørklæde pĂĄ, og det gik ikke stille af. Aviserne var fyldt med vrede læser-breve. Men jeg kan iøvrigt se, at jeres politkere vil sikre sig, at i Svenskere er fuldstændig afvæbnede, sĂĄledes en islamisk magtovertagelse i det… Read more »

Janne
Janne
11 years ago

Og sĂĄ kan jeg godt lide at være en del af den danske “urbefolkning”. 🙂

Janne
Janne
11 years ago

Wow der er klogskab og power i Britta Mogensens artikel!

Vi skal netop af med religiøse og politiske symboler på dresskode på sygehuse og i andre offentlige institutioner for at kunne BEVARE rummelighed, respekt, professionalisme og tolerance i danske offentlige institutioner.

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
11 years ago

Håller med helt och hållet men hade en antropolog i Sverige uttryckt samma sak som Britta Mogensen så had han/hon blivit arbetslös fortare än vederbörande hade kunnat säga allahu akhbar. Det hade förmodligen också lett till polisanmälan för HMF och ett antal muslimor hade förmodligen känt sig kränkta och anmält detta till DO. Detta visar tydligt hur mycket högre i tak det är i Danmark där det åtminstone går att debattera sådant här. Men så har ni också sluppit sådant elände som Halal-tv.

Niels
Niels
11 years ago

Hvis ikke de gĂĄr med til det kalder vi dem racister, vikingofober osv.

Desuden skal vi huske at fortælle vores piger at de aldrig må gifte sig med en muslim for de er urene, men vores drenge de kan gøre som de har lyst til og gå berserkergang på rødfluesvamp hver weekend

Niels
Niels
11 years ago

Jeg er helt enig, kan ikke forstĂĄ folk ikke kan fatte det!

Hvis disse latterlige særhensyn fortsætter, er der så ikke nogen der sammen med mig vil lave en religion fyldt med tåbelige regler, love og beklædningsgenstande. Når så vi er godkendt som religion så kræver vi ret til at bære vikingehjem i retsale og på sygehuse, hellig pizza og take away mad bragt til døren (fra vores eget firma selvfølgelig), værtshuse med gratis hallal øl og sprut som vi kan bede i og gratis jomfrufødsler for alle medlemmer

HelgeD-H
HelgeD-H
11 years ago

Som supplement til oplægget er dette link:
http://rss-dyn.tv2.dk/files/12490_146d04112f.mp4
Som skal ses ca.14 min. inde i udsendelsen.
Det er på høje tid at sige fra over, at det tillades med hijab
i offentlige stillinger.
Og blandt de første modige i det offentlige som siger fra
– Det er hædersmænd og hæderskvinder. 🙂