4
jun
Seneste opdatering: 5/6-09 kl. 0705
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

franske j√łder i opr√łr p√•¬†Quai des Orf√®vres¬†mens retssagen mod Fofana og hans 26 medskyldige i et anti-semitisk, racistisk mord.

Proc√®s de Youssouf Fofana : Menaces de mort contre les jur√©s,Fofana refuse de parler.The Trial Of A Scumbag L√¶sere af kun danske aviser lever i det store hele i uvidenhed om dramaet i Paris. Den gamle dame: ¬†‚ÄúJ’accuse – jeg anklager jer for at lukke d√łrene til denne ¬†retssag”. (Snaphanen:¬†Billedet Frankrig ikke m√• se.)

Obamisme fra det absolutte overdrev

Man tror det er l√łgn, men det er den frie verdens leder, juni 2009. Sp√¶nd sikkerhedsselen, det bliver en-to-(tre?) hektiske valgperioder. Via Jihad Watch (LFPC):

“And I consider it part of my responsibility as President of the United States to fight against negative stereotypes of Islam wherever they appear”. Barack Obama, Cairo, June 4, 2009

“Europas m√łrke hjerte”

L√¶ser man de aviser, man er enig med, eller orienterer man sig bredere ? Selvom vi efterh√•nden ¬†har sat gr√¶nsen ved egomaniacs som T√łger Seidenfaden, Rune Engelbreth og Anita Bay Bundegaard, s√• er vi af og til √•bne overfor skribenter, der mener noget andet. B√•de Economist og The Guardian, DN Debatt og Aftonbladet og en lille-bite ¬†sjat Politiken. Problemet er, at vi f√•r vores velerhvervede fordomme bekr√¶ftet hver gang. S√• skal man lige tr√¶kke vejret indtil n√¶ste gang. “Krigen begynder der, hvor samtalen h√łrer op”. I den forstand, har vi allerede v√¶ret i krig l√¶nge, selvom den danske debat stadig prisv√¶rdigt, pr√łver at skr√¶ve ¬†over uoverstigelige ¬†afgrunde. Den svenske har aldrig haft den ambition at inkludere alle. I den er krig et grundvilk√•r, der er indf√¶ldet i demokratiopfattelsen: “Vi, der ved bedre mod jer, – p√łblen – der ikke ved noget, og skal holde k√¶ft eller diskutere “genus-problematikker” , hundelorte p√• fortovene, sport, og betale den skat, vi p√•l√¶gger jer.” ¬†Derfor er politisk vold s√• gangbar i Sverige, som Carsten Jensen rigtignok bem√¶rkede i Deadline, men uden at have formatet og indsigten til at drage slutningen af det. Dansk abegrotte eller svensk censur ? (jo, jeg skrev censur, for jeg ved i mods√¶tning til Jensen pr√¶cis, hvad ¬†jeg taler om) . Jeg v√¶lger abegrotten, ikke mindst fordi jeg stoler mere p√• folket end ¬†p√• eliten, til enhver tid, for jeg kender dem begge tilstr√¶kkeligt. Jeg har noteret mig det svenske folks lidelser, mordene, volden, voldt√¶gterne. Jeg tager dem alvorligt. Jeg kan ikke v√¶re en intellektuel i den g√¶ngse betydning, jeg vil m√•ske helst v√¶re fri i det hele taget.

Jensen ville v√¶re elite. Hans undskyldning m√• v√¶re, at han ikke p√• forh√•nd vidste, hvad han gik ind til. Hvis han var blevet hjemme i Marstal, – og for eksempel var blevet s√łmand, hvad han ikke turde, – havde han aldrig sp√¶ndt sin begavelse for s√• mange politiske d√łdssejlere og han havde m√•ske ogs√• udtryk sig lige s√• urbant, som en s√łmand g√łr. De intellektuelles sprog synes at v√¶re to dele fuldfed flomme og √©n del lort, hvor s√łm√¶ndenes i det mindste er ganske flomme-fri.¬†Europe’s heart of darkness

For de blinde: “What Muslim world?”

I sin r√•dvildhed over konfrontationen med et voksende, ul√łseligt problem hvis r√łdder – jihad og herrefolksmentalitet – ikke m√• n√¶vnes, er den vestlige verden sl√•et ind p√• en fatal strategi: Man h√•ber at kunne forme virkeligheden ved at bruge og – is√¶r – undg√• bestemte ord. S√• skal det nok g√• alt sammen. Hele projektet st√•r og falder imidlertid med om alle f√łlger trop og binder sig p√• h√•nd og mund. Derfor ser man appeller og henstillinger om den korrekte terminologi fra personer og institutioner som Pr√¶sident Obama, PET og den britiske regering. Forst√• det nu. Hvor store chancer skal man tiltro deres projekt?

Scott Carpenter og Soner Cagaptay m√• tilh√łre itales√¶ttelsens akademiske bagland. Bem√¶rk iveren her efter at betone forskelle og manglende samh√łrighed i den muslimske verden, som man ogs√• kender til ulidelighed fra lokale islameksperter som J√łrgen B√¶k Simonsen og Kate √ėstergaard. Jeg kan kun tr√¶kke resigneret p√• skulderen og sukke ‘so fucking what?’. Det er ikke mig de skal overbevise. De f√¶nomener relateret til islam der spiller en rolle i vores tilv√¶relse handler tv√¶rtimod om ligheder og identifikationer p√• tv√¶rs af landegr√¶nser. Problemerne opst√•r fordi 1) der eksisterer mennesker bundet af transnationale og ideologisk/religi√łse b√•nd der henter deres legitimitet fra tekster, tolkninger og traditioner, og ikke mindst Muhammeds eget eksempel. Carpenter og Cagaptay √łnsker alts√• at vi skal flytte fokus over p√• de muslimer der ikke deltager i dette internationale samarbejde. Skulle det f√• problemerne til at forsvinde eller bortrelativeres? Skulle det p√• sigt (hvor l√¶nge?) f√• jihadisterne til at pakke Kalashnikovs og TATP sammen i skam?

Dern√¶st n√¶vner artiklen ikke 2) problemet enabling, dvs. at de un√¶vnelige der udg√łr problemet kun kan leve og virke i kraft af at v√¶re fisk der sv√łmmer i et hav af mere eller mindre enige trosf√¶ller. Helt konkret sp√łrger de om Nigeria, der er halvt muslimsk, tilh√łrer den muslimske verden (som de gerne vil trylle v√¶k som begreb). Hvor meget kan man misrepr√¶sentere virkeligheden? Problemet er ikke om vi klassificerer Nigeria som det ene eller det andet. Problemerne opst√•r fordi jihadister – n√¶ppe alle muslimer i dette land – opfatter gestalten Nigeria som en del af Dar al-Islam. Herfra udspringer en dynamik med blodige konsekvenser for de kristne nigerianere. De n√¶vner heller ikke 3) umuligheden af at screene farlige fra √¶gte moderate individer, og doktriner som taqiyya og kitman der opfattes som legitimation af l√łgn vendt mod os vantro. Sidst men ikke mindst fortier de 4) styrkeforholdet i jihadisternes fav√łr, i kraft af at disse kan g√łre krav p√• at repr√¶sentere den sande islam, hvor de moderate ikke har en moderat version af islam at st√• imod med – den findes ikke (LFPC).

Even before U.S. President Barack Obama utters a word of his long-anticipated June 4 address to “the Muslim world,” there is already a problem with the rhetoric. As well meaning as it sounds, the term “Muslim world” is a trap. There is no unified Muslim world. And describing it as such legitimizes the idea that it is “us vs. them” — just the sort of divided world that al Qaeda wants to create.

To see the trouble with the term “Muslim world,” one needs only to try and define it. Who is included in the Muslim world? What countries — or individuals — make the cut, and who defines it? Is half-Muslim Nigeria a part of the Muslim world as much as the Islamic Republic of Iran? And how do different sects in internal conflict, like the Sunni and Shia of Iraq, reconcile their placement in a single “world” to American eyes? Are extremists — such as the Taliban or al Qaeda — lumped together with secular Muslims? […]

This term is not only an analytical error – it’s also¬† a critical public diplomacy mistake. “Muslim world” unfairly and singularly assigns adherents of Islam into a figurative ghetto. And particularly in the post-September 11, this relegation carries a real moral hazard: By lumping together extremists, secularists, and everyone in between, the term “Muslim world” legitimizes the idea that all of the group’s members are locked in deadly conflict with the non-Islamic world. If this sounds dangerously close to the message through which Islamist ideologues push for jihad, it is. Extremists are the only Muslim group that strongly advocates tying all Muslims together politically, in a united global community. In their ideal world, the modern nation state would be replaced with a new caliphate under Sharia law. Every time the United States speaks to the “Muslim world,” then, it inadvertently legitimizes the extremists’ vision. […]

Scott Carpenter is director of Project Fikra at the Washington Institute for Near East Policy. He previously served as deputy assistant secretary of state in the Bureau of Near Eastern Affairs in the United States Department of State.

Soner Cagaptay is director of the Turkish research program at the Washington Institute and author of Islam, Secularism, and Nationalism in Modern Turkey: Who is a Turk?  What Muslim World? By Scott Carpenter, Soner Cagaptay


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.