25
sep
Seneste opdatering: 25/9-09 kl. 2226
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

frd 005

Kultorvet 14:30

Golfen: En epidemi af medf√łdte misdannelser

Reports have found that several genomic diseases such as the blood disorder thalassaemia, diabetes, breast cancer and Down‚Äôs syndrome have reached epidemic levels, more than 100 cases per 100,000, in the three Gulf countries researched so far.¬†Ghazi said building the database was important as “it gives us a bird‚Äôs-eye view of each country on genetic diseases. Some are epidemic and some very rare,‚ÄĚ he told the UAE paper The National.”The chance of genetic diseases increases with each consanguine marriage between defective gene carriers. A genetic pool with a long history of such marriages would indeed bread very interesting results.”Arabs suffer from high rate of gene disorders.

Sydsvenskan pustede for et par dage siden nyt liv i den gamle sandhed, at jo l√¶ngere v√¶k fra Sverige et problem er, desto mere √•bent kan man diskutere det: Gaza: “De flesta barn har inte krigsrelaterade skador.¬†Det vanligaste √§r problem med missbildningar och hj√§rnskador p√• grund av inavel. Familjerna gifter bort sina barn med n√§ra sl√§ktingar f√∂r att beh√•lla pengarna inom sl√§kten, trots att de vet att barnen blir sjuka.” Da Uppdrag Granskning her i for√•ret ville tage samme problem op i Sverige, hed det “Emnet er for f√łlsomt”. Hellere bringe sv√¶rt handikappede b√łrn til verden, end at for√¶re argumenter til misliebige personer. Holl√¶nderne fors√łger, antagelig forg√¶ves, at g√łre noget ved det kostbare og tragiske problem: The Dutch government wants to prohibit marriage between cousins, but experts wonder if that is possible.

De anstændiges fråde

“26 af de 282 afviste ¬†irakiske statsborgere havde meldepligt fordi de var udviste ved dom”

Det startede egentlig med flyvende spyt og verbalt overfald. It was a first, kan jeg godt betro l√¶seren. Stedet var DR-byen. Og den – hysteriske – p√•g√¶ldende var den berygtede pastor emeritus Leif Bork Hansen – en af de markante skikkelser omkring Kirkeasyl.¬†Da kameraerne slukkede vendte Bork Hansen sig n√¶rmest med fr√•de om munden mod mig, og udbr√łd: ‚ÄúDet er jo ogs√• dig, der vil udvise udl√¶ndinge, hvis de har beg√•et tre forbrydelser!‚ÄĚ – som var han anklager ved N√ľrnberg-tribunalet. Og som var det den v√¶rste anklage, man kunne rette mod mig. Og tilf√łjede ‚Äúhvad med danskere, der har gjort det samme – hvorfor skal de ikke udvises??‚ÄĚ – citeret frit efter hukommelsen. [..]

Nogle dage senere modtager jeg en kopi af et svar, Venstres politiske ordf√łrer har f√•et p√• et sp√łrgsm√•l stillet til Integrationsministeriet. Sp√łrgsm√•let handlede om, hvilke strafbare forhold de 282 afviste irakiske asylans√łgere havde gjort sig skyldige i. Ministeriet svarer tilbage, at den administrative byrde ved at konstatere dette vil v√¶re for stor (!) – men skriver s√• videre: Rigspolitiet kan imidlertid til belysning af omfanget og karakteren af (afviste) asylans√łgeres kriminalitet henvise til at en opg√łrelse af 11. juni 2009 over udl√¶ndinge p√• meldepligt i medf√łr af udl√¶ndingelovens ¬ß 34 stk. 4 viste at 26 irakiske statsborgere p√• dette tidspunkt var p√• meldepligt fordi de var udviste ved dom.

Det kan vanskeligt forst√•s som andet end at der er tale om 26 af de 282 afviste asylans√łgeres generalieblad. Senere i svaret kommer oversigten s√• over disse 26 personers forbrydelser. Der er tale om dokumentfalsk, brandstiftelse, berigelseskriminalitet og‚Ķ s√¶delighedskriminalitet. S√łren Pind:¬†Historien om historien ( SE debatten De Gode Hjerter , Cave! – “kulturpersonligheder.”)

ScreenShot016

Islamisk Trossamfunds rygende pistol

De evige Tantaluskvaler: Den n√łdvendige information er lige ved h√•nden, landets indre fjender publicerer selv deres tilst√•elsesskrifter, men vores side kan ikke tr√¶nge igennem s√• det f√łrer til v√¶lgerskred med krav om assertiv indsats – i stedet bliver der peget fingre af os. Som mit mantra gerne lyder, s√• tr√¶nger budskabet f√łrst rigtigt igennem den dag der sker en katastrofal udvikling i Europa, og s√• er det m√•ske for sent. Fra Mikael Jalvings JP-blog, hvor der citeres fra tekster p√• Islamisk Trossamfunds hjemmeside (LFPC):

Krigs lignende leget√łj i sm√• b√łrns h√¶nder vil blot resultere i udtryk af ikke-kontrolleret vold. S√•dant leget√łj b√łr begr√¶nses til de √¶ldre drenge, der har passeret stadiet ‚Äėat skyde indianere‚Äô og hvis milit√¶r leg kan blive ledet ved begrebet om islamisk jihad, som er givet af deres for√¶ldre. […]

I samme bog, Barn af muslim for√¶ldre, hedder det for √łvrigt i et √•bningsafsnit om danske helligdage og skikke, at muslimske b√łrn aldrig m√• glemme, at de er pionerer for islam i Europa. Pionerer for hvad, om jeg m√• sp√łrge? Citerer igen hele sammenh√¶ngen:

‚ÄúVed at diskutere de danske helligdage og skikke b√łr vi muslimer huske p√• den kendsgerning, at vi ikke bor her i landet blot for at glemme vore egne islamiske v√¶rdier og vor identitet og blindt glide ind i strukturen af den fremherskende kultur. Snarere er vi pionerer p√• dette kontinent, og vort arbejde er at bevare islam ren og at bringe dens budskab til andre. […] Mikael Jalving: Jihad for begyndere

Sverige og resterne af voldmonopolet

Grovt v√•ld, fr√•n kriminella eller terrorister, m√•ste tyv√§rr m√∂tas med samma mynt, om staten ska beh√•lla v√•ldsmonopolet. Det √§r tankev√§ckande att milit√§ren kunde f√∂lja r√•narhelikoptern p√• radar och att tv√• Jasplan omdirigerades fr√•n beredskapsl√§ge √∂ver √Ėstersj√∂n mot Tullinge, men att de inte kunde utnyttjas eftersom r√•net var en polisi√§r angel√§genhet.

Det vi har sett är ju en ren inbjudan till terrorister. Trots en försvarsbudget på nära 40 miljarder ligger Stockholm oskyddat för angrepp från luften, beroende på att dessa behov hamnat mellan försvarsgrenarnas och polisens stuprör. Flygvapnet skötte sina avancerade plan, armén skötte luftvärnet i Halmstad, polisen drack kaffe Рoch plötsligt låg Stockholm naket. Skjut ner nästa rånarhelikopter, Ask

Burkaen er en krænkelse af den menneskelige gensidighed

Af ¬†Kai S√łrlander

Som kl√¶dningsstykke indeb√¶rer burkaen en reduktion af den, som b√¶rer den, som ikke ‚Äď heller ikke frivilligt ‚Äď h√łrer hjemme i et samfund, som bygger p√• ligev√¶rdighed, og som st√•r d√©r, hvor vort samfund st√•r i dag.¬†Hertil kommer s√• yderligere, at burkaen ideologisk udtrykker tilknytning til et synspunkt, som er anti-demokratisk, og som kr√¶ver, at lovene i samfundet skal v√¶re bestemt af islam og ikke igennem en demokratisk procedure.

De Konservative har med deres nye integrationsordf√łrer, Naser Khader, i spidsen fremsat et forslag om, at vi b√łr forbyde burkaer i det offentlige rum. Folk skal ikke have lov til at g√• rundt i kl√¶dedragter, som kun lader √łjnene v√¶re synlige, og som radikale dele af det muslimske milj√ł kr√¶ver, at kvinder skal bruge. Som reaktion har b√•de partiet og Khader f√•et grundigt p√• puklen. Lederne i de landsd√¶kkende dagblade var entydigt imod. Og det samme g√¶lder store dele af partiets eget bagland.
Argumenterne imod forslaget har v√¶ret mange. Det er blevet h√¶vdet, at et s√•dant forbud ikke h√łrer til i et frit demokratisk samfund, hvor staten ikke skal lovgive om, hvorledes borgerne skal g√• kl√¶dt. Det er ogs√• blevet h√¶vdet, at eftersom man f√łlger et religi√łst p√•bud, n√•r man g√•r i burka, s√• er det i modstrid med religionsfriheden at forbyde det.
Desuden er ytringsfriheden blevet brugt. Man opfatter det som en ytring at g√• i burka, og som s√•dan b√łr den omfattes af ytringsfrihed. If√łlge denne tankegang betyder De Konservatives burkaforbud et kursskifte i deres forhold til ytringsfrihed. Hvor de i deres accept af Muhammed-karikaturerne tidligere stod for en vidtg√•ende ytringsfrihed, s√• st√•r de med burkaforbuddet for en indskr√¶nkning af ytringsfriheden.
I mods√¶tning hertil indr√łmmer de fleste af kritikerne af et burka-forbud, at de personligt f√łler sig frast√łdt af synet af burkakl√¶dte kvinder, men at friheden til at kl√¶de sig, som man vil, trumfer deres personlige ubehag. Man m√• tage den sure burka med den s√łde frihed.
Holder disse argumenter? Er det rigtigt, at et burkaforbud er uforeneligt med den frihed, som h√łrer et demokrati til? Er det rigtigt, at et s√•dant forbud er uforeneligt med religions- og ytringsfriheden? Eftersom vi kan forst√• disse sp√łrgsm√•l p√• flere m√•der, m√• vi begynde med en pr√¶cisering.
F√łrst kan vi forst√• dem juridisk. Da er basis lagt af Grundloven og Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention. Og sp√łrgsm√•let drejer sig om, hvorvidt et burkaforbud er i modstrid med bestemte paragraffer i disse dokumenter. Dette sp√łrgsm√•l afg√łr man ved at se n√¶rmere p√• ordlyden i dokumenterne og s√• vurdere, om den er forenelig med et burkaforbud eller ikke. Eller endnu vigtigere: Man skal unders√łge, hvorledes H√łjesteret eller Menneskerettighedsdomstolen tidligere har d√łmt i lignende sager, for at man kan f√• klarhed over, hvorledes disse domstole forst√•r ordene i dokumenterne. Gennem en s√•dan unders√łgelse kan man l√¶re, hvorledes den g√¶ldende retstilstand er.
Men der er en anden og dybere måde, hvorpå man kan forstå diskussionen om burkaforbuddet. Da gælder diskussionen ikke, om forbuddet er foreneligt med særlige juridiske dokumenter som Grundloven eller Menneskerettighedskonventionen, men den angår, om forbuddet er foreneligt med selve det principielle etiske grundlag for en demokratisk samfundsorden. Dermed bevæger man sig fra jura til filosofi, og den refleksion, som kræves, er ikke juridisk, men filosofisk.
Det er denne filosofiske unders√łgelse af sp√łrgsm√•let, som nu er opgaven. Vi skal afklare, hvorledes et burkaforbud forholder sig til det etiske grundlag for en demokratisk samfundsorden. Og vi kan p√• forh√•nd sige, at der er tre muligheder. Dette grundlag kan enten kr√¶ve et s√•dant forbud, det kan tillade det, eller det kan udelukke det. Men hvis vi skal finde ud af, hvilken af disse muligheder, der er den rigtige, s√• m√• vi begynde med at klarl√¶gge de etiske grundprincipper, som demokratiet bygger p√•.
Det f√łrste princip f√łlger af, at vi ikke rent begrebslogisk kan begrunde, at nogen har s√¶rlig ret til at tage de politiske beslutninger. Alle b√łr alts√• have lige ret. Der b√łr v√¶re politisk ligev√¶rdighed. Og da det indeb√¶rer, at de enkelte individer b√łr kunne deltage i den demokratisk samfundsdebat som ligev√¶rdige, s√• m√• der v√¶re √•ndsfrihed. Alle m√• kunne t√¶nke frit, og alles tanker m√• kunne diskuteres. Til demokratiets grundv√¶rdier h√łrer derfor ogs√• religions- og ytringsfrihed.
Demokratiet skal alts√• som minimum give sine borgere tre ting. Det skal give dem en element√¶r politisk ligev√¶rdighed, og det skal give dem ytrings- og religionsfrihed. Men f√łr vi kan g√• videre, m√• vi g√łre os klart, at demokratiets tre gaver modsvares af nogle pligter.
Demokratiet giver os politisk ligev√¶rdighed; men til geng√¶ld stiller det os under en moralsk forpligtelse til at bruge vor politiske indflydelse til fortsat at sikre demokratiet og den politiske ligev√¶rdighed. Demokratiet giver os ytringsfrihed; men til geng√¶ld kr√¶ver det, at vi selv accepterer, at vore modstandere ogs√• har ytringsfrihed og dermed ret til at udtrykke synspunkter, som vi selv finder ubehagelige. Demokratiet giver os religionsfrihed; men til geng√¶ld kr√¶ver det, at vi ogs√• accepterer andres religionsfrihed, og at vi derfor ikke bruger vor religion til at retf√¶rdigg√łre, hvorledes samfundets love skal v√¶re, men at vi p√• lovenes begrundelsesplan adskiller religion og politik.
P√• baggrund af denne erkendelse af, at de demokratiske grundv√¶rdier ikke kun udm√łnter sig i visse rettigheder, men at de ligefuldt udm√łnter sig i tilsvarende forpligtelser, er vi s√• endelig n√•et frem til at kunne konfrontere sp√łrgsm√•let om, hvorvidt et burkaforbud er holdbart.
Og her m√• vi begynde med at klarg√łre, hvad det egentlig indeb√¶rer at g√• i burka. Hvorledes former det ens liv? Grundl√¶ggende er burkaen en reduktion af den, som b√¶rer den. Med burka kan man ikke indg√• i de umiddelbare personlige relationer, som er os naturlige, og som foruds√¶tter, at vi kan se hinandens ansigter og dermed fremtr√¶der som individer for hinanden. N√•r den ene har burka p√•, er den element√¶re ligev√¶rdighed brudt. S√• udleverer vi os ikke gensidigt til hinanden som ligev√¶rdige individer.
Dette medf√łrer umiddelbart, at ingen m√• v√¶re tvunget til at g√• i burka. Ingen b√łr v√¶re tvunget til den reduktion af liv og individualitet, som det at b√¶re burka indeb√¶rer. Men b√łr man have ret til at g√łre det frivilligt? B√łr man have ret til frivilligt at underl√¶gge sig burkaen i sin f√¶rden blandt andre og dermed effektuere en reduktion af sin personlighed og sin gensidige forbundethed med andre?
Her er det vigtigt at forst√•, at burkaen er en reel kr√¶nkelse af den gensidighed, som ligev√¶rdigheden kr√¶ver. Den er ikke kun et udsagn om, at man politisk er uenig i kravet om ligev√¶rdighed. Sp√łrgsm√•let er, om man som individ b√łr have ret til at udf√łre en handling – udelukkende at g√• med burka i det offentlige rum – som kr√¶nker ligev√¶rdigheden mellem en selv og andre.
Selve dette sp√łrgsm√•l kan ikke afg√łres rent principielt. Det skal n√łdvendigvis afg√łres politisk, og det vil sige demokratisk – under hensyn til vilk√•rene i det konkrete samfund. Man kan alts√• ikke rent principielt fastsl√•, at et burkaforbud er forkert, eller at det er p√•kr√¶vet. Principielt kan man kun sige, at det er politisk tilladt, og at det afh√¶nger af et konkret samfundsm√¶ssigt sk√łn, om man vil gennemf√łre det.
Og n√•r vi er n√•et s√• langt, vil jeg gerne g√• videre og sige, at jeg i det store og hele deler De Konservatives sk√łn og mener, at et forbud er p√• sin plads. Som kl√¶dningsstykke indeb√¶rer burkaen en reduktion af den, som b√¶rer den, som ikke – heller ikke frivilligt – h√łrer hjemme i et samfund, som bygger p√• ligev√¶rdighed, og som st√•r d√©r, hvor vort samfund st√•r i dag.
Hertil kommer så yderligere, at burkaen ideologisk udtrykker tilknytning til et synspunkt, som er anti-demokratisk, og som kræver, at lovene i samfundet skal være bestemt af islam og ikke igennem en demokratisk procedure. Det er absolut ingen grund til at give et sådant synspunkt fremdrift, når det ikke er påkrævet af andre grunde.

Kai S√łrlander er forfatter og filosof . (Kristeligt Dagblad | 25.09.2009, med forfatterens tilladelse)

3tt 116

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Janne
Janne
11 years ago

Ramadan ‘fest’ under den uniforme hijab.

h t t p://www.fyens.dk/article/1329216:Odense–Ramadanen-sluttede-p–Flakhaven?image=7#image

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

http://www.information.dk/204274
Kommenterede selv:
Accept af maskering for s√¶rlinge der ikke er skuespillere, agenter, Pjerrot, s√•rede og andre specielle typer har intet med anst√¶ndighed at g√łre. Det er manglende rettidig omhu at lette potentielle kriminelles arbejde, er udtryk for dumhed og kan v√¶re en lettelse for maskeredes kriminelle gerninger.

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Omkring en uge gammel:

http://www.verdidebatt.no/debatt/cat1/subcat6/thread16401/
Ikke-debatten

Janne
Janne
11 years ago
Reply to  Peter Buch

Storhaug g√łr et fantastisk stykke arbejde, ikke kun for kvinder i Norge og for det norske demokrati, men ogs√• for kvinder i mange andre demokratier og for kvinder i mange andre lande. Storhaug er en vigtig buffer mod et importeret barbarisk kvindesyn og ikke mindst en importeret d√¶monisering af ligev√¶rd mellem m√¶nd og kvinder og en vigtig buffer mod d√¶monisering af vores demokrati. Hun g√łr ogs√• Hirsi Ali √¶re. Hirsi Ali der ellers ikke finder stor opbakning til sit frihedsprojekt hverken i sin egen kultur eller i Vesten. Storhaug er med til at give Hirsi Ali og mange andre kvinder… Read more »

Janne
Janne
11 years ago

Mange, mange tak til S√łrlander for at blive ved med at problematisere de diskriminerende og intolerante t√łrkl√¶der og burkaer. Det er vi nogle kvinder der er meget glade for. Kritikken af burka kommer b√•de kvinder og vores demokratiske og frie samfund til gode. S√łrlander skriver bl.a.: ‚ÄĚDemokratiet giver os religionsfrihed; men til geng√¶ld kr√¶ver det, at vi ogs√• accepterer andres religionsfrihed‚Ķ‚ÄĚ Jeg mener ikke at religionsfrihed tilgodeses i offentlige institutioner mere, hvor nogle kvinder (og nogle chefer m/k) nu kr√¶ver at hijab er en del af dresskode. De og offentlige danske institutioner tilgodeser ikke min ret til at v√¶re fri… Read more »

Lotte
11 years ago

“Der gemmer sig √•benbart lidt af en hottie under det ellers knast√łrre ydre!” Well….. ūüėÄ Men bevares, manden er begavet. Jeg har ogs√• haft √¶ren af pastoren til et debatarrangement, hvor han frit fra leveren citerede filosoffen Hannah Arendt. Leif Bork l√¶ste op fra Kejserens Nye Kl√¶der og citerede Arendt for at mene, at vi alle er flygtninge. Han kaldte til eftert√¶nksomhed og advarede imod, at vi bliver et nyt holocaust. Bork kendte ikke sin Arendt, men det g√łr jeg og kunne f√łlgelig supplere med, at Hannah Arendt OGS√Ö mener, at alle mennesker indeholder en naturlig ond side og s√•ledes… Read more »

Mia
Mia
11 years ago
Reply to  Lotte

“Han er im√łdekommende, flink og venlig p√• alle m√•der, men han lytter ikke. Rillen er allerede p√• gentag, og mener du noget andet, s√• er du ikke rigtig velforvaret.” Uhh, hvor jeg dog kender typen, du der beskriver! Har m√łdt en del Bork’er p√• KU. Oftest var det dem, der efter endt forel√¶sning fik den st√łrste applaus, og det sk√łnt deres videnskabelige metoder oftest ikke var andet end pseudovidenskab, der blev brugt til at fremme private politiske holdninger, og som p√• ingen m√•de lagde op til rationel kritik. Imellem alle venskabelighederne, de vittige bem√¶rkninger og de sjove slides listede det… Read more »

Victor
Victor
11 years ago
Reply to  Mia

Nu har jeg set debatten – selv om jeg virkelig hader det format.

Og det sl√•r mig, hvor villige vi allesammen er til at udk√¶mpe WW II igen og igen og igen. M√•ske skulle vi til at indf√łre dummeb√łder for overtr√¶delser af Goodwins low.

Janne
Janne
11 years ago
Reply to  Victor

Det er jo bare mange af de samme gamle kunstnere der altid har v√¶ret sure p√• den vestlige kultur og vores demokrati. Det kommer ikke som nogen overraskelse at de bruger asylsagen som afs√¶t for endnu mere kritik af demokratiet. Det er de samme mennesker der g√•r ind for hijab, burka til kvinder osv. Jeg gl√¶der mig over at der trods alt ikke er flere end ca. 100 der har sluttet sig til den patetiske flok. Hvad Bork ang√•r, s√• synes jeg at han virker direkte frast√łdende. Han er bestemt ikke med til at give folkekirken et godt ry. Hatten… Read more »

Janne
Janne
11 years ago
Reply to  Victor

Lad mig pr√łve at uddybe lidt. Jeg forst√• slet ikke at kunstnere og nogle pr√¶ster vil tilsides√¶tte demokratiet. Vi lever i et godt demokrati der fors√łger at v√¶rne om f.eks. kvinders og homoseksuelles frihedsrettigheder (Endnu da). Grupper der er imod kvinders og homoseksuelles frihedsrettigheder, skulle de s√• bare overrule demokratiets spilleregler og skide p√• flertalsafg√łrelser vedr. kvinders og homoseksuelles rettigheder? F.eks. islamister? Skal de s√• bare have lov til at skide p√• kvinder og homoseksuelles rettigheder og lave egne regler og love (sharia love f.eks.)? Som nogle pr√¶ster og kunstnere skider p√• de demokratiske spilleregler og de flertalsbestemmelser der er… Read more »

Mia
Mia
11 years ago

Jeg begynder at kunne lide S√łren Pind. Der gemmer sig √•benbart lidt af en hottie under det ellers knast√łrre ydre!