19
jan
Seneste opdatering: 20/1-10 kl. 0554
38 kommentarer - Tryk for at kommentere!

ScreenShot006

(Westergaards akvarel til Haiti, screenshot fra TV, Alle elsker  Kurt, undtagen Lauritz. Boykot Lauritz.com.Har fået Kurt Westergaard flip, jeg elsker den mand! )

Man kan sige meget grimt om vold, intimidering og p√łbelv√¶lde, men det virker. S√¶rligt over tid. Hvad med om 5 eller 10 √•r? Vi fodrer en tiger p√• sameksistensens alter, mindre end andre, men nok til at den holder sig i live.

I den hede politiske debat under Muhammed -krisen sagde mange, at de naturligvis gik ind for ytringsfrihed, men ikke s√• nogen grund til at forn√¶rme alverdens muslimer. Nu er der kommet et nyt forbehold ind i Muhammed -debatten: Sikkerheden.¬†Et flertal st√łtter ytringsfriheden, men √łnsker ikke at fremprovokere reaktioner fra militante islamister s√•som angreb p√• de danske soldater i Afghanistan, et attentat mod Kurt Westergaard eller terror mod civile danskere.

S√•dan udl√¶gges en ny Ramb√łll-m√•ling for Morgenavisen Jyllands-Posten. If√łlge m√•lingen √łnsker kun 11,7 pct. af befolkningen, at aviserne genoptrykker Kurt Westergaards Muhammed -tegning, efter at en somalisk √łksemand var meget t√¶t p√• at sl√• Kurt Westergaard ihjel.¬†M√•lingen viser samtidig, at 57,3 pct. af befolkningen st√łtter Jyllands-Postens oprindelige offentligg√łrelse af Muhammed -tegningerne tilbage i 2005. I marts 2008 st√łttede 63,6 pct. de oprindelige tegninger.

Forfatteren Lars Hedegaard, ¬†formand for de knap 800 medlemmer i Trykkefrihedsselska bet: ¬ĽJeg tror, at der er en voldsom sympati for Kurt Westergaard i befolkningen, og mange vil betragte det som hjertel√łst over for ham at trykke tegningerne igen. Jeg tror ikke, at det kan tolkes som nogen stillingtagen til selve sp√łrgsm√•let om Muhammed -tegningerne,¬ę siger Lars Hedegaard, som dog afviser, at et genoptryk skulle g√łre livet farligere for Kurt Westergaard.¬†¬ĽHan er tilsyneladende underkastet en livslang fatwa, alts√• en muslimsk d√łdsdom.¬†Der er intet, vi kan g√łre eller undlade at g√łre for at stoppe det. Det eneste, vi opn√•r ved ikke at trykke tegningerne, er en markering af, at vi som samfund b√łjer os for truslerne,¬ę siger Lars Hedegaard, som mener, at intet folk bakker s√• st√¶rkt op om ytringsfriheden som det danske. ¬†(JP:Vi g√•r ind for ytringsfrihed, men…ikke online,¬†Danskene mot gjenopptrykking av tegningene,¬†Kurt Westergaard behandles som en spedalsk. Princippernes storhed og fald.) Danish cartoonist Kurt Westergaard gives an exclusive interview to the BBC Europe Today, 55 minutes.

Man kunne tilf√łje om visse af islams krav, kan de tilfredsstilles eller befinder vi os i Benes¬īog Chamberlains position, at vi med armen vredet om m√• h√•be p√•, at der efter Protektoratet B√∂hmen og M√§hren r√•der fuld tilfredshed p√• den agressive parts side og at der “ikke flere territoriale krav”, som det hed ? Der er to slags svar p√• det, her et et bud p√• det ene, som vist ogs√• kunne have ¬†heddet “liberalisterne og elefanten” :

Akademikerne og elefanten

“De agressive salafister er krigere, men deres taktik er ikke omtalt af Clausewitz, og da de ydermere benytter taqiyye, tror Vestens politikere og embedsm√¶nd, at islam betyder fred og fordragelighed og tolerance og kulturel harmoni. Den ene part f√łrer krig mod den anden, som har imidlertid har besluttet, at der slet ikke er tale om krig. F√¶nomenet er √¶ldgammelt, men kan alligevel ikke rummes i statsvidenskabens og sociologiens paradigmer. Det handler om en f√łr-westfalsk og lavintensiv √łdel√¶ggelse af den retsorden, der hersker internt i Vestens demokatier, og som mellem staterne udtrykkes i folkeretten. Horder af akademikere st√•r p√• ca. 2 centimeters afstand og betragter elefanten. Men de aner ikke, hvad og hvem, det handler om. Dette er det v√¶rste eksempel p√• akademisk blindhed. Buschauff√łrer, politifolk, s√łm√¶nd og sygeplejersker er udm√¶rket klar over, at der en elefant i stuen.” Kommentar af historikeren Torben Hansen til interview med Morten Uhrskov: Er den islamkritiske bev√¶gelse selv skyld i sit blakkede ry?

“Jeg h√•ber, der kommer en anden ¬†og s√¶tter √łksen fast i hovedet p√• det svin.’

‘Jeg h√•ber, der kommer en anden somalier og s√¶tter √łksen fast i hovedet p√• det gamle svin.’¬†S√•dan har en af medlemmerne af facebook gruppen ‘Fuuuck Kurt Westergaard’ skrevet.¬†Jeg venter p√• den dag, hvor jeg ser ham face to face!!!!! Han vil gerne d√ł, det er derfor han har lavet de tegninger.” Ogs√• den kvindelige bruger Arzu Seven taler med store bogstaver: “Fuck Kurt Westergaard mayn! Stor respekt til somalieren, som pr√łvede at dr√¶be ham. D√ė√ė√ė… S√•dan er det, n√•r man tegner tegninger, som man ikke burde g√łre.” Politiet er f√łrst nu blevet bekendt med truslerne, men tager dem alvorligt.¬†Nye d√łdstrusler mod Kurt Westergaard

En mere og mere farverig by

The Amsterdam street scene will get more and more colorful, the Scientific Council for Amsterdam (WRA) concludes. It predicted yesterday that more than half of the Amsterdam population will consist of immigrants of non-Western origin by 2010.In 1992, less than two-fifths of Amsterdammers were of immigrant origin.

The WRA concludes that there is a trend towards concentration of immigrants in certain districts, which hampers contact with the indigenous Dutch and hence integration. It urges combating vandalism and crime in immigrant districts to ensure the indigenous population want to live there again. Distribution of immigrants over ‘white’ neighborhoods is not an option “in view of their financial possibilities.”¬†Majority of Amsterdammers Immigrants in 2010

I hjertet af Danmark ‚Äďinstitutioner og mentaliteter

Boganmeldelse af Peter Gundelach, Hans Raun Iversen og Margit Warburg : I hjertet af Danmark ‚Äďinstitutioner og mentaliteter. Hans Reitzels Forlag 2008,¬†af Kirsten Damgaard , kulturpsykolog

Flere andre lande har det objektivt liges√• godt materielt og √łkonomisk som danskerne, men deres befolkninger er ikke lige s√• tilfredse. Det ansporede professor i religionssociologi Margit Warburg, professor i sociologi Peter Gundelach samt teologen lektor Hans Raun Iversen til at s√łge det ‚ÄĚkonkrete indhold i det danske, det kollektivt konstruerede der bekr√¶ftes i hverdagshandlinger og som har paradigmatisk gennemslagskraft‚ÄĚ. Det skal vel forst√•s som individuelle men f√¶lles indstillinger, der antages at give et godt s√•vel personligt som samfundsm√¶ssigt liv og dermed b√•de virker konserverende og formende p√• forandringer.

De tre forskere ville finde de mentaliteter, der skaber f√¶lles institutioner, s√• foruden vores nationale historie, diverse nationale og internationale sociologiske unders√łgelser og surveys fremskaffede de 36 informanter. De 36 interviewede er dog alle uden indvandrerbaggrund, for professor Gundelach har tidligere unders√łgt denne gruppe, og ‚ÄĚder er et tydeligt mentalitetsm√¶ssigt skel mellem danskerne og indvandrerne i Danmark‚ÄĚ og der er ‚ÄĚstore variationer mellem v√¶rdier og opfattelser i forskellige etniske minoriteter‚ÄĚ. I denne majoritetsorienterede unders√łgelse kigges der s√•ledes ikke p√• dem, men kun p√• os. Bogen kom til at hedde I Hjertet af Danmark og forfatterne har valgt at supplere deres egen fremstilling med indvandrede forskerkollegers kommentarer. Det drejer sig om kultursociolog Mehmet √úmit Necef, psykolog Rasmi Singla og litteraten Carl Pedersen med henholdsvis tyrkisk, indisk og nordamerikansk kulturbaggrund. Endvidere hentes ‚Äď uden redeg√łrelse for udvalget ‚Äď bel√¶g i billeder og poesi. Forskerne forklarer at de arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk basis, der forst√•r danskheden som et forestillet f√¶llesskab i nogle bestemte geografiske og geopolitiske omst√¶ndigheder og stadig foranderligt. Sp√łrgsm√•let er, om det forhold at mange danskere har gener tilf√¶lles og i h√łj grad deler materielle levevilk√•r, alene kan siges at v√¶re en forestilling?

I det forberedende arbejde var de tre akademikere n√•et frem til det hensigtsm√¶ssige i at operere med syv samfundsinstitutioner, der ‚ÄĚdanner rammerne om danskernes mentalitet‚ÄĚ, ligesom de ville afd√¶kke syv former for mentalitet. Samfundsinstitutionerne er : ‚ÄĚ1.familien,som der er mange slags af; 2. skolen, der pr√¶ges af meget f√¶lles, men ogs√• en hel del frit; 3.det fleksibelt-trygge samfund med samspil mellem arbejdsmarked og velf√¶rdsstat;4.dagliglivet med dets pendling mellem arbejde, familie og fritid;5.civilsamfundet,hvor danskerne udfolder sig som frie borgere;6.religionen,hvor folkekirken st√•r centralt uden at v√¶re s√¶rlig st√¶rk;7.nationen,der b√•de rummer et folkeligt kulturf√¶llesskab og et politisk program.‚ÄĚ Det er i denne forbindelse interessant, at medierne, som en del andre samfundsforskere i h√łj grad anser for at forme danskernes meninger og mentalitet (fx i forhold til synet p√• indvandrere : Lise Togeby ),her er fravalgt som institution netop ud fra analysen af interviewene. Det forekommer samtidig besynderligt, hvorledes daglig individuel pendling mellem arbejde, familie og fritid (mellem ansvar og selvrealisering) kan anses for at v√¶re en institution. Disse skift og brud m√• snarere betegnes som et vilk√•r, der deles af de fleste, i hvert fald p√• et eller andet tidspunkt i deres liv.

‚ÄĚInstitutionerne er blevet analyseret ud fra forskning om den p√•g√¶ldende institution, historiske og nutidige tekster og offentlig statistik‚ÄĚ. Netop udv√¶lgelsen omkring de upr√¶cist beskrevne institutioner m√• have v√¶ret s√¶rdeles vanskelig opgave for forskerne. Hvordan skal man eksempelvis udv√¶lge omkring religionen og det folkelige kulturf√¶llesskab ? Og hvad med det forhold, at venner og p√• anden vis tilvalgte personer if√łlge nyere forskning har meget stor indflydelse p√• folks v√¶rdier ?

Forfatterne vil gerne afd√¶kke brydninger og sammenfald mellem de fremdragne institutioner og mentaliteter. Mentalitet er i denne unders√łgelse defineret som en generel orientering, hvormed vi danskere ‚ÄĚm√łder verden, forst√•r den og handler i den‚ÄĚ, og forfatterne har som n√¶vnt set syv mentalitetsm√łnstre i ‚ÄĚdet danske der adskiller os fra andre skandinaver‚ÄĚ . Mentalitetsbegrebet , som forskerne s√¶tter det op – og i det hele taget – er en sv√¶r st√łrrelse at have med at g√łre, i og med det d√¶kker historisk pr√¶gede f√¶lles tilgange og kognitive v√¶rkt√łjer i kompliceret samspil med individets personlighed. Psykologen Eric Fromm har tidligere brugt betegnelsen socialkarakter om den kerne i karakterstrukturen, der deles af flertallet af en kulturs medlemmer . I Hjertet af Danmark pr√¶senterer disse syv mentale m√łnstre : Gl√¶de over Danmark; Tryghed, tillid ;lykke og (selv)tilfredshed; Kollektive orienteret individualisme; Frihed, lighed og lille magtdistance; F√¶llesskabet og forskellighederne; At v√¶re sig selv ; Dansk p√• mange m√•der. V√¶rkets fremstilling af danskhed og det danske er ganske anekdotisk og narrativ, ligesom forfatterne indbygger en fremstilling af milep√¶lene i samfundets forandring i konklusionsafsnittene. N√•r man tager de mange kategorier af data i betragtning (s√•som interviews, statistik, poesi ) og de mange bestemte variable (syv institutioner ) ,hvoraf mange igen ikke er spor entydige som fx begrebet familien , samt de ubestemte variable(syv mentale m√łnstre) i betragtning, er det ikke m√¶rkeligt, at det er s√¶rdeles vanskeligt at fremkalde et klart billede p√• nethinden af, hvad denne forskning egentlig leverer en beskrivelse af. Ingen er i tvivl om, at emnet danskhed er et ovenud vanskeligt emne. Netop derfor ville nogle stringente definitioner have v√¶ret hj√¶lpsomme. M√•ske er det vagt formulerede liges√• upr√¶cist t√¶nkt ? Det virker p√• den ene side som om de 36 interviewpersoner till√¶gges megen v√¶gt, medens forskerne p√• den anden side er meget bevidste om, at de ikke kan v√¶re repr√¶sentative. De 36 er udvalgte efter nogle forskellige ‚ÄĚkulturelle profiler‚ÄĚ, som der m√¶rkv√¶rdigvis ikke redeg√łres n√¶rmere for, udover at man √łnsker: informanter fra hele landet , fra forskellige erhverv og boformer. Desuden er man g√•et efter nogen, man selv kender, som s√• kender den, man beder om at lade sig interviewe. Forskerne interviewer s√•ledes personligt de f√łrste 22 informanter i hvad de kalder fri samtale. Vi f√•r at vide, at det foreg√•r om sommeren , og ofte et sted som interviewpersonen har valgt. Dog har man som back up en interviewguide. Her er et par eksempler fra guiden, hvad der sp√łrges om, hvis det g√•r tr√¶gt med at formulere sig om nationen : ‚ÄĚ Hvad med indvandrerne : er der for mange eller for f√• ? ‚ÄĚog ‚ÄĚHvad skal der til, for at man er dansker: at man taler flydende dansk, at man er kristen, at man har boet i landet altid, at man er f√łdt af danske for√¶ldre ? ‚ÄĚ.

P√• et tidspunkt erkender forskerne, at der mangler nogle informanter fra ‚ÄĚde kategorier vi gik efter‚ÄĚ.L√¶serne – som vel er fagfolk og andre forskere ‚Äď delagtigg√łres heller ikke p√• dette tidspunkt i hvilket udvalg af informanter forskerteamet har i kikkerten, men teamet forestiller sig, at manglerne kan indhentes ved at s√¶tte en ny person til at indhente yderligere 12 interviews ved hj√¶lp af en telefonbog. Da alle analyserne er i hus, kan forskerholdet alligevel konstatere, at der mangler unge, at Fyn og √ėstjylland ikke er repr√¶senteret og – hvad de vist ikke selv opfatter som problematisk – der mangler informanter fra √ł-riget. Forskerholdet opererer med, at en person kan have dansk mentalitet ved at vide, g√łre eller v√¶re dansk , som det hedder p√• forskersprog. Det er den slags parametre professorer √•benbart kan lade sig inspirere til at anvende, n√•r de som teoretisk udgangspunkt har danskhed som et forestillet f√¶llesskab, men som helt indlysende er mindre form√•lstjenlige, n√•r afd√¶kningen skal pege p√• det kvalitativt danske. Interviewpersonerne holder da ogs√• benene p√• jorden og mener, at man is√¶r er dansk gennem sin adf√¶rd : ‚ÄĚder er m√•der, som ikke duer‚ÄĚ. Man fandt at danskerne t√¶nker samfund ud fra deres egne erfaringer : der er ingen st√¶rke idealistiske positioner og traditioner, som kan overtrumfe den enkeltes erfaringer. T√¶nk hvis unders√łgelsen havde g√•et et spadestik dybere og havde set p√• begrundelser for idealer, og begrundelser for anerkendelser. Jeg savner ogs√• en n√¶rmere pr√¶sentation af, hvad analysen peger p√• som u-dansk mentalitet. I disse tider med masser af modkultur er det imidlertid rart at f√• bekr√¶ftet, at luftkasteller og pr√¶dikede idealformer tilsyneladende har en vanskelig gang blandt danskerne.

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

38 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Vivi Andersen
Vivi Andersen
10 years ago

Snowball Jamen det har det meget l√¶nge forholdt sig s√•dan, at muslimer kan udsige pr√¶cist hvad de har lyst til ang√•ende de vantro. Skulle der s√• indfinde sig en formastelig der ville p√•pege, at trusler og deslige ikke er lovligt, ja s√• kan muslimen jo henvise til, at det skam st√•r i Koranen. Og dens tekster, dens sura er for ganske manges vedkommende fulde at trusler om vold imod og mord p√• vantro . S√• jo, det drejer sig om HVEM der kommer med √•benlyse trusler om vold osv. mod andre mennesker. For en ikke-muslim er det ikke s√• heldigt… Read more »

Mette
Mette
10 years ago

Stor international interesse for Kurt Westergaards akvarel.

http://jp.dk/indland/article1954189.ece

Emeritus
Emeritus
10 years ago

Hvorfor dog v√¶re i tvivl? ‘…I disse tider med masser af modkultur er det imidlertid rart at f√• bekr√¶ftet, at luftkasteller og pr√¶dikede idealformer tilsyneladende har en vanskelig gang blandt danskerne…’ Her er I meget pr√¶cise og danske! Det man selv er, har man allersv√¶rest ved at analysere – ogs√• og m√•ske is√¶r som forsker. Man vekselvirker med sin egen materie. Man har med god pr√¶cision valgt de rigtige informanter og med samme pr√¶cision frasorteret de ‘forkerte’ for at f√• noget at vide om, hvem danskerne egentlig er. N√•r man sp√łrger i skoven, hvor den er, er det kun fordi… Read more »

Liva
Liva
10 years ago

Proclus

Jeg har læst avisartiklen.

Jeg undrer mig over at en betjent kan sige sådan her, efter at der har været trusler mod Westergaard på nettet:

“- Vi m√• vurdere, om der er noget konkret i truslerne, eller om det er en side, hvor folk kommer af med deres frustrationer.”

En side hvor folk kommer af med frustrationer? Er der allerede indf√łrt parallel love i Danmark? Og hjemmesider hvor nogen kan komme med trusler uden at det har retslige konsekvenser?

Jeg synes politiet skal trække sådan en udtalelse tilbage. Hvis betjenten virkelig har sagt som det hævdes.

Snowball
Snowball
10 years ago
Reply to  Liva

Det er et farligt skråplan Рat den samme handling kan være strafbar eller ikke strafbar alt efter hvad gerningsmanden/kvinden tænkte. Så er det pludselig tilladt at fremsætte grove trusler, bare man bagefter kan overbevise politiet om, at man ikke rigtigt mente noget med det. Så er en objektiv lov, der gælder lige for alle, pludselig reduceret til en subjektiv vurdering som foretages af politiet.

Benjamin
Benjamin
10 years ago
Reply to  Snowball

Tja, bare fordi han var udstyret med kniv og √łkse og smadrede m√łbler for tusinder af kroner, mens han r√•bte forn√¶rmelser og ukvemsord mod en bestemt person, kan man jo derudaf ikke slutte, at han havde noget voldeligt i sinde. S√•dan noget kan man jo f√łrst konkludere efter at han havde sl√•et Kurt Westergaard ihjel, hvorefter det ville blive besluttet at rejse sigtelse for mordfors√łg med d√łden til f√łlge ;-)) Der er jo heller ingen, der siger, at bare fordi en muhamedaner har tapet bomber fast om livet og bev√¶ger sig henimod et propfyldt indk√łbscenter, har vedkommende ondt i sinde.… Read more »

Snowball
Snowball
10 years ago
Reply to  Benjamin

Det var nu de trusler, er var blevet fremsat p√• facebookgruppen “Fuuuck Kurt Westergaard”, jeg hentydede til…

Proclus
10 years ago

Muslimers d√łdstrusler der “bare er fremsat som smarte bem√¶rkninger” Hvad sikkert er rigtigt, men desv√¶rre er disse “smarte” bem√¶rkninger i fuld overenstemmelse med shariaen, Allah¬īs lov. Som det i√łvrigt er enhver muslims pligt at f√łlge til punkt og prikke, deraf en somalisk muslim med en √łkse hjemme hos tegnekurt! Den kan politiet jo s√• t√¶nke lidt over! …hvilket de sikkert har gjort, men hovedpinen blev nok hurtigt for voldsom. Et demokrati f√•r sv√¶rt ved at overleve en voksende gruppe mennesker som skal “dr√¶be og blive dr√¶bt” for at tilfredsstille deres gud! Den kan de jo s√• t√¶nke lidt over i… Read more »

MIKE
MIKE
10 years ago

OFF TOPIC:

Jeg faldt lige over dette link p√• jihadwatch…

En fin oversigt over statens Isreals bliven til mm.

http://crazyislam.typepad.com/home/israel/

LFPC
10 years ago
Reply to  MIKE

Ja, virkeligheden omkring Israel kalder p√• illustrationer der s√¶tter tingene i rette perspektiv. Det er ogs√• godt at have satellitbilleder som dette i bagh√•nden – Israel er den lille oplyste flis land i al m√łrket, det er den de skaber sig tosset over:

Israel by night

Thomas Bolding Hansen
10 years ago

‚Äúikke flere territoriale krav‚ÄĚ, som det hed ? Ja Hitler : “It is the last territorial claim I have to make in Europe. I have assured Mr. Chamberlain and I repeat it here: when this problem is solved, there is for Germany no further territorial problem in Europe. We want no Czechs!” Muslimerne vil bare ogs√• kun lige til at have os til at undlade at tegne muhammad. S√• kan de leve med danskere, der g√•r med kors, er b√łsser, kvinder uden t√łrkl√¶de, leverpostej, alkohol, l√•rkorte nederdele og at politiet bev√¶ger sig ind p√• “deres” omr√•der. De kan leve med… Read more »

HelgeD-H
HelgeD-H
10 years ago

@Mette -Dig sags√łgt ?!! Hvor Kafkask. Det m√• v√¶re et enormt psykisk pres. Flere brave danere vil blive udsat
for at blive sags√łgt i de kommende √•r. M√•ske for at bruge de ord, samt ordsammens√¶tninger, som EU
definerer som Haram.

Mette
Mette
10 years ago
Reply to  HelgeD-H

Kafkasks er netop ordet, Helge.

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

Dilemmaet er blandt andet, at vestlige værdier- eksempelvis ytringsfrihed- kun betyder meget for få.
Et paradoks tillige at det er f√•, omend sommetider med flere eller decideret mange for “sagen”, der altid laver store forandringer.

Nok om det. Selv om der givet kunne laves talrige ytringer i serier om dette.

Thomas Bolding Hansen
10 years ago
Reply to  Peter Buch

Spot on Peter. Som en eksDDR borger sagde om de fleste i DDR, de accepterede omst√¶ndighederne, holdt k√¶ft og levede p√• de kvadratmeter som var frie for dem. Det var de f√¶rreste, for hvem tabet af friheden f√łltes, som man ikke kunne √•nde og som kastede sig ud i de vilde flugtfors√łg. Frygt er utroligt magtfuld, s√•dan har det altid v√¶ret og s√•dan vil det ogs√• v√¶re i fremtiden, som en af Snaphanerne her skriver: “Man kan sige meget grimt om vold, intimidering og p√łbelv√¶lde, men det virker. S√¶rligt over tid. Hvad med om 5 eller 10 √•r?” Hvad med… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

Ja Thomas Det kan lidt sammenlignes med bes√¶ttelsen 1940-45. Selv om der er udkommet nok s√• mange beretninger om frihedskamp, frihedsk√¶mpere og al det, var det immerv√¶k en lille skare, der gik den sn√¶vre vej og ikke blot tilpassede sig. Om det s√• lige er frygt eller andre ting der ligger bag f√• g√•r mod tilpasningsmodelller, er jeg ikke overbevist om. Jeg tror det bare ER f√•, der er anderledes end de store flertal til alle tider. Nogen gange er det under betingelser og med idealer der g√łr godt for mange- USAs befrielse, ytringsfrihed under Struensee og den bunke…en anden… Read more »

Peter buch
Peter buch
10 years ago

Som det fremg√•r flere steder er princippet med at f√łlge normer uanset hvor begr√¶nsende de er, ikke kun g√¶ldende i Danmark:
http://www.pi-news.net/2010/01/kein-mangel-an-ueberangepassten-opportunisten/

Mette
Mette
10 years ago

Cavlingprisen – HA! Cavling m√• rotere i sin grav. Jeg mere end aner Carsten Juste’s √•nd i nogle af JP’s ledere. Han har tidligere skrevet mange ledere og kom ogs√• med en bem√¶rkning ved sin afgang om, at han kunne vende tilbage til det. Den mand var presset. Og holdt. Jeg er ham evigt taknemmelig og husker blikket i hans √łjne, den dag vi tilf√¶ldigt m√łdtes i supermarkedet under Muhammedkrisen og han stod der i k√łen f√• centimeter fra mig, omkring 2 meter h√łj og r√łdh√•ret, meget synlig. Blandt flere hundrede mennesker. Velvidende at der verden over var √łnsker om… Read more »

Morten - - -
10 years ago
Reply to  Mette

Hej Mette

“Hvor l√¶nge holder disse modige personer, der b√¶rer de store og urimelige byrder i islamdebatten?”

Det svarede en mand med et st√¶rkt engageret blik i √łjnene p√•, foran mosk√©en p√• Dortheavej i K√łbenhavns Nordvestkvarter, da han blev spurgt, hvad han mente om Geert Wilders:

“De betyder ingenting. Folk som Wilders – de forsvinder bare. Og Islam bliver bare st√¶rkere og st√¶rkere”.

– – -.

Mette
Mette
10 years ago
Reply to  Morten - - -

Som Helge er inde p√•, kan s√•dan forf√łlgelse f√łles kafkask.

Så meget desto væsentligere er det, at vi andre skriver, hvad vi mener. Og det har ofte været langt værre, end det som Geert Wilders nu er anklages for.

Historyman
Historyman
10 years ago

Carvlingprisen til Kurt Westergaard. Jeg overh√łrte i dag 18/1 ‚Äď 2010 (ca. mellem kl. 13 – 14) p√• TV2 News et sp√łrgsm√•l fra speakeren til Kurt Westergaard (via telefon)om han; ” nu i bagklogskabens klare lys fortr√łd sin tegning og dens konsekvenser”. Det der sl√•r mig er, at ingen journalister har indset, at netop dette sp√łrgsm√•l, og navnlig den evige gentagelse af diskussionen om tegningernes berettigelse er en massiv undsigelse, ikke kun af ytringsfriheden, men ogs√• af den journalistiske profession. Hvis journalistikkens m√•l er, “at s√¶tte samfundets problemer til debat og diskussion”, for nu at citere Brandes, hvad i helvede… Read more »

Liva
Liva
10 years ago

Det er bestemt ikke godt at l√¶se hvordan der igen, igen tales takt og tone og ynde p√• glat slipse-drenge facon i debatten p√• 180grader – og det samtidig med at Westergaard i den grad har brug for opbakning. 180grader m√• v√¶re den mandlige udgave af Mette Winge ‚Äď altid pedantisk travlt med at luge ukrudt i sprogbedet. Avisen med sk√•ne√¶rmer. Avisen der n√•r det g√¶lder debat √•benbart ikke er s√• liberal at det g√łr noget.

Hvor er jeg glad for at I snaphaner st√łtter s√• godt op om Westergaard. Og Trykkefrihedsselskabet.

Snowball
Snowball
10 years ago
Reply to  steen

Nej, nej, nej! Den artikel i Information – er det virkelig muligt? Marco Goli udtaler: “At ytringsfrihed prim√¶rt er minoriteternes mulighed for at komme til orde og ikke et magtmiddel, man kan bruge som et v√¶rkt√łj fra majoriteten til at banke minoriteten p√• plads.” Der har vi det sort p√• hvidt: Ytringsfrihed er kun for dem, der har offerstatus. Nogen er mere lige end andre. Flertallet skal forholde sig tavst. Og det er ikke alt. Om der er tale om um√•delig t√•belighed eller decideret manipulation er sv√¶rt at sige, men manden form√•r at stille alle moralbegreber p√• hovedet, udn√¶vne Kurt… Read more »

Liva
Liva
10 years ago
Reply to  steen

Er en akademiker der ikke kan t√¶nke principielt, principielt set en akademiker? ūüėČ

Victor
Victor
10 years ago
Reply to  Liva

Liva…er han ikke iraner?

Liva
Liva
10 years ago
Reply to  Liva

Victor Jeg ved det ikke. “.. lektor ved Institut for Globalisering ved Roskilde Universitet..” Det er netop p√• grund af globalisering at mennesker skal have lov til at udtrykke sig forskelligt og p√• forskellige m√•der. Globalisering indeb√¶rer bl.a. at ogs√• mellem√łstens og afrikanske befolkninger m√• acceptere at resten af verden ikke t√¶nker og f√łler som mellem√łsten og afrikanske lande – ogs√• hvad profeter ang√•r. Og at religi√łse m√• acceptere at ikke alle t√¶nker og f√łler som religi√łse. Og at mange tr√¶nger til at pr√łve at t√¶nke som individ ‚Äď som menneske og ikke en religi√łs robot eller underdog. Det var… Read more »

Snowball
Snowball
10 years ago
Reply to  Liva

Det g√•r i al fald over min forstand, at man kan have en lang videreg√•ende samfundsvidenskabelig uddannelse og tilsyneladende ikke har fattet at ytringsfrihed ikke er et begreb, man kan fortolke som det nu passer i ens eget verdensbillede. Det er et meget veldefineret og afgr√¶nset begreb, der er klart defineret i loven: S√• l√¶nge man holder sig indenfor rammerne af dansk lovgivning, kan man sige/tegne/publicere hvad man vil. Det er en individuel rettighed. Det er ligemeget om mange eller f√• er enige med en, og hvilken undergruppe man m√•tte tilh√łre. Denne mand underviser √•benbart kommende socialr√•dgivere. Det er virkelig… Read more »

Liva
Liva
10 years ago
Reply to  Liva

Jeg h√łrte i dag Samuelsen fra LA sige at man skal lade v√¶re med at mobbe et firma der ikke vil s√¶lge Westergaards tegning. Det opfattes som mobbende hvis man siger at firmaet er fejt. Sikke et politiker argument. Barnepige argumentation. En mandlig politiker bruger som argument at mobbe. Hvad s√• med Samuelsens skattepolitik, kunne man sige? Den synes jeg godt nok er mobbende overfor mange danskere. Kan Samuelsen ikke selv h√łre hvor absurd det lyder? Han bruger ogs√• argumentet at man ikke m√• s√•re menneskers inderste f√łlelser? Ja, men hvad s√• med LA’s skattepolitik, Samulesen? Den s√•rer mange dybt.… Read more »

Thomas Bolding Hansen
10 years ago

For JPs vedkommende, er de n√łdt til at t√¶nke p√• sikkerhedens for deres medarbejdere. Et er at enkelte af dem er villige til at sige deres mening og str√¶kke halsen frem. Men n√•r man vil k√łre en lastbil ind fyldt med spr√¶ngstof str√¶kker man ogs√• halsen fremfor andre. Det vi virkelig har brug for, er at flere kunstnere g√•r sammen om at udfordre Islam, laver en r√¶kke tegninger, og at hobevis af aviser i vesten er enige om at publicere disse. Westergaard og JP har for s√• vidt ydet sit, resten af omverdenen har ikke gjort meget mere, end at… Read more »

Victor
Victor
10 years ago

Hvordan Kurt har det? Det svarer han bl.a. p√• i et l√¶ngere interviw med BBCs Europe Today-program, som netop er blevet sendt. Kan h√łres her:

http://www.bbc.co.uk/programmes/p005sxz5

PeterK
PeterK
10 years ago

Rigtigt Mette, st√łtten findes i anmeldelserne, i klummerne og i blogs – af og til endda i lederne. Men de findes ikke i det redaktionelle stof, skrevet af journalister der √•benbart har carte blance til at dyrke sk√łnmaleriet af indvandringen, sl√łring af identitet, af-etnicering af kriminalitet, og alle de andre velkendte discipliner. Fornylig var der artikler om bander i Hundige, men HA’er andre steder. De fleste der deltager her og andre steder ved godt hvad det er for en bande i Hundige og hvor de bor, men hvorfor denne misforst√•ede f√łlsomhed? Vi skal g√• til vores for√¶ldre og bedstefor√¶ldre. De… Read more »

HelgeD-H
HelgeD-H
10 years ago

Selv en Facebook-gruppe har lavet en hadesite mod Kurt Westergaard! Der er √łnske om at en √łkse sidder i hovedet p√• Hr. Westergaard. Jeg h√•ber, at dem som frems√¶tter de udtalelser konsekvent bliver retsforfulgt.
Det m√• ikke passere ustraffet, for det m√• ikke blive s√•dan, at Kurt Westergaard bliver fredl√łs i sit eget land.
– For s√• er der ingen gr√¶nser for hvem den n√¶ste m√•lgruppe er som bliver fredl√łse i Danmark.

Mette
Mette
10 years ago

Nej, JP er ikke i f√¶rd med at distancere sig fra Westergaard, JP er hver dag fuld af st√łtte til Westergaard og kritik af islam, men JP har jo ogs√• f√•et en fatwa, og forleden kunne man meddele, at terrorister havde planlagt at bruge en lastbil med spr√¶ngstof til det form√•l.

Islam kritikken findes mange steder i JP regi. Hos anmelderne, i klummerne og på Blogs.

I √łvrigt menern jeg, at det er kloge ord fra Lars Hedegaard, og jeg h√•ber, at han har det godt.

morlille
morlille
10 years ago

Jeg tror JP med hastige skridt er igang med at distancere sig fra Kurt Westergaard. Denne er vist stadig “sendt” p√• ferie fra sit job som tegner p√• JP! Jeg tror ikke en millimeter af den meningsm√•ling, men som vanligt, n√•r meningsm√•linger falder i mediernes smag, dvs bekr√¶fter dem i deres billede af en fredelig sameksistens med denne verdens millioner af m√łrkem√¶nd, s√• bliver der nu hver halve time henvist til m√•lingen!

Pk
Pk
10 years ago

Sidder i toget til k√łbenhavn, l√¶ser i en svensk avis og der er der en stor artikel om en Iraker, som klarer sig fint i Sverige. Han har et bilv√¶rksted. Godt nok. T√¶nker s√• over, om den samme avis ville skrive om den unge svenske kvinde, som blev brutalt overfaldet og voldtaget. Hun t√łr nu n√¶sten ikke g√• ud og driver ikke noget foretagende. Han klarer sig fint og kommer i avisen. Hun er g√•et ned og kommer IKKE i avisen. Sverige, landet med de gode og rigtige. Men KUN for de rigtige. P.S. De to har ikke noget med… Read more »

Nationalkonservativ
Nationalkonservativ
10 years ago

Så må vi ikke håbe disse åersoner er ansat ved politiet. Bliver man ikke afskediget, hvis man skriver grimme ting på facebook.