26
jul
Seneste opdatering: 19/8-14 kl. 2125
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!


20 juli 2010

Why did Bosnia collapse into the worst slaughter in Europe since the second World War? In the thirty years before the meltdown, Bosnian Serbs had declined from 43 percent to 31 percent of the population, while Bosnian Muslims had increased from 26 percent to 44 percent. In a democratic age, you can’t buck demography — except through civil war. The Serbs figured that out, as other Continentals will in the years ahead: if you cannot outbreed the enemy, cull ’em. The problem that Europe faces is that Bosnia’s demographic profile is now the model for the entire continent.
When some left-wing critics claimed Steyn was advocating genocide in this passage, he wrote:

My book isn’t about what I want to happen but what I think will happen. Given Fascism, Communism and ethnic cleansing in the Balkans, it’s not hard to foresee that the neo-nationalist resurgence already under way in parts of Europe will at some point take a violent form. … I think any descent into neo-Fascism will be ineffectual and therefore merely a temporary blip in the remorseless transformation of the Continent.

FĂžder “indvandrerkvinder” virkelig fĂŠrre bĂžrn?

og ” sker der en tilnĂŠrmelse til den danske levevis, at indvandrerne nĂŠrmer sig danske normer og vĂŠrdier i forhold til familie, ĂŠgteskab og uddannelse,” som Garbi Schmidt siger i hver eneste radioavis dagen igennem? VidtgĂ„ende konklusion pĂ„ et emne, der hverken er tilstrĂŠkkeligt defineret eller tilstrĂŠkkeligt belyst. En statistiker kommenterer dagens presse-hit :

Jeg har en baggrund som statistiker (cand.polit.), og umiddelbart er forklaringen indlysende.Som bekendt sÊttes der rekorder i indvandring disse Är. Et historisk hÞjt antal fÄr arbejdstilladelse eller kommer til Danmark for at studere. Kun ganske fÄ muslimer kommer til Danmark ad denne vej, og der er som sÄdan ikke noget at vÊre bekymret for (bortset fra en del snyd med ordningerne, som mÄske udgÞr et problem).

PĂ„ grund af denne markant stigende indvandring ĂŠndrer fertilitetskvotienterne sig ogsĂ„ markant. De nye indvandrere er i hĂžj grad unge – og kvinderne er dermed i den fĂždedygtige alder, hvilket pĂ„virker fertilitetskvotienterne. Stort set ingen af dem fĂ„r imidlertid bĂžrn, og det trĂŠkker naturligvis kvotienten drastisk ned. Skal vi sige noget om integrationen af muslimske indvandrere, bĂžr vi se pĂ„ fertiliteten fordelt pĂ„ oprindelsesland. Danmarks Statistik oplyser fĂžlgende fertilitetskvotienter:

Afghanistan 2,8 Bosnien-Hercegovina 1,6 Irak 2,9 Libanon (palĂŠstinensere): 2,9 Pakistan 2,8 Tyrkiet 2,1 Vietnam 2,0 Somalia 4,2

Danmarks Statistik oplyser ikke flere landegrupper, og det ville vÊre sÊrdeles interessant at kende fertiliteten for kineserne, filippinerne personer fra Ukraine. Under alle omstÊndigheder fremgÄr det, at ikke-vestlige fra muslimske lande, har meget hÞje fertilitetskvotienter.Filippinerne er formentlig det ikke-vestlige land, vi fÄr flest indvandrere fra. Mit gÊt er, at af de 500 filippinere, der indvandrede i 4. kvartal 2009, var nÊsten alle kvinder i den fÞdedygtige alder og stort set ingen har siden fÄet bÞrn.

Derfor kan man naturligvis ikke konkludere som politikerne og journalisterne gÞr. Det er i Þvrigt ikke nÞdvendigvis Danmarks Statistiks skyld eller anden bevidst manipulation. Journalister trykker dagligt fuldstÊndigt forkerte historier pÄ baggrund af statistik, de ikke forstÄr. Det er min oplevelse, at det ikke er ond vilje, der ligger bag. Den gennemsnitlige journalist er blot ubegavet. (Mon Garbi Schmidts elaborering er iregnet i den karakteristik ? Se ogsÄ Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2009, side 26.)

“Skol, vĂ„rd och omsorg”

Nu begynder den rigtige valgkamp i Sverige snart. Ja, det er altsĂ„ ikke en rigtig kamp, det er som de wrestling shows, hvor folk kyler hinanden spektakulĂŠrt rundt i en ring, uden at nogen forstuver en lillefinger. En valgkamp er en kort, men ubehagelig periode, hvor man skal sĂŠtte en dagsorden af emner, som absolut ikke kan bringe Ă©n selv i miskredit. Intet der gĂ„r rigtig dĂ„rligt, skal diskuteres Ă„bent. Derfor hedder valgkamp pĂ„ svensk “skol, vĂ„rd och omsorg,” det er almoderligt og ukonkret, det ligger enhver, der ikke er decideret ond dybt pĂ„ sinde. Vi kan folde vores hĂŠnder og bede sammen, og vĂŠk er enhver “dem og os-fĂžlelse.” Det er ligesom nĂ„r man intonerer “velfĂŠrd” i Danmark, sĂ„ fĂžlger et alvorligt ritual med mange indforstĂ„ede og uudtalte undertoner, sĂ„ skal der ikke les og bĂžnnen skal ikke forstyrres af emner, der ĂždelĂŠgger det fromme humĂžr.

Derfor er det ikke sĂ„ godt, hvis der foregĂ„r noget opsigtsvĂŠkkende lige midt i teaterforestillingen, som ikke kan kontrolleres. 9/11 gav den danske venstreflĂžjsregering det endelig dĂždsstĂžd i 2001. Det kan ingen spindoktor forudse. Pludselig var Poul Nyrup vores allesamens farmand, og statsmandsagtig sĂ„ han ud, den tidligere sĂ„ kejtede mand, mens hans dage var talte. Det vĂŠrste der kan ske for syvparierne nu, ville vĂŠre en spektakulĂŠr og katastofal terrorhandling pĂ„ europĂŠisk eller svensk jord. Svenskerne  har jo fodret tigeren sĂ„ flittigt, at de nu tror, at intet ondt nogensinde vil ramme dem. Det overgĂ„r kun folkeslag, der er sĂ„ moralsk flossede, at de selv er ude om det, typisk danskere. Effekten ville derfor blive ekstraordinĂŠr, Gud forbyde det. En norsk forsker udtrykte for nylig situationen sĂ„ledes: Whatever the motivation behind the alleged Oslo plot, the implication is that no country is safe anymore. Except Sweden, of course. Derfor er det ikke godt, at der  i weekenden har vĂŠren en bĂžlge af brandterror i Sydsverige: BrandvĂ„g i Eslöv, Tre brĂ€nder pĂ„ drygt en mĂ„nad, TvĂ„ förskolebyggnader i brand i helgen. Det er dog ikke vĂŠrre, end at enhver ordenligt journalist kan dynge det til at sportsresultater og artikler a la Orgasmnatten infaller just i natt eller “Ministeren har mĂ„ske kĂžbt sex for fire Ă„r siden.”  “Hu- u- ud! fare hen!” sĂ„ falder alle trygt i sĂžvn indtil nĂŠste gang. Jeg bliver fortalt, at stemningen er anderledes i Sverige denne gang. Selv pĂŠne, ordentlige og veluddannede mennesker, er oprĂžrte over den fart, deres land gives bort med og de fĂžlger det har. Hvor anderledes, er der ingen der ved, og allerede det forlener jo valget med nogen ĂŠgte spĂŠnding. Det er man ikke vant til i shows, der er beregnet til, at sĂ„ lidt som muligt skal ske. Man skal forestille sig Henrik Jensens Tour de France: Jo kedeligere valgene var, desto mere eksalterede var kommentatorerne. MĂ„ske man ligefrem begynder at bide negle igen ?

Det er ikke meningen, der skal ske noget

(Vi gentager en post fra marts, for det er nu, den er ved at vĂŠre aktuel.)

Billedet her (klik f. helsstĂžrrelse) er ikke en ĂŠgte Piet Mondrian, det er en grafik over bevĂŠgelserne, der har vĂŠret i Sveriges Riksdag gennem 77 Ă„r: I 1991 kom tre nye partier ind, i 1994 rĂžg det ene ud igen. Det er den mest dramatiske bevĂŠgelse pĂ„ tre generationer. I 70 af Ă„rene har statsminsteren vĂŠret socialdemokrat, nogle ville nok sige ” i alle Ă„rene.” I samme tidsrum, som der i Riksdagen har vĂŠret i alt otte partier, har der i det danske Folketing siddet 23 forskellige partier, de 16 er smidt ud igen. Danske statsminstre har skiftet partifarve 13 gange siden Madsen-Mygdal i 1929.

Begge parlamenter har i dag 7 partier, sÄ den forskellige spÊrregrÊnse kan ikke forklare sÄ gigantisk en forskel i funktion pÄ to angiveligt ens systemer. Hvad foregÄr der egentlig ? Enten har vi at gÞre med verdens mest rÞrende enige befolkning, eller ogsÄ er det slet ikke er meningen med svenske valg, at der skal foregÄ noget. (Der er rent teoretisk ogsÄ den lidt alternative mulighed, som nogle svenske journalister har markedsfÞrt, at danske vÊlgere er alkoholiserede og utilregnelige, og ikke aner hvad de gÞr.) Den tanke, at der slet ikke skal flyttes nogen eller noget ved svenske valg, er sÄ langt fra ny. Vores svenske kronikÞr Julia Caesar genformulerer den i dag:

Dagens samhĂ€llsutveckling har fjĂ€rmat sig mycket lĂ„ngt frĂ„n Per Albin Hanssons Folkhem. I Folkhemmet skulle det varken finnas styvbarn eller kelgrisar. Alla skulle vara lika mycket vĂ€rda.Det vi ser i dag Ă€r en ny sorts klassamhĂ€lle dĂ€r skiljelinjerna följer nya mönster och den högsta kasten utgörs av riks- och EU-politiker, fackförbundspampar och personer med höga positioner i nĂ€ringslivet. Girighet Ă€r ledstjĂ€rna, och mĂ„ttlösa sjĂ€lvbelöningssystem i form av feta bonusar och gynnsamma pensionsavtal Ă€r satta i system av dem som sitter vid maktens köttgrytor – helt utan blygsel eller antydan till sjĂ€lvkritik.

De kretsar som utgör vÄr tids bourgeoisie har begrepp som hederlighet och moral avlidit i tvinsot för lÀnge sedan. AllmÀnnytta har omvandlats till egennytta. De som tillskansar sig privilegierna skÀms inte ens utan Àr lika förorÀttade och fulla av krystade undanflykter varje gÄng de ertappas med fingrarna i syltburken.

Makt korrumperar. Alltid.

I sin bok Den politiska adeln beskriver författaren Anders Isaksson (1943-2009) framvÀxten av en sÀrskild politisk klass som lever sina liv i en helt annan verklighet Àn vanliga mÀnniskor. Liksom adeln i det gamla stÄndssamhÀllet skapade sina egna privilegier beviljar sig den politiska adeln sina egna förmÄner och beslutar om sina egna lönehöjningar i oinskrÀnkt suverÀnitet, utan inblandning av folket.

Yrkespolitikerna och de politiska tjĂ€nstemĂ€nnen lever sina liv som en avskild elit. Allt fler saknar egen erfarenhet av vanligt arbetsliv, och politikerstatusen och de höga inkomsterna innebĂ€r en grĂ€ddfil till det mesta i samhĂ€llet. Den politiska adeln lever i komplexa nĂ€tverk av slĂ€ktingar, gamla studiekamrater, partners och sommargrannar frĂ„n FĂ„rö och Österlen. De bor i samma omrĂ„den, umgĂ„s privat, rör sig i samma kretsar och gifter sig med varandra.

Genom socialdemokratin har vĂ€gen för mĂ„nga varit spikrak frĂ„n Unga Örnar via ungdomsförbundet SSU rakt in i riksdag och regering utan föregĂ„ende arbetslivserfarenhet. Kontakterna betyder mer Ă€n de egentliga meriterna och lĂ€mpligheten för jobbet.

Vem man Àr betyder mer Àn vad man Àr.

Alltmer fjÀrmar sig den politiska klassen frÄn de vÀljare som de ska representera. De kÀnner vida större gemenskap med andra i samma politiska klass, inklusive sina politiska meningsmotstÄndare, Àn med de mÀnniskor som har röstat fram dem.

Jonathan Friedman, amerikansk professor i socialantropologi som under mÄnga Är levde i Sverige, sÀger:

Eliten har i kraft av den isolering som de lever i blivit mer och mer rĂ€dd för folket och vad det kan inrymma. HĂ„llningen Ă€r att folk i allmĂ€nhet Ă€r dumma och farliga. Den politiska klassen har fjĂ€rmat sig frĂ„n folket. Den Ă€r kosmopolitiskt instĂ€lld och ser sig sjĂ€lv som överordnad nationen snarare Ă€n som en del av den. Ekonomiskt understöds det av att den politiska klassens löner har vuxit snabbast av alla. Den har aldrig haft det bĂ€ttre. I det avseendet pĂ„minner situationen om romarrikets sista 100 Ă„r.” (Jyllands-Posten 15 september 2002.)

Och vÀljarna? Deras ansvar inskrÀnker sig till att utgöra valboskap och rösta en gÄng vart fjÀrde Är.

Symbios med media

Journalister har i allmÀnhet mer gemensamt med politikerna Àn med sina lÀsare/lyssnare/tittare. Stora delar av journalistkÄren lever i symbios med den politiska adeln. Det gÀller bÄde pÄ riksdagsnivÄ och pÄ kommunal nivÄ. De tillhör samma samhÀllsklass, delar ofta politiska och andra vÀrderingar och en outtalad kÀnsla av samhörighet. Tillsammans formar de ett politiskt-medialt etablissemang dÀr de kan spegla sig i strÄlglansen frÄn varandras maktsfÀr, och sÀregna och starka bindningar uppstÄr mellan makten och dem som Àr satta att bevaka den.

Det Ă€r inte underligt om lĂ€sarna/lyssnarna/tittarna kĂ€nner sig lurade nĂ€r de inte kĂ€nner igen sin egen verklighet i den bild media Ă„terger. Politiskt korrekta media har förverkat mycket stora delar av sin trovĂ€rdighet, och allmĂ€nhetens misstro Ă€r stor. Men den tycks Ă€nnu inte ha nĂ„tt fram till journalisterna sjĂ€lva – vilket ytterligare belyser den djupa klyfta som finns. Den pĂ„tagliga nonchalans och ovilja att ompröva sina förhĂ„llningssĂ€tt som prĂ€glar journalistkĂ„ren kan inte betecknas som nĂ„got annat Ă€n högmod.

Att tydligt förakt för ”vanligt folk” sipprar ned frĂ„n maktens boningar, vare sig det Ă€r riksdag och regeringskansli eller radio-, tv- och tidningshus. Det Ă€r uppenbart att folket ses som en okunnig massa som maktens företrĂ€dare mĂ„ste uppfostra. Uppfostringsnitet fĂ„r legitimera attityder och metoder som inte hör hemma i en demokrati.

_________________________________________________________________________

Ergo: Hvis nu nogen dansk eller svensk journalist skulle fÄ os indbildt, at valget til september indebÊrer nogen egentlig spÊnding, kan man trygt sige, at den statistiske chance for det, er ganske ubetydelig. Selv nÄr SD kommer ind med 5-10 procent, vil de blive ignoreret og indkapslet som et skadeligt fremmedelement og en uinviteret opkomling i magtens reserverede korridorer. Ian Wachtmeister fortÊller at gammelpartierne ikke engang ville hilse pÄ hans Ny Demokrati-folk, der var pÄ kort visit i RD fra 1991-1994.

Den selvgratulerende magt “pĂ„ tĂŠrsklen til uanstĂŠndigheden”

Da det passer sĂ„ fint ind i sammenhĂŠngen, er vi nĂždt til at nĂŠvne at Lena Sundström i gĂ„r fik en guldspade for sin “gravende journalistik.” At kalde hende “gravende” er en fornĂŠrmelse mod enhver haveejer, der nu er ude og vende forĂ„rsmulden i sin kĂžkkenhave. Hendes rolle er principielt at ligne med den Zarah Leander blev tildelt i Tyskland hine tider, hun skal kvidre lidt for partispidserne og bagefter kan hun forsvinde. Det er ikke til at sige, om hun selv har opdaget det, men man har lov at tvivle. Hun vil vĂŠre et meget stort navn i Sverige i det kommende halvĂ„r, og Carsten Jensen skal gĂžre sig meget umage for ikke at fĂ„ tildelt samme rolle. Han vil heller ikke opdage det teaterstykke, han medvirker i.

Lena Sundström fĂ„r pris för bok, og Helsingborgs Dagblad giver hende fuld skrue: Lena Sundström har skrivit ett nytt förord till boken “VĂ€rldens lyckligaste folk” som vi börjar publicera i HD med start i dag. Ett anstĂ€ndigt liv? : (lĂŠg mĂŠrke til den lavsindede og stupide illustration til artiklen )

Vi kommer nu pĂ„ kultursidan, med start i dag, varje söndag löpande publicera Lena Sundströms August-nominerade bok “VĂ€rldens lyckligaste folk”. Den söker förklaringar i en dansk vardag hur det var möjligt att förĂ€ndra ett av Europas mest frisinnade lĂ€nder till symbol för frĂ€mlingshat. Följ med pĂ„ resan till Danmark – gĂ€rna i lĂ€secirkelns form – och samla och sprid argument. Om precis sex mĂ„nader Ă€r det val.DĂ€r Danmark befann sig 1998, dĂ€r befinner sig Helsingborg i dag. PĂ„ tröskeln till oanstĂ€ndigheten. LĂ„t oss stanna pĂ„ den svenska sidan.

0 0 vote
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] ny Lena Sundström dokumentar den 20 august, prĂŠcis en mĂ„ned  inden valget. Projektbeskrivelse: Oprethold status quo (scroll lidt) Journalisten och författaren Lena Sundström ger sig in i invandrarfrĂ„gan igen. […]

Nordbo
10 years ago

Mitt i prick av Stein. Jag har tÀnkt pÄ precis samma sak, men det Àr svÄrt att sÀga det utan att bli missförstÄdd. De som Àr ansvariga för politiken lÀgger grunden för sin egen vÀrsta mardröm.

Morten - - -
Morten - - -
10 years ago
Reply to  Nordbo

Men en korrektion af fejlene udsÊttes, fordi man pÄlÊgger befolkningerne ansvaret, for at politikernes store visioner ikke er gennemfÞrlige.

Hvis det ikke lykkes at virkeliggĂžre fantasierne, sĂ„ skyldes det altsĂ„ ikke de store politikere, men de smĂ„lige befolkninger – som sĂ„ har fortjent deres skĂŠbne. SĂ„dan tĂŠnker store politiske ledere jo. Tjek selv historien.

– – –

Crass BĂžrsting
Crass BĂžrsting
10 years ago

Det Steyn taler om i klippet her, er den kommende demografiske katastrofe, “the perfect storm”, som europĂŠerne har nedkaldt over sig selv. Her er Europa enestĂ„ende i forhold til USA (og Japan og Kina).

Prudentius
10 years ago

Det slĂ„r mig at Steyn lider af en lidt underlig, men underholdende, eurofobi! Europa er det store socialistiske dyr i Ă„benbaringen hos ham og han kan ofte arbejde sig op i et sandt raseri over vores stakkels kontinent. Det slĂ„r mig imidlertid at USA er i fuldstĂŠndigt samme problemer (nok vĂŠrre) og at deres mangel pĂ„ en skandinavisk velfĂŠrdsstat ikke har hjulpet dem noget som helst i den sammenhĂŠng. I Indien hvor stĂžrstedelen af befolkningen virkeligt er tvunget til at smede deres egen lykke og er “dejligt” fri fra socialstatens omklamrende arme, har man i Ă„rhundreder mĂ„tte kĂŠmpe for overlevelsen… Read more »

LFPC
10 years ago
Reply to  Prudentius

Ja, USA begynder for en ignorant som undertegnede at ligne et gigantisk Ponzi scheme. Om et par Ă„r vil statsgĂŠlden overstige bruttonationalproduktet, hvis jeg har forstĂ„et det korrekt. Jeg har det i baghovedet hver gang jp.dk eller andre skriver glĂŠdesstrĂ„lende om rekordstigning i aktiekurser eller tegn pĂ„ at recessionen er forbi. Jeg ved intet om Ăžkonomi, men det vil nok vĂŠre en uoverstigelig opgave at forklare mig hvordan dette kan ende godt, hvis nogen virkelig vil pĂ„stĂ„ dette. USA har dog nok alligevel nogle absolutte fortrin i forhold til Europa i deres borgerinitiativer omkring fattighjĂŠlp, kirkelige grupper osv. Og skulle… Read more »

Elefanten
Elefanten
10 years ago

Danske myndigheder belĂžnner bĂžrnefĂždsler med varigt ophold.
En irakisk storhĂŠler blev ikke udvist. Begrundelsen for dette var, at han havde gjort hustruen gravid fire gange.
Der skal vÊrnes om forbrydernes familieliv, selvom det Þger sandsynligheden for, at nÊste generation ogsÄ vÊlger forbrydervejen.
Og jÊvne borgere og trofaste skatteydere kan fÄ et spark i bagdelen.

Robin Shadowes
Robin Shadowes
10 years ago

Dom vill fÄ oss att tro att invandrarna inte alls ökar men att siffrorna ligger stilla. Det rÀcker med att vi ser gatubilden i vÄr egen boendemiljö för att förstÄ att detta inte Àr sant men vi kommer inte kunna bevisa detta utan siffror och statistik.