16
okt
Seneste opdatering: 17/10-10 kl. 0347
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hedegaard og Vilks i Toronto. (De f√łrste tre minutter handler om Sverige og det svenske valg.)

En uh√łrt udfordring i menneskehedens historie

Charles Taylors politiske filosofier selvmodsigende, mener dagens kronik√łr. Blandt andet fordi Taylor foruds√¶tter, at alle store religioner har samme indre potentiale for at kunne forenes med en sekul√¶r demokratisk orden

Af KAI S√ėRLANDER

DEN 2. OKTOBER BRAGTE Kristeligt Dagblad et indl√¶g af den internationalt kendte canadiske filosof Charles Taylor. Deri blev sat fokus p√• de problemer, som de vestlige demokratier st√•r midt i som f√łlge af den relativt store fremmedkulturelle indvandring, som de har v√¶ret udsat for igennem de seneste generationer.
Taylor begynder med at sl√• fast, at ethvert demokratisk samfund bygger p√• en element√¶r solidaritet, uden hvilken de falder fra hinanden. Og han peger p√•, at denne solidaritet historisk har h√¶ngt sammen med homogenitet, i og med at det ikke er ” nogen tilf√¶ldighed, at Europas mest succesrige velf√¶rdsstater blev skabt i det etnisk ensartede Skandinavien”. Derfor er udfordringen nu at bevare den st√¶rke solidaritetsf√łlelse i befolkninger, der bliver stadigt mere forskelligartede.
Dette kan man in uh√łrt udfordring i menneskehedens historief√łlge Taylor fors√łge at g√łre p√• to m√•der. Den ene karakteriseres ved, at den holder fast i de gamle former for solidaritet og udstr√¶kker dem til de nye indvandrere. Den inviterer alts√• indvandrerne indenfor, men kr√¶ver samtidig, at de skal overholde de givne regler som alle andre borgere

Som eksempel henviser han til Frankrig, hvor solidariteten er baseret p√• laicit√©-princippet, som blandt andet kommer til udtryk i forbuddet mod, at muslimske skolepiger b√¶rer sl√łr. Men dette fors√łg p√• at bevare solidariteten forkaster Taylor, fordi det bygger diger imod muslimske indvandrere og dermed udelukker en masse mennesker, som allerede bor i Frankrig, fra f√łlelsen af at h√łre fuldt og helt til i nationen.

” Vi m√• r√¶kke ud til de mennesker, som kommer til os fra andre lande og finde en m√•de at genopbygge vor politiske etik rundt om kernen af menneskerettigheder, lighed, ikke-diskrimination og demokrati.”

Derfor kr√¶ver Taylor, at de vestlige demokratier skal g√• en anden vej. De skal omdefinere deres egen identitet. Men vi m√• ikke g√łre det ved – som Frankrig – at kr√¶ve, at indvandrerne skal acceptere et bestemt grundlag, specifikt laicit√©-princippet. Det skal derimod ske ved at overlade det til de forskellige religi√łse og ideologiske grupperinger at begrunde deres tilslutning til den f√¶lles solidaritet p√• hvert deres √•ndelige grundlag. De kristne skal betragte solidariteten som noget centralt i deres kristendom; muslimerne skal se den som noget centralt i deres islam; og de forskellige former for sekul√¶re filosofier skal opfatte den som noget centralt i deres tankes√¶t.

Som Taylor ser vor nuv√¶rende situation, s√• kan vi alts√• ikke tillade os at kr√¶ve et f√¶lles grundlag for den sociale solidaritet og for tilslutning til menneskerettigheder, lighed, ikke-diskrimination og demokrati. Vi kan kun kr√¶ve, at de forskellige religi√łse og ideologiske grupperinger skal fors√łge at tilslutte sig disse v√¶rdier ud fra hvert deres √•ndelige grundlag. Og vi skal i √•ben dialog arbejde for, at det sker, s√•ledes at vi ” genskaber en vis solidaritetsf√łlelse p√• basis af vore forskellige r√łdder”.
Det er s√• sandelig ikke nogen let opgave, Taylor her stiller. Selv kalder han det ” en uh√łrt udfordring i menneskehedens historie”. Og hvem kan v√¶re uenig i det. Det ligger i sagens natur, at det m√• v√¶re en udfordring at skabe en st√¶rk politisk solidaritets-etik, som ikke er baseret p√• noget f√¶lles √•ndeligt grundlag, men derimod p√• meget forskelligartede religioner og livsanskuelser.

FOR MIG AT SE er vanskeligheden ikke kun praktisk. Der er en dyb modsigelse indbygget i selve Taylors politiske projekt. Modsigelsen vokser frem, fordi han p√• den ene side h√¶vder, at vi alle som borgere uanset √•ndeligt grundlag b√łr slutte op om v√¶rdier som solidaritet, menneskerettigheder, lighed, ikke-diskrimination og demokrati.

Og fordi han p√• den anden side h√¶vder, at vi ikke har noget f√¶lles grundlag, som forpligter os p√• disse v√¶rdier, og at vi derfor hver is√¶r er n√łdt til at slutte op om dem ud fra vort eget s√¶rlige √•ndelige grundlag.

Det prek√¶re sp√łrgsm√•l er, hvorledes Taylor n√•r frem til kravet om, at vi alle uanset √•ndeligt grundlag skal bekende os til solidaritet, menneskerettigheder, lighed, ikke-diskrimination og demokrati.

Hvad er hans grundlag? Enten har han et alment forpligtende grundlag for disse værdier, eller også har han det ikke.
Hvis han har, er det dette grundlag, som skal gælde for os alle uanset livsanskuelse; og hvis han ikke har, så er det helt vilkårligt at påtvinge os andre disse værdier som almene betingelser for samfundsindretningen.

Rationelt set har Taylor placeret os i en bundl√łs sump. Hvis vi skal redde os tilbage p√• fast grund, s√• g√¶lder det prim√¶rt om at holde fast i rationaliteten og undg√• modsigelser. Dette kr√¶ver som udgangspunkt, at vi forst√•r, at demokratiet er et fors√łg p√• at opbygge en rationel samfundsorden.

N√•r vi b√łr tilslutte os fordringen om at give alle landets fastboende indbyggere politisk ligev√¶rdighed, s√• er det, fordi vi ikke rent principielt kan begrunde, at nogle af disse indbyggere har s√¶rlig ret til at tage de politiske beslutninger.
Således ligger der en rationel bestræbelse bag kravet om ligeværdighed og demokrati. Og i den samme bestræbelse må der også ligge et krav om åndsfrihed og dermed religionsfrihed.

Når der skal være politisk ligeværdighed, må ingen Рheller ikke de aktuelle magthavere Рhave ret til at bestemme, hvad individerne skal tro og tænke. Kun én ting må man kræve af individerne til gengæld for deres åndsfrihed og politiske ligeværdighed. De er moralsk forpligtet til at opretholde den politiske ligeværdighed og religionsfriheden også for deres politiske modstandere.

Dette indeb√¶rer, at de i sidste instans b√łr begrunde deres stilling til, hvorledes lovene i samfundet b√łr v√¶re, p√• hensynet til opretholdelsen af den politiske ligev√¶rdighed og ikke p√• deres egen religion. I modsat fald kr√¶nker de andres religionsfrihed.
Her har vi et politisk ideal, som adskiller sig fundamentalt fra Taylors. For det f√łrste er det rationelt begrundet og uden selvmodsigelse. For det andet kr√¶ver det en vis rationalitet af sine borgere. De skal som minimum v√¶re s√• rationelle, at de kan opretholde demokratiet ogs√• i fremtiden.

Det n√¶ste sp√łrgsm√•l er s√•, om menneskene faktisk er rationelle nok. Dette afh√¶nger specielt af, om de er s√• rationelle, at de kan adskille deres demokratiske forpligtelse fra deres religi√łse forpligtelse.Og det er kun historien, som kan vise, om det er tilf√¶ldet.

Hvad siger historien så? Den fortæller, at det primært er i den såkaldt vestlige kulturkreds, at menneskene faktisk har formået at opbygge en sekulær demokratisk samfundsorden; og der er grund til at tro, at det skyldes, at Vesten har haft en særlig religion Рkristendommen Рsom selv har hjulpet med til at sekularisere det politiske.

Modsvarende er der også grund til at tro, at når den islamiske verden ikke indefra har udviklet en sådan orden, så skyldes det, at islam med sin sharialov og sin fordring om at bestemme lovgivningen i samfundet direkte modarbejder sekulariseringen af det politiske.

På den baggrund bliver det klart, hvor svagt Charles Taylor står. Hans politiske filosofier selvmodsigende, og han forudsætter implicit, at alle store religioner og livsanskuelser har samme indre potentiale for at kunne forenes med en sekulær demokratisk orden. Han er inkonsistent i sin filosofi, og han er urealistisk optimist i sin politik.

Problemet er ikke kun, at Taylors tanker er d√•rlig filosofi, men at de er farlig politik. Hvis man f√łlger dem, s√• undergraver man fundamentet for vor demokratiske samfundsorden med religionsfrihed.
Kai S√łrlander er forfatter og filosof

(gengivet med forfatterens tilladelse)

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Menig 442
Menig 442
9 years ago

Taylor kunne blive en god og elsket politiker i Sverige.

Liva
Liva
9 years ago

“…blik for at islam historisk har udviklet sig meget anderledes end kristendommen og de sekul√¶re samfund i Europa.”

Glem ikke at der ogs√• er en del forskel i de religi√łse skrifter i sig selv.

Jannik Thorsen
Jannik Thorsen
9 years ago

En rigtig god kritik leveret af S√łrlander, som netop udstiller at Taylor dyrker en naiv form for multikulturalisme som ikke har blik for at islam historisk har udviklet sig meget anderledes end kristendommen og de sekul√¶re samfund i Europa.