21
feb
Seneste opdatering: 22/2-11 kl. 1200
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

via Exilirakier med mörkt perspektiv (med svensk transskription)

Weimar Reepalus afledningsman√łvre

Bormesteren for Sveriges suver√¶nt mest kriminelle kommune, p√• statslig bistandhj√¶lp i milliarklassen, et sted ingen bor, som ikke er n√łdt til det, f√łrer krigen over i fjendes lejr. Svensk socialdemokrati er i sin dybeste krise nogensinde, ogs√• i Malm√ł, det forklarer borgmesterens kun tilsyneladende umotiverede, vilde slag. Muligvis er han ogs√• tr√¶t af “Malm√ł-modellen,” men det er sv√¶rt at sige h√łjt. Berlingske Tidende agerer reklamebureau for dem. Det kan vel skyldes at hr. og fru Lisbeth Knudsen er loyale socialdemokrater, at avisen trykker s√•dan et primalskrig. Zenofobi eller kaos, Reepalu har valgt. Han sku¬īv√¶re glad for, at Danmark besk√¶ftiger i titusindvis af sk√•ninge.

Stjerneforskere, kvalificeret arbejdskraft og internationale virksomheder er blevet v√¶k fra √ėresundsregionen p√• grund af den strammede danske udl√¶ndingepolitik. Det mener Malm√łs socialdemokratiske borgmester Ilmar Reepalu. Han siger, at Danmark har √łdelagt foruds√¶tningerne for en succesfuld v√¶kstregion omkring √ėresund.¬ĽDanmark har f√•et et stempel som v√¶rende et land, der lukker sig om sig selv, og som er xenofobisk. Det p√•virker resten af √ėresundsregionen. S√•dan en plet tager meget l√¶ngere tid at vaske v√¶k end at lave,¬ę siger Ilmar Reepalu og bygger blandt andet sine holdninger p√• OECD-tal fra 2009, der viste, at K√łbenhavn er langt d√•rligere til at tiltr√¶kke bl.a. arbejdskraft fra udlandet sammenlignet med eksempelvis Amsterdam og Stockholm. Malm√ł: Danmarks ry √łdel√¶gger regionen.

Allen West vs. CAIR

Vejen til Mekka er bestr√łet med politikere der har udvist stor indsigt i og kampvilje mod den globale jihad, men efter en tur p√• mainstreampolitikkens bonede gulve p√• g√•defuld vis synes at have glemt alt de vidste. Lige nu er den amerikanske republikaner Allen West en af dem man forh√•bningsfuldt sk√¶ver til (LFPC).

Sudden Jihad Syndrome, eller bare almindelig muslimsk road rage?

Man kan fodre halalsvin med bedyringer om at dette eller hint ‘ikke var en terrorhandling’. M√•ske var det heller ikke her. M√•ske er det bare almindelige f√łrmoderne, sydlandske temperamenter der har det med at koge over bag rattet, omend p√• bizar, uforklarlig vis n√•r netop √©n bestemt religion er involveret. Vi ved heller ikke om erkl√¶ringerne om ikketerroristiske motiver har at g√łre med en fra h√łjere sted udstukket strategi om at tale problemet ned, eller om det er en konsekvens af 9/11 at terror er blevet synonymt med noget stort og spektakul√¶rt (LFPC).

[…] The man, apparently a Tunisian married to an Italian, was shot in the foot by a colleague of the officer who was attacked and then detained. Terminal One of the airport has been evacuated and outgoing flights delayed. The police have ruled out terrorism as the motive for the incident and said the man seems to have simply been overcome by a fit of rage. Foreign man shot, arrested after ramming Milan airport door

Sennels: Dansk kultur er verdens bedste
Af: Nicolai Sennels, psykolog og forfatter

Den danske kultur er noget s√¶rligt, p√• den gode m√•de. Forskningen viser, at danskerne er verdensmestre p√• flere omr√•der, der har med menneskelig lykke og psykologisk modenhed at g√łre.

Danskerne har flere √•r i tr√¶k vist sig at v√¶re verdens lykkeligste folk. OECD unders√łgte i 2009 folks tilfredshed med livet i 140 lande (Politiken, 20. maj 2009 “Her er verdens lykkeligste folk”). Danmark kom endnu en gang p√• 1. pladsen. Hvad er det vi g√łr, som g√łr os s√• lykkelige? Nogle forskere mener, at danskerne er s√• lykkelige, fordi vi ikke forventer s√• meget, og derfor heller ikke bliver s√• skuffede. Det lyder ikke usandsynligt, for evnen til at stille sig tilfreds er bestemt en sund ting og et tegn p√•, at man ikke er urealistisk eller fork√¶let.

Danskerne er ogs√• verdensmestre i noget andet, nemlig tillid til andre mennesker. Forskere fra Syddansk Universitet har unders√łgt befolkninger over hele verden for at se, hvem der stoler mest p√• hinanden (Avisen.dk, 6. august 2010 “Danmark er verdensmester i tillid”). Danskerne er dem i verden, der stoler mest p√• andre mennesker. Det er der sikkert flere grunde. Den mest oplagte er vel, at danskerne stoler p√• hinanden, fordi man kan stole p√• en dansker. Det er et tegn p√•, at vi har en h√łj moral, at vi holder vores l√łfter og at vi grundl√¶ggende tror p√• det gode i andre mennesker.

Tyv tror hver mand stj√¶ler, men hvis man selv har rent mel i posen og en god motivation, s√• stoler man ogs√• mere p√• andre. Nogle forskere forklarer den h√łje tillid og det, at vi holder hvad vi lover, med vores vikingefortid. Vores √łkonomi byggede dengang p√•, at vi kunne sende varer afsted p√• handelsskibe, og s√• f√łle os sikre p√•, at vi ville f√• betaling, n√•r skibene m√•neder eller √•r efter vendte tilbage. Andre peger p√• vores s√¶rlige danske andelsbev√¶gelse, hvor gensidig tillid til, at alle g√łr deres bedste og ingen stj√¶ler af f√¶lleskassen, er det b√¶rende grundlag.

Danskere har ogs√• en tredje verdensrekord, nemlig i selvsikkerhed. Forskere fra Aalborg Universitet har unders√łgt graden af s√•kaldt gelotofobi i 72 lande (Aalborg Universitet, “Danskerne skammer sig skam ikke”). Gelotofobi er “angst for at blive grinet af”. Gelotofobe mennesker er if√łlge forskningen mere usikre end andre, de har en indre f√łlelse af at v√¶re latterlige og de er bange for at andre kan se disse ting. Det handler i h√łj grad om d√•rlig selvtillid og f√łlelsen af at v√¶re til grin – og fors√łg p√• at skjule dette. Danskerne er if√łlge unders√łgelsen det folk i verden, som er mindst gelotofobe. 1,67 procent af danskerne har en mild form for gelotofobi. Omvendt er Mellem√łsten det omr√•de, hvor der er mest gelotofobi. 30 procent af araberne er gelotofobe.

Det er intet under, at det land, hvor folk tager andres vittigheder mindst personligt, er t√łrnet sammen med verdens mest usikre og forn√¶rmelige kultur (den muslimske) – i Muhammed-krisen. En lav grad af gelotofobi g√łr det muligt at grine af sine egne problemer, og er grundlaget for et sundt debatklima. Hvis folk er selvsikre og kan klare andres ironi, s√• g√łr livet ikke s√• ondt, og vi kan v√¶re uenige med hinanden, og stadigv√¶k v√¶re venner. En h√łj grad af gelotofobi g√łr derimod, at man ikke kan t√•le kritik og at andre laver sjov med en. Det g√łr det ogs√• sv√¶rt at deltage i en intellektuel debat, fordi man hurtigt f√łler sig h√•net og latterliggjort. S√• tyer man istedet til trusler, vold og p√•stande om kr√¶nkelse af ens ualmindeligt skr√łbelige √¶re. Den slags piveri og sure brok er hverken s√¶rligt √¶refuldt eller noget imponerende tegn p√• styrke.

Kulturer former de mennesker, der lever i dem. Den p√•virker vores v√¶rdier, vores m√•de at v√¶re sammen og den m√•de, vi ser os selv og livet p√•. Nogle kulturer g√łr folk aggressive, s√•rbare over for kritik, uansvarlige, sex-forskr√¶kkede og intolerante overfor ikke-troende. Her har is√¶r muslimske lande gjort sig s√¶rligt bem√¶rkede. Andre kulturer g√łr folk lykkelige, tillidsfulde og selvsikre. Vi t√¶nker m√•ske ikke s√• meget over det, men vores danske syn se livet p√• har bestemt noget at tilbyde verden. Det er intet under, at vi danskere er blevet spydspids i den globale v√¶rdikamp mod islams forn√¶rmede og fanatiske surmuler.

Den st√łrste fare er, at indvandringen fra lande med et helt andet menneskesyn og kultur √łdel√¶gger vigtige dele af vores danske og vestlige kultur. For hvad sker der med gl√¶den, n√•r utrygheden √łges og velf√¶rden besk√¶res som f√łlge af den mislykkede integration af muslimer? Hvad sker der med vores gensidige tillid, hvis store dele af befolkningen har helt modsatte v√¶rdier? Hvad sker der med tilliden, hvis staten er n√łdt til at kontrollere alt og alle, fordi muslimsk indvandring p√• drastisk vis har √łget graden af for kriminalitet, terror og socialt bedrag? Og hvad g√łr det ved vores evne til at grine befriende af tingene, n√•r vi bliver truet med vold og retssager, hvis vi laver sjov med islam og peger fingre af muslimsk kultur? Folk risikerer at blive hakket i stykker med en √łkse, hvis de laver en tegning af muslimernes profet. Mange t√łr ikke engang bruge deres eget navn, n√•r de diskuterer islam p√• internettet eller skriver l√¶serbreve.

Vi er kommet i en situation, hvor islam og muslimsk indvandring har gjort det n√łdvendigt at v√¶re barske og konsekvente. Den gensidige tillid, som er grundlaget for venskab og sammenhold i et land, bliver udfordret. Vores grundlovssikrede ytringsfrihed giver retten til at lave grin med det meste – inklusiv gelotofobe kulturer og religioner – men f√¶rre t√łr bruge den, for de gelotofobe dele af befolkningen har det med at v√¶re voldelige. Det er ikke sjovt.

Heldigvis er vi danskere ikke s√• nemme at f√• bugt med. Vi har stadigv√¶k vores humor, vores mod og vores befriende holdning til folk, der pr√łver at f√• deres vilje ved at blive sure. Vi har kvinder og m√¶nd, der frejdigt siger deres mening, vi elsker vores land og vi kan vise b√łrster, n√•r tingene bliver alvor.

Kristenforf√łlgelser i Verden

Bogen “Kristenforf√łlgelser i Verden 2” er nu f√¶rdig og den udkommer i marts m√•ned. I den elektroniske udgave er den internetaktiv. Denne bog viser islams varierede og mangeartede undertrykkelse og forf√łlgelse af kristne overalt i verden. Enhver falsk, politisk korrekt og naiv forestilling om fred og dialog med islam og respekt for islam gennemhulles for alle, der ikke vender sandheden ryggen.

Bogens opgave er at give et billede af en trist virkelighed med henblik p√• at √¶ndre denne virkelighed. Men bogen stopper ikke her. Marxismens undertrykkelse behandles. Det hinduistiske kastesystems undertrykkelse behandles. Bogen er heller ikke politisk korrekt om sekulariseringsinteresserne for de europ√¶ere, der √łnsker alt √•ndeligt ud af det offentlige rum. Den psykologiske forf√łlgelse af kristne i Europa fremh√¶ves. Opm√¶rksomheden henledes p√• kulturradikalismens underminering af Europas nationale og √•ndelige grundlag. N√•r islam kan tr√¶nge ind i Europa, skyldes det kulturradikalismens √•ndelige underminering af Europa. At betragte religion som problemet er en sekulariseringsfejltagelse. Niels Erik S√łnderg√•rd. Download bogen her.

Mikael Jalving och jag i Absolut Sverige

Idag ska jag tala lite om mig själv och Mikael Jalving. Hans bok Absolut Sverige utkommer på torsdag. Det blir stor recension här i bloggen redan på onsdag, och idag vill jag bjuda på ett smakprov. Det är den ursprungliga intervjun med mig, som ingår i boken. Den har förändrats under resans gång och i boken är den både längre och annorlunda. Men jag publicerar den i originalskick här. Jalving har skrivit en mycket fascinerande bok om vårt arma land. Jag återkommer alltså till den på onsdag.

En af dem, der lider af utanf√∂rskap, hedder Thomas Nydahl og er forfatter til flere end 40 b√łger, essays og reportageudgivelser. Han f√łler sig som en fremmed fugl i Sverige og skilter endda √•bent med det p√• sin blog, hvor Sverige og de svenske medier f√•r p√• puklen. Januar 2010 sagde han farvel til mere end 30 √•rs journalistisk samarbejde med forskellige svenske dagblade, fordi han opfatter dem som en del af underholdningsindustrien og ganske underlagt kunsten at v√¶re s√łd.

Thomas Nydahl virker nu ellers ganske flink og svarer samme dag, samme time, ja, inden for f√• minutter pr. mail. Men tag ikke fejl. Han f√łler sig som en fremmed, ikke blot abstrakt i forhold til den svenske mainstreamkultur, men helt konkret i forhold til sin egen by, ja, i sit eget hjem.

Forfatteren er f√łdt i Malm√ł og bosat i Kristianstad i et hus tapetseret med b√łger. Thomas Nydahl g√•r med hat, er plejefar til en chilensk pige, i dag en voksen kvinde, hvis √¶ldste barn han er gudfar til; arbejder om natten og skriver korte, lavm√¶lte, men pr√¶gnante indl√¶g p√• sin egen blog Occident. F.eks. dette stykke:

‚ÄĚKlokken n√¶rmer sig halvtolv. Byens midte fyldes med mennesker, som kommer med etteren og toeren fra forst√¶derne. De kommer g√•ende ind mod centrum. Jeg er en ensom mand i bussen (‚Ķ) Jeg forst√•r hverken somalisk, arabisk eller sharia-loven, som tillige g√¶lder i eksil. Det er mig, der er den fremmede. Kvinderne omkring ser ud til at v√¶re hjemme i deres nye by. De lever med en stor f√łlelse af at blive taget h√•nd om og hele islams v√¶kkelse (‚Ķ) De nordafrikanske √łrkenkl√¶der bliver en del af den nordsk√•nske kollektive trafik (‚Ķ) Det er januar p√• kloden, den isnende vind i mit ansigt forsikrer mig: Jovist, dette er Sk√•ne, dette er Europa. Alt andet modsiger mig: sproget, stemmerne, teltene, sl√łrene, bybilledet (‚Ķ) Jeg er den fremmede i dag og den fremmede alle dage. Jeg t√¶nker p√• Ekel√∂fs digt (om at alle mennesker deler de samme vilk√•r, mj) og indser, at intet af det, som min for√¶ldregeneration skrev l√¶ngere er gyldigt.‚ÄĚ

Det sidste er en grov anklage. Intet. Intet af det, for√¶ldrene talte om, kan bruges i dag. Direkte adspurgt, hvad det er, den √¶ldre generation ikke fatter et klap af i Sverige i dag, svarer han, at forg√¶ngerne levede i det overfladiske. Eftersom de l√• ‚Äď og stadig ‚Äď ligger under for et dybt rodf√¶stet tabu om aldrig at kritisere noget, som har med indvandrere at g√łre, form√•r de heller ikke at diskutere et eneste aspekt, som har med islam at g√łre.

Islam. S√• blev ordet n√¶vnt. Der er s√•gar dem, der mener, at ordet skaber, hvad det n√¶vner, men her p√• dette sted n√¶vner vi det, fordi det har det med at glide ud af det svenske sprog, og Nydahl peger p√•, at der findes mere realisme i Kosovo, hvor majoriteten er muslimer, end i Sverige, hvor muslimer endnu er en minoritet. I Kosovo har man forbudt sl√łr i skolerne, fordi lovgiverne forst√•r sl√łrets symbolske betydning og √łnsker at mindske sp√¶ndingerne mellem muslimer, ortodoks kristne og katolikker. I Sverige, derimod, taler de fleste forfattere og intellektuelle om, at man m√• g√• kl√¶dt som man vil, uden at forst√• sl√łrets symbolik.

Thomas Nydahl blev f√łdt i Malm√ł i 1952 og forlod byen 30 √•r senere. Hans f√łrste kontakt med islam fandt sted i hans unge √•r, men uden at det dengang var noget problem. I Malm√ł blev han venner med s√•vel kosovo-albanere som gr√¶kere, da han arbejdede p√• den lokale farvefabrik:

‚ÄĚIngen af disse indvandrere udgjorde noget som helst problem for mig. Jeg mente omvendt, at de berigede mit liv. Tidligt blev jeg st√¶rkt interesseret af Balkans forskellige kulturer, litteraturen, musikken og historien. Mine venner kom fra disse lande, og i 1972 rejste jeg for f√łrste gang til Tirana.‚ÄĚ

Det blev til flere rejser i perioden 1974 til 1979. Thomas Nydahl var nysgerrig, √•ben, fascineret. Flere af hans venner var dengang politisk aktive et sted p√• venstrefl√łjen og sekulariserede, men de blev stadig mere utilfredse med situationen i Albanien og vrede over konflikten mellem Israel og Pal√¶stina. Skuffede vendte de sig mod islam, heriblandt initiativtagerne til det Islamic Center, som siden blev til Stora Mosk√©en i Malm√ł. En n√¶r ven var Daniar Osmani, f√łdt muslim, som senere skiftede sit fornavn til det endnu mere muslimsk klingende Ramadan. En anden var Bejzat Becirov. De kom begge fra det dav√¶rende Jugoslavien, var etniske albanere, som havde satset alt p√• socialismen under Enver Hoxha, men nu skiftede loyaliteten ud med islam.

I 1983 var Thomas Nydahl med f√łrn√¶vnte Ramadan Osmani p√• bes√łg i Tripoli, Libyen. Her skulle de rejse finansiering til moskeen i Malm√ł gennem World Islamic Call Society, oprettet i 1970, som blev styret og stadig styres af den libyske diktator Muhammmar Gadhafi. Nydahl tog et foto af diktatoren i hvid Jesuskjortel og omgivet af livvagter i Benghazi-parken. Han viser det til mig.

‚ÄĚRamadan var p√• tiggerrejse, jeg var med som freelancejournalist‚ÄĚ, siger Nydahl. ‚ÄĚVi bes√łgte det libyske religionsministerium, hvorfra der rundh√•ndet blev givet en st√łtte svarende til omkring 30 pct. af moskeens udgifter. Resten kom fra Saudi-Arabien.‚ÄĚ

I december 2009 oplyste avisen Sydsvenskan, at moskeen er solgt til en libysk organisation. Det skete for at redde moskeen, fortalte Bejzat Becirov, en af grundl√¶ggerne af Islamic Center. Den organisation, der har k√łbt moskeen for en oplyst pris p√• 5 mio. kr., er netop World Islamic Call Center.

Thomas Nydahl flyttede fra Malm√ł i 1982 og mistede kontakten til sine dav√¶rende albanske venner, men kender og korresponderer i dag mennesker fra s√•vel Albanien som Indien, Portugal, Bosnien, Kosova, Ungarn, Israel, Chile, Hviderusland, Rum√¶nien, Polen, Finland og Danmark. Samtidig st√łder Malm√ł ham fra sig som en magnetisk modpol, s√¶rligt ‚ÄĚdet arabiske Malm√ł, vandpibernes og den sorte √łkonomis Malm√ł, sl√łrets, Hamas‚Äô og om-Gud-vil-Malm√ł‚ÄĚ. I hans √łjne fremst√•r byen i dag som en ‚ÄĚatomiseret, s√łndersl√•et boligmasse, hvor individerne er fremmede for hinanden.‚ÄĚ Ja, Malm√ł findes s√•dan set slet ikke. ‚ÄĚDen by som hedder Malm√ł er nu en global by, pr√¶get af det ‚Äôideal‚Äô, at mennesker kan bygge et liv p√• socialbidrag.‚ÄĚ

Tilbage i sit hus ved Kristianstad ‚Äď efter et bes√łg i Malm√ł ‚Äď er forfatteren, den solit√¶re iagttager med hang til portugisisk fadomusik og litter√¶rt arbejde ‚ÄĚhjemme i hjeml√łsheden, hjemme i mig selv‚ÄĚ, som han siger:

‚ÄĚJeg l√•ser d√łren, s√¶tter Charlie Parker p√•, kyllingen ind i ovnen og frem med den nyeste roman af V√©nus Khoury-Ghata; den handler om stening af kvinder, der lever ‚Äôumoralsk‚Äô. Til trods for Birds saxofon findes √łrkenen i mine stuer; der er ingen steder, jeg kan gemme mig l√¶ngere. Jeg har aldrig betragtet mig som nationalist, men har stadigt mere forst√•et, at vi m√• forsvare den arv og tradition, som er vores, og her t√¶nker jeg ikke mindst p√• ytrings- og trykkefriheden og den sekul√¶re stat.‚ÄĚ

Thomas Nydahl beretter, hvordan f√łlelsen af fremmedhed hjems√łger ham, som da han i 2005 fik nys om indbruddet og det voldelige overfald i den lokale kioskejers hjem ‚Äď beg√•et af seks unge m√¶nd, to etniske svenskere i kompagniskab med fire indvandrerdrenge, alle kendt af politiet. Gerningsm√¶ndene br√łd ind, bandt og mishandlede parret og truede manden med at myrde ham, hvis han ikke gav dem penge, og fik, da de blev fanget og sat for en domstol, mellem √©t og to √•rs f√¶ngsel.

Da Nydahl efterf√łlgende skrev et essay om mishandlingen og offentliggjorde det i Kristanstadsbladet, fik bladet en sag p√• nakken hos pressens ombudsmand. Tre af gerningsm√¶ndene samt deres for√¶ldre gjorde i deres sagsanl√¶g g√¶ldende, at de var blevet gjort til ‚ÄĚofre for ytringsfriheden‚ÄĚ.

Nydahl havde bl.a. skrevet:

‚ÄĚKoster det ikke mere at √łdel√¶gge andres liv? Slipper man s√• billigt, at straffen snarere kan betragtes som en slags rekreation ‚Äď en velfortjent pause for mennesker, som virkelig slider i det for at g√łre andre menneskers liv surt?‚ÄĚ

Anklagerne tabte sagen, Thomas Nydahl og avisen kunne √•nde lettede op, men forfatteren noterer i dag, at anklagernes ordvalg om at v√¶re offer for ytringsfriheden er eksemplarisk. Sverige er blevet et land, hvor voldsm√¶ndene ‚Äď sim-sala-bim ‚Äď forvandles til ofre: keine Hexerei, nur Beh√§ndigkeit. Resultatet er, at volden og den dertil knyttede offerkultur breder i alle led af det svenske samfund. Logikken er sl√•ende simpel: Mindretal er ofre, flertal er undertrykkere. Derfor kan mindretal ikke tage fejl, mens flertal ustandselig tager fejl og g√łr sig skyldig i ‚ÄĚracisme‚ÄĚ og ‚ÄĚfremmedhad‚ÄĚ. Det Sverige, Thmas Nydahl kritiserer, er √©ndimensionalt. Ytrer man skepsis over for endel√łs tolerance, drager man Sverige i tvivl og st√•r udenfor. Dermed diskvalificerer man sig selv. Og derfor er svensk politik blevet et manik√¶isk sp√łrgsm√•l om at v√¶re for eller imod. Den svenske elite er for. De umoralske uden almen dannelse eller med de forkerte meninger er imod. De skal inkluderes, og g√łr de det ikke frivilligt, s√• skal de tvinges.

Jeg sp√łrger Thomas Nydahl, hvad det er, der er ske i Sverige de seneste 15-20 √•r?

‚ÄĚDet sp√łrgsm√•l er dumt, undskyld jeg siger det. Svaret er indlysende. For det f√łrste har Sverige ikke l√¶ngere en tilvirkningsindustri. Vi bygger hverken b√•de eller syr t√łj l√¶ngere. Sko laves andre steder, og det er til trods for de seneste fors√łg p√• at bremse udviklingen et sp√łrgsm√•l om tid, f√łr ogs√• produktionen af biler flytter til Kina, hvor arbejderne er tilpas kuede og underbetalte, s√• fortjenesten bliver st√łrre. Hvad sker der s√• med mennesker, som kommer til Sverige fra den tredje verden? Arbejdspladserne skriger ikke ligefrem efter dem. Hvis man bor i Roseng√•rd eller lignende omr√•der beh√łver man slet ikke kunne tale svensk for at klare hverdagen. √Öbenlyse resultater er ghettodannelse og polarisering. Samtidig opmuntrer islamismen som politisk idelogi denne udvikling. Dens teorier, dybt forankrede i Koranens l√¶re, er som en stor lysende pegefinger om, hvad der er p√• vej. Vil vi andre f√łlge med? Nej, det tror jeg ikke, og stadig flere svenskere vil ligesom stadig flere franskm√¶nd, holl√¶ndere, danskere, italienere, spaniere og andre europ√¶iske folkeslag vende sig mod denne udvikling. Ingen vil g√• fri for denne konflikt. Selv hvor man fors√łger at tier problemerne ihjel, vil de snart vise sig. At l√¶gge l√•g p√• er som at bygge et sandslot og tro p√•, at det kan v√¶re beboeligt for mennesker. B√łlgerne visker vores illusioner bort.‚ÄĚ

Da jeg taler med Thomas Nydahl i oktober, efter riksdagsvalget, og i anledning af, at en ukendt gerningsmand tilsyneladende gik rundt i Malm√ł og sk√łd efter personer med muslimsk eller arabisk udseende, svarede han straks, at det kun var blevet v√¶rre i Sverige efter valget:

‚ÄĚNu v√•gner politikerne, helt inde i regeringskontorerne. Hvorfor f√łrst nu? Jo, fordi politiet i Malm√ł har sagt, at de tror, en ny Lasermand g√•r rundt og skyder muslimer i byen i stil med ham i Stockholm i begyndelsen af 1990‚Äôerne. Hvad der opr√łrer mig er de svenske mediers totalt manglende evne til at to parallelle spor, som m√•ske ikke engang har nogen forbindelse. Der er en, som g√•r rundt og skyder efter folk ‚Äď pt. 15 eller 16 episoder. P√• den anden side er der alle de banderelaterede skududvekslinger ‚Äď godt 30 indtil videre i √•r ‚Äď i kampen om narkotikaen, kroerne, magten.‚ÄĚ

Jamen, hvad er forbindelsen?

‚ÄĚAt bandernes daglige skydderier tiltr√¶kker sig ringe eller ingen medieomtale, mens denne nye og gale ‚ÄôLasermand‚Äô straks kommer p√• den politiske dagsorden. Den ene galning optager politikerne, mens banderne, og de er mange, accepteres som en del af den nye orden. Lad mig minde om, at Malm√ł for l√¶ngst blevet Skandinaviens mest arabiserede og islamiserede by, ikke kun i forst√¶der som Roseng√•rd og Lind√§ngen. Ogs√• de klassiske arbejderkvarterer som M√∂llev√•ngen, Sofielund og Kirseberg udm√¶rker sig i dag ved arbejdsl√łshed og bistandsafh√¶ngighed. Jeg tror faktisk, at de ansvarlige politikere i byen instinktivt ved, at de har mistet kontrollen over Malm√ł. Ved m√łrkets frembrud er det de kriminelle bander, som pr√¶ger b√•de forst√¶derne og byens centrum.

Occident

Se også I Sverige er der stille og Tortur i Sveriges sommerland

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

13 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] er verdensmestre, b√•de n√•r det g√¶lder gl√¶de, tillid til andre mennesker og i selvtillid “Sennels: Dansk kultur er verdens bedste”. Dansk kultur opfostrer alts√• lykkelige, tillidsfulde og selvsikre mennesker, men det kan […]

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago

“Idiot’s guide to Islam” er en lidenskabelig, men meget pr√¶cis, skildring af hvad der foreg√•r lige nu. En mindre lidenskabelig – men mindst lige s√• pr√¶cis – forudsigelse findes i bogen “The Spiritual Imperative”, som allerede for √•rtier siden fortalte, at detteher opr√łr ville finde sted, og at det ville ende med en islamistisk, revolution√¶r sejr. Enten voldeligt eller relativt fredeligt.

Opr√łret i den arabiske verden er en del af Den Religi√łse Verdensrevolution. Ikke et skridt henimod demokrati i vor forstand.

– – –

Josefina Bergfast
Josefina Bergfast
9 years ago

Människor är mycket komplicerade varelser.

Nils
Nils
9 years ago

Islam er i grunden ikke andet end dårlig opdragelse sat i system.

Josefina Bergfast
Josefina Bergfast
9 years ago

Ja, ja‚Ķ De avskr√§ckande exemplen och liknelserna till kommunismen och nazismen √§r ju just avskr√§ckande och f√•r m√•nga m√§nniskor att dra √•t sig √∂ronen n√§r det g√§ller Islam, med r√§tta. Religi√∂sa och politiska r√∂relser som vill f√∂r√§ndring eller f√∂rnyelse, kr√§ver ofta h√§ngivenhet av olika slag. De som d√• uppvisar denna h√§ngivenhet och kanske till och med en beredvillighet att ‚ÄĚd√∂ f√∂r saken‚ÄĚ, de f√•r mycket l√§tt ganska stort inflytande och kan inta ledande roller. Att samtidigt tro att den v√§sterl√§ndska demokratin √§r utan fel och brister √§r kanske att ta n√•gonting f√∂r givet som man inte borde ta f√∂r givet.… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago

Kære Josefina

Blot en lille korrektion til dit udm√¶rkede indl√¶g: Islam er ingenlunde “√łsterlandsk”, men derimod en udpr√¶get occidental faderreligion. Islam skal ses prim√¶rt i et tidsperspektiv – muslimernes reaktionsm√łnstre minder om noget vi kender fra vores egen fortid. Siden kan man s√• se dem i et stedperspektiv, hvorved de selvf√łlgelig fremst√•r mere √łstlige, men p√• samme m√•de som “√ėsteuropa”.

– – –

Bjovulf
Bjovulf
9 years ago

“Kulturberigelsen” ruller planm√¶ssigt videre:
Unge angriber politiet med sten og flasker i Tingbjerg

http://politiken.dk/indland/ECE1202239/unge-angriber-politiet-med-sten-og-flasker-i-tingbjerg/

AF Rasmus Dam Nielsen

En politipatrulje fik her til aften en h√•rd medfart i Tingbjerg i det nordvestlige K√łbenhavn.

If√łlge den centrale vagtleder ved K√łbenhavns Politi, S√łren Viborg, var betjentene midt i en anholdelse, da en byge af sten og flasker pludselig regnede ned over dem.

kenneth
kenneth
9 years ago
Reply to  Bjovulf

Du er vel godt klar over at Tingbjerg er muslimsk zone?

Her har politiet ikke noget at g√łre!!!

Bjovulf
Bjovulf
9 years ago
Reply to  kenneth

N√•, ja – silly me ūüėČ Godt min familie kom v√¶k derfra i tide, inden politikernes uansvarlige import af enorme m√¶ngder af “kultuberigere” (islamisering) til Tingbjerg gik helt amok. Det begynder at minde kraftigt om det f√¶nomen, man bla. har set i Frankrig i adskillige √•r med “no-go-zones”, de s√•kaldte “zones de non-droit” eller “zones urbaines sensibles”, hvor det franske politi efterh√•nden ikke l√¶ngere kan patruljere normalt, kun i store grupper med v√•ben og skudsikre veste, og hvor hvide mennesker kun n√łdigt f√¶rdes nutildags, med mindre de er n√łdt til det – fx. tvunget til det af √łkonomiske √•rsager –… Read more »

Anonymous
Anonymous
9 years ago
Reply to  Bjovulf

“For√¶ldrene m√• jo have fors√łmt at opdrage dem …”. N√¶ppe. De er bare opdraget som muslimer.

Torsten Hansen
Torsten Hansen
9 years ago
JensH
JensH
9 years ago

DF har ret. Det er p√• h√łje tid vi f√•r et opg√łr med disse internationale konventioner, sopm er skrevet i en hel anden tid end den vi lever i nu. S√• m√• vi jo h√•be DF st√•r fast:

http://politiken.dk/politik/ECE1201685/pia-k-kraever-storvask-efter-koks-hos-roenn/