14
apr
Seneste opdatering: 15/4-12 kl. 0713
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Fjordman» og Lars Hedegaard de viktigste ideologene i den anti-islamistiske bevegelsen Dette er de tolv viktigste aktørene i det anti-islamistiske nettverket. Jeg har aldrig hørt om Searchlight Magazine, men det ses at det er engelsk AFA, “antifascistisk”, og så har man lov at betvivle seriøsiteten og upartiskheden. “Journalisten” hedder Nick Lowles, nu for tiden “ekspert i det højreekstreme miljø”, han stammer fra en trotskistisk sekt udskilt fra The Workers’ Revolutionary Party. En rigtig Expo-fyr.

Norsk TV 2 vover på  baggrund af Lowles at påstå, disse mennesker “deler værdier med Breivik” og er parate til “at tage stærke virkemidler i brug for at bekæmpe islam.” Befri mig for det vås, pas jeres retssag og brug troværdige kilder, der er uden åbenlyse politiske aktier i sagen. Den er nok Tivoliseret af advokat Lippestad og pressen allerede. Jeg troede netop post-Breivik æraen skulle gå ud på, at isolere ekstremister, men der tog jeg fejl. Det har været juleaften hver dag for venstreekstremister lige siden, hvad man også så i dansk presses skændige foromtale af Århus-demonstrationen. Virkeligheden dementerede den så eftertrykkeligt, at man skulle tro, de skammede sig, hvis ikke skam var forbeholdt tænkere, for enhver der tænker tvivler.

På den anden side, hvordan ser der ud i en journalist-hjerne, der omfavner voldelige antifascister og gør dem til main-stream sandhedsvidner, som man hele tiden ser, senest på Danmarks Radio i forgårs? Man må vente sig det værste fra dem. Vi er trådt ind i abekastningens tid, og alle kneb gælder, også i såkaldt public service. Du kaster din og jeg kaster min, som er mindre skyldig end din, og så kalder vi det debat.

En ægte pluralistisk, informeret presse, ville aldrig medvirke til sådanne tilstande. Denne presse har taget sit parti for venstreekstreme, derfor er den selv ekstrem og provinsiel. Den er for indskrænket til at rumme tidens modsætninger, og så er norsk presse endda kun halvt så indskrænket som svensk, journalistikkens  virkelige Sibirien.

The Guardian synes også det er en rigtig kioskbasker sammen med Hope not Hate. Politiken og DN har ikke opdaget den endnu, men Expressen har den som tophistorie, så det kan ikke vare længe. Interessant som disse store medier prostituerer sig for at bekæmpe små, folkelige, artikulerede fisk, der ikke får statsstøtte, ikke er organiserede og ikke repræsenterer andre end sig selv. De udgør ikke nogen demokratisk trussel mod nogen. Men den dag de store, uartikulerede masser måtte tage over, og vi ser virkelig højreekstremisme, så har vi balladen, og så vil vi mangle ord for den. Det kan man ikke forlange at The Guardian og The Workers’ Revolutionary Party’s forestillingsevne rækker til.

Det står efterhånden glasklart, at enhver multikulturel fiasko der måtte komme i fremtiden – og man kan jo sige, at Breivik ikke mindst er et meget tragisk biprodukt af multikulturalseringen, hvis han overhovedet er et produkt af andet end computerspil og familiær patologi, – vil alle blive kaldt medskyldige, som advarede og kritiserede indenfor demokratiets rammer. Det borger for en polarisering, der kommer til at sige spar to, og derfor befinder vi os i abekastningens tid.

 Man bør måske slet ikke være i dialog med MSM, – det er ikke dialog, at ville skubbe demokrater ud af det demokratiske forum med beskidte tricks. En demokratisk diskussion er en, som et flertal af frie borgere kan genkende sig selv og deres liv i. Og det kan de ikke i en rapport, der bundter Fjordman og Lars Hedegaard sammen med Aryan Strike Force og Blood & Honour. Det er forrykt, fordummende, vildledende og til skade for det demokrati, de siger de vil kæmpe for. Desværre et det også befordrende for en radikalisering af vores lande, som nu synes at forløbe på autopilot.

Jeg er vant til at registrere ting, som jeg ikke har nogen ambitioner om at påvirke i mine fotografier. Ligeledes med dette. Lobbyister, heppekor, verdensreddere- og forbedrere, bedsteforældre for idyl, forfattere for anstændighed, skolelærere for inklusion, muslimske fascister, jeg tager bare et billede af dem, og hvis det er godt, er det alt hvad man kan forlange. Snapshot af journalistikken 15.04.2012. Keep the change. – Utenlandske pressefolk strømmer til Utøya.Vil se åstedet for terroraksjonen med egne øyne. Breivik er sprøyte gal

0 0 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
PK
PK
8 years ago

Kære snaphane.
Du er mere informativ end den samlede skandinaviske presse.
Man forstår ved at læse dig og føler rædsel ved læsningen dagens avis.
Dets helt bevidste svindel er en skændsel.
Og et stort stort tab af demokrati.

Varmt Konservativ (kr)
Varmt Konservativ (kr)
8 years ago

“En ægte pluralistisk, informeret presse, ville aldrig medvirke til sådanne tilstande. Denne presse har taget sit parti for venstreekstreme, derfor er den selv ekstrem og provinsiel.”

Inte tagit sitt parti för, utan har under de senaste decennierna blivit en aktiv del av extremvänstern och deltar fullt ut med psykologisk krigföring och verbala stridsspetasar.

Emeritus
Emeritus
8 years ago

Jeg synes, det ville klæde nordmændene at komme bedre overens med sandheden om Fjordmans og andres aktiviteter på nettet. At man forstod ham og hans slags, stillede sig selv nogle relevante spørgsmål til den førte udlændingepolitik og til reaktioner og motiver på nettet. Er Norge mon ude af stand til at undre sig? Er det da krigerisk korsriddersnak, der foregår på nettet? Ja, men hvorfor er der så ingen, som hepper på Breivik? Hvorfor er der ingen, der har taget Breivik i forsvar? Og er Fjordman virkelig chefideolog for et nyt korstog vendt mod indvandrere fra den muslimske verden –… Read more »

Da Capo
Da Capo
8 years ago

I de svenske højere sphærer af logik

ur kommentar av AWSvensson på http://thoralfalfsson.webblogg.se/2012/april/enkelsparig-pontus-mattsson.html

“Media är i varje fall konsekvent: om Breivik säger att jorden är rund – tycker man då likadant, så sympatiserar man med med Breivik. Samma agenda som insupits av 7-klövern – säger Sverigedemokraterna att jorden är rund, så sympatiserar de med Breivik och vad värre är, skulle 7-klövern säga detsamma, så sympatiserar de med Sverigedemokraterna. Ridå.”

Elefanten
Elefanten
8 years ago

Startlønnen for en journalist ligger på 31.000 kr., og den gennemsnitlige årsløn ryger over ½ mio. Måske er det de mange penge, der bevirker at det støtteforgyldte mediearistokrati er ganske uden føling med den jævne mand (M/K) for ikke at tale om den virkelige verden.
Det er ikke sikkert, at artiklerne bliver bedre, hvis journalistlønningerne halveres. Men man kunne gøre forsøget.

anonym
anonym
8 years ago

Disse tre ord/begreber/benævnelser, er nok de bedst dækkende jeg kan komme på, hvad angår det journalistiske rakkerpak:
Jourcialister, jourslamister, dhimminalister.

Og hvordan mon de selv samme vil reagere, når deres egne børn og børnebørn bliver til en udryddelsestruet art om føje år, som vil komme til at stå over for valget mellem, at blive udryddet, eller selv at være dem der udrydder, for at sikre overlevelsen for dem selv, deres kære og alt hvad de har kært.

Jernhesten
8 years ago

“at tage stærke virkemidler i brug for at bekæmpe islam.”

Jeg hæfter mig her ved ordet “stærke”. Journalisten vælger her ikke at skrive “voldelige”, selv om det er det han gerne vil have læserne til at tænke, så man kan sætte lighedstegn mellem Fjordman og Breivik.

Marie
Marie
8 years ago

“Anders Gravers Pedersen er leder av organisasjonen Stop Islamisation of Europe (SIOE). Ifølge «Hope not hate» er dansken en av de mest innflytelsesrike lederne i de anti-islamistiske nettverket i Europa. Han omtales som hjernen bak det paneuropeiske anti-islamistiske nettverket. Pedersen er utdannet butikkslakter”

http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/22-juli-terror-oslo-og-utoya/dette-er-de-tolv-viktigste-aktoerene-i-det-antiislamistiske-nettverket-3754527.html

🙂