4
maj
Seneste opdatering: 4/5-12 kl. 1421
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lene Kattrup, dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

Jeg var 10 m√•neder, da jeg f√łrste gang var her i denne dejlige park eller mindelund. Siden er jeg kommet her hvert √•r den 4. maj, bortset fra nogle f√• √•r, hvor jeg var bosiddende i Jylland. Min far, l√¶ge Johannes Stefan J√łrgensen fra Gentofte, var aktiv f√łrst i BOPA siden i Holger Danske. Men i forbindelse med en aktion blev han skudt (2.3.1945), p√•grebet af tyskerne og fik det ene ben sat af i tysk fangenskab. Hele livet igennem havde han betydelige fantomsmerter. Han d√łde, da jeg gik i 3. G og var atten √•r. Min fars far, min farfar, kommunel√¶ge Stefan J√łrgensen, blev dr√¶bt af tyskerne ved et h√¶vnmord, et clearingmord (24.4.1944), hvilket ikke fik min far til at neddrosle sin aktivitet som modstandsmand.

Min far var altid var glad den dag, vi var i mindelunden.

Vi plukkede de blomster, der var kommet frem i haven, k√łbte flere hos blomsterhandleren, if√łrte os det fineste t√łj, vi havde, og tog i mindelunden. Hele familien samt min farmor, onkler og tanter. Den 4. maj, bes√łget her i Mindelunden, hvor alle mine fars kammerater fra modstandsbev√¶gelsen kom, samt den storsl√•ede fest bagefter, h√łrer til nogle af de lyseste minder, jeg har fra min barndom. Der var en s√¶rlig gl√¶de blandet med sorg og tab. Ogs√• blandet med taknemmelig, lettelse, ydmyghed samt en vis skr√łbelighed.

Tove Ditlevsen rammer noget, der ligner, set med pige√łjne i sit digt Erindring om en familietur til S√łndermarken:

Min far har glemt sin sorg. Min mor er glad.
Kun i mindet finder hjertet fred.
Min mor var ung. Det s√• jeg aldrig f√łr.
Min far var glad. Og lykken bor et sted
bak S√łndermarkens gr√łnne tremmed√łr.

Det hun beskriver her og stemningen passer meget godt med, hvad jeg kan huske

Det er klart, at det gjorde et meget stort indtryk p√• et barnesind at komme her fra lille af og se henrettelsesp√¶lene, alle gravene og f√• at vide, at ens far havde v√¶ret i krig, det var derfor han manglede et ben, som han havde ondt i, og at krigen ogs√• var grunden til, at man aldrig ville m√łde sin farfar, samt at en del af fars kammerater l√• i jorden her i denne p√¶ne park.

Jeg tænkte meget over det og begyndte langsomt at forstå, selvom jeg undrede mig over det

Jeg var den yngste af fire b√łrn, og var m√•ske nok den, der var mest videbeg√¶rlig med hensyn til denne krig. Jeg √łnskede at forst√• s√• meget som muligt vedr. dette med, at min far og hans venner, som jeg fra lille af s√• op til, havde v√¶ret i krig. Derfor stillede jeg b√•de min far og hans kammerater rigtig mange sp√łrgsm√•l. De var meget √•bne, og igennem √•rene fortalte de mig en del om aktionerne, ogs√• om stikkerlikvideringerne, og om den motivation, der drev dem. Om angsten presset, tankerne og deres f√łlelser. Jeg m√• sige, at den beskrivelse og beretning som bl.a. Peter √ėvig Knudsen er fremkommet med i nyere tid af frihedsk√¶mperne, som v√¶rende modige og med en s√¶rlig trang til sp√¶nding, ikke er noget, jeg kan genkende ud fra deres svar og beretninger. De var uhyre forskellige, men jeg fik et klart indtryk af, at deres motivation for at g√• ind i modstandsbev√¶gelsen var ret ens. Hvis der var noget f√¶lles over dem, s√• var det det. De var f√łrst og fremmest alle drevet af en vrede og en f√łlelse af forpligtigelse og n√łdvendighed, som fik dem til at tr√¶ffe et aktivt valg. De kunne ogs√• have valgt at overlade det hele til andre, til sk√¶bnen eller til politikerne. Hvilket jo ogs√• ville have v√¶ret at tr√¶ffe et valg.

Det lyder m√•ske m√¶rkeligt, men faktisk husker jeg den f√łrste gang, jeg stillede min far det f√łrste store sp√łrgsm√•l om krigen. Jeg husker det, fordi han blev s√• hamrende vred, s√• det stadig st√•r klart i min hukommelse. Det var inden, jeg startede i skolen. Jeg talte f√łrst, da jeg var noget over fem √•r, s√• jeg har nok v√¶ret ca. seks √•r. Det √¶rgrede mig, at jeg aldrig ville m√łde min farfar. Ja det var jeg faktisk vred over. Jeg vidste, han havde v√¶ret l√¶ge her i Gentofte, s√•dan som min far ogs√• var det, og jeg vidste, at tyskerne havde skudt ham midt i konsultationen.

Jeg t√¶nkte ogs√• p√•, at der kunne komme krig igen. I s√• fald var jeg ikke i tvivl om, at min far og hans kammerater igen ville v√¶re aktive, men jeg t√¶nkte, at som etbenet ville min far nok ikke klare den n√¶ste gang. Jeg fortalte ham, at jeg havde t√¶nkt meget over, hvad vi burde eller kunne g√łre, hvis der kom krig igen. N√•r fjenden, tyskerne igen eller hvem det nu m√•tte v√¶re n√¶ste gang, kom hertil og i en stor samlet trop marcherede imod os – s√•dan forstillede jeg mig det ville v√¶re – s√• skulle man lade mig g√• forrest alene hen imod hele regimentet med min nye gule kjole med brune broderinger p√•. Jeg troede ikke, de ville skyde en pige, forklarede jeg min far. Og s√• ville jeg sp√łrge dem, om ikke vi skulle v√¶re venner og sige ‚ÄĚhvad er det I vil have?‚ÄĚ, og det skulle vi s√• give dem. S√• ville der ikke blive krig. Nu ville jeg h√łre, om han ikke syntes, at det var en god ide.

Min far brev meget vred og talte meget h√łjt og l√¶nge.

Jeg forstod, at man nogle gange må vælge mellem krig og fred. Og jeg kom til at tænke over, at en fred uden frihed ikke er så meget værd. At man måske må vælge krig og ufred netop for senere at kunne få (eller bevare) fred og frihed.

En af min fars venner fra Holger Danske var Hans Edvard Teglers. Han har i sine b√łger meget godt beskrevet den voldsomme vrede, han som ung mand f√łlte allerede den 9. april, da tyskerne fl√łj ind over Danmark. Min gudfar Eigil Hatting, som ogs√• blev gruppef√łrer i HD, har beskrevet det samme. De kunne begge ikke fatte, at andre omkring dem ikke reagerede. De kunne slet ikke forst√• at folk bare gik videre p√• gaden, at landet ikke forsvarede sig. De f√łlte en st√¶rk vrede og en skuffelse over deres landsm√¶nd og politikere med det samme. For andre af de, der deltog i modstandskampen, f.eks. min far kom vreden f√łrst senere. De f√łlte i starten mere en form for uvirkelighed, en vantro en slags overrumpling, samt frygt, ufrihed og ubehag, som f√łrst senere blev til en vrede og f√łlelsen af forpligtelse og n√łdvendighed, af at m√•tte handle. Men for dem alle blev vreden og skuffelsen en vigtig del af drivkraften eller motivationen.

Iliaaden starter med replikken ‚ÄĚVreden gudinde besyng‚ÄĚ. Vreden er en god ting, hvis den bruges efter, man har t√¶nkt sig godt om, hvis den er berettiget, og man handler b√•de intelligent, samvittighedsfyldt og velovervejet. Teglers t√¶nkte sin vrede igennem, og f√łrst derefter handlede han. Vreden kom senere til min far, men det er det samme billede.

De modstandsfolk, der kom i mit barndomshjem var farverige, festlige og sp√¶ndende mennesker, men voldsomt forskellige. Jeg tror, som sagt, at det f√¶llestr√¶k, der gjorde, at de gik ind i modstandsbev√¶gelsen, hvor alle kom til at betale en pris, var, f√łrst og fremmest at de f√łlte en pligt og en n√łdvendighed. Der var noget, der var dyrebart og vigtigt for dem, som var truet, som m√•tte forsvares. Derfor handlede de som de gjorde.

Jeg kan give et eksempel. Min fars allerbedste og n√¶rmeste ven dengang og siden var Sigvald, som senere blev chef i Kildeskattedirektoratet. Han var overbevist pacifist, men overv√¶rede en del af et m√łde i HD, fordi min far og han skulle noget senere. De vidste alle, at Sigvald kunne man stole 100 % p√•.

M√łdet trak ud, og pludselig udbr√łd Sigvald: ‚ÄĚHvis ikke vi g√łr det, er der sgu ikke nogen der g√łr det‚ÄĚ. Han gik ind i modstandsbev√¶gelsen og ydede en v√¶rdifuld indsats. I ordene kan vi genkende f√łlelsen af forpligtelse og n√łdvendighed? Overfor de kommende generationer, overfor landet.

Den 14. juni 1941 holdt min far som nybagt student afskedstalen p√• √ėreg√•rd Gymnasium, der ligger ca. 1 km fra Mindelunden. De var ikke ret gamle en del af de m√¶nd og kvinder, der handlede og gjorde noget. Han sluttede med:

Mange har r√•bt et ‚ÄĚLeve Danmark‚ÄĚ, men kun f√• har det forpligtet.

¬ĽOehlenschl√§ger har sagt: Vort gamle Danmark skal best√•, s√• l√¶nge b√łgen spejler sin top i b√łlgen bl√•. Vor opgave er at g√łre denne profeti til skamme. Lad dem f√¶lde alle b√łgetr√¶erne. Danmark lever ikke af alle sine rummeter, men af vores trofasthed og vor f√łlelse af personlig forpligtelse.¬ę

Jeg beh√łver ikke at n√¶vne det, her er igen f√łlelsen af en n√łdvendighed, en pligt og noget s√• umoderne og banalt som f√¶drelandsk√¶rlighed. En vrede er ogs√• tydelig.

I dag har vi s√• utroligt meget at v√¶re taknemmelige for. Denne taknemmelighed burde vise sig ved, at vi v√¶rner om vores lands kristne kulturarv og tradition, vores suver√¶nitet, landet og vores unikke demokrati samt vores frihedsrettigheder ‚Äď ogs√• med henblik p√• de kommende generationer. Vi er blevet for ubekymrede og sorgl√łse. Jeg ser desv√¶rre tydeligt konturerne af nogle sorte skyer forude.

Lene Kattrup

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

17 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Marianne Wagner
Marianne Wagner
8 years ago

Jeg ved ikke, hvorfra Snaphanen har Lene Kattrups meget smukke tale, men jeg kan fort√¶lle, at talen blev holdt sidste √•r ved Dansk Samlings √•rlige mindeh√łjtidelighed i Mindelunden. I √•r talte Morten Uhrskov Jensen. Denne tale vil blive trykt i vort blad Nyt fra Dansk Samling, ligesom Kattrups tale ogs√• blev trykt her.
Venlig hilsen
Marianne Wagner
Redakt√łr af Nyt fra Dansk Samling

Rolf Skat Nielsen
Rolf Skat Nielsen
8 years ago

Tak for din fort√¶lling, og p√•mindelse om kampens n√łdvendighed.

Erik Dag√ł
Erik Dag√ł
8 years ago

Falke√łje har citeret Jens Toldstrup korrekt. Jeg har selv h√łrt ham sige det i relation til, at man nu lukker os helt fremmede folkeslag ind. Han var med til at starte kampen mod multietniseringen og navnlig islamisering af Danmark, som finder sted. Toldstrup hed Jensen og var tolder, da √©n af de helt store i modstandkampem, godsejer Junker p√• herreg√•rden Overg√•rd ved Hadsund bad Jensen om at blive chef for nedkastning af v√•ben i Jylland og gav ham d√¶knavnet Toldstrup.Toldstrup blev af engl√¶nderne betegnet som den bedste nedkastningschef. I 5 √•r levede han under jorden og sov et nyt sted… Read more »

anonym
anonym
8 years ago

Mine egne for√¶ldre h√łrer til efterkrigsgenerationen. Og som utallige andre danske familier, har vi ogs√• haft modstandsfolk i familien/sl√¶gten, dog ikke lige den allern√¶rmeste af slagsen. Dog ingen d√łde, men nogle der dog m√•tte flygte til Sverige. Den forpligtelse der g√•r forud for en selv og ens egne, og som man pligtskyldigt har i erindringen om de fortidige generationers liden og sliden, for at vi nu har opn√•et det som efterkrigsgenerationerne har opn√•et. Den bliver mere og mere tydelig og forst√•elig for mig. Men jeg er s√• ogs√• lovligt undskyldt, da jeg jo er noget tilbagest√•ende, da jeg er en… Read more »

JensH
JensH
8 years ago

Og s√• opretter K√łbenhvans kommune det f√łrste muslimske plejehjem:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/05/04/212939.htm

S√•vidt jeg husker har sygehuset i Odense oprettet deres seperate hospitals-afdeling for muslimske patienter, og der findes idag seperate muslmske friskoler og der er vistnok ogs√• oprettet et muslimsk gymnasium. L√¶g s√• dertil alle de omr√•der a la Voldsmose, Gjelleruopparken, Mj√łlnerparken ect som allerede er muslimske omr√•der tabt for Danmark, og s√• tegner der sig lige som et billede af en muslimsk stat i staten. Ja, vi mangler vel egentlig bare en seperat muslimsk f√¶rdelseslov for at ‘duldende billldet’.

JensH
JensH
8 years ago

OT

Geert Wilders er i √łjeblikket i USA og promovere sin nye bog. I den forbindelse er han blevet interviewet idag til den Wasihing-baserde ‘Radio Secure Freedom’:

http://www.securefreedomradio.org/2012/05/04/the-threat-is-inside-the-wire/

hans andersen
hans andersen
8 years ago

Tusind Tak til Lene Kattrup. At l√¶se om idealister er altid h√•rdt for en der er realist, Vejen til helvede er brolagt med guld. Min egen familie var p√• bunden af samfundet en blev sortb√łrshandler en anden arbejde for b√łnderne der ikke vidste hvad de skulle bruge alle deres penge til en anden sejlede j√łder til Sverrige mod betaling (diesel p√• det sorte marked var dyr) Der har dog aldrig v√¶ret en j√łde som har kr√¶vet sine penge tilbage. Efter krigen var der en j√łde der ville have sin guldbronse tilbage men den var brugt som maling j√łden grinte fiskeren… Read more »

Ole Burde
Ole Burde
8 years ago

UBS ….. jeg glemte at f√• med , hvad alt det har med bes√¶ttelsen at g√łre : Pr√łv at forestiile jer hvordan modstandsbev√¶gelsen ville have forandret dansk kultur ,hvis kampen havde fortsat i 3 generationer … der havde ikke v√¶ret nogen vej tilbage til den forrrige mentalitet .

Ole Burde
Ole Burde
8 years ago

Som regel tager det tre generationer for en eurp√¶isk befolkning at til passe sig selv og sin kultur til en afg√łrende forandring i dens livsbetingelser . Denne regel kan ses i mange sammenh√¶nge overalt hvor et europ√¶iskt befolkningselement er blevet omplantet til en anden jord . I langt de fleste tilf√¶lde har de f√łrste to generationer haft meget sv√¶rt ved hamle op med selv temmelig trivielle problemer , bare fordi det hele var en lille smule anderledes . I New England havde nybyggerne meget sv√¶rt ved at tilpasse deres landbrug til et andeledes klima , I sibirien tog det lang… Read more »

Marie
Marie
8 years ago

Det fylder mig j√¶vnligt med taknemmelighed, n√•r jeg oplever, at mennesker, jeg ikke kender, ord for ord skriver, hvad jeg selv har t√¶nkt eller g√•r og grubler over. Det er en velsignelse med disse skub og bekr√¶ftelser. Sammenfaldet i tanker er i dette tilf√¶lde Lene Kattrups citat fra Illiaden: ‚ÄĚVreden gudinde besyng‚ÄĚ, der har hjems√łgt mig i de sidste dage efter bes√łg p√• norske netsider, hvor Anders Behring Breivik har igangsat noget, der ligner slaget om den norske folkesj√¶l. Jeg nikker desv√¶rre bekr√¶ftende til hans udsagn om, at i Norge er det ikke tilladt at blive vred, og at vrede… Read more »

Rajmus
8 years ago

Tusind Tak til Lene Kattrup.
Og hendes far og farfar som ydede det st√łrste offer for vores f√¶dreland Danmark.
Desv√¶rre st√•r vi idag, med en endnu st√łrre og meget v√¶rre fjende foran os. Hverken Nazisterne eller kommunisterne.
Slog deres egne m√łdre og s√łstre ihjel og kaldte disse feje mord. For √¶resdrab.! Det er hovedrystende vandvid, n√•r man h√łrer vores udenrigsminister Willly S√łvndahl omtale disse Kujonmord udf√łrt af familiens yngste medlemmer som √¶resdrab.
Vi er fortabte. Muslimerne bliver vores undergang. Vores politiker g√łr intet. De er skyld i problemerne. De lukkede dem ind i Danmark.

Johansen
Johansen
8 years ago

Tusind tak til Lene Kattrup for denne mægtig vedkommende, personlige fortælling om farfarens og faderens kamp mod den nazistiske besættelsesmagt. Om konkret mandsmod og om at være forpligtet på frihed, sit fædreland og dets grundlæggende kultur.

MCF
MCF
8 years ago

N√•r man t√¶nker p√• hvordan folk fortsat stemmer… Glem det! Vi er d√łmt til undergang.

Tim Pallis
Tim Pallis
8 years ago

K√¶re Lene. Tak for en meget bev√¶gende og indsigtsfuld beretning om din far og farfar. Nu forst√•r jeg bedre, hvorfra du henter din forpligtelse og n√łdvendighed for at g√łre noget ved det problem, som kr√¶ver vor tids modstand. Det er sandelig kun f√• det har forpligtet.

falke√łje
falke√łje
8 years ago

Den danske nedkastningschef Jens Tholstrup gav den mest rammende kritik af
de herskende forhold i dag.
Han sagde: Havde jeg vidst, at politikerne efter krigen ville forråde dette land og
folk, som de har gjort, så havde jeg ikke sat livet på spil i en modstandskamp,
der i mine √łjne ser ud som forg√¶ves.

Vil vi undgå at blive slaver i fremtiden, så er en ny modstandskamp bydende
n√łdvendig!

falke√łje

Victor
Victor
8 years ago
Reply to  falke√łje

han hed sgu Toldstrup og det navn, hans nom de guerre, var en vits: Han havde engang arbejdet i toldvæsenet.

Men det blev alts√• h√¶ngende – som det f.eks. ogs√• blev for Willy Brandt….