29
jun
Seneste opdatering: 1/7-12 kl. 0155
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Torben Snarup Hansen, historiker

Der findes stadig journalister og kommentarskrivere, som mener, at EU-kommissionen er “internationalt samarbejde”, hvilket de derfor anbefaler mere af ved l√łsning af “internationale problemer”. Ude i virkeligheden ser det anderledes ud. EU-kommissionen har i en lang √•rr√¶kke pr√¶steret en stribe af t√•belige og √łdel√¶ggende beslutninger, der generer de europ√¶iske befolkningers daglige tilv√¶relse. Optagelsen af Rum√¶nien og den deraf f√łlgende ud / tilstr√łmning af ikke-arbejdsduelige personer med s√¶rpr√¶gede tilb√łjeligheder og talenter er kun √©t af mange eksempler.

EURO’en blev lanceret for at skabe en politisk union – d.v.s. den forbundsstat, Europas v√¶lgere IKKE √łnsker, og som de IKKE m√• stemme om. Da kyniske og uansvarlige politikere i en r√¶kke medlemsstater s√• skabte krise og rabalder, blev dette benyttet som p√•skud for en yderligere f√łderalisering, som betyder, at tyskerne og andre med orden i √łkonomien skal smide gode penge efter d√•rlige.

Gr√¶kenland er slet ikke den eneste stat med korruption, svindel og sl√łseri. Spaniens offentlige g√¶ld er et mareridt. Alene de 17 selvstyrende regioner skylder tilsammen mere end den gr√¶ske stat (dertil kommer s√• centralregeringen, provinserne og kommunerne). Statsminister Mariano Rajoy og hans embedsm√¶nd i Madrid kan naturligvis udstede dekreter og love fornuftig opf√łrsel i fremtiden. Men budgetakrobaterne og deres f√¶tre i Valencia, Sevilla o.s.v. har optaget mange sjove l√•n og foretaget endnu flere sjove “investeringer”. Og s√• er der Frankrig og Italien……. ! Hvordan i al verden kan “internationalt samarbejde” hj√¶lpe med at fjerne klientelisme og vennetjenester?

Bem√¶rk de sproglige fiflerier fra b√•de politikere og venstrefl√łjens bagland. EU-topm√łdet snakker om “v√¶kst”, men mener yderligere offentlig g√¶lds√¶tning, flere obligationer! Reel v√¶kst ville v√¶re, at den franske krov√¶rt ansatte en tjener, s√• flere kunder kunne betale for at f√• maden serveret, inden den blev kold. Men i Frankrig – og desv√¶rre ogs√• andre lande – h√¶mmer restriktioner og div. bestemmelser de sm√• virksomheders personalepolitik. Nu har den socialistiske pr√¶sident Hollande desuden erkl√¶ret kamp mod arbejdsl√łsheden ved at p√•l√¶gge arbejdsgiverne b√łder i tilf√¶lde af afskedigelser! Endnu en gang demonstreres, at politikere er uegnede til at styre andre menneskers √łkonomi.

Under det politiske “folkem√łde” p√• Bornholm spurgte en DR-medarbejder nogle socialdemokratiske v√¶lgere om deres stilling til skattereform. En af dem svarede, at “det er forkert at give til de rige …” R√¶sonnementets foruds√¶tning er, at regeringen er al velstands kilde. Politikerne er gartnere i pengetr√¶ernes have eller venlige guder, der deler ud til borgerne. Her var et bevis p√•, at velf√¶rdsstatens v√¶kst beskadiger befolkningens t√¶nkevne. Venstrefl√łjen er p√• vej mod hjerned√łden og har sv√¶rt ved at opfatte andet end forslidte fraser som den m√•ls√¶tning, at “de st√¶rkeste skuldre skal b√¶re de tungeste byrder!” Derfor registrerer r√łde politikere og r√łde v√¶lgere ikke, at empirien, alts√• den konkrete virkelighed svarer til netop dette ideal. Halvdelen af provenuet leveres faktisk af 20 procent af skatteyderne.

Den v√¶rste form for d√łvhed er ikke at ville h√łre (tak til gamle Tirso de Molina!).

For over et kvart √•rhundrede siden gjorde Niklas Luhmann opm√¶rksom p√•, at vor tids opsvulmede stat hovedsageligt anvender to midler: penge og dekreter. Det sker igen og igen. Mere af det samme. Tankel√łse politikere g√łr deres v√¶lgere tankel√łse.

Svensk sociologi tr√¶der t√łvende ind i det 21. √•rhundrede

Indenfor sociologien er det old news at multikulturer har lav social kapital, senest grundigt dokumenteret i Robert Putnams E Pluribus Unum: Diversity and Community in the Twenty-first Century. Det nye er, at det er d√¶mret p√• Uppsala Universitet 58 √•r efter at Edvard C.Banfield skrev “The Moral Basis of a Backward Society” og “The Unheavenly City.” N√•r det en dag tilmed st√•r i Dagens Nyheter og Aftonbladet, er det ogs√• blevet sandhed i Sverige med to generationers forsinkelse og mange √•rtier for sent til at f√• nogen praktisk betydning for Sverige.

Jan Guillou forestiller sig idag at Sverige i morgon ‚Äď √§r en mardr√∂m d√§r allt g√•r √•t helvete, og det kan jeg fuldst√¶ndigt istemme. Hans analyse af √•rsagssammenh√¶ngen tyder derimod p√•, at det er abekastningen om efterm√¶let, der er g√•et i gang. Han har hele sit liv v√¶ret p√• den forkerte side af historien, altid lige perfid og underholdende. Det har han til f√¶lles med Breivik, at ondsindetheden og forr√¶dderiet er hans egentlige natur. Men da han nu har virket i Sverige, g√•r han nok i graven med et ridderkors alligevel. I Danmark havde han v√¶ret betragtet et stykke intellektuelt drivt√łmmer fra DDR tiden, undtaget af Politiken og naive, underinformerede l√¶sere af hans kul√łrte kriminalromaner. (Lars Vilks kommenterer Guillous artikel her.)

Studie fra Universitetet i Uppsala viser at innvandring svekker oppslutningen om velferdsstaten

Oppslutningen om statens omfordeling av inntekt minsker n√•r forskjellene i befolkningssammensetningen √łker, skriver Klassekampen.

Den nordiske velferdsmodellen har hittil v√¶rt kjent for sin brede oppslutning i befolkningen, men den svenske studien har sammenlignet oppslutningen om sosiale bidrag i svenske kommuner med tettheten av innvandrere fra ikke-OECD land og fant at den er avtagende. √Örsakene kan v√¶re flere, men studien nevner b√•de manglende samholdsf√łlelse og redusert tillit i befolkningen som forklaring p√• funnene.

Professor i sosiologi, Grete Brochmann, mener at forskningsresultatet er viktig, ettersom det i lang tid er blitt avvist at innvandring og et mer flerkulturelt samfunn har noen effekt på befolkningens oppslutning om velferdsstaten:

– Man kan ikke ta oppslutningen rundt velferdsstaten som en selvf√łlge, sier hun.

Den tidligere lederen av Velferd- og migrasjonsutvalget innr√łmmer at man lenge avviste innvandringens konsekvenser p√• velferdsstaten.

РJeg synes studien er veldig interessant, fordi man i lang tid har avvist at det er noen effekter på oppslutningen rundt velferdsstaten av et mer flerkulturelt samfunn, sier Brochmann.

Brochmann p√•peker at selv om flertallet st√łtter opp om velferdsstaten, vil det f√• uheldige konsekvenser dersom de med flest ressurser begynner √• stille sp√łrsm√•l ved den eller oppfatter det som om velferdsstaten kommer feil folk uforholdsmessig sterkt til gode.

РSkatteviljen er utrolig viktig for velferdsstaten, siden skatten er den viktigste finansieringskilden av den. Hvis dette begynner å utfordres, er det veldig foruroligende.

РVil gå ut over de svakeste

Brochmann minner oss på hvem velferdsstaten tjener.

– Det er avgj√łrende √• huske at det er de svakeste som er mest avhengig av at velferdsmodellen, og hvis man ikke passer p√• √• opprettholde velferdsmodellens b√¶rekraft ved √• justere den s√• den t√•ler mer av de nye forholdene, kan konsekvensen bli at de svakeste blir ber√łrt kraftigst.

Professor i Sammenliknende politikk ved Universitet i Bergen, Stein Kuhnle, tror imidlertid ikke at oppslutningen rundt velferdsstaten er avtagende, og mener at bildet i s√• fall er mer komplisert. Fallende oppslutning kan like gjerne skyldes at folk med gode inntekter i st√łrre grad ordner seg med private l√łsninger, slik at de gradvis blir mindre avhengige av offentlige velferdsordninger og dermed mindre opptatt av √• betale skatt som finansierer disse, sier han. Han mener derimot at utfordringen er √• √łke folks kunnskaper om hvilke gjensidige velferdspolitiske forpliktelser E√ėS-avtalen medf√łrer og √• forklare velferdsstatens verdigrunnlag, men legger til at stor innvandring som √łker den sosiale og kulturelle avstanden mellom grupper i samfunnet gj√łr denne oppgaven vanskeligere:

Kuhnle mener velferdsverdiene må forklares i den politiske debatten.

– De politiske partiene som er tilhengere av den nordiske velferdsstaten har en stor, viktig og vanskelig pedagogisk oppgave med √• forklare velferdsstatens verdigrunnlag. De rike b√łr ogs√• bry seg om offentlige velferdsordninger, sier han.

РGod kvalitet på offentlige velferdsordninger, som innebærer god skatteinngang og skattevilje, er en forutsetning for at også de som er i stand til å ordne seg privat kan nyte godt av å leve i et samfunn med allmenn velferd og sosial trygghet.

Dyrker bevisste avstander

√ėkt innvandring gj√łr denne jobben enda vanskeligere, sier professoren. Utfordringen er spesielt stor i ei tid med betydelig innvandring som √łker potensialet for sosial og kulturell avstand mellom grupper, mener Kuhle.

Klassekampen: Svekker tiltro til velferd

via Document.no

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
EH
EH
8 years ago

Fin artikel.
“Tankel√łse politikere g√łr deres v√¶lgere tankel√łse”. Jo men helt tankel√łse er de fleste nu ikke . De s√łrger godt for sig selv.
Hvad ang√•r udgifterne i EU henviser jeg til en artikel i Jyllandsposten i dag 29. juni. ” 6 uskadelige m√•neder i EU”.
I guder. Hvornår er nok nok.

Peter Buch
Peter Buch
8 years ago

Kommentar til -Svensk sociologi tr√¶der…- Eksistensen af et eksisterende skatteprovenu s√¶ttes, s√•ledes tolket herfra i det citerede, som foruds√¶tning for at de svageste f√•r hj√¶lp af det s√•kaldt h√¶vdede velf√¶rdssamfund, derved overses bevidst eller ubevidst at privat hj√¶lp og gensidig hj√¶lp, hvorfor eksempler p√• positive forl√łb og bel√¶g vel kan fremvises i nogle tilf√¶lde og, herfra bed√łmt, kunne have potentiale til at v√¶re langt bedre som √łkonomisk og socialt v√¶rkt√łj som generelt middel til gavn for uform√•ende og de svageste og hele samfundet i den sidste ende end eksistensen af nogetsomhelst, der har med skatteprovenu at g√łre. Skat er i… Read more »

Poul H√łjlund
Poul H√łjlund
8 years ago

Tak, Torben Snarup Hansen, for de velvalgte ord. Nu m√• da der for pokker snart ske et eller andet, en folkerejsning f√•r vi jo aldrig, men selv de dummeste journalister kan vel fornemme, at vinden er ved at vende. Ude i virkeligheden, hvor undertegnede f√¶rdes, er der kun h√•n til overs for EU og alle dets ulyksaligheder, – men man er fortsat usikre p√• alternativet. Det er gennem de sidste 40 √•rs massive indoktrinering lykkedes at f√• mange, nok de fleste til at tvivle p√•, at Danmark kan klare sig selv uden for EU. Opgaven for de skrivende modstandere m√•… Read more »