2
nov
Seneste opdatering: 2/11-12 kl. 0815
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Hvaf aftalen går ud på i detaljer, kunne man læse her på siden den 18 august: Hamburg skriver kontrakt med islam, Lagändring ska öppna för muslimska helgdagar och permanent islamisk etablering

Svensk sygehus krigsskueplads igen

Der skal nok være dem, der tror at Odense i sommer bliver en enlig svale, men ikke hvis man skal dømme efter Sverige. Der er antallet sygehusoptøjer nu sĂĄ stort, ogsĂĄ i mindre byer som Helsingborg, hvor ‘vagtfolk mĂĄ gribe ind her dag’, at det ligner rutine. Sikkerhedsvagter, overvĂĄgningkameras og visitation af besøgende er allerede dagligdag. Sverige er multikulturens egentlige eksperimentarium i Europa, lær af dem i tide som finnerne, eller lad dine politikere sverigeficere dig og dit lokale et sygehus:

Bråket på Sahlgrenska inleddes på en avdelning. 15-30 personer ska ha varit inblandade när larmet kom in strax efter midnatt.– Upprördhet fanns bland de anställda som ringde in. De beskrev en hotfull stämning, och att personalen ska ha varit utsatt för en väldig stress, säger Stefan Gustavsson, polisens presstalesman. Slagsmål uppstod efter ett tag utanför akuten. Det uppges ha funnits personer med knivar i folksamlingen.

Anledningen till bråket ska vara att en person avlidit på sjukhuset. – Personerna ska ha haft en relation till den avlidne, och bråk har uppstått om vad som ska hända nu. Jag kan inte svara på exakt vad det rör sig om. Det råder sekretess i en stor del av förundersökningen, säger Stefan Gustavsson.Detta är andra gången på relativt kort tid som ett stort bråk uppstår i samband med ett dödsfall på Sahlgrenska. Under sommaren blossade flera gånger våldsamma bråk upp mellan familjemedlemmar efter att en äldre person avlidit.En anhållen efter bråk på Sahlgrenska, Tre greps efter bråk på Sahlgrenska,Large fight at Sahlgrenska

Efter två storbråk på Sahlgrenska kommer säkerheten att skärpas. Övervakningskameror, fler överfallslarm och hårdare gränser mellan besökare och patient kan bli verklighet redan i november.Sahlgrenska skärper säkerheten

Det er som regel noget uklart i medierne, hvad folk egentlig går amok over, men et særnummer af det danske fagblad Sygeplersken giver alligevel nogle ideer om, hvad det kan dreje sig om. En rapport fra 2005, der gav genlyd i pressen dengang: Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005

Massiv kritik. En ny undersøgelse blandt sygeplejersker viser, at ni ud af ti sygeplejersker mener, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning for plejepersonalet. Sprogbarrierer og kulturkløfter er nogle af årsagerne, mener sygeplejerskerne. Andre peger på en forstenet dansk hospitalskultur og rigide normer som årsagen til problemerne.

De er tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende. De forstår ikke dansk. De reagerer anderledes på smerte. Og de breder deres bedetæpper ud over det hele. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når et stort flertal af de danske sygeplejersker skal beskrive indvandrerpatienter.

Forskellige sygdomsopfattelser gør det svært at pleje indvandrerpatienter. Det får mange sygeplejersker til at efterspørge mere viden indvandrerpatienternes kultur og religion, viser Sygeplejerskens undersøgelse. Indvandrere reagerer anderledes på smerte, oplever sygeplejerskerne ifølge Sygeplejerskens undersøgelse.

Catinét har i samarbejde med Sygeplejersken spurgt 746 sygeplejersker om deres oplevelser af mødet med den etniske patient. Og svarene, som sygeplejerskerne også har haft mulighed for at uddybe skriftligt og anonymt, er meget entydige. Sprogbarrierer, oplevelsen af kønsdiskriminering og forskellig sygdomsopfattelse giver sygeplejerskerne problemer med at pleje patienterne.

Over halvdelen af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, svarer “ja” til, at de inden for det seneste ĂĄr har haft problemer med at pleje indvandrerpatienter. Det drejer sig især om de sygeplejersker, der har en daglig kontakt. Undersøgelsen peger pĂĄ de pĂĄrørende og den manglende respekt for hospitalets rutiner som nogle af ĂĄrsagerne til problemerne. De sproglige vanskeligheder fylder ogsĂĄ meget. Andre taler om en reel kulturkløft.

“Jeg mĂĄ jo indrømme, at jeg bliver frustreret, nĂĄr jeg skal yde – for mig – sĂĄ utrolig meget ekstra tid pĂĄ en udenlandsk familie med et – for personalet – mindre problem, fordi det viser sig, vi ikke forstod hinanden. Kulturforskelle gør ogsĂĄ, at nogle udlændinge føler, de er høflige, nĂĄr de undlader at fortælle, at de ikke har forstĂĄet information, aftaler m.m.,” skriver en af sygeplejerskerne i det spørgeskema, som de har haft mulighed for at udfylde anonymt og sende tilbage til analysebureauet.

Undersøgelsen blandt sygeplejerskerne peger pĂĄ, at det ofte viser sig, at indvandrerpatienter ikke forstĂĄr en diagnose eller vigtige detaljer i behandlingen pga. sprogproblemer – pĂĄ trods af, som en sygeplejerske skriver, at hun kan se, at de har opholdt sig i Danmark i 15-25 ĂĄr.

Boks: Fakta fra undersøgelsen

61 pct. af de 746 sygeplejersker, som medvirkede i Sygeplejerskens undersøgelse, har inden for det sidste år haft problemer med at pleje patienter med indvandrerbaggrund. Blandt dem, der har daglig kontakt med indvandrerpatienter, er tallet 81 pct. 91 pct. skriver, at årsagen er sproglige problemer. 48 pct. siger, at årsagen er forskellige sygdomsopfattelse. 40 pct. af sygeplejerskerne har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ikke følger eller respekterer hospitalets rutiner. 36 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ikke følger givne råd og vejledning i forbindelse med pleje og behandling. 28 pct. af sygeplejerskerne har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter har urealistiske forventninger til behandlingens effekt.20 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter kræver mere behandling, end der tilbydes.14 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ønsker længere indlæggelse.

. En sygeplejerske skriver:

“Patienten og de pĂĄrørende ønskede djævleuddrivelse af præst/vismand. Og der var pĂĄrørende, som ønskede at tage vare pĂĄ plejen under indlæggelse.”

Flere gør desuden opmærksom på, at indvandrerpatienter ofte lader være med at følge sundhedspersonalets anvisninger, men opsøger læger i hjemlandet.

“De har mistillid til det danske system. I stedet konsulterer de læger i hjemlandet, som giver andre diagnoser og udskriver anden medicin,” forklarer en af sygeplejerskerne.

OgsĂĄ i dagligdagen hober de mere konkrete problemer sig op.

En sygeplejerske skriver:

“En mandlig patient, som talte dansk, lavede afføring pĂĄ gulvet, hvorefter han forlod det, sĂĄ vi kunne gøre rent. Han mente, det var vores problem, nĂĄr vi ikke kunne skaffe ham et “hul i jorden”-toilet.”

En anden skriver:

“Etniske patienter – især lidt ældre – reagerer voldsomt pĂĄ smerter. De unge forlanger straks behandling af deres pĂĄrørende, altsĂĄ her og nu uanset ventetid. Kan de ikke straks blive undersøgt og behandlet, bliver vi ofte kaldt racister. Det er meget ubehageligt, nĂĄr man forsøger at behandle patienterne ligeværdigt.”

I de uddybende kommentarer til undersøgelsen siger mange af sygeplejerskerne desuden, at et andet stort problem er, at indvandrerpatienter opfører sig kønsdiskriminerende og nedværdigende over for dem.

Generelt skal plejepersonalet ifølge undersøgelsen tage flere hensyn til indvandrerpatienter end til danske patienter. Der skal ofte serveres anderledes mad, tages hensyn til bønner, og de mange pårørende fylder og larmer i afdelingen, lyder det fra sygeplejerskerne.

“NĂĄr pĂĄrørende lægger et bedetæppe pĂĄ gulvet, kan det være svært at pleje patienten, f.eks. nĂĄr bedetæppet bliver lagt meget nær respirator og pumper,” skriver en sygeplejerske.

Andre er tydeligvis irriterede pĂĄ indvandrerpatienter generelt:

“En vis gruppe mener, alt kan tillades. De tømmer f.eks. køleskabet for sodavand og kommer pĂĄ alle tider af døgnet, en hel stime, 8-10 personer.”

En anden skriver:

“De behandler Ă©n som tyende. NĂĄr de ikke møder op til behandling. NĂĄr de møder stærkt forsinket op og alligevel vil have behandling før patienten, der møder til aftalt tid.”

Flere peger på, at indvandrerpatienter er en svær balancegang for sygeplejerskerne, som kan være nødt til at skære igennem og kræve, at patienterne indordner sig under reglerne. Omvendt er mange bange for at blive anklaget for at være racister.

“Det er som at sætte sig i en bikube. Man skal træde varsomt, ellers stikker man sig. Man kan sĂĄ nemt sige eller gøre noget forkert. PĂĄ den anden side er jeg ogsĂĄ et menneske, der bor og arbejder her. Og der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i – ogsĂĄ nĂĄr jeg er pĂĄ job. SĂĄ med ĂĄrene er jeg nok blevet lidt mere: SĂĄdan gør vi altsĂĄ her, færdig. Om I sĂĄ kan lide det eller ej.”

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

1 Comment
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Det fremgik ogsĂĄ at terroristcellen planlagde andre attentater pĂĄ politikere”, herunder skulle Pro-NRW-generalsekretær Markus Wiener og kasseren Judith Wolter, der begge sider i Kølns bystyre dø. Ifølge dødslisten, der i alt indeholdt otte navne, fandtes ogsĂĄ en NPD- og et Piratpatimedlem. Gruppen har desuden anlagt en brand ved en politikers hus i december 2012, og man mistænker desuden en forbindelse til det mislykkede bombeattentat pĂĄ Bonns hovedbanegĂĄrd. Islamisten bereiteten Anschläge vor, „Wir handelten im Namen Allahs“Salafisten wollten weitere Politiker sterben sehen (Snaphanens oversættelse) – Relateret: Nov 2012:Hamborg skriver kontrakt med islam […]