16
apr
Seneste opdatering: 16/4-13 kl. 1040
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Indspilning i fuld skærm 16-04-2013 080723

I Norge og Sverige har der i modsætning til Danmark hersket den ubegrundede myte, at indvandringen fra 3 verdenslande var lønsom. Efter Finansavisens publicering forleden er fortalerne for denne teori ramt af granatchock og er gået i flyverskjul, og et dårligt valg for Stoltenberg til efteråret er med ét blevet endnu dårligere. Alle kan nu læse Finansavisen femsiders artikel i pdf i bedste kvalitet: FA 1, FA 2, FA 3, FA 4, FA 5.. Supplér med Hege Storhaug og Rita Karlsens «Å lykkes både med dagens innvandring de kommende tiårene og samtidig klare å videreføre en raus velferdsstat som i dag, er altså ikke en realistisk målsetting.»

30 ‘svenskere’ i hellig krig Syrien – næsten intet i svenske aviser

Säkerhetspolisens sensationella uppgift att “ett 30-tal” islamister från Sverige har rest till Syrien för att strida renderade inte en rad i landets två största morgontidningar. Inget i DN (förlåt, vid omläsning av papperstidningen ser jag en notis på 12 rader som dock mest handlar om spionage i Sverige), inget i SvD.

Samtidigt avslöjar Flashback-tråden “Tråden där vi kartlägger svensk islamism” att en svensk kosovoalban rapporteras död i strid i Syrien. Mannen, som kosovarisk pressbenämner Muhamet Koprova, sägs ha stupat första veckan i april, 22 år gammal. Enligt pressen ska mannen härstamma från Mitrovica men ha bott i Sverige och tillhört en extremreligiös grupp.Antalet namngivna döda från Sverige uppgår därmed till tre. Aldrig förr har så många från Sverige dragit ut i heligt krig, Svensk kosovoalban uppges död i strid i Syrien

Mistillid er blevet et underklassefænomen

sorlander juli 2011 006

Af KAI SØRLANDER, filosof

Socio­lo­giske målin­ger viser, at niveauet for social kapi­tal er højt i Norden.

Dan­mark, Norge og Sve­rige ind­ta­ger de tre første plad­ser på rang­lis­ten over lande med mest til­lid. Vi har gene­rel til­lid til frem­mede, og vi har til­lid til vore sam­funds­mæs­sige insti­tu­tio­ner – såsom folke­ting, dom­stole og politi. Denne til­lid har været med­vir­kende til, at vi har kun­net opbygge vore rela­tivt set vel­fun­ge­rende demo­kra­tier og vore for­holds­vis gene­røse velfærdsstater. Hvis vi skal bevare denne arv, så skal vi altså bevare vort høje gene­relle tillidsniveau.

Og det er der­for vig­tigt, at vi for­står, hvor­for netop vore lande er så rige på til­lid, så vi ikke ved uklog poli­tisk hand­len under­gra­ver de forud­sæt­nin­ger, som til­li­den byg­ger på. Det er en opgave for sam­funds­vi­denska­ben at give os denne for­stå­else. Og for tiden udkom­mer den ene sam­funds­vi­denska­be­lige bog efter den anden om den sociale til­lid, hvor­fra den kom­mer, og hvor vig­tigt det er at bevare den. Dette er endnu en bog i strømmen.

Lars Torpe begyn­der med at ana­ly­sere begre­bet »social kapi­tal« i dets grund­kom­po­nen­ter, hvoraf til­lid er den cen­trale. Og han gennem­går nogle under­sø­gel­ser, der viser, hvor­le­des den almin­de­lige til­lid til frem­mede har udvik­let sig i fors­kel­lige lande i perio­den fra 1981 til 2008. Man har ganske sim­pelt spurgt folk, om de mener, at andre men­nes­ker i almin­de­lig­hed er til at stole på, eller om man ikke kan være for for­sig­tig, når man har med frem­mede at gøre. Der­næst har man sam­men­lig­net sva­rene fra de fors­kel­lige lande og tids­punk­ter. Resul­ta­tet er, at til­li­den er vokset i Skan­di­na­vien og Hol­land, mens den er sta­bil eller vigende i mange andre lande.

Efter­føl­gende sam­men­hol­der Torpe til­lids­niveauet i de fors­kel­lige lande med hen­holds­vis demo­kra­ti­ets til­stand og den økono­miske udvik­ling. Og han kan kon­klu­dere, at et højt til­lids­niveau er kor­re­le­ret med et vel­fun­ge­rende demo­krati og med økono­misk vækst og vel­stand. Til­li­den gør den demo­kra­tiske proces bedre, og den gør de økono­miske trans­ak­tio­ner lettere.

Så langt cemen­te­rer Torpe blot, hvad der er natur­ligt og rela­tivt vel­kendt. Men så når han til spørgs­må­let om, hvor­for der er så store varia­tio­ner i til­lid lan­dene imel­lem, og hvor­for til­li­den spec­i­elt er så høj i Skandinavien.

Her gør han opmærk­som på, at der er fore­ta­get mange under­sø­gel­ser af, om etnisk fors­kel­lig­hed har betyd­ning for til­li­den i sam­fun­det, og at de til dels mod­si­ger hin­an­den og der­for ikke viser noget enty­digt resultat.

Der­for væl­ger han – med behø­rige videnska­be­lige for­be­hold – at til­slutte sig den side, som mener, at etni­ci­tet og reli­gion ikke spil­ler nogen afgø­rende rolle.

I ste­det fin­der han årsa­gerne til den oprin­de­lige akku­mu­la­tion af til­lid i Skan­di­na­vien i tre for­hold. For det første udvik­lin­gen af en demo­kra­tisk rets­stat uden nævne­vær­dig korruption.

For det andet udvik­lin­gen af et stærkt civil­sam­fund med mange fri­vil­lige for­enin­ger, hvor der blev sam­ar­bej­det om fæl­les opgaver.

Og for det tredje et vel­ud­vik­let sam­ar­bejde mel­lem civil­sam­fund og stats­ap­pa­rat, som gjorde det let­tere at afbøde sociale konflikter.

På dette punkt kan man selv­føl­ge­lig spørge, hvor­for netop de skan­di­na­viske lande udvik­lede ukor­rupte rets­sta­ter og et rigt civil­sam­fund. Det for­nem­mer Torpe også, for han til­fø­jer i hvert fald, at det kan have været af betyd­ning for udvik­lin­gen, at de skan­di­na­viske lande i den periode, hvor vel­færds­sta­ten blev opbyg­get, ikke havde etniske kon­flik­ter og modsætninger.

Her kom­mer Torpe ud af takt med sin egen hid­t­i­dige benæg­telse af betyd­nin­gen af etniske fak­to­rer; men sam­ti­dig giver han også basis for at drage en helt anden kon­klu­sion, end han selv gør.

For hans data viser ikke kun, at til­li­den gene­relt er ste­get i Dan­mark. De viser også, at der er sket en for­skyd­ning mel­lem sam­fun­dets fors­kel­lige grup­per. Hvor de til­lids­fulde tid­li­gere var de høj­tud­dan­nede og venstre­ori­ente­rede, så er til­lid i 2008 ble­vet et kende­tegn for »nor­mal­dans­ke­ren«. De ikke-tillidsfulde fin­der vi nu især blandt de lav­tud­dan­nede, før­tids­pen­sio­nis­ter, arbejds­løse og på den yderste høj­re­fløj. Mis­til­lid er ble­vet et underklassefænomen.

Denne fors­kel vil Torpe for­klare alene ud fra en stig­ning i den økono­miske og sociale ulig­hed. Men ind­dra­ger man den etniske for­and­ring, der har fun­det sted i de seneste årtier, kan man også give en anden for­kla­ring. De fors­kel­lige sociale grup­per deler ikke byr­derne ved den igang­væ­rende ind­vand­ring ligeligt.

Den tun­geste byrde bæres af de sva­geste, fordi det er i deres bolig­om­rå­der, at de dår­ligst inte­grer­bare frem­mede bli­ver bosat, og hvor de mange ste­der bli­ver dominerende.

Det kan være med­vir­kende til at for­klare under­klas­sens større mis­til­lid. At de vel­bjær­gede ser ander­le­des på sagen, skyl­des kun, at de omgås høj­tud­dan­nede og vel­in­te­gre­rede frem­mede på deres arbejdsplad­ser og slet ikke dem, som søger at etab­lere paral­lel­sam­fund i de områ­der, hvor de sva­geste dans­kere er hen­vist til at bo.

Set i det lys viser Torpe mang­lende empati med de sva­ges situa­tion. Når folk fra under­klas­sen føler mindre til­lid til frem­mede, kan det udmær­ket bero på, at de har andre erfa­rin­ger end over­klas­sen. Omvendt kan de vel­bjær­ge­des højere grad af til­lid godt tæn­kes at bero på en selv­be­dra­ge­risk fore­stil­ling om, at de ville rea­gere ander­le­des end under­klas­sen, hvis de kom i under­klas­sens situation.

Så fra under­klas­sens syns­vin­kel kan Tor­pes forsk­ning let komme til at frem­stå som over­klas­sens selv­be­drag klædt ud som videnskab.

Der­for ville det være bedre for den demo­kra­tiske debat, hvis vi lyt­tede mindre til den slags forsk­ning og i ste­det lyt­tede med større alvor til under­klas­sens poli­tiske stemme.

Opp­rin­ne­lig i Week­end­avi­sen den 12. april 2013, gjen­gitt med for­fat­te­rens venn­lige tillatelse.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x