16
apr
Seneste opdatering: 16/4-13 kl. 1040
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Indspilning i fuld skærm 16-04-2013 080723

I Norge og Sverige har der i mods√¶tning til Danmark hersket den ubegrundede myte, at indvandringen fra 3 verdenslande var l√łnsom. Efter Finansavisens publicering forleden er fortalerne for denne teori ramt af granatchock og er g√•et i flyverskjul, og et d√•rligt valg for Stoltenberg til efter√•ret er med √©t blevet endnu d√•rligere. Alle kan nu l√¶se Finansavisen femsiders artikel i pdf i bedste kvalitet: FA 1, FA 2, FA 3, FA 4, FA 5.. Suppl√©r med Hege Storhaug og Rita Karlsens ¬ę√Ö lykkes b√•de med dagens innvandring de kommende ti√•rene og samtidig klare √• videref√łre en raus velferdsstat som i dag, er alts√• ikke en realistisk m√•lsetting.¬Ľ

30 ‘svenskere’ i hellig krig Syrien – n√¶sten intet i svenske aviser

S√§kerhetspolisens sensationella uppgift att “ett 30-tal” islamister fr√•n Sverige har rest till Syrien f√∂r att strida renderade inte en rad i landets tv√• st√∂rsta morgontidningar. Inget i DN (f√∂rl√•t, vid oml√§sning av papperstidningen ser jag en notis p√• 12 rader som dock mest handlar om spionage i Sverige), inget i SvD.

Samtidigt avsl√∂jar Flashback-tr√•den “Tr√•den d√§r vi kartl√§gger svensk islamism” att en svensk kosovoalban rapporteras d√∂d i strid i Syrien. Mannen, som kosovarisk pressben√§mner Muhamet Koprova, s√§gs ha stupat f√∂rsta veckan i april, 22 √•r gammal. Enligt pressen ska mannen h√§rstamma fr√•n Mitrovica men ha bott i Sverige och tillh√∂rt en extremreligi√∂s grupp.Antalet namngivna d√∂da fr√•n Sverige uppg√•r d√§rmed till tre. Aldrig f√∂rr har s√• m√•nga fr√•n Sverige dragit ut i heligt krig, Svensk kosovoalban uppges d√∂d i strid i Syrien

Mistillid er blevet et underklassefænomen

sorlander juli 2011 006

Af KAI S√ėRLANDER, filosof

Socio¬≠lo¬≠giske m√•lin¬≠ger viser, at niveauet for social kapi¬≠tal er h√łjt i Norden.

Dan¬≠mark, Norge og Sve¬≠rige ind¬≠ta¬≠ger de tre f√łrste plad¬≠ser p√• rang¬≠lis¬≠ten over lande med mest til¬≠lid. Vi har gene¬≠rel til¬≠lid til frem¬≠mede, og vi har til¬≠lid til vore sam¬≠funds¬≠m√¶s¬≠sige insti¬≠tu¬≠tio¬≠ner – s√•som folke¬≠ting, dom¬≠stole og politi. Denne til¬≠lid har v√¶ret med¬≠vir¬≠kende til, at vi har kun¬≠net opbygge vore rela¬≠tivt set vel¬≠fun¬≠ge¬≠rende demo¬≠kra¬≠tier og vore for¬≠holds¬≠vis gene¬≠r√łse velf√¶rdsstater. Hvis vi skal bevare denne arv, s√• skal vi alts√• bevare vort h√łje gene¬≠relle tillidsniveau.

Og det er der¬≠for vig¬≠tigt, at vi for¬≠st√•r, hvor¬≠for netop vore lande er s√• rige p√• til¬≠lid, s√• vi ikke ved uklog poli¬≠tisk hand¬≠len under¬≠gra¬≠ver de forud¬≠s√¶t¬≠nin¬≠ger, som til¬≠li¬≠den byg¬≠ger p√•. Det er en opgave for sam¬≠funds¬≠vi¬≠denska¬≠ben at give os denne for¬≠st√•¬≠else. Og for tiden udkom¬≠mer den ene sam¬≠funds¬≠vi¬≠denska¬≠be¬≠lige bog efter den anden om den sociale til¬≠lid, hvor¬≠fra den kom¬≠mer, og hvor vig¬≠tigt det er at bevare den. Dette er endnu en bog i str√łmmen.

Lars Torpe begyn¬≠der med at ana¬≠ly¬≠sere begre¬≠bet ¬Ľsocial kapi¬≠tal¬ę i dets grund¬≠kom¬≠po¬≠nen¬≠ter, hvoraf til¬≠lid er den cen¬≠trale. Og han gennem¬≠g√•r nogle under¬≠s√ł¬≠gel¬≠ser, der viser, hvor¬≠le¬≠des den almin¬≠de¬≠lige til¬≠lid til frem¬≠mede har udvik¬≠let sig i fors¬≠kel¬≠lige lande i perio¬≠den fra 1981 til 2008. Man har ganske sim¬≠pelt spurgt folk, om de mener, at andre men¬≠nes¬≠ker i almin¬≠de¬≠lig¬≠hed er til at stole p√•, eller om man ikke kan v√¶re for for¬≠sig¬≠tig, n√•r man har med frem¬≠mede at g√łre. Der¬≠n√¶st har man sam¬≠men¬≠lig¬≠net sva¬≠rene fra de fors¬≠kel¬≠lige lande og tids¬≠punk¬≠ter. Resul¬≠ta¬≠tet er, at til¬≠li¬≠den er vokset i Skan¬≠di¬≠na¬≠vien og Hol¬≠land, mens den er sta¬≠bil eller vigende i mange andre lande.

Efter¬≠f√łl¬≠gende sam¬≠men¬≠hol¬≠der Torpe til¬≠lids¬≠niveauet i de fors¬≠kel¬≠lige lande med hen¬≠holds¬≠vis demo¬≠kra¬≠ti¬≠ets til¬≠stand og den √łkono¬≠miske udvik¬≠ling. Og han kan kon¬≠klu¬≠dere, at et h√łjt til¬≠lids¬≠niveau er kor¬≠re¬≠le¬≠ret med et vel¬≠fun¬≠ge¬≠rende demo¬≠krati og med √łkono¬≠misk v√¶kst og vel¬≠stand. Til¬≠li¬≠den g√łr den demo¬≠kra¬≠tiske proces bedre, og den g√łr de √łkono¬≠miske trans¬≠ak¬≠tio¬≠ner lettere.

S√• langt cemen¬≠te¬≠rer Torpe blot, hvad der er natur¬≠ligt og rela¬≠tivt vel¬≠kendt. Men s√• n√•r han til sp√łrgs¬≠m√•¬≠let om, hvor¬≠for der er s√• store varia¬≠tio¬≠ner i til¬≠lid lan¬≠dene imel¬≠lem, og hvor¬≠for til¬≠li¬≠den spec¬≠i¬≠elt er s√• h√łj i Skandinavien.

Her g√łr han opm√¶rk¬≠som p√•, at der er fore¬≠ta¬≠get mange under¬≠s√ł¬≠gel¬≠ser af, om etnisk fors¬≠kel¬≠lig¬≠hed har betyd¬≠ning for til¬≠li¬≠den i sam¬≠fun¬≠det, og at de til dels mod¬≠si¬≠ger hin¬≠an¬≠den og der¬≠for ikke viser noget enty¬≠digt resultat.

Der¬≠for v√¶l¬≠ger han – med beh√ł¬≠rige videnska¬≠be¬≠lige for¬≠be¬≠hold – at til¬≠slutte sig den side, som mener, at etni¬≠ci¬≠tet og reli¬≠gion ikke spil¬≠ler nogen afg√ł¬≠rende rolle.

I ste¬≠det fin¬≠der han √•rsa¬≠gerne til den oprin¬≠de¬≠lige akku¬≠mu¬≠la¬≠tion af til¬≠lid i Skan¬≠di¬≠na¬≠vien i tre for¬≠hold. For det f√łrste udvik¬≠lin¬≠gen af en demo¬≠kra¬≠tisk rets¬≠stat uden n√¶vne¬≠v√¶r¬≠dig korruption.

For det andet udvik­lin­gen af et stærkt civil­sam­fund med mange fri­vil­lige for­enin­ger, hvor der blev sam­ar­bej­det om fæl­les opgaver.

Og for det tredje et vel¬≠ud¬≠vik¬≠let sam¬≠ar¬≠bejde mel¬≠lem civil¬≠sam¬≠fund og stats¬≠ap¬≠pa¬≠rat, som gjorde det let¬≠tere at afb√łde sociale konflikter.

P√• dette punkt kan man selv¬≠f√łl¬≠ge¬≠lig sp√łrge, hvor¬≠for netop de skan¬≠di¬≠na¬≠viske lande udvik¬≠lede ukor¬≠rupte rets¬≠sta¬≠ter og et rigt civil¬≠sam¬≠fund. Det for¬≠nem¬≠mer Torpe ogs√•, for han til¬≠f√ł¬≠jer i hvert fald, at det kan have v√¶ret af betyd¬≠ning for udvik¬≠lin¬≠gen, at de skan¬≠di¬≠na¬≠viske lande i den periode, hvor vel¬≠f√¶rds¬≠sta¬≠ten blev opbyg¬≠get, ikke havde etniske kon¬≠flik¬≠ter og mods√¶tninger.

Her kom¬≠mer Torpe ud af takt med sin egen hid¬≠t¬≠i¬≠dige ben√¶g¬≠telse af betyd¬≠nin¬≠gen af etniske fak¬≠to¬≠rer; men sam¬≠ti¬≠dig giver han ogs√• basis for at drage en helt anden kon¬≠klu¬≠sion, end han selv g√łr.

For hans data viser ikke kun, at til¬≠li¬≠den gene¬≠relt er ste¬≠get i Dan¬≠mark. De viser ogs√•, at der er sket en for¬≠skyd¬≠ning mel¬≠lem sam¬≠fun¬≠dets fors¬≠kel¬≠lige grup¬≠per. Hvor de til¬≠lids¬≠fulde tid¬≠li¬≠gere var de h√łj¬≠tud¬≠dan¬≠nede og venstre¬≠ori¬≠ente¬≠rede, s√• er til¬≠lid i 2008 ble¬≠vet et kende¬≠tegn for ¬Ľnor¬≠mal¬≠dans¬≠ke¬≠ren¬ę. De ikke-tillidsfulde fin¬≠der vi nu is√¶r blandt de lav¬≠tud¬≠dan¬≠nede, f√łr¬≠tids¬≠pen¬≠sio¬≠nis¬≠ter, arbejds¬≠l√łse og p√• den yderste h√łj¬≠re¬≠fl√łj. Mis¬≠til¬≠lid er ble¬≠vet et underklassef√¶nomen.

Denne fors¬≠kel vil Torpe for¬≠klare alene ud fra en stig¬≠ning i den √łkono¬≠miske og sociale ulig¬≠hed. Men ind¬≠dra¬≠ger man den etniske for¬≠and¬≠ring, der har fun¬≠det sted i de seneste √•rtier, kan man ogs√• give en anden for¬≠kla¬≠ring. De fors¬≠kel¬≠lige sociale grup¬≠per deler ikke byr¬≠derne ved den igang¬≠v√¶¬≠rende ind¬≠vand¬≠ring ligeligt.

Den tun­geste byrde bæres af de sva­geste, fordi det er i deres bolig­om­rå­der, at de dår­ligst inte­grer­bare frem­mede bli­ver bosat, og hvor de mange ste­der bli­ver dominerende.

Det kan v√¶re med¬≠vir¬≠kende til at for¬≠klare under¬≠klas¬≠sens st√łrre mis¬≠til¬≠lid. At de vel¬≠bj√¶r¬≠gede ser ander¬≠le¬≠des p√• sagen, skyl¬≠des kun, at de omg√•s h√łj¬≠tud¬≠dan¬≠nede og vel¬≠in¬≠te¬≠gre¬≠rede frem¬≠mede p√• deres arbejdsplad¬≠ser og slet ikke dem, som s√łger at etab¬≠lere paral¬≠lel¬≠sam¬≠fund i de omr√•¬≠der, hvor de sva¬≠geste dans¬≠kere er hen¬≠vist til at bo.

Set i det lys viser Torpe mang¬≠lende empati med de sva¬≠ges situa¬≠tion. N√•r folk fra under¬≠klas¬≠sen f√łler mindre til¬≠lid til frem¬≠mede, kan det udm√¶r¬≠ket bero p√•, at de har andre erfa¬≠rin¬≠ger end over¬≠klas¬≠sen. Omvendt kan de vel¬≠bj√¶r¬≠ge¬≠des h√łjere grad af til¬≠lid godt t√¶n¬≠kes at bero p√• en selv¬≠be¬≠dra¬≠ge¬≠risk fore¬≠stil¬≠ling om, at de ville rea¬≠gere ander¬≠le¬≠des end under¬≠klas¬≠sen, hvis de kom i under¬≠klas¬≠sens situation.

Så fra under­klas­sens syns­vin­kel kan Tor­pes forsk­ning let komme til at frem­stå som over­klas­sens selv­be­drag klædt ud som videnskab.

Der¬≠for ville det v√¶re bedre for den demo¬≠kra¬≠tiske debat, hvis vi lyt¬≠tede mindre til den slags forsk¬≠ning og i ste¬≠det lyt¬≠tede med st√łrre alvor til under¬≠klas¬≠sens poli¬≠tiske stemme.

Opp­rin­ne­lig i Week­end­avi­sen den 12. april 2013, gjen­gitt med for­fat­te­rens venn­lige tillatelse.


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.