22
maj
Seneste opdatering: 22/5-13 kl. 1456
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

massoud, 28.11.2012, I 074

Menighedsr√•dsformand frabad sig, at en eks-muslim, der nu er blevet folkekirkepr√¶st, skulle holde et foredrag i kirkens regi. Sogne- og migrantpr√¶st Massoud Fouroozandeh var forarget, efter at han tirsdag i sidste uge havde talt med pr√¶sten for Tveje Merl√łse Kirke i Holb√¶k. Med stor beklagelse havde sognepr√¶st Lisbeth Thomsen meddelt ham, at hun alligevel ikke kunne betale ham det aftalte honorar for at komme og holde foredrag i kirken om forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Den lokale menighedsr√•dsformand √łnskede nemlig ikke Massoud Fouroozandehs navn sat i forbindelse med kirken og s√• det ikke som kirkens opgave at betale for arrangementet, l√łd forklaringen.

‚ÄĚGrunden var tilsyneladende, at han mener, det vil genere de lokale imamer, at jeg holder mit foredrag om min vej fra islam til kristendom,‚ÄĚ siger Massoud Fouroozandeh, som er konvertit og Danmarks f√łrste teolog med muslimsk baggrund.

I en intern mail skriver menighedsr√•dsformanden, at han er bekymret over, at Massoud Fouroozandeh tager afstand fra enhver form for sameksistens og religionsm√łde med muslimer, hvilket if√łlge formanden ikke er i tr√•d med kirkens overordnede linje. Men den bekymring er der slet ikke hold i, siger Massoud Fouroozandeh.

‚ÄĚJeg tager ikke afstand fra muslimer, kun fra fanatisk islamisme. Det er utrolig dobbeltmoralsk, at formanden ikke √łnskede min tilstedev√¶relse, n√•r han og kirken netop g√•r ind for dialog mellem kristne og muslimer. Endnu mere grotesk er det, at Hellig Kors Kirke p√• N√łrrebro i K√łbenhavn inviterede imamen Abdul Wahid Pedersen til at tale pinsedag, mens en kristen sognepr√¶st som mig √•benbart er for kontroversiel til at tale i kirken i Holb√¶k,‚ÄĚ siger han. Pr√¶st skulle holdes v√¶k fra kirke af hensyn til muslimer, Imamen er velkommen, mens pr√¶ster f√•r den kolde skulder

Svenskene er redde

Af HANS RUSTAD

Fryk­ten mer­kes mel­lom lin­jene i Aft­on­bla­det og andre svenske medier. Når det skjer i din egen bak­gård er det vans­ke­lig å beholde masken.

Offi¬≠si¬≠elt hol¬≠der myn¬≠dig¬≠he¬≠tene den p√•. Stats¬≠mi¬≠nis¬≠ter Fred¬≠rik Rein¬≠feldt var taus i to dager f√łr han kom¬≠men¬≠terte, p√• god avstand. Det var ingen leder, det var n√¶r¬≠mest en obser¬≠va¬≠t√łr som uttalte seg. Jo h√ły¬≠ere p√• str√• politi¬≠tals¬≠menn sit¬≠ter, jo mer for¬≠sik¬≠tig er de. Men repor¬≠terne begyn¬≠ner √• bli ut√•l¬≠mo¬≠dige. De f√•r ikke nok fakta √• fylle sen¬≠din¬≠gene med.

En del av Husby gård fra 1800-tallet ble flam­me­nes rov i natt. En per­son er pågre­pet, på ste­det. Men når politi­le­de­ren blir spurt om hvem det er, skyl­der han på hen­syn til etter­forsk­nin­gen. Disse hen­syn, som alle vet er poli­tiske, vil i leng­den ikke over­leve den type inti­fada vi har sett begyn­nel­sen på i Sve­rige. Folk er i stand til å regne: 2 + 2 = 4. Fortsatt. Fryk­ten spres gjen­nom masse­me­die­nes rapportering:

Vid 23.30-tiden kom flera rap­por­ter om brän­der och upplopp runt om i hela Stock­holm. I Husby gård sat­tes ett trähus som hyser en kon­st­hall i brand. Enligt uppgif­ter till Aft­on­bla­det är en per­son gri­pen för mord­brand i Husby gård.

I Jakobs­berg ska polis­hu­set ha angri­pits på något sätt, enligt uppgif­ter till Aft­on­bla­det. En större polis­styrka och polis­he­li­kop­ter är på väg till platsen.

‚Äď Vi √§r p√• v√§g till plat¬≠sen f√∂r att kon¬≠trol¬≠lera de h√§r uppgif¬≠terna om skadeg√∂relse, s√§ger Towe H√§gg vid Stock¬≠holms¬≠po¬≠li¬≠sens l√§nskommunikationscentral. I V√•rby upp¬≠ges flera bilar ha satts i brand.

husby g√•rd‚ÄúBr√§n¬≠der och upplopp runt om i hela Stock¬≠holm‚ÄĚ. Det lyder som krig.

Den kvin¬≠ne¬≠lige politi som ble inter¬≠vjuet if√łrt hjelm med visir opp¬≠tr√•dte ‚Äúsan¬≠sad‚ÄĚ, men var tyde¬≠lig pre¬≠get: De hadde ryk¬≠ket ut til Jakobs¬≠berg og ble m√łtt av 30 ung¬≠dom¬≠mer som hadde okku¬≠pert en rund¬≠kj√ł¬≠ring og angrep politi¬≠bi¬≠lene med sten. Ruter knus¬≠tes. En del av dem ryk¬≠ket frem mot politi¬≠hu¬≠set like i n√¶r¬≠he¬≠ten og angrep det med sten: et titalls ruter ble knust. Like i n√¶r¬≠he¬≠ten brant en bil.

Bud­ska­pet er tyde­lig: Man angri­per ordens­mak­ten, også i dens hoved­kvar­ter. Det er en offen­siv approach. Man går til angrep. Det er krigsstrategi.

Ved √• tenne p√• biler viser opp¬≠r√ł¬≠rerne at de har makt, makt til √• √łdelegge sam¬≠fun¬≠net, og poli¬≠tiet, sta¬≠tens volds¬≠makt, er maktesl√łs. Det er en mak¬≠tes¬≠l√łs¬≠het som sprin¬≠ger ut av situa¬≠sjo¬≠nen: brannstifterne/oppr√łrerne er mange, de er sivile, mas¬≠kert og kan kom¬≠mu¬≠ni¬≠sere via sms og nett.

Men den vir¬≠ke¬≠lige mak¬≠tes¬≠l√łs¬≠het befin¬≠ner seg et helt annet sted: I hodet p√• Fred¬≠rik Rein¬≠feldt, regje¬≠rin¬≠gen, Riks¬≠da¬≠gen, pres¬≠sen og aka¬≠de¬≠mia. Det er der benek¬≠tel¬≠sen og avst√•¬≠el¬≠sen av auto¬≠ri¬≠tet har fun¬≠net sted. Kon¬≠ti¬≠nu¬≠er¬≠lig, systematisk. N√• kom¬≠mer regningen.

Ikke rart man har vans¬≠ke¬≠lig for √• innse hva man selv har stelt i stand. Ogs√• fordi vol¬≠den har en psy¬≠kisk dimen¬≠sjon: volds¬≠men¬≠nene kommuniserer. Ved √• brenne ned omgi¬≠vel¬≠sene ydmy¬≠ker opp¬≠r√ł¬≠rerne det svenske sam¬≠fun¬≠net, van¬≠lige svens¬≠ker og poli¬≠tiske myndigheter.

I rui­nene lig­ger deres triumf.

Auto­ri­tet

Hvor gikk det galt? Det gikk galt da man unn¬≠lot √• h√•nd¬≠heve svensk lov, og b√łyde seg for uten¬≠for¬≠lig¬≠gende hen¬≠syn, for omsten¬≠dig¬≠he¬≠tene. Stikk mot¬≠satt de argu¬≠men¬≠ter som n√• frem¬≠f√ł¬≠res for √• ‚Äúfor¬≠st√•‚ÄĚ oppr√łret. En politi¬≠mann avsl√ł¬≠rer avst√•¬≠el¬≠sen av auto¬≠ri¬≠tet i et inter¬≠vju med Dagens Nyheter:

‚Äď Tyv√§rr har dagens situa¬≠tion redan lett till att vi har olika m√•tt¬≠stockar; i Bromma skulle vi ald¬≠rig tveka att stoppa en bil som vi mis¬≠st√§n¬≠ker fram¬≠f√∂rs av en per¬≠son utan k√∂r¬≠kort, men in Rinkeby m√•ste vi fun¬≠dera √∂ver om det √§r v√§rt det, d√• det ofta leder till sten¬≠kast¬≠ning, upplopp och fri¬≠tag¬≠nings¬≠f√∂rs√∂k. S√• kan vi inte ha det, menar Mar¬≠tin Marmgren:

Vippe­punkt

Det er et rop om hjelp fra poli¬≠tiet. Uten opp¬≠bak¬≠king fra poli¬≠tiske myn¬≠dig¬≠he¬≠ter kan de ikke gj√łre job¬≠ben. Den back¬≠in¬≠gen har de mang¬≠let i lang tid. Hvis poli¬≠tiet gj√łr den minste feil kas¬≠ter pres¬≠sen seg over dem. Denne bruk av kri¬≠tikk og angrep har inn¬≠vand¬≠rere l√¶rt seg, og de vet at de kan spille p√• rol¬≠len som ofre. Pres¬≠sen for¬≠mid¬≠ler vil¬≠lig vekk.

Men rolle¬≠spil¬≠let begyn¬≠ner √• bli vel tyde¬≠lig. Da inn¬≠trer et vippe¬≠punkt: Kri¬≠tik¬≠ken biter ikke p√• opi¬≠nion. Tvertom. Den vir¬≠ker mot¬≠satt. Folks sym¬≠pati er p√• poli¬≠ti¬≠ets side. De inn¬≠r√łm¬≠mer poli¬≠tiet hand¬≠lings¬≠rom. De vet hvem som beskyt¬≠ter dem: det er ikke jour¬≠na¬≠lis¬≠ter og politikere.

Flere oppe¬≠g√•¬≠ende inn¬≠vand¬≠rere har lest spil¬≠let og √łnsker at poli¬≠tiet skal sette seg i respekt: Camilla Lind¬≠berg bor i Husby med sin ett √•r gamle datter:

Camilla Lind¬≠berg s√• smad¬≠rede kios¬≠ker og en √łdelagt tog¬≠sta¬≠tion og noget der lig¬≠nede br√¶n¬≠dende biler:

‚ÄĚJeg er rasende. Jeg har set, at nogle skri¬≠ver, at det er poli¬≠ti¬≠ets skyld. Det er under¬≠ligt. De unge kom¬≠mer her og br√¶n¬≠der biler af, og s√• f√•r poli¬≠tiet skyl¬≠den for, at de for¬≠s√ł¬≠ger at fjerne dem‚ÄĚ

Milad Said Slewa, der er ansat i et super¬≠mar¬≠ked i Husby siger: ‚ÄĚJeg har ald¬≠rig set noget lig¬≠nende. Ikke engang i Irak, hvor jeg f√łr boede‚ÄĚ. (SVT.se)

Paris 68?

Etter Paris 68 er opp¬≠r√łr all¬≠tid rett. Selv volds¬≠grup¬≠per vises respekt og f√•r legi¬≠ti¬≠mi¬≠tet hvis de hev¬≠der seg tra¬≠kas¬≠sert. Fors¬≠kere har fun¬≠net p√• kate¬≠go¬≠rien ‚Äúuten¬≠for¬≠skap‚ÄĚ, som er stor, tung og vag. Hvis man kan p√•be¬≠rope seg uten¬≠for¬≠skap er man unn¬≠skyldt. Denne ter¬≠men g√•r ogs√• til¬≠bake til 68 da out¬≠si¬≠der ble in.

I Husby heter out¬≠si¬≠derne Mega¬≠fo¬≠nen, og de hev¬≠der de m√• bruke vold for √• bli lyt¬≠tet til. Nok en kli¬≠sje fra det franske oppr√łret.

Fou¬≠jan Rouz¬≠beh ogs√• fra ‚ÄĚMega¬≠fo¬≠nen‚ÄĚ siger: ‚ÄĚAlle, som bor i omr√•¬≠det ved, at det er n√łd¬≠ven¬≠digt at br√¶nde biler og smide med sten for at f√• poli¬≠ti¬≠kerne og medierne til at rykke ud.

Der er beret¬≠nin¬≠ger om, at poli¬≠tiet har sl√•et kvin¬≠der og b√łrn og kaldt folk ‚ÄĚneger‚ÄĚ, h√¶v¬≠der Rouzbeh.(SVT.se)

‚ÄĚHvor¬≠n√•r kom¬≠mer revo¬≠lu¬≠tio¬≠nen?‚ÄĚ sp√łr¬≠ger hun.

Hvor er jour¬≠na¬≠lis¬≠tene som under¬≠kas¬≠ter grup¬≠per som Mega¬≠fo¬≠nen et kri¬≠tisk blikk? Hvem er disse men¬≠nes¬≠kene som mener det er legi¬≠timt √• brenne ned byene? Alle som ser √łdeleg¬≠gel¬≠sene p√• n√¶rt hold blir skremt: bil¬≠dene av √łdelagte barne¬≠ha¬≠ver, kunst¬≠hal¬≠ler gara¬≠sje¬≠an¬≠legg, biblio¬≠tek, skoler.

Det er bare ett ord som er dek­kende: nihilisme.

Tegn

Folk for¬≠st√•r mer enn de er klar over. Angre¬≠pene p√• red¬≠nings¬≠mann¬≠ska¬≠pene er i til¬≠legg til √łdeleg¬≠gel¬≠sene det mest syn¬≠lige tegn p√• hva disse kref¬≠tene st√•r for:

Tidi­gare i kväll ska rädd­nings­tjäns­ten ha bli­vit utsatt för sten­kast­ning i Norsborg.

‚Äď Det har varit oro¬≠ligt i folk¬≠grup¬≠pe¬≠rin¬≠gar som finns runt pat¬≠rul¬≠lerna och det har f√∂re¬≠kom¬≠mit sten¬≠kast¬≠ning mot r√§dd¬≠nings¬≠tj√§ns¬≠ten. Det √§r mycket folk p√• plat¬≠sen, s√§ger Towe H√§gg. Strax f√∂re klockan 21 lar¬≠ma¬≠des polis och r√§dd¬≠nings¬≠tj√§nst till en bil¬≠brand i Tensta.

‚Äď Vi ser till att r√§dd¬≠nings¬≠tj√§ns¬≠ten kan sl√§cka bilen och g√∂ra sitt jobb, s√§ger Towe H√§gg vid Stock¬≠holms¬≠po¬≠li¬≠sens l√§nskommunikationscentral.

En dryg timme senare kom nästa larm om en bil­brand på Lange­lands­gatan i Kista. Kort däref­ter start­ade en brand i en mindre bygg­nad vid Igel­bäck­s­sko­lan i Kista.

Hvor­dan kan noen angripe brann­menn og ambu­lan­ser? Denne utvik­lin­gen har pågått lenge. Det har skjedd ved flere til­fel­ler både i Dan­mark og Sve­rige. Stor­sam­fun­net regist­re­rer og snur seg vekk. Det greier ikke ta inn over seg en fiendt­lig­het som er uten­for dets horisont.

Det er en fiendt¬≠lig¬≠het til sam¬≠fun¬≠net i dets mest humane form. Brannsluk¬≠king og red¬≠nings¬≠ar¬≠beid er sam¬≠fun¬≠nets myke og humane side. Det er men¬≠nes¬≠kene som utf√ł¬≠rer disse job¬≠bene man blok¬≠ke¬≠rer og angriper.

For en tid til¬≠bake fikk en brann¬≠bil en flere kilo tung sten i hodet fra en gang¬≠bro uten¬≠for G√łte¬≠borg. Kun flaks gjorde at det ikke kos¬≠tet liv. Hva ten¬≠ker en politi- eller brann¬≠mann etter en slik hen¬≠delse? Det gj√łr noe med dem, som pro¬≠fe¬≠sjo¬≠nelle og mennesker.

Hva skal de gj√łre? De st√•r mel¬≠lom bar¬≠ken, og veden: P√• den ene siden men¬≠nes¬≠ker som vil dem ondt, p√• den andre siden myn¬≠dig¬≠he¬≠ter som ikke vil vite.

Nå mang­les res­sur­sene, mate­ri­elt og men­nes­ke­lig. Skal de la det brenne?

‚Äď Folk blir ju slut¬≠k√∂rda, s√• vi f√•r jobba med mer l√•ng¬≠sik¬≠tig pla¬≠ne¬≠ring. Just nu pla¬≠ne¬≠rar vi det n√§r¬≠maste dyg¬≠net, men sen m√•ste man lyfta blicken och g√∂ra bed√∂m¬≠nin¬≠gen om det h√§r kom¬≠mer p√•g√• l√§nge. Den bed√∂m¬≠nin¬≠gen g√∂r vi till¬≠sam¬≠mans med poli¬≠sen, s√§ger Mats Kero, press¬≠be¬≠f√§l p√• Stor¬≠stock¬≠holms brandf√∂rsvar.

Sam­fun­net, van­lige men­nes­ker, må våkne og for­stå hva det betyr at brann­menn sier de kan­skje må vur­dere å prio­ri­tere brannene.

I Oslo har bil¬≠bran¬≠ner kom¬≠met kry¬≠pende. Men hver¬≠ken presse eller poli¬≠ti¬≠kere har vil¬≠let ta fatt. Brann¬≠stif¬≠terne mer¬≠ker ettergivenheten. Det er den som gj√łr at poli¬≠tiet og brann¬≠menn blir trette. Fysisk mani¬≠fes¬≠ter i alle bran¬≠nene de ikke f√•r slukket.

Hvem vin­ner?

I Sve­rige anno 2013 må brann­menn ha politi­be­skyt­telse for å kunne slukke bran­ner som er påsatt! Og brann­stif­terne er mange nok til at poli­tiet ikke mak­ter oppgaven.

Det er en stra­te­gisk situa­sjon: Opp­stått fordi sta­ten har inn­tatt en pas­siv rolle. Den har latt ini­tia­ti­vet gli ut av hen­dene sine, og latt volds­menn få fritt spille­rom. Det er en abdi­se­ring av ansvar som ellers bare fin­nes i krigs­lig­nende situasjoner.

Vi et sam­funn hvor brann­stif­terne har ini­tia­ti­vet og er på offen­si­ven fordi noen lar det skje.

Nor¬≠malt er √©n l√łs pyro¬≠man nok til at et lokal¬≠sam¬≠funn g√•r i st√•. I Sve¬≠rige er de hundre¬≠vis og de ope¬≠rer mange steder.

Det vil fort¬≠sette √• brenne inn¬≠til den poli¬≠tiske ledelse for¬≠st√•r at det er deres for¬≠d√łmte ansvar √• gi poli¬≠tiet full¬≠makt til √• stanse brann¬≠stif¬≠terne. Eller fol¬≠ket for¬≠lan¬≠ger nye ledere.

Bran­nen er politisk.

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

17 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Eyvind Dk
Eyvind Dk
7 years ago

Hermed min egen optagelse af Massoud Fouroozandeh, hvem jeg anser for at være et yderst sympatisk menneske!!!

Allan Hansen
Allan Hansen
7 years ago
Reply to  Eyvind Dk

Tak for video.

Lev Vel

Allan Hansen
Allan Hansen
7 years ago

.

Kunne du ikke lige finde den video frem, som
du optog da Massoud var gæst i Trykkefrihedsselskabet.
Han er en sympatisk mand.

På forhånd tak.

Lev Vel

J√łrgen Duus
J√łrgen Duus
7 years ago

Jeg har været inde på den svenske avisers netudgaver, og de har åbenbart alle mistet interessen for Husby. Noget tyder på, at Over-Sverige nu tænker på noget andet og håber, at intifadaen er slut for denne gang.

Allan Hansen
Allan Hansen
7 years ago

islams sjette s√łjle. Massoud Fouroozandeh 2012. Bogens analyse af, hvad der er p√• spil i s√•vel den religi√łse som den politiske verden i disse √•r, er et must for enhver europ√¶er ‚Äď kristen som muslim – der vil kalde sig selv oplyst. Ud fra dokumentation fra forskellige verdensomsp√¶ndende medier og nyheder viser forfatterne, at global jihad ikke kun handler om terrorisme, men is√¶r om et moderat muslimsk flertal, der forholder sig tavst. Global jihad viser sig ogs√• som kultur og v√¶rdikamp, hvor muslimske v√¶rdier og normer gradvist f√•r mere og mere plads i et sekul√¶rt samfund. Bogen fastholder en forsonlig… Read more »

Jesper J
Jesper J
7 years ago

Ja de udf√łrer hellig krig og er nu i anden stadie af Hellig krig i visse svenske byer.
Her beskrives hvad Jihad er (Hellig krig) , son nu er i fuld gang!.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=ERou_Q5l9Gw

Giv den videre!.

Morani ya Simba
Morani ya Simba
7 years ago

“Svenskene er redde” Det er forst√•eligt. Det b√łr danskere i√łvrigt ogs√• v√¶re for det kommer ogs√• her. Men vi m√• ogs√• erkende at vi ligger som vi har redt. Hvis den almindelige svensker ikke t√łr sige fra overfor indvandringspolitikken i hans lands efter dette s√• kan han ikke reddes for s√• mangler han simpelthen den element√¶re vilje til overlevelse. Hvis han ikke siger fra nu s√• er han lige s√• “tam” som kreaturer p√• vej til slagtehuset. Beklager de h√•rde ord. Men t√•rer redder jer ikke. Kun mod kan give jer en chance. Og det samme g√¶lder Danmark der er… Read more »

EH
EH
7 years ago

Det er ikke på nogen måde hårde ord Morani. Det er de rigtige ord.

falke√łje
falke√łje
7 years ago

Mon ikke de urolige ville falde til ro √łjeblikkeligt, hvis
politiet “kom til” at skyde tre stykker!!!

falke√łje

Varmt Konservativ (kr)
Varmt Konservativ (kr)
7 years ago

“Man angri¬≠per ordens¬≠mak¬≠ten, ogs√• i dens hoved¬≠kvar¬≠ter. Det er en offen¬≠siv approach. Man g√•r til angrep. Det er krigsstrategi.”

Ja, eller hur?

Och de som s√§ger att “Det √§r oacceptabelt, MEN…” (polisen/samh√§llet har ocks√• brustit) √§r ocks√• i h√∂gsta grad en del av denna gemensamma strategi. De √§r den andra fronten.

JensH
JensH
7 years ago

“Det er et rop om hjelp fra poli¬≠tiet. Uten opp¬≠bak¬≠king fra poli¬≠tiske myn¬≠dig¬≠he¬≠ter kan de ikke gj√łre job¬≠ben. Den back¬≠in¬≠gen har de mang¬≠let i lang tid. Hvis poli¬≠tiet gj√łr den minste feil kas¬≠ter pres¬≠sen seg over dem. Denne bruk av kri¬≠tikk og angrep har inn¬≠vand¬≠rere l√¶rt seg, og de vet at de kan spille p√• rol¬≠len som ofre. Pres¬≠sen for¬≠mid¬≠ler vil¬≠lig vekk.” At v√¶re politimand i Sverige m√• sandt for dyden v√¶re et af de mest utaknemmelige jobs i den vestlige verden. Hvad ville den Svenske politiske og mediem√¶ssige elite egentlig g√łre, hvis det Svenske politi-folk i stor skala gav… Read more »

Jernhesten
7 years ago
Reply to  JensH

Der er sikkert allerede enkelte betjente som har fundet arbejde hos private sikkerhedsfirmaer, og evt andre steder.

Ellers er det nok primært forholdsvise lukrative pensionsordninger som minder lidt om dem tjenestemænd herhjemme arbejder under som afholder dem fra det.

Hvad rekrutteringen til politiet angår, så sætter man bare overliggeren ned, hvad angår optagelseskrav på politiskolen. Det begyndte vi jo allerede på omkring år 2000, og mon ikke svenskerne også forlængst er startet på den process?

Jernhesten
7 years ago
Reply to  Jernhesten

Jeg ved ikke om Snaphanen pt har tekniske problemer men vil dog gerne lige uddybe min tidligere kommentar om kravene til optagelse p√• politiskolen. Det blev for en del √•r siden bl.a. beskrevet af Den Danske Forening. Op til sommeren 1998 stilledes der forud for optagelse p√• Politiskolen f√łlgende ufravigelige krav: ‚ÄĘ Dansk indf√łdsret ‚ÄĘ Alder mindst 21 √•r ‚ÄĘ Mandlige ans√łgere skal have v√¶ret p√• session. Er v√¶rnepligt ej aftjent, skal man v√¶re erkl√¶ret ubetinget tjenestedygtig ‚ÄĘ Godt helbred med normalt syn, herunder farvesyn og normal h√łrelse ‚ÄĘ God fysisk form ‚ÄĘ Gode skolekundskaber, specielt i skriftlig dansk ‚ÄĘ… Read more »

Marit
Marit
7 years ago
Reply to  Jernhesten

For √• f√• flere “multikulturelle” s√łkere til Politiskolene i Norge, har myndighetene drastisk senket kravene til √• forst√• norsk. Multikulti yber alles !

Marit
Marit
7 years ago
Reply to  Jernhesten

For √• f√• flere multikulturelle s√łkere til politiet i Norge, har man drastisk senket kravene til norsk-kunnskaper for s√łkere til Politih√łyskolen. Multikulti yber alles !

pk
pk
7 years ago

Takket v√¶ret politikere, pressen og andre √łdel√¶ggende typer, s√•
er beskyttelse af egen befolkning lig med den onde racisme.
I det meste af EU.
Mere end sygt.