16
jun
Seneste opdatering: 16/6-13 kl. 2258
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Tidligere Fritt Ord-prisvinner Shabana Rehman tror det kan være lurt å gi de høyreekstreme en plass i den offentlige debatten.- “Jeg synes det er en kjempedristig avgjørelse av Fritt Ord. Det kan ikke ha vært lett for dem,” skriver spaltist og komiker Shabana Rehman Gaarder i en sms til VG.

Fjorårets vinner av Fritt Ords Pris, Sara Azmeh Rasmussen, ser heller ingen grunn til å kritisere stiftelsens bevilgning til Fjordman. – “Jeg finner ikke noe betenkelig ved tildelingen av prosjektstøtte til Fjordman, eller Peder Jensen Nøstvold. Jeg forstår det slik at Fritt Ord alltid har lagt til rette for at avvikende synspunkter skal kunne komme frem og behandles åpent i offentligheten,” sier forfatteren og samfunnsdebattanten til VG.

Peder Jensen – Reaksjonene er til dels absurde. Å tildele midler til meg for utgivelse av bok er fullt innenfor Fritt Ords eget mandat, ikke minst siden de allerede har gitt støtte til flere bøker skrevet av andre som omhandler meg. Det er snakk om balanse, skriver han. Shabana Rehman om Fjordman-pengestøtten: – Kan være et klokt valg

Om ‘højreekstrem’ er Shabana Rehmans eget ord, er ikke til at vide. Jeg tvivler. Der er det man vist kalder en mediestorm i Norge, man skulle måske sige “den raser” – en anden journalistfloskel, – det er umuligt at gengive det hele, men to bekendte af os her i Danmark lægger deres lod i ytringsfrihedens vægtskål. Fjordman vil være ‘kontroversiel’ i en årrække fremover, men jeg kan ikke lade være med at sammenligne ham med Søren Karup, som man kunne høre i Cepos forleden Han var dog aldrig nødt til at forlade sit land over hals og hoved og desuden valgte han selv, den storm han og hans familie kom ud i. Peder Jensen og Norge blev ramt uden varsel af en torpedo midstskibs.

Det tog over 30 år for Søren Krarup at bevæge sig fra ekstremist og ind i nærheden af midten, men eftersom vi er i en accelererende udvikling, vil det tage Fjordman omkring ti, gætter jeg. Ja, Krarup har ikke bevæget sig, tiden har desto mere. Dels vil tiden give Jensen ret i meget, og dels vil andre voldsomme begivenheder overskygge tragedien på Uyøya, endnu inden sorgen over de døde er lægt.

I løbet af ti år kan f.eks. andre end advokat Lippestad erkende, at Breivik var og er utilregnelig og at tilregnelighedskendelsen af ham udelukkende skyldtes et politisk pres på domstolen, som ikke engang statsministeren holdt sig for god til at udøve. Historien vil være mindre nådig ved Stoltenbergs håndtering, end vurderingen af hans tale i Oslo Domkirke antydede.

Når man har tiden og en god del af sandheden på sin side, og desuden knapt er midaldrende endnu, er ti år ikke urimelig lang tid at vente i landflygtighed. Indtil da må han leve med Politiken-agtige tirader som Fjordman som offer og Belønning til ekstremismen. Når man har været afbilledet på forsiden af en norsk avis sammen med Quisling og forskellige nazier og mordere, er disse det rene, norske kildevand.

Peder Jensens bog vil beskrive, hvad der ramte ham selv, Norge, norske politikere og medier uforberedt, og den kan dårligt undgå at føje væsentlige detaljer til den selvforståelse, som blandt andre Øjvind Strømmen og Simen Sætre allerede har skrevet om. Det tjener Fritt Ord til ære, at de også støtter det. (Se også Den avskyelige snømannen.)

Provokation er den ultimative kunstneriske ytringsfrihed

vilks-abel-05-06-2013-068

Bjørn Nørgaard, billedhugger, professor

De sekulære liberale demokratier, vi siden oplysningstiden har opbygget især i Vesten, er allerede betalt med blod, sved og tårer, fra Sokrates over Galilei, Bonhoeffer og tusindvis af andre. Overalt i verden, hvor mennesker kæmper for at udbrede det fælles sekulære rum for frie ytringer, bliver der stadig betalt en høj pris.

Fanatiske ideologiske og ofte religiøst funderede personer og grupper – for den svenske kunster Lars Vilks’ vedkommende muslimske fundamentalister, men i andre tilfælde kristne fanatikere eller andre mere eller mindre forvirrede sjæle – har udviklet et indædt had til vores sekulære frie demokrati og fabler om at vende tilbage til kalifater, andre religiøst styrede samfund og diverse obskure totalitære systemer.

Provokationen er en uadskillelig del af modernismen i kunsten og bliver den ultimative demonstration af den kunstneriske ytringsfrihed. I billedets form, flade, farve og linje og i de utallige former kunsten udtrykker sig i, kan man i de frie samfund med poesien som partner gå længere end de øvrige medier, ja, kunsten antages ligefrem, at have pligt til det.

Med den klassiske modernismes afslutning i 1960’erne antager provokationen imidlertid, som andre modernistiske fænomener i kunsten, en selvstændig funktion og især i løbet af 1970’erne udvikler tidligere modernistiske gennembrud sig til selvstændige genrer i kunsten, herunder begrebet ’provokerende kunst’. Men hvornår provokation overhovedet er en kunstnerisk legitim metode, og hvornår den bliver ren opportunisme, er der i dagens kunst ingen kritisk virksomhed, der kan diskutere. Provokation er den ultimative kunstneriske ytringsfrihed

0 0 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
anno
anno
7 years ago

ja – han burde være med, men du har nok ret.

anno
anno
7 years ago

TIP DEADLINE 22.30 DR2 TIRSDAG 10.06.13 ANTIISLAMISME OG VENSTREFLØJEN Venstrefløjen har svigtet kritikken af islamismen. Det er en af anklagerne fra den norske højreradikale blogger ”Fjordman”, som ser islam som en trussel mod den vestlige civilisation. Den norske journalist Simen Sætre skildrer i en ny bog Fjordman og forsøger at forklare, hvordan Fjordman udvikler sig fra barn af venstreorienterede forældre til en af Europas mest kontroversielle anti-islamister. Deadline har talt med Simen Sætre om hans nye bog og spørger med afsæt i portrættet af Fjordman, om venstrefløjen har svigtet kritikken af islamismen og dermed overladt pladsen til de højreradikale. I… Read more »

Bergfast
7 years ago

Angående Provokation som den ultimata konstnärliga yttrandefriheten. Det som förmodligen idag skulle kunna anses som varande den ultimata formen av – provocerande konst – det är kanske att då just eventuellt kunna – provocera – själva modernismen som sådan? En modernism som då onekligen verkar vilja – slå bakut – med – näbbar och klor – ? Med hjälp då av en mängd nedsättande epitet mot allt och alla som vågar sig på att drista sig till att över huvud taget vilja provocera modernism genom att fundera över mänsklighetens historia där också mänsklighetens filosofiska, psykologiska och också religionskulturella, dvs. kultiska… Read more »

Hans
Hans
7 years ago

Jeg ringede til Sass-Larsen for at udtrykke min støtte efter sidste valg. Jeg tror faktisk, at det var derfor P.E.T. ikke ville sikkerheds-cleare ham overfor Thorning-Schmidt 😀 – gnæk! gnæk!

Hans
Hans
7 years ago

Hvorfor skriver Fjordman en bog om Breivik? Jeg troede, at det var muslimerne, som var problemet. Jeg er selv medlem af Socialdemokraterne i Danmark, men det er fordi, at jeg godt kan lide Mette Frederiksen og den sociale politik. I øvrigt er Lars Løkke Rasmussen en langt større trussel imod Danmark end Helle Thorning-Schmidt, synes jeg. Han skamroste indvandrer-kvindernes uddannelses-niveau op til sidste valg og pralede med, at de klarer sig langt bedre i skolerne end de stakkels, elendige danske kvinder. Sådan en fyr kan man da ikke have siddende som øverste ansvarlige for undervisningen af danske kvinder, vel!? Jeg… Read more »

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x