11
aug
Seneste opdatering: 24/8-23 kl. 0646
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Et interessant portræt af Powell som gammel mand i 1995, nøgen, fåmælt, skarp, barberet ind til benet. Også hans kone, børn og Margaret Thatcher medvirker. Genudsendt ved han død i 1998.

Jeg minder endnu engang om den forrygende BBC dokumentar, der overraskende, overvejende giver Powell ret på 40 års dagen for Rivers of Blood talen: Weekendfilm: “BBC – Rivers of Blood”. Danmarks Radio ville ikke på min opfordring røre ved den, selvom den som tidsbillede er helt suveræn. Også ganske nyploadet er Enoch Powell Interview Frost On Friday 1969 hvori han er 57 og på højden af sin verbale veloplagthed. Bemærk David Frost når han minut 22.35 forsøger at latterliggøre, at Englands immigrantandel i år 2000 vil være 5-7 procent af befolkningen. Den blev i virkeligheden cirka 10 % og her er Tony Blairs 4 millioner ikke nået at komme med. Powell undervurderede væksten i 1968-69. Det er en intens time fuld af skænderi og latter.

Dalrymple: “Trouble in Paradise”

“The Stockholm Riotts” 19-28 maj, der i virkeligheden omfattede mange andre svenske byer, er kun 11 uger siden, knapt tre mĂĄneder. Alligevel er det politisk og mediemæssigt som i forrige ĂĄrhundrede. Diskussionen af dem i Sverige døde hurtigere ud end de sidste bĂĄl, det var som et lynnedslag og næste uge skinnede solen jo igen. Den sĂĄkaldt borgerlige (liberale) fortolkning af dem, forholdt sig som en radiografs kvarte fortolkning af et røntgenbillede til en trænet radiologs: de kunne tage et billede, men de veg tilbage for at komme i nærheden af en diagnose.

Paulina Neuding, der endda skrev i Weekly Standard på sikker afstand af DN-SVT tyranniet, turde heller ikke tage skridtet fuldt ud, som man f.eks. kunne se en canadisk journalist gøre. Jeg forstår hvorfor. Min far var en rutineret læge på et københavnsk hospital gennem 40 år. Da udvikler man et klinisk blik for hvilke patienter der kan tåle at høre sandheden om deres sygdom, og hvilke der ikke kan. Patienten Sverige kan i udpræget grad ikke. Hun vil vente i en illusion indtil det næste svære smerteanfald, og til sidst dø tungt sederet med en løgn i øregangen.

Der er en anden tommelfingerregel, jeg har bemærket i omgang med den medicinske videnskab: Jo længere den er fra at forstå en sygdom og kunne helbrede den, desto flere kure findes der mod den. Der var da også kun kvaksalvere på færde i svenske medier. Lægen Theodore Dalrymple søger dog sandheden, hvis man kan sige der er én, og fejer de falske diagnoser af bordet:

The six days of riots in Sweden last May, led by immigrant youth, were greeted in the rest of Europe with a certain quiet satisfaction. No one likes to have a moral exemplar held up constantly before him, and the riots suggested that the exemplar was not so exemplary after all.

Not without a certain moral grandiosity, and probably from a sense of guilt at its own good fortune, Sweden—or at least its political elite and its large social-democratic middle class—decided to start accepting refugees from countries such as Iraq and Somalia, beginning in the 1990s. A gulf soon opened between the pays légal and the pays réel. Officially, all was welcoming, generous, and equal; in reality, urban ghettos were springing up, with all their attendant problems. Perhaps Sweden has been generous toward its newcomers; by most European standards, the unemployment rate among the children of immigrants is low, though it is twice that of the general population and reaches 40 percent in some places. But generosity does not necessarily produce gratitude. Why do you hate me, goes the old Hindu proverb, when I’ve never tried to help you? [..]

The Left in all countries has sought to avoid understanding this. A Norwegian social-democratic newspaper called the riots a Swedish Arab Spring, thereby unconsciously revealing the racism of Norwegian social democrats. Arabs, Somalis: they’re all the same. Meanwhile, in Great Britain, a Guardian editorial about the riots made me smile: “What worked for the asylum seekers of the former Yugoslavia in the early 1990s that has stopped working now for Somalis and north Africans? [This question] needs to be openly debated and honestly answered.” If there is one thing that we fear and attempt to stifle in Europe, it is open and honest debate. Theodore Dalrymple: Trouble in Paradise On Sweden, social welfare, and riots, Summer 2013.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
A. Lukas
A. Lukas
10 years ago

Jag tittade pĂĄ hela Frost-intervjun och slĂĄs av hur olika de tvĂĄ är. För mig visar den tydligt skillnaden mellan en kännande person (Frost) och en tänkande person (Powell). För tänkaren är fakta och ord av största vikt. För den kännande spelar fakta och ord en ynderlydande roll, känslan är vad som räknas. Den kännande gör en tolkning och intar en position gentemot exempelvis Powell och invandring och försöker lägga ord i hans mun, som motsvarar tolkningen. När tänkaren börjar frĂĄn början genom att definiera det centrala uttrycket, dĂĄ lyssnar inte den kännande, utan försöker samma fula trick igen. Powell… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
10 years ago

“10%” er ogsĂĄ et forkert tal, fordi det ikke er Det Der Er Værd At Vide. Det, der er værd at vide er, hvor mange procent af den fertile del af befolkningen, der er immigranter/efterkommere. Det er dĂ©t tal, vi skal forholde os til. Og det hĂĄber politikerne, vi overser (for at fĂĄ det til at virke bedre med deres andre smĂĄ beskidte kneb, sĂĄsom at omtale immigranter som “minoriteter” og disses andel af befolkningen som statisk). Men man er jo sjældent firs, nĂĄr man indvandrer. – Allerbedst ville det være at vide, med hvilken hast koloniernes fertile befolkning vokser.… Read more »

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x